Religionsprojekt om civilreligion i USA

Religionsprojekt – Civilreligion i USA

Indledning

Størstedelen af alle mennesker tilstræber en følelse af fælles samhørighed. Der ligger store

livsværdier i at have et fællespunkt, derfor samles mennesker omkring nogle grundværdier,

der giver dem en fælles identitet på trods af deres forskellige baggrunde. Civilreligionens

funktion er at knytte folk sammen på kryds og tværs af forskellige kulturer og samfundsorde-

ner, hvor deres motivation bygger på den åndelige kraft. På trods af civilreligionens fælles

udfald, er det varierende, hvordan den kommer til udtryk i de forskellige samfund. Spørgsmå-

let er, hvad det er, der er skyld i denne afveksling i civilreligionens formidling. Er det ydre vil-

kår? Skyldes det politiske eller kulturelle faktorer? Vi vil i denne opgave undersøge civilreligi-

on og dens værdier, samt hvordan den kommer til udtryk i USA.

Hvordan kommer civilreligion til udtryk i USA?

Redegør for civilreligion.

Analysér udvalgte civilreligiøse ritualer og myter.

På hvilken måde udtrykker Obamas tale ”Remarks by the President at 9/11 memorial” civilreligi-

on?

Vurder i hvilken grad civilreligion er inkluderende i USA

Projektbeskrivelse

For at redegøre for civilreligionsbegrebet, har vi taget udgangspunkt i uddraget ”Civil-religion

– religion for folket” fra Når Gud bliver nationalist. Med specielt fokus på Robert Neely Bellahs

definerede teori om amerikansk civilreligion. På baggrund af redegørelsen vil der blive fore-

taget en hermeneutisk analyse med henblik på civilreligiøse træk i Barack Obamas tale ”Re-

marks by the President at 9/11 memorial”. Denne tale er central, da den fokuserer på natio-

nens styrke i fællesskab, der afspejler sammenholdet mod terrorisme. Ligeledes vil der blive

analyseret USA's nationalsang, med særligt henblik på USA's flag som centralt civilreligiøst

symbol. Flaghejsningsceremonien i forbindelse med 4th of July vil blive analyseret efter Ar-

nold von Genneps teori om overgangsriter; separations-, liminal- og inkorporationsfasen. Ud-

vælgelsen af de civilreligiøse ritualer og myter blev med fokus på flag og nationalsang og age-

ren omkring disse pga. deres udbredte brug. En analyse af den amerikanske pengeseddel

kunne være inddraget i denne forbindelse, men mottoet fra pengesedlen nævnes også i Oba-

mas tale, der bliver belyst. Afslutningsvis bliver det vurderet, med inddragelse af artiklen ”Ci-

vilreligion: Det moderne samfunds nationalreligion” fra religion.dk , i hvor høj grad civilreligi-

onen i USA er inkluderende for hele nationen. Robert Bellahs teori om amerikansk civilreligi-

on sættes komparativt overfor den kritiske religionssociolog Marcela Christi.

Hvad er civilreligion?

Civilreligion bygger på empiri og er ikke en bestemt religion, som folk er medlem af. Den er

hverken en monoteistisk eller polyteistisk religion, den har nemlig ikke nogen Gud eller pro-

fet. Margit Warburg

definerer civilreligionen således: ’’Civilreligion har ingen kirke eller præst,

moske eller imam, rabbiner eller synagoge. Det er et begreb forskerne bruger til at beskrive, hvordan en

fælles fornemmelse af at være dansker – det kunne også være en anden nation – på tværs af religion og

status giver samfundet sammenhængskraft. Den sikrer nationens beståen.’’

Robert Neelly Bellah

definerede amerikansk civilreligion som: ’’Et sæt religiøse

trosretninger, symboler og ritualer, der var vokset frem af de amerikanske historiske erfaringer, og som

blev fortolket ud fra dimensionen om en transcendent guddom.’’

Brian Arly Jacobsen

arbejder med

definitionen: ’’Civil-religion er at samle folk på tværs af sociale, etniske politiske og religiøse skel. Civil-

religionen giver befolkningen mulighed for at samles om noget fælles, nemlig nationen.’’

ICivilreligionen kan udspille sig på to forskellige måder. Det ene er den hegemo-

niske form; når civilreligionen bliver defineret oppefra, hvor der på forhånd er bestemt hvilke

ritualer, der skal bakkes op om til fordel for nationen. Fx Pledge of Allegiance, National An-

them, Thanksgiving, 4th Juli og helligsteder. Her er der snak om civilreligion som ideologi, in-

spireret af Rousseau.

Emilé Durkheim har formuleret religionen nedefra; her er det civilreli-

gion af kollektiv bevidsthed. Han mener, at der skal være en folkelig opbakning og en fælles

forståelse af moral, trosforestillinger og værdier.

Civilreligion minder også om begrebet mo-

nisme, da civilreligion, ligesom monisme, handler meget om, at mangfoldigheden kan reduce-

res til én enhed; som er folket i denne sammenhæng.

Analysér udvalgte civilreligiøse ritualer og myter.

som er professor i religionssociologi på KU

http://www.kristendom.dk/danmark/gud-bevare-danmark

som var sociolog og professor på the University of California, Berkeley,

Bøtcher, Lotte Møller: Når Gud bliver nationalist, Columbus 2011, s. 20

religionssociologen

Motzfeldt, Dorte Thelander: Religion: Teori - Fænomenologi - Metode, Systime 2012, s. 15

https://sites.google.com/a/aurehoej-gym.dk/religion/religion-b/civilreligion

Flaget er ofte et civilreligiøst symbol, der giver identifikation til den nationale stolthed. Man-

ge af amerikanernes værdier ligger i flaget, fordi det symboliserer fællesskab og frihed. De 50

stjerner står for antallet af stater og bevidner, at alle er inkluderet i helheden. Flaget knytter

befolkningen sammen i følelsen af at være en nation, der transcenderer kulturelle og religiøse

grænser mellem befolkningsgrupperne. I forbindelsen med 4th of July hejses det amerikanske

flag hvert år. Arnold von Genneps første fase er separationsfasen, hvor flaget markeres som

noget særligt ved at blive foldet ud med bestemt fremgangsmåde samt strengt påbud om in-

gen jordberøring. Sakraliseringen ligger i, at flaget bliver foldet ud i sin fulde pragt. I den limi-

nale fase er flaget nulstillet og klar til at blive hejst op. Ofte synges/spilles nationalsangen til

at føre flaget på vej. I sin nye sammenhæng, i toppen af flagstangen, hyldes flaget, hvor de til-

seende holder hjertet på hånden for at markere den nye status som symbol for landet. Blaf-

rende i vinden er flaget nu desakraliseret.

Inspireret af det amerikanske flag navngav Francis Scott Key i 1814 sit digt ”The

Star-Spangled Banner”. Digtet blev udpeget til nationalsang i 1931. Da USA er en sammensæt-

ning af mange forskellige religioner og kulturer, der har brug for fælles grundværdier, de kan

samles om, er nationalsangen central i tilknytningen af folket. Til fællessamlinger bruges nati-

onalsangen, som synges sammen i kor. Den fungerer godt, da den giver en følelse af at være en

nation og har de civilreligiøse symboler i centrum. Det ses tydeligt i titlen ”The Star-Spangled

Banner”, at flaget er sangens midtpunkt; dette er et gennemgående træk i sangen. ”In full glory

reflected now shines in the stream: ’Tis the star-spangled banner! Oh long may it wave”

Denne

sætning viser, at USA's pragt og glans afspejles i flaget. Det viser, hvad landet er i stand til.

”From the terror of flight, or gloom of the grave: And the star-spangled banner in triumph doth

wave.”

På trods af rædsler og tungsindighed så blafrer flaget stadig. Flaget giver altså be-

folkningen styrke til i fællesskab at overvinde forhindringer på vejen. Også styrke skal der

findes for at være i stand til at besejre forhindringerne. Styrken kan findes i den åndelige

kraft, der i sangen udtrykkes som velsignelse med sejr og fred til nationen. ”Blest with victory

and peace, may the heav’n rescued land, Praise the Power that hath made and preserved us a

nation.”

Den fælles kampgejst skal styrke grundværdierne og omfavne forskelligheden. Den

fælles drøm giver fælles frelse. ”And this be our motto: ”In God is out trust.”

Bilag 1

Bilag.1

Når der tales om den amerikanske civilreligion, er det interessant at tage Robert

Neelly Bellahs teori om civilreligion i betragtning, der belyser de ritualer og symboler, der er

vokset frem af den amerikanske historie. I nationalsangen kommer det til udtryk i, at Amerika

er landet, hvor det civilreligiøse symbol, flaget, flagrer over befolkningen, der har et fælles

hjem. ”Oh long may it wave, O’er the land of the free and the home of the brave.”

På hvilken måde udtrykker Obamas tale ”Remarks by the President at 9/11 memorial”

civilreligion?

Talen ”Remarks by the President at 9/11 memorial” blev holdt d. 11 september 2014 ved Pen-

tagon Memorial, Arlington. Omdrejningspunktet for talen er at holde modet oppe og stå med

rank ryg. Amerika har klaret det 13 år, og sammen klarer de det videre. Obama indleder sin

tale med et bibeluddrag, James 5:11: ”We count as blessed those who have persevered.”

Her

referer Obama til ofrene fra terrorangrebet og de faldne soldater, da uddraget fra bibelen

betyder: ’’vi ser dem som velsignet, de som har holdt ud.’ Her kommer civilreligion til udtryk,

idet citatet ikke kun har fokus på det kristne budskab, men mere det multietniske aspekt. I

talen har Obama en udbredt brug af ’we’, der giver en essens af monisme. Landet som én en-

hed, og at alt kan føres tilbage til ét grundprincip – folket. ”America endures in the courage of

the men and women who serve under our flag.”

Et civilreligiøst træk ved dette citat er, at fla-

get endnu engang er i centrum, som noget, der binder befolkningen, mænd som kvinder,

sammen i fællesskab. ”Americans will still build towers that reach toward the heavens;”

Him-

len kan opfattes som utopi, noget uopnåeligt. Obama gør himlen opnåelig i sin tale, hvor han

fokuserer på, at amerikanerne sammen er i stand til at ”nå” himlen. Det, der binder nationen

sammen, er, at de vil holde fast i deres værdier, et tydeligt civilreligiøst træk. ”Still wear the

uniform and give meaning to those words written two centuries ago: Land of the free. Home of

the Brave.”

En explicit reference til digtet: ”The Star-Spangled Banner”, der, som nævnt på

side 4, blev nationalsangen. Nationalsangen er fællesskabsfremmende, hvorfor referencen

giver god mening, da også den bidrager til at samle nationen på kryds og tværs. En ’Gud’ er

fremtrædende i talen, men ikke en ’Gud’, der knytter sig til en bestemt religion, og det er især

her, at civilreligionen er iøjefaldende. Afslutningsvis siger Obama i sin tale: ”May God bless

Bilag 1

”Remarks of the President at 9/11 memorial”

”Remarks of the President at 9/11 memoral”

your families, who continue to inspire us all. May God bless our Armed Forces and all who serve

to keep us safe. And may God continue to bless the United States of America.”

Tanken om én

Gud, er fællesnævneren, hvori de finder styrke og engagement til at få dagligdagen såvel som

nationens fælles drøm til at blive virkelighed.

Vurder i hvilken grad civilreligion er inkluderende i USA

Pr. definition karakteriseres civilreligion som noget, der inkluderer alle etniciteter i en fælles

samhørighed med fælles værdier. Men er civilreligion så inkluderende i det moderne USA?

Marcela Christi, som er canadisk religionssociolog, kritiserer Robert Bellahs teori om civilreli-

gion. ”For hende kan civilreligion være et udtryk for en dominerende samfundsideologi, som

presses ned over hovedet på nationens borgere. Man skal ifølge Christi derfor både forstå civilre-

ligion som et kulturfænomen og som et ideologisk fænomen.”

Ifølge Marcela Christi har civilre-

ligion en stærk politisk agenda, der gennem politik tvinger en nationalfølelse ned over hove-

det på befolkningen. Hun udtrykker det som en politisk religion fremfor civilreligion, altså en

forceret inklusion. Obamas tale ”Remarks by the President at 9/11 memorial” udtrykker i høj

grad et kulturelt aspekt af civilreligion, hvilket kan ses, idet han henvender sig til den brede

befolkning. ”We count as blessed those who have persevered.”

Obama har hverken et politisk

eller et religiøst budskab, men et budskab om at bringe befolkningen sammen. Han står får

bred inklusion, der omfavner hele befolkningen. På trods af hans politiske baggrund afspejler

hans tale ikke politiske hensigter. Fælles for Marcela Christi og Robert Bellah er deres fokus

på civilreligion som noget inkluderende for hele befolkningen. Forskellen ligger i, at Marcela

Christi definerer det som tvunget inklusion, hvor Robert Bellah definerer det som frivillig in-

klusion.

Konklusion

Ovenstående analyser bevidner, at civilreligion spiller en stor rolle i USA, men hovedspørgs-

målet er, hvordan den kommer til udtryk i USA? Der findes ikke et endegyldigt svar, da civilre-

ligionen udspiller sig på mange forskellige måder. Det er trosforestillinger, symboler og ritua-

ler, som er til at se, høre og føle i det offentlige. I den amerikanske forfatning er den private

religion adskilt fra det offentlige rum; dog er det ikke tilfældet ved civilreligion. Det er ikke en

konventionel form for kristendom, der bliver snakket om når civilreligionen udtrykkes via

”Remarks of the President at 9/11 memorial”

http://www.religion.dk/religion.dk/hvad-er-civilreligion

”Remarks of the President at 9/11 memoral”

præsidenttalerne, men mere et aspekt af religionssociologien. ’’Gud’’ er inkluderet i ufattelig

mange offentlige ting, hvilket nærmest giver USA en særlig status i Guds optik. Gud bliver

brugt i præsidenttaler, pengesedlerne, troskabseden - mens der i nationalsangen bliver sagt,

at Gud er USA’s skaber. Men det er ikke Gud som Gud, det er heller ikke Allah, Buddha eller

Jahve. Det er civilreligionens Gud, som ikke er knyttet til en bog - det er folkets Gud.

Kildeliste

Internetsider

https://religion.systime.dk/index.php?id=912

https://www.whitehouse.gov/the-press-office/2014/09/11/remarks-president-911-

memorial

https://www.whitehouse.gov/the-press-office/2014/09/11/remarks-president-911-

memorial

file:///Users/idaflinkertophoj/Downloads/N%C3%83r-Gud-bliver-nationalist%20(1).pdf

http://www.kristendom.dk/danmark/gud-bevare-danmark

https://sites.google.com/a/aurehoej-gym.dk/religion/religion-b/civilreligion

Bøger

Motzfeldt, Dorte Thelander: Religion: Teori - Fænomenologi - Metode, Systime 2012, s. 15

Bøtcher, Lotte Møller: Når Gud bliver nationalist, Columbus 2011, s. 20

Bilag 1

http://amhistory.si.edu/starspangledbanner/the-lyrics.aspx

Bilag 1

The Star-Spangled Banner