Naturgeografi B
1
Tuvaluøerne
Tuvalu er en østat beliggende i Polynesien, i Stillehavet. Halvdelen af de 10.800 mennesker, der bor
på øerne, bor i den tætbefolkede hovedstad Funafuti. Tuvalu består af en 400 km lang række øer,
med ni små atoller, som måler 25km
2
samlet. Dannelsen af en atol begynder med at der vokser
koraler langs kanten af en nedsunket ø, som oftest er en gammel vulkan. Dette kan enten begrundes
med eustasi eller isostasi. Eustasi er at havniveauet stiger, og dermed kan vulkanen ”falde
sammen”, som vist på billedet, hvor det er en vulkan der synker sammen grundet denne stigning i
havniveauet. Ud fra dette, vokser der koraler på siden af den nedsunkne vulkan, og der dannes til
sidst atoller. Modsat eustasi, findes isostasi, som vil sige at landet falder. Isostasi er ikke tilfældet på
Tuvaluøerne, men eustasi kunne derimod være en mulig forklaring på, hvordan øerne er opstået.
Når atollen er dannet, vil der være en lagune i midten af øen, og der dannes fastland rundt om denne
lagune.
Koralerne som øerne er dannede af, er meget fintfølende og lever bedst, i vand der er 18-30 varmt.
Koralerne er truede af temperaturstigninger i havet. Hvis temperaturen stiger blot 1, bliver koralen
stresset. Først blegner koralen, og den skiller sig af med de mikroorganismer, der giver den liv.
Derefter dør den. Simple berøringer fra turister kan også medføre dårlige koraler.
Tuvaluøerne er placeret over den australske plade og stillehavspladen, som begge er
oceanbundsplader. Pladegrænsen mellem disse to oceanbundsplader er destruktiv, hvilket betyder at
pladerne bevæger sig mod hinanden. Ved et sammensted mellem disse plader, dannes der vulkanske
øbuer. Dette sker ved at den ene plade, glider under den anden, som omsmeltes og bliver omdannet
til magma, og dermed er den vulkanske øbue blevet dannet. Dette kan være en mulig forklaring på
hvordan Tuvaluøerne er opstået.
Naturgeografi B
2
En tredje forklaring på hvordan disse øer er opstået, er at de har ligget over et hotspot, hvorefter
lithosfærepladen har rykket sig, og dermed er vulkanen rykket med. Et hotspot er et magmakammer
der ligger ca. 5-10 km. nede i kappen, under den bevægelige lithosfæreplade. Når lithosfærepladen
rykker sig, flytter den gamle vulkan med. Da vulkanen ikke længere er placeret over et
magmakammer, vil den ikke være aktiv og vil derfor langsomt blive nedbrudt. Der opstår i stedet en
ny vulkan over det nye hotspot. Da det oftest er skjoldvulkaner der ligger over hotspots, ville
Tuvalu i denne situation være opbygget af skjoldvulkaner. Lavaens flydeevne er afgørende for en
vulkans form. Når en vulkans magma indeholder basalt, dannes der en skjoldvulkan. Da lavaen er
tyndtflydende, altså med lav viskositet, strømmer den hurtigt ned ad siderne og kan størkne flere
km. væk. Derfor er skjoldvulkaner sjældent særligt høje.
En sidste mulig forklaring på hvordan øerne er opstået, er ved eksplosionsvulkaner. Disse vulkaner
beskrives ved at en stratovulkan, der har for meget gas til rådighed og hvor dæklaget er blevet tykt,
kan opbygge et enormt tryk, så hele vulkanen
eksploderer. Hvis eksplosionen er voldsom nok,
kan hele vulkanen springes bort, der kan
forekomme indsynkning og caldera dannes.
Stratovulkaners lava er tyktflydende, da den
består af en stor mængde andesit, som er en
enormt mineralholdig bjergart. Dette gør
udbruddene mere eksplosive, og lavaen størkner
på vulkanens side. Dette kunne også være en
mulig forklaring på hvordan de ni øer er opstået.
Vi kan vide at Charles Darwin havde ret, fordi man har lavet undersøgelser, hvor man har gravet
ned til bunden af atollen og fundet resterne af en vulkan.
Tuvalus klima
Naturgeografi B
3
Tuvalu er beliggende kun 8 syd
for Ækvator, på den sydlige
halvkugle.
Gennemsnitstemperaturen ligger
på 27,9. Grundet den tætte
placering på ækvator, udsvingene i
gennemsnitstemperaturen mellem
sommer og vinter er på mindre end
18-20C, og da der ingen
kontinentalopvarmning er, udgør
Tuvalus klima et kystklima.
Derudover ligger Tuvalu i den
tropiske klimazone, fordi den koldeste måned er over 15C, og har en årsnedbør på over 150 cm.
Hvis der havde været vegetation på øerne, havde man kunnet betegne dem som regnskove.
Vegetationen kan ikke vokse da det er meget få planter, som kan leve af saltvand.
Herudover ses det på hydrotermfiguren, at det regner mest fra december til marts. Funafutis tætte
beliggenhed på ITK-zonen, som har konvektionsnedbør grundet den meget varme jordoverflade,
gør at det regner næsten hele året rundt.
Tropiske orkaner er et frygtet vejrfænomen i områderne
nord og syd for ækvator. Disse tropiske orkaner
udvikles i områder med varmt havvand og en
vandtemperatur på 27-28 er nødvendig. Havet
opvarmer luften over havvandet, og optager en stor
mængde vanddamp. Som følge af opvarmningen vil
luften stige opad, og der dannes derfor et lavtryk ved
havoverfladen. Luften ved søge ind mod lavtrykket,
men grundet coriolis-kraften vil vindene afbøjes til en
cirkulation mod uret, på den nordlige halvkugle og med
uret på den sydlige halvkugle. På ækvator er coriolis-
kraften lig nul, og der er derfor ingen vindes der bliver afbøjet, og hermed udvikles de tropiske
orkaner i områderne der ligger 5-15 fra ækvator. For at en tropisk orkan kan dannes, skal
Naturgeografi B
4
atmosfæren være ustabil og et fald på over 1 pr. 100m. er nødvendigt. Dette betyder at den varme
luft over havoverfladen, har let ved at stige opad. En af Tuvalus øer, hvor hovedstaden Funafuti er,
ligger 8 syd for ækvator, og er derfor i stor risiko for at blive ramt af tropiske orkaner. Dog ligger
ikke alle Tuvaluøerne i risikozonen for at blive ramt af tropiske orkaner.
På billedet ses en hydrotermfigur over hovedstaden Funafutis gennemsnitstemperatur og nedbøren.
Gennemsnitstemperaturen på Funafuti er 27,9, og hermed er et af kravene opfyldt, for at tropiske
orkaner kan opstå.
Sammenlign Tuvalu og Danmark på centrale sociale og økonomiske områder
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Oceanien/Stillehavsøerne/Tuvalu_(La
ndeartikel)
Tuvalus økonomi er præget af kystfiskeri, på trods af at der importeres meget konserves, hvilket
også har medført usunde spisevaner, og dermed er sukkersyge en meget udbredt sygdom. Omkring
20% af den tuvaluanske, mandlige befolkning, på andre Stillehavsøer og som søfolk i forskellige
handelsflåder.
Tuvalus udenrigsøkonomi er i høj grad styret af bistandsmidler fra Japan og Australien. Grundet
afstanden mellem de meget små øer, kan det ikke betale sig at oprette forbindelse i form af
fragtskibe. Den økonomiske udvikling er ikke til at finde, og deres økonomiske situation er for lille
til at øerne kan blive betragtet som selvstændige stater. Dette kan ikke lade sig gøre, da
Tuvaluøernes samlede BNP er mindre end omsætningen i en mindre dansk virksomhed. Som vist på
graferne er Tuvalus højeste BNP gennem årene på 40 millioner dollars, hvorimod Danmarks højeste
er på lidt under 350 milliarder dollars. Derudover er deres muligheder for turisme begrænset, da
øerne er så små og da der ingen specielle seværdigheder er at se. Derimod har vi mange
seværdigheder og en høj turisme i Danmark, hvilket hjælper væksten i økonomien.
Naturgeografi B
5
Befolkningen på Tuvaluøerne bor i huse lavet af beton med bliktag, primitive hytter bygget af træ,
palmeblade og drivtømmer. Dette begrundes med en storm der hærgede i 1972, som væltede de
fleste huse. I Danmark ville det ikke være muligt at leve under sådanne forhold, grundet vores
velfærdssamfund.
Tuvalu eksporterer årligt for ca. 4,6 millioner kr., og deres eksporterede varer består af fisk og
kopra, som er tørrede kokoskerner. Sammenlignet med Danmark eksporterer vi varer for over
100.000 kr. Pr. indbygger årligt, hvilket er over 500 millioner kr. Årligt. Danmark er Tuvalus
tredjestørste eksportpartner.
På Tuvalus sociale område, er de dog betydeligt bedre end Danmark. På trods af de mange trusler
fra naturens side, og de få ressourcer de har til rådighed, vægtes familien utroligt højt. Størstedelen
af tuvaleserne kender konsekvenserne af klimaændringerne, og vælger derfor at nyde øjeblikkene
på de smukke øer, og bekymre sig ikke synderligt om uddannelse og job. De fleste drømmer om en
dag at rejse væk til et land, hvor udviklingen er bedre. Det er stik modsat Danmark. Herhjemme
betyder uddannelse og jobmuligheder så meget, at vi glemmer at nyde tilværelsen.
Tuvalus eventuelle fremtidige problemer
Tuvalus fremtid kan være præget af de nuværende og muligvis kommende klimaændringer.
Indlandsisen smelter dobbelt så hurtigt som forventet, og da Tuvalus maxhøjde er 5 m. over havets
overflade, er der stor risiko for at øerne forsvinder, som konsekvens af disse klimaændringer. Dog
tager tuvaleserne det ikke tungt. De fokuserer derimod på tilværelsen her og nu, og mener at hvis
det er Guds vilje, at øerne skal oversvømmes, affinder de sig med det. De er bevidste om at
naturkatastroferne kommer, men tager problemerne til den tid.