
ke41b3tv
Fejlkilder og diskussion.
Der kan være flere forskellige fejlkilder. Vi vil først konstatere dem, for derefter at se på hvilken
effekt de kan have på slut resultatet. Da vores afvigelse er meget lav, vil jeg ikke diskutere hvilken
effekt de kan have på resultatet.
1. Den bestemte kan være forkert bestemt ved øvelse 1.
2. Vores burette kan have været våd ved brug.
3. Ved titreringen skal man finde hvor den sidste dråbe er skyld i farveskift fra farveløs til
lyserød. Dette punkt kan være endog meget svært at fastsætte nøjagtigt.
1. Af kan vi se at en forkert bestemmelse af
vil resultere i forkerte antagelser af som vil påvirke resten af vores
resultater. Der er proportional sammenhæng mellem
og
.
2. Hvis buretten var våd fra start og lidt fyldt med vand, betyder det at
ikke er
korrekt. Der er for få antal i end forventet. Hvis
er for lav bliver
den fundne værdi af
lav. Dette resulterer i at masseprocenten vil blive for lav.
3. Hvis vi ved titreringen stopper før ækvivalenspunktet er nået betyder det at den aflæste
er for lav. Dette resulterer som vi har set ovenover i at den bestemte
bliver for lav.
Konklusion.
Vi har ved kolorimetrisk redoxtitrering kunnet bestemme jern- indholdet i jern(II)sulfat
heptahydrat. Dette gjorde vi ved først at indstille en kaliumpermanganatopløsning. Derefter lod vi
denne kaliumpermanganatopløsning titrere med en kendt mængde jern(II)sulfat heptahydrat. Ved
farveskiftet kunne vi argumentere for at alle
var reageret. Den aflæste
kunne så
ved hjælp af teorien bruges til at finde
. Vi fik en afvigelse på 0,498 % og 0% i
forhold til den teoretiske værdi. Dette er en meget lille afvigelse, hvilket tyder på at fejlkilderne har
haft en meget lille indvirkning.
444
KMnOVKMnOcKMnOn