Renæssancen
ca.
Renæssancen
En kort karakteristik af perioden:
Renæssance betyder genfødsel.
På baggrund af middelalderen med den mørke gotik, den voldsomt dominerende katolske kirke og
de meget udtalte forskelle på adelen og menigmand - må datidens mennesker have grebet
renæssancens opblomstring med kyshånd.
I de italienske bystater eller republikker, der i øvrigt ofte bekæmpede hinanden, som var
renæssancens foregangssteder, fik et velstående borgerskab nu et en fremherskende rolle med
idealer som: flid, sparsommelighed og håndværksmæssige færdigheder. Humanistiske ideer opstod,
og man lagde vægt på objektive naturiagttagelser, fornuft og forstand.
Ja, med i tidens kraftige mentale ændring taltes for demokrati, menneskerettigheder, og profitabel
måde at drive erhverv, handel og bankvæsen på. Samtidigt med at kirken måtte slippe en væsentlig
del af sin dominans. Det var i denne periode (1517) at Martin Luther begyndte reformationen af
kirken. Til gengæld rustede fyrsten Machiavelli sin magt så succesfuldt, at han skrev en bog om det
”Fyrsten” 1514, som stadig har politisk anvendelse i dag, af bl.a. Anders Fog Rasmussen.
Bogtrykkerkunsten bliver opfundet.
Kunstnerne får frihed til, at skabe billeder med indhold udover individet og sætter sig ud over den
middelalderlige billedfremstilling. Rummet kommer til at spille en central rolle, og der kommer nye
temaer i kunsten.
Man opdagede skønheden og harmonien i verden. Der opstod en forståelse af bygningen som
kunstværk og man genoptog historiske, filosofiske og andre kulturelle traditioner fra det gamle Rom
og fra antikkens Grækenland. Man studerede, opmålte og rekonstruerede antikke bygninger.
Firenze var forgangs by for renæssancens opblomstring og udvikling. Her samledes en imponerende
talentmasse af billedkunstnere, billedkunstnere, billedhuggere og arkitekter, som blev inddraget i
udformningen af byens mange pladser, kirker og paladser. Den stod for fremtidsoptimisme,
humanistisk rådgivning og et ønske om en moderne tilværelse, som knyttede sig til antikkens rige
kulturarv. Senere i perioden flyttede hovedkraften for arkitekturudviklingen til Rom.
Arkitekter og andre kunstnere skulle ”synliggøre Guds idéer”, og altså følge skønhedens himmelske
harmonier.
Sidst i renæssancen begynder verdensbilledet at vakle. Måske først med Kopernikus nye
verdensbillede, hvor jorden ikke er verdens centrum, opdagelsen af Amerika, reformationen og den
spanske inkvisitation, med undertrykkelsen af den individuelle frihed.
Stikord som beskriver stilen:
Hvordan var renæssancens stil?
Genfødsel af tankerne, kunsten og arkitekturen fra antikken. Perfekte former.
Søjlen og trekantgavlen fra de græske templer og brugen af søjler som udsmykning fra romersk
arkitektur.
Geometrisk idealisme – matematisk udregnede proportionsforhold mellem formerne. Der var ingen
tilfældige størrelsesforhold f.eks. mellem: bygningens højde/ bredde, dimensioner på bygningen/
vinduer. Man anvendte samme proportionsforhold på bygningen som på menneskekroppen. F.eks.
længden på hånd/underarm eller arm/krop.
Som teknik til at se om bygningen fik sit perfekte udseende – fuldstændig regelmæssig og
symmetrisk - anvendte arkitekten perspektivtegning af den planlagte bygning. Og man begyndte at
konstruere modeller af komplicerede bygningerne inden de blev bygget.
På fyrstehuse var facaderne det vigtigste, verdslige bygninger skulle også være æstetiske.
Facadernes udformning skulle gøre paladsernes fremtoning lukkede, forsvarsberedte og afvisende:
Råt tilhuggede kvadresten udgør ydervæggen, små rektangulære vinduer nederst og dobbelte
rundbuevinduer ovenpå. Bæltegesimser, sokkelgesimser og kransgesims udgør vandrette linier på
facaden. Bygningens former er rektangulære, det gælder også den indre gård, som er udstyret med
arkader og loggiaer. Arkitekten gik ud fra et centrum, som husene eller byplanen skulle gå ud fra.
Med kvadratet og endnu stærkere med cirklen som symbol på fuldkommen harmoni og ligevægt, og
kuplen som den ideelle form på kirkernes tag. Stikord for kirkebyggeri: tøndehvælv, tværskib, kor-
rektangel, halvrund apsis og forening af tempelfront med triumfbuemotiv.
Senere i perioden markeredes kvadrene bare som ornamenter i pudset. Pilastre kom udenpå. Der
opstod nye vinduesplaceringer hvor vinduerne f.eks. blev samlet i grupper, eller med skiftevis
smalle og brede mellemrum. Facadedekorationer: sokler, søjler, pilastre, arkitraver, rundbuer,
trekantsgavle, portaler, rundbuer, slutsten, friser med medaljoner, triglyffer, balustrader. I
højrenæssancen ville man gøre bygningerne ensartede fra den indre kerne og ud i den ydre
disponering af facaden.
Vatikanet bestiller- og bygger en ny del af Peterskirken, hvis endelige udformning og udtryk
Michelangelo stod for: den perspektivistiske illusion.
Sidst i renæssancens periode ved overgangen til barokken ses manierismen, som degenererer den
idé, der oprindeligt lå bag. Fornemmelse af skarpe modsætninger, verden var gået af lave. Stikord
for kendetegn i arkitekturen: stærk plastisk udvikling af facaden (intenst lys- og mørkespil), frise
med medaljoner, amoriner og guirlander – balustrade med statuer og obelisker. På kejserens palads i
Venedig hvor dette anbringes, giver det et festligt og muntert indtryk frem for kejserlig strenghed.
Eller et senere eksempel ved Madrid, hvor der bygges en sammenslutning af kirke, kloster og slot.
På den måde, at kongens slot stødte direkte op til koret, sådan at han kunne se alteret, når han var i
sin seng. Denne sammenstilling af religiøsitet og kongedømme af Guds nåde er typisk for
Modreformationen. Her er taget et skridt ind i barokken.
Arkitekturanalyse af Andrea Palladio;
Villa Rotonda, 1566-69. Vicenza
Beskrivelse:
Denne Italienske villa ligger i Vicenza, er bygget i 1566- 69. Den har fået navnet Villa Rotonda.
Arkitekten er Andrea Palladio.
Villaen har 4 store indgangspartier, der er symmetrisk på alle fire sider. De består af en trappe med
mange små fine trin, hvor der for enden af trappen er 2 små mure, der hver har to små statuer
stående ovenpå. Når man kommer op at trappen, er der en loggia, der består af 6 store søjler, som
fører op til et trekantet tempeludhæng. Tempeludhænget bliver holdt oppe af 2 mure, der sidder
sammen med villaen. Hver mur har et stort åbent vindue. På tempeludhængets tag står der 3 statuer,
2 i hver side og en i midten. Hele tagkanten er pyntet med tandsnit, og på gavlen er der et billede, 2
ovale huller, og der står noget på skrift. Hele tempeludhænget er meget pyntet med fine detaljer.
Alle 4 tempeludhæng er ens, på nær statuerne som er forskellige. Der er placeret en indgang på hver
side af den kvadratiske villa.
Villaen er delt op i 3 etager. Der er en forhøjet stue, der passer med indgangspartiets trin op. Stuen
har 4 store vinduer på hver side af villaen. 2 af vinduerne er uden for tempeludhænget; de er pyntet
med en trekant, der er et relief. Under trekanten er der et lille vandret rektangel, der også er et relief.
De er placeret oppe over vinduet. De andre 2 vinduer er inde under tempeludhænget. Derudover er
der en forhøjet kælder, hvor der også er 4 kvadratiske vinduer og en dør. 2 af vinduerne er placeret
lige ned under de 2 vinduer i stuen. De andre 2 er sat i indgangspartiet under trappen. Døren er sat
helt ind ved væggen inde under trappen til indgangspartiet. 1. sal har igen 4 vinduer. Imellem
stuevinduerne og på 1. salens vinduer er facaden pyntet med nogle vandrette linjer, der går ud fra
huset, og følger villaen hele vejen rundt.
Taget på villaen er lagt med små tagsten, som mødes i et tårn inde på midten. Der ser man først lidt
af væg muren på tårnet, hvor efter taget går op i en kuppel. På toppen er der en rund spids, der
kunne minde om et spir, bare rundt.
Formel analyse:
Bygningen er bredere end den er høj.
Der er brugt mange geometriske former så som fx. kvadrater, trekanter og rektangler.
Villaen er lavet i et kvadrat.
Det er en statisk villa med alle de geometriske former. Det eneste der er dynamisk, er
statuen.
Bygningen ligger frit, da man ikke kan se andre bygninger i området.
De 4 indgangspartier er fremtrukne.
Grundform: Der en cirkel inde i midten af villaen, hvor efter der kommer et kvadrat med 4
mindre kvadrater på hver side.
Taget er lagt af røde teglsten
Hvide pudsede vægge
Hvide statuer
Kælderen har en grå tone
Spids på taget er en mørk farve
De linjer, der går hele vejen rundt om villaen, er lidt gule
Vinduer passer til stuens højde
Villaen er kvadratisk, det samme er de små vinduer
Store indgangspartier
Stort hus
Meget rytme alt passer sammen
Der er mange gentagelser på villaen, da alt hvad der er på den en side også er på den anden
side af villaen. På lange sider. Man kan sætte et spejl ned i midten af bygningen, og så er
spejlbilledet identisk med den anden halvdel af bygningen.
Detaljerne er også gennemført hele villaen igennem.
Bygningens praktiske brug:
Villaen er et feriehus, hvor en familie kan tage hen og slappe af. Det er højst sandsynligt, at det har
været en rig fyrste eller lignende, der har ejet denne villa.
Bygningens udvendige rum:
Omgivelserne passer umiddelbart godt til villaen, da det er en flot stor vedligeholdt græsplæne, der
ligger sammen med. Ved den hovedindgang der kommer først, kan man se, at der er en flot vej med
en lille plante, der også er vedligeholdt. På den anden side af huset kan man se nogle grønne træer.
Himlen går helt ned til græsset, så det tyder på at villaen ligger højt oppe muligvis på et bjerg.
Tolkning:
- Villaen er meget åben.
Du kan altid komme ind, da der er døre hele vejen rundt.
- Villaen har lyse farver.
- Vinduer er lukkede, det gør den mindre velkommen.
- Den er meget stor med meget store trapper. Villaen er så stor, så det næsten kun er pral, da
det er deres ferie villa.
Budskab: pral, skønhed, geometriske former.
Perspektivering:
Denne villa hører til Renæssancen (). Renæssancen er kendt for at bruge mange lige
linjer, lagdelte bygninger, brug af søjler, pilastre og kupler. Mange af disse ting finder også sted på
denne villa. Ikke mindst er renæssancens kendt for at gå meget op i menneskekroppen. Dette passer
godt med de mange statuer, der står over alt på villaen. Det er tydeligt at arkitekten Andrea Palladio,
er gået meget op i de geometriske former og at alt er symmetrisk.
Arkitekturanalyse af Leon Battista Alberti;
Palazzo Rucellai, 1446-51. Firenze
Beskrivelse:
Bygningsværk med lyse mursten, forhenværende røde mursten.
3 etager, kælder, 1. og 2. sal. Muligvis loft.
Taget går ud over bygningen og har tandsnit under tagryggen.
Der er 2 indgangspartier
Små rektangle vinduer i under etagen.
1. og 2. etage har høje, fine firkantede tvillingevinduer med rundbuer.
I under etagen er der gitre i de firkantede vinduer.
Gesimser (bælter) adskiller etagerne
Pilastre adskiller vinduerne på 1. og 2. etage
Bygningen står på sokkel
Bygningen går over i en nærliggende bygning, ingen glidende overgang
Formel analyse:
Skala:
Rektangulært bygningsværk. Bredere end den er høj. Samme højde som nærliggende bygninger.
Rumlige form:
Rektangel. Den ene side er bygget ind i tilstødende bygning. Gesimser (bælter) og taget skyder ud
over bygningen
Materialevirkning/farve:
Mat, ægte lyse, forhenværende rødlige mursten. Mønstre med mursten går igen i de rundbuede
vinduer og i soklen. Det er materialets egne rustikke farver. Bygningen er diskret og skiller sig kun
en smule ud med overgangen til tilstødende bygning.
Proportioner:
Bygningen er bredere end den er høj. De rundbuede vinduer er næsten lige så store som
døråbningerne.
Rytme og balance:
Meget rytme, men ikke alt passer sammen. Mursten er ikke symmetrisk. De ligger blandet. Alle
vinduer ligger lige langt fra hinanden.
Harmoni og kontrast:
Bygningen er meget symmetrisk. Det eneste der skiller sig ud er de mursten der ikke er ens lagt på
hele bygningen. Men gesimser, vinduer og døre ligger i et helt identisk mønster igennem hele
bygningen.
Masse og rum:
Bygningen fylder meget, men passer godt ind i nærliggende omgivelser, da tilstødende bygning er
lige så høj.
Bygningens praktiske brug:
Bygningen ser ud til at blive brugt som et lejlighedskompleks eller til kontorer og passer perfekt
hertil. Minder om tilstødende bygnings funktion.
Bygningens udvendige rum:
Bygningen er ikke dominerende i forhold til sine omgivelser. Tilstødende bygninger er ligeså store.
Der er en vej lige foran, hvor der er parkeringspladser og ligger bl.a. butikker i nærheden.
Tolkning:
Det er en tung bygning.
Selvom den er stor og respektindgydende, virker den alligevel intim på grund af de mange små
vinduer.
Om den er åben eller lukket er lidt svært at svare på, da det lyse ydre virker åbent, men de mange
vinduer og døre virker lukkede, fordi der er så mange af dem.
Perspektivering:
Denne bygning hører til Renæssancen (). Renæssancen er kendt for at bruge mange lige
linjer, lagdelte bygninger, brug af søjler, pilastre og kupler. Mange af disse ting findes igen også på
denne bygning. Ikke mindst er renæssancens kendt for at gå meget op i menneskekroppen. Det er
tydeligt at arkitekten Leon Battista Alberti, er gået meget op i de geometriske former og at alt er
stort set symmetrisk.