Kapitel 16: Regnskabsanalyse
Side 472 – 514
❖ Regnskabsanalysens formål
❖ Regnskabsanalysens indhold og grundlag
➢ Vigtige analyseposter
➢ Nøgletal
➢ Analysens indhold
❖ Indsamling af regnskabsmateriale og andre oplysninger
❖ Analyse af rentabilitet
➢ Afkastningsgrad, overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed
▪ Afkastningsgrad
▪ Overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed
➢ Egenkapitalens forrentning
➢ Kommentarer til rentabilitetsanalysen
➢ Problemstillinger i praksis
❖ Analyse af indtjeningsevne
➢ Ved indtjeningsevne forstås virksomhedens evne til at indtjene overskud
➢ En sådan analyse omfatter en undersøgelse af forholdet mellem virksomhedens indtægter og
dens omkostninger.
➢ En sådan analyse baseres derfor udelukkende på oplysninger fra resultatopgørelsen, hvilket
også fremgår af Du-Pont pyramiden.
➢ Omformning af resultatopgørelsen til analysebrug
▪ Ved analyser og i enhver form for økonomistyring er det mest hensigtsmæssigt at opdele
omkostningerne efter, hvorledes de forløber i forhold til omfanget af virksomhedens
aktivitet. Ved en regnskabsanalyse bør virksomhedens omkostninger derfor opdeles i
variable omkostninger og kapacitetsomkostninger. Det bliver herefter muligt at vurdere,
hvorledes de variable omkostninger og kapacitetsomkostningerne hver især har påvirket
indtjeningsevnen.
▪ Omkostningerne er i den arts opdelte resultatopgørelse opdelt i flere
omkostningsgrupper bl.a. andre eksterne omkostninger og personaleomkostninger, disse
to omkostningsgrupper kan både indeholde variable omkostninger og
kapacitetsomkostninger. Ved opstilling af resultatopgørelsen til analyseformål
(bidragsmetoden) opdeler man derfor disse to omkostningsgrupper i ”øvrige variable
omkostninger” og ”kontante kapacitetsomkostninger”. De samlede
kapacitetsomkostninger kan herefter beregnes ved at sammenlægge de kontante
kapacitetsomkostninger og afskrivningerne. På samme måde er det muligt at finde de
samlede variable omkostninger ved at sammenlægge vareforbruget og de øvrige variable
omkostninger.
Øvrige variable omkostninger
Salgsfragt
Salgsprovision
Kontante kapacitetsomkostninger
Salgsfremmende omkostninger
Lokaleomkostninger
Gager
Øvrige omkostninger
▪ Dækningsgrad forholdet mellem omsætning og variable omkostninger
▪ Bruttoavanceprocent forholdet mellem omsætning og vareforbrug
▪ Indekstal for omsætning
▪ Indekstal for kapacitetsomkostninger forholdet mellem omsætning og
kapacitetsomkostninger
➢ Dækningsgrad og bruttoavanceprocent
▪ Man kan beskrive udviklingen i forholdet mellem virksomhedens omsætning og dens
variable omkostninger.
• I en handelsvirksomhed består de variable omkostninger af vareforbruget og de
øvrige variable omkostninger som f.eks. salgsfragt, emballage og salgsprovision.
• I visse servicevirksomheder kan arbejdslønne desuden være en variable
omkostning.
• I en produktionsvirksomhed kan de variable omkostninger omfatte både variable
produktionsomkostninger som f.eks. forbrug af råvare, arbejdsløn, emballage samt
kraft og variable salgsomkostninger som f.eks. salgsprovision og salgsfragt.
▪ Dækningsgrad
•
ningnettoomsæt
dragdækningsbi
adsdækningdgr
100*
=
• Dækningsgraden viser, hvor stor en del af virksomhedens omsætning, der indtjenes
til dækning af virksomhedens kapacitetsomkostninger, renteomkostninger og
overskud. Den viser med andre ord forholdet mellem virksomhedens omsætning og
dens variable omkostninger.
• Forhold der kan forklare på dækningsgradens fald
Lavere salgspriser
Højere variable enhedsomkostninger, herunder højere kostpriser og større svind
Dårligere salgssammensætning, dvs. en forskydning i salget fra produkter med
forholdsvis høje dækningsgrader til produkter med forholdsvis lave
omkostninger.
▪ Bruttoavanceprocent
• Man kan i en handelsvirksomhed belyse forholdet mellemomsætning og
vareforbruget ved at beregne bruttoavanceprocenten.
•
ningnettoomsæt
jenestebruttofort
ceprocentbruttoavan
100*
=
• Bruttoavanceprocenten viser forholdet mellem virksomhedens omsætning og den
vareforbrug.
➢ Indeks for omsætning og kapacitetsomkostninger
▪ Forholdet mellem en virksomheds omsætning og dens kapacitetsomkostninger belyses
ofte på grundlag af indekstal. Indekstal beregnes som regel med udgangspunkt i et
basisår.
▪
talbasisårets
talårets
indekstal
100*
=
▪ Ved at sammenholde indekstal for henholdsvis nettoomsætning og
kapacitetsomkostninger får man belyst udviklingen i forholdet mellem disse to poster.
▪ At omsætningen i en periode er steget, mens kapacitetsomkostninger i samme periode
ikke er steget lige så meget, har haft en positiv udvikling på virksomhedens
indtjeningsevne (overskudsgrad).
▪ Det skal bemærkes, at en virksomheds kapacitetsomkostninger ikke ændres i takt med
virksomhedens omsætning. Derfor bør kapacitetsomkostningerne heller ikke stige i
samme omfang som omsætningen.
➢ Analyse af indtjeningsevnen i en produktionsvirksomhed
▪ En analyse af indtjeningsevnen i en produktionsvirksomhed foregår stort set på samme
måde, som i en handelsvirksomhed, dog benyttes nøgletallet bruttoavanceprocent
udelukkende i en handelsvirksomhed.
▪ Resultatopgørelsen for en produktionsvirksomhed opstilles funktionsopdelt.
➢ Problemstillinger i praksis
▪ En virksomheds omkostninger bør ved en analyse af indtjeningsevnen opdeles i variable
omkostninger og kapacitetsomkostninger, men en sådan specifikation af
omkostningerne, er imidlertid ikke lovpligtig i henhold til årsregnskabsloven. Det
medfører, at det i praksis i visse tilfælde kan være umuligt at fortage en omformning af
resultatopgørelsen til analysebrug.
▪ Hvis de nødvendige oplysninger til omformning af resultatopgørelsen ikke kan
fremskaffes, må man vælge at gennemføre analysen af indtjeningsevnen på en anden
måde.
▪ Det kan man gøre ved at beregne indekstal for de enkelte omkostningsgrupper, hvorefter
disse sammenlignes med et indeks for omsætningen.
▪ Man kan ikke uden videre afgøre, om de viste ændringer har været gunstige eller
ugunstige for virksomheden. Man kan f.eks. sagtens forstille sig, at de øgede
produktionsomkostninger vil få en gavnlig indflydelse på virksomhedens fremtidige salg
og indtjening.
▪ En opdeling i variable omkostninger og kapacitetsomkostninger vil naturligvis give et
bedre analysegrundlag, da udviklingen i omkostningerne bør vurderes ud fra, om de er
aktivitetsbestemte (variable omkostninger) eller kapacitetsbestemte
(kapacitetsomkostninger).
▪ De viste indeksberegninger er dog er brugbart alternativ, når det ikke er mulig at skaffe
det optimale analysegrundlag.
❖ Dækningsbidragsanalyse
➢ En detaljeret dækningsbidragsanalyse kan gennemføres, hvis man har oplysninger om
dækningsbidragets fordeling på varegrupper, salgsdistrikter, kundegrupper e.l. disse
oplysninger vil dog som regel ikke foreligge ved en ekstern analyse. Ved en intern analyse
vil man derimod have mulighed for at fortage en detaljeret analyse af
dækningsbidragsindtjeningen.
➢ Dækningsbidragsopgørelse
Nettoomsætning
- vareforbrug
bruttofortjeneste
- øvrige variable omkostninger
dækningsbidrag
➢ skema det giver overblik over udviklingen i salg og indtjening i forskellige
varegrupper:
Varegruppe:
Omsætning
- vareforbrug
bruttofortjeneste
bruttoavanceprocent
Varegruppe:
Omsætning
- vareforbrug
bruttofortjeneste
bruttoavanceprocent
omsætningsfordeling
❖ Budgetvurdering
➢ Man vil i sådan en vurdering især koncentrere sig om forventninger til udviklingen i
virksomhedens indtjening og likviditet.
➢ Virksomheden opstiller et resultat budget for det kommende år op ved siden af
resultatopgørelsen og det pågældende år.
➢ På grundlag af resultatbudgettet beregnes efterfølgende disse nøgletal:
▪ Overskudsgrad
▪ Bruttoavanceprocent
▪ Dækningsgrad
▪ Indeks for omsætning
▪ Indeks for kapacitetsomkostninger
➢ Derefter kan man sammenlign de foregående år med budgettet for det kommende
Regnskab
Regnskab
Regnskab
Budget
20x6
20x7
20x8
20x9
Overskudsgrad
Bruttoavanceprocent
Dækningsgrad
Indeks for omsætning
Indeks for kapacietets-
omkostninger
➢ Derefter kommer man med kommentar til resultatbudgettet.
❖ Analyse af kapitaltilpasningsevnen
➢ Ved en analyse af kapitaltilpasningsevnen undersøger man virksomhedens evne til at skabe
aktivitet (omsætning) på grundlag af den kapital, der er investeret i virksomheden
(aktiverne).
➢ For at belyse årsagerne til ændringer i virksomhedens kapitaltilpasningsevne beregnes:
▪ Anlægsaktivernes omsætningshastighed
▪ Varelagerets omsætningshastighed
▪ Varedebitorernes omsætningshastighed
▪ Varekreditorernes omsætningshastighed.
➢ Anlægsaktivernes omsætningshastighed
▪ Belyser virksomhedens evne til at skabe omsætning på grundlag af de anlægsaktiver,
den har investeret i.
▪
veranlægsakti
ningnettoomsæt
ighedtningshastvernesomsæanlægsakti
▪ Stigning i anlægsaktivernes omsætningshastighed påvirker omsætningshastigheden for
de samlede aktiver positivt.
▪ Man kan ikke umiddelbart sammenligne anlægsaktivernes omsætningshastighed for
forskellige virksomhedstyper. Produktionsvirksomheder har normalt store
anlægsinvesteringer og vil derfor have en lavere omsætningshastighed for anlægsaktiver
end virksomheder med mindre anlægsinvesteringer som f.eks. servicevirksomheder.
➢ Varelagerets, varedebitorernes og varekreditorernes omsætningshastighed
▪ Varelager, varedebitorer og varekreditorer kaldes ofte varestrømsbestemte aktiver og
passiver, idet størrelsen af disse poster direkte påvirkes af virksomhedens aktivitet
(omsætning).
▪ Vi vil nu undersøge, om stigningen i disse poster udelukkende skyldes aktivitetsstigning,
eller om der er andre forhold, der har spillet ind. Det sker ved at beregne
omsætningshastigheder for henholdsvis varelaget, varedebitorer og varekreditorer.
▪ Varelagerets omsætningshastighed
• Varelagerets størrelse bestemmes både af aktivitetens størrelse (salg og dermed
vareforbruger) og den tid, varerne ligger på lager.
•
elager
eforbrug
hastighedomsætningselagerets
var
var
var =
• Varelagerets omsætningshastighed vise, hvor mange gange en virksomhed er i stand
til at omsætte (udskifte) sit varelager i løbet af et år.
• Hvis man vil omregne omsætningshastigheden til dag:
•
hastighedomsætnings
dagantal
360
=
• I en produktionsvirksomhed er formlen til beregning af varelagerets
omsætningshastighed:
•
elagersamlet
gersomkostninproduktioniable
shastighedomsæ tninngelagerets
var
var
var =
• I en produktionsvirksomhed består varelageret af råvarer, varer underfremstilling og
færdigvare.
▪ Varedebitorernes omsætningshastighed
• Størrelsen af varedebitorerne afhænger både af størrelsen af virksomhedens salg på
kredit og af den kredittid, man yder kunderne. Ved at beregne varedebitorernes
omsætningshastighed kan man konstatere, om en stigning i varedebitorerne skyldes
et større salg og/eller en længere kredittid.
• Man bør ved beregningen af omsætningshastigheden for varedebitorer i princippet
anvende varesalg på kredit. Man kender dog normalt ikke varesalget fordeling på
kreditsalg og kontantsalg, hvorfor man må anvende hele varesalget (omsætningen)
som beregningsgrundlag.
•
rerVaredebito
omsætning
hastighedomsætningsrernesVaredebito =
• Varedebitorernes omsætningshastighed viser, hvor mange gange en virksomhed er i
stand til at omsætte sine tilgodehavender hos kunderne i løbet af et år.
▪ Varekreditorernes omsætningshastighed
•
➢ Kommentarer til analysen af kapitaltilpasningen
❖ Sammenligning af virksomheder
❖ The balanced scorecard