Marcus Dansk Afleveres d.
1.x Perioden 29/4-2011 kl:11:45
1 | S i d e a f 5
1960’erne
Indledning:
1960’erne var et årti fyldt med stor optimisme. Ting som lav arbejdsløshed, overskud på
betalingsbalancen og højkonjunktur var nogle af de emner, som en finansminister stolt kunne
præsentere på et pressemøde. Det var også et årti, hvor størstedelen af kvinderne kom ud på
arbejdsmarkedet, ungdomsoprørerne fandt sted, folkevandringerne fra byen til landet og et årti
som var præget af et stærkt stigende forbrug, hvor parcelhusdrømmen blev realiseret, og
materielle goder som TV, bil, musikanlæg osv. blev muliggjort for størstedelen af befolkningen.
Det var også et årti, hvor der i den danske skønlitteratur på mange måder blev gjort op med
efterkrigens kunstopfattelse og sanselige normer. Jeg vil i følgende afsnit gøre rede for den
politiske -, økonomiske – og kunstsituationen i 1960´erne.
Opbygningen af velfærdsstaten
I 1960’erne var den politiske situation præget af den lange socialdemokratiske regeringsperiode.
Den politiske udvikling var præget af opbygningen af velfærdsstaten, som startede i 1947 efter
Marshall-hjælpens
1
økonomiske indsprøjtning, hvor en konsekvent social politik og en effektiv
planlægning skulle danne rammer for et samfund, hvor der er mere lige muligheder for alle
samfundsborgere. Selve grundlaget for denne samfundstype byggede på et samarbejde mellem de
forskellige samfundsklasser. Her gjaldt at partier og parter overholdt de indgåede aftaler, når det
drejede sig om det politiske liv og forholdende på arbejdsmarkedet. Her bevirkede den
økonomiske vækst fra efterkrigsårene, at den offentlige sektor, staten og det private
arbejdsmarked fik nye muligheder, da de på pågældende tidspunkt rådede over stadig større
økonomiske midler. Det var dog først fra at den økonomiske vækst for alvor slog sig
fast.
2
Velfærdsstaten
1960’ernes stærke højkonjunktur bevirkede at flere og flere kom ud på arbejdsmarkedet. Det var
industrialiseringsbølgen, der satte gang i at arbejdsmarkedet eksploderede, og mange
produktionsvirksomheder opstod over hele landet. For at denne gunstige situation kunne bevares,
var man nød til at investere i det offentlige. Den socialdemokratiske regering, som var den
siddende regering igennem perioden, sørgede for at optage lån i udlandet for at få fuldt udbytte af
1
En økonomisk støtte fra USA, som skulle sætte gang i den økonomiske udvikling til de lande i Europa, der var
involveret i 2. verdenskrig.
2
Nielsen, Gert: Moderne Tider - Verdenskrig og vestlig velstand , Dafolo Forlag, 1999, s. 75.
Marcus Dansk Afleveres d.
1.x Perioden 29/4-2011 kl:11:45
2 | S i d e a f 5
de positive muligheder, og ved at stimulere den kraftig industrielle fremgang med fordelagtige
afskrivningsregler
3
for erhvervslivet. Der var også et stigende krav fra borgerne om en social
tryghed, og regeringen sørgede for at Danmark var et af de mest økonomisk og socialt ligestillede
lande i verden. Det var den øgede offentlige sektor og den højere skat, som fik lagt en dæmper på
indtægterne og derfor undgik en inflation samtidigt med, at der blev skabt flere arbejdspladser
4
.
Velfærdsstaten sørgede også for en ligestilling, som var nødvendig for at arbejdsmarkedet kunne
holdes ved lige. Derfor var det vigtigt at alle fik lige udannelsesmuligheder, så man kunne
tilfredsstille arbejdsgivernes efterspørgsel om kvalificeret arbejdskraft. Dette sørgede en ny
folkeskolelov for, som blev indført i 1958, da folk i by og på land fik samme rammer i folkeskolen
og på gymnasiet
5
.
Den socialdemokratiske regering udnyttede altså den stærke højkonjunktur til at skabe bedre
velfærd for borgerne i det danske samfund. Her sørgede staten for at stille gratis velfærdsydelser
som: udannelse, børnepasning, sygdomsbehandling m.m. til borgernes rådighed. Udgifterne til
velfærdsydelserne blev betalt via skatten og en stor del af arbejdsstyrken var beskæftiget i den
offentlige sektor: i skoler, i børnehaver, på sygehuse, på plejehjem og på universiteter.
Hvis man ser på den pressede situation, som der var på arbejdsmarkedet i 1960’erne, så var det en
ordning, som var nødvendig for velfærdsstaten for at effektivisere og maksimere produktionen
mest muligt, og forudsætningen for en konkurrencedygtig industri. Derfor var bl.a.
sundhedssektoren en vigtig faktor for, at folk kunne holde sig sunde og raske, og på den måde
bidrage med mest muligt til arbejdsmarkedet og dermed samfundet
6
.
Stabiliseringen af den europæiske økonomi
Den økonomiske situation i 1960’erne var en periode præget af optimisme og høj økonomisk
vækst. Den økonomiske vækst skyldtes Marshall-hjælpen, som var et amerikansk hjælpeprogram,
der skulle skabe stabilisering i de europæiske landes krigshærgede økonomier efter 2. verdenskrig.
Hjælpen gav en fornyet tro om et bedre Europa med en stabil økonomi og i mange af landene
skete, der et økonomisk boom i de følgende år efter at de havde modtaget hjælpen. Det bevirkede
at folk fik flere penge mellem hænderne og produktionen eksploderede i et så stort omfang, som
aldrig var set før
7
.
De materielle goder & kvinders invasion af arbejdsmarkedet
I Danmark var det ikke blot produktionen, der voksede, det var også interessen i at få del i den
materielle fremgang som: bil, bolig og andre varige forbrugsgoder. I takt med at erhvervslivet
voksede, blev der også større muligheder for at få beskæftigelse. Dette gjaldt både i industri-,
servicefag og i den offentlige sektor. Dette resulterede i at kvinderne i stor stil søgte ud på
arbejdsmarkedet og arbejde som: rengøring, pleje og omsorg blev pludselig til lønnet
servicearbejde. De store samfundsforandringer der prægede 1960’erne som: materiel fremgang
3
Er regler om skattemæssigt fradrag, der kan fratrækkes udgifterne til anskaffelse af erhvervsaktiver som fx maskiner.
4
Nielsen, Gert, 1999, s. 77-78.
5
http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/Skole_og_SFO/dan
sk_skolehistorie
6
http://www.jak.dk/forening/blad07/z2-07_velfaerdsstaten.htm
7
Bryld, Carl-Johan m.fl.: Den nye verden, , Forlaget Systime a/s, 2000, s. 145-146.
Marcus Dansk Afleveres d.
1.x Perioden 29/4-2011 kl:11:45
3 | S i d e a f 5
og den øgede tilstrømning på arbejdsmarkedet, forstærkede hinanden, da virksomhederne
sagtens kunne bruge arbejdskraften, og dette resulterede i at Danmark fik en øget eksport og et
voksende hjemligt forbrug
8
.
Gode boligforhold blev også prioriteret højt og skattelettelser og støtten til boligbyggerierne
resulterede i, at mange mennesker fra industrilandende flyttede i parcelhuse og fik realiseret
parcelhusdrømmen. Det var også en periode, hvor materielle goder som: køleskab, TV, telefon,
vaskemaskine m.m. blev muliggjort og med kvindernes invasion af arbejdsmarkedet, begyndte
folks forbrug at udvides f.eks. kan anskaffelsen af en bil nævnes
9
.
Bruddet med efterkrigenslitteratur og den store udvikling i verden
Den danske skønlitteratur viser et meget utydelig billede af litteraturen i 1960’erne, da nogle
digtere og forfattere gjorde op med efterkrigslitteraturens kunstopfattelse og sanselige normer.
Man kan derfor inddele forfatterne i 1960’erne i to grupper, traditionalisterne på den ene side og
eksperimentalisterne på den anden side, uden at underkende forfatternes personlige særpræg på
litteraturen.
Det var også den tid, hvor forfatterne konfronterede danskerne med den teknologiske udvikling,
som foregik uden for landet grænser. Det var også en tid, hvor Danmark og resten af verden
gennemgik en stor økonomisk og kulturel ændring. Her var det de eksperimenterende forfattere
som fx Klaus Rifbjerg, der kunne se det positive ved udviklingen og han prøvede i hans tekster at
fortælle folket om det fascinerende ved udviklingen
10
.
Traditionalisterne var de overvejende prosaister, hvor det for deres vedkommende drejede sig
om, at skildre kunsten ud fra en genkendelig virkelighed. Dette kan både være historisk eller
samtidig, bare litteraturen forpligter sig til verden, som den forekommer. Inden for denne type
genre hørte bl.a. forfatterne: Tove Ditlevsen og Erik Aalbæk Jensen til
11
.
Eksperimentalisterne derimod var de forfattere, der begyndte at skrive inden for
konfrontationsmodernismegenren. Inden for denne genre, skriver man på en meget aggressiv og
provokerende måde, og samtidigt kritiserede disse forfattere samfundet og kulturen i det
daværende Danmark på det givende tidspunkt. Genren blev især kendt for Klaus Rifbjergs og Villy
Sørensens Vindrosen, som var et dagblad alle havde mulighed for at læse, hvor der blev skrevet
provokerende artikler. Forfattere som skrev inden for denne genre var/er bl.a.: Klaus Rifbjerg, Villy
Sørensen og Peter Seeberg.
Det var dog ikke kun i datidens noveller, at man så denne form for tankegang. Genren kom også til
udtryk i digte, hvor man begyndte at skrive om mildest talt alt! Der var nu ingen begrænsninger
8
Nielsen, Gert, 1999, s. 78.
9
Bryld, Carl-Johan m.fl., 2000, s. 149.
10
http://hval.dk/web/bruger/juli6248/klaus_rifbjerg/modernisme/
11
http://www.litteratursiden.dk/analyser/analyser-fra-1960erne
Marcus Dansk Afleveres d.
1.x Perioden 29/4-2011 kl:11:45
4 | S i d e a f 5
for, hvad man kunne skrive digte om, og der var derfor frit valg på alle hylder til at skrive om alt
eller intet
12
.
Afslutning
1960’erne var et turbulent årti over hele jorden, som var fyldt med optimisme. I Danmark var det
en tid med en stærk høj konjunktur og en økonomisk vækst, hvor regeringen sørgede for at skabe
en velstand for alle i samfundet. Det var også et årti, hvor kvinder invaderede arbejdsmarkedet, da
arbejdsløsheden var lav og de derfor havde mulighed for at etablere sig.
Det var også et årti, hvor man gjorde op med fortidens fordomme og fjernsynet og forskellige
hjælpemidler til hjemmet blev pludselig en hver mands eje. Det var også et årti, hvor
folkevandringen fra byen og ud til de såkaldte parcelhuskvarterer fandt sted samt et årti, hvor man
oplevede at have flere penge mellem hænderne end, hvad man hidtil havde været vant til.
Det var altså et de mest spændende årtier i hele verdenshistorien. Årtiet gav os hippier og det var
første gang, at et menneske betrådte månens overflade. På musikfronten var det et årti, der gav
os indflydelsesrige bands som: The Beatles og The Doors.
Men det var ikke kun et årti, der var fyldt med fryd og gammen. Årtiet havde også negative sider
og til disse kan bl.a. nævnes: mordet på John F. Kennedy, Cubakrisen og Vietnamkrigen.
Litteraturliste:
Historie:
1) Nielsen, Gert: Moderne Tider - Verdenskrig og vestlig velstand , Dafolo Forlag, 1999.
2) Bryld, Carl-Johan m.fl.: Den nye verden, , Forlaget Systime a/s, 2000.
3) Løkke, Anne m.fl.: Familieliv i Danmark – 1600 til 1980’erne, Forlaget Systime a/s, 1986.
Dansk:
4) Johs. Fibiger og Lütken: Litteraturens veje s. 333-362. Systime 204.
Hjemmesider:
5) http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddanne
lse/Skole_og_SFO/dansk_skolehistorie, hentet den 28/4 2011.
6) http://www.jak.dk/forening/blad07/z2-07_velfaerdsstaten.htm, hentet den 28/4 2011.
7) http://www.litteratursiden.dk/analyser/analyser-fra-1960erne, hentet den 28/4 2011.
8) http://hval.dk/web/bruger/juli6248/klaus_rifbjerg/modernisme/, hentet den 28/4 2011.
12
Johs. Fibiger og Lütken: Litteraturens veje s. 333-362. Systime 204.