[navn fjernet] SSO – 2010 Retorik, konspirationsteorier
1
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Indledning .......................................................................................................................................... 2
2. Generelt om konspirationsteorier ................................................................................................... 3 - 4
2.1 Definition og konspirationsteoriernes historie......................................................................................... 3
2.2 Hvordan søger konspirationsteoretikerne at overbevise andre om teoriernes rigtighed? ................ 3 - 4
2.3 Hvad forstår man ved konspirationsteorier? ........................................................................................... 4
3. Virkemidler i konspirationsteorier .................................................................................................. 5 - 6
3.1 Retoriske virkemidler ................................................................................................................................ 5
3.2 Filmiske virkemidler .................................................................................................................................. 6
4. Dokumentarfilmen: Zeitgeist – The Movie Kapitel 2 ...................................................................... 7 - 13
4.1 Analyse og fortolkning ....................................................................................................................... 7 - 12
4.2 Perspektivering ....................................................................................................................................... 13
5. Diskussion .................................................................................................................................. 14 - 15
5.1 Kan man stole på teorierne? ................................................................................................................. 14
5.2 Konspirationsteoriernes levedygtighed i det moderne mediebillede ............................................. 14 - 15
6. Konklusion ....................................................................................................................................... 15
7. English abstract ................................................................................................................................ 16
8. Kildeoversigt .................................................................................................................................... 17
[navn fjernet] SSO – 2010 Retorik, konspirationsteorier
2
1. INDLEDNING
Jeg har valgt at skrive større skriftligt opgave om retoriske virkemidler i konspirationsteorier. Efter at have
stiftet bekendtskab med adskillige konspirationsteorier, synes jeg det kunne være interessant at undersøge,
hvordan det er lykkedes de mange konspirationsteoretikere at overbevise så mange mennesker om deres
teoriers rigtighed.
Konspirationsteorier er overalt, alle har hørt om dem og de fleste har også selv på et eller andet tidspunkt
spekuleret i, om noget nu også kan være sandt. Bl.a. bevidner Dan Browns
1
succes med romanen ”Da Vinci
Mysteriet”, at konspirationsteorier er mindst lige så populære blandt almindelige læsere som teorierne er
hadet af kritikerne.
Jeg vil starte med at definere begrebet ”konspirationsteori” og baggrunden for dem. Jeg vil herunder
belyse, hvordan konspirationsteoretikerne overbeviser andre om teoriens rigtighed. Jeg vil redegøre for
hvilke retoriske virkemidler der benyttes, med fokus på mediet dokumentarfilm. Derfor vil jeg også komme
ind på filmiske virkemidler, hvorfor de benyttes og hvordan de virker. Jeg vil lave en analyse og fortolkning
af kapitel 2 i ”Zeitgeist – The Movie” af Peter Josephs, som også går under navnet ”Zeitgeist - The Final
Edition”. Derefter vil jeg lave en perspektivering, hvor jeg vil inddrage artiklen: ”Harrit og Konspiranoiaen”
og afslutningsvis vil jeg diskutere konspirationsteoriernes troværdighed og levedygtighed i det nutidige
mediebillede, med fokus på internettet og dokumentarfilmen, som grobund for teorierne.
1
Amerikansk forfatter
[navn fjernet] SSO – 2010 Retorik, konspirationsteorier
3
2. GENERELT OM KONSPIRATIONSTEORIER
2.1 Definition og konspirationsteoriernes historie
Begrebet ”konspirationsteori” er en sammensætning af ordene konspiration og teori. En konspiration er en
sammensværgelse eller et komplot, og en teori er en forklaring eller en forestilling, som ikke nødvendigvis
er sand. Konspirationsteori er derfor en forestilling om, at der er ligger en sammensværgelse bag en
bestemt hændelse. Altså er en konspirationsteori et angreb på den officielle forklaring og stræber at
forklare en alternativ sandhed.
Konspirationsteorier har formodentligt altid eksisteret, dog ikke som de kendertegnes i dag. I
middelalderen var der teorier om at de forfulgte kvinder, var skyld i alle dårligdomme, fordi de stod i ledtog
med djævlen. Her blev konspirationsteorien brugt til at legitimere hekseforfølgelserne.
2
Den type
konspirationsteorier vi taler om i dag, har sine rødder tilbage til oplysningstiden. Paradigmeskiftet efter den
franske revolution, hvor gud begyndte at fylde mindre og mindre, gjorde at det var nødvendigt at finde nye
forklaringer på, hvad bibelen tidligere havde givet svar på.
3
Konspirationsteorierne har været en vigtig del i
udviklingen af viden gennem tiden, dog er de stort set altid mødt med modstand. Lars Bugge skriver i sin
bog, ”Det er nemlig værd at huske, at de første, der påstod, at Jorden er rund, også blev mødt med kritik”.
4
2.2 Hvordan søger konspirationsteoretikerne at overbevise andre om teoriernes rigtighed?
En konspirationsteoretiker er en person, der i sin egen overbevisning mener at den officielle forklaring er
en sammensværgelse. Teoretikeren mener at kende sandheden og formålet er derfor at være øjeåbner for
folket. En konspirationsteoretiker skal have styr på retorikken, hvis argumenterne skal virke overbevisende.
Teoretikere skal have stor indsigt i emnet, så han kan virke som en ekspert på området. Derved virker
antagelserne troværdige. Konspirationsteorier har altid fungeret på skrift og som vandrehistorier. Endelig
har konspirationsteoretikerne også fået øjnene op for dokumentarfilmens egenskaber og udnytter mediet,
til at fremme sit budskab. Dokumentarfilmens kodeks bygger på en frihed til at bruge fiktionsmidler, blot
indholdet er faktuelt. Det giver instruktøren en frihed til at bruge dokumentarfilmen til
konspirationsteorier, da det jo ifølge konspirationsteoretikeren er sandheden de belyser. I
2
Hele faktalinket om konspirationsteorier s. 3
3
Hele faktalinket om konspirationsteorier s. 8
4
Lars Bugge: Konspirationsteorier 40 populære sammensværgelser s. 7
[navn fjernet] SSO – 2010 Retorik, konspirationsteorier
4
dokumentarfilmen benyttes en masse filmiske og retoriske virkemidler, som hjælper afsenderen med at
øge sin troværdighed omkring emnet. Derved overbevises modtageren lettere om teoriernes rigtighed.
2.3 Hvad forstår man ved konspirationsteorier?
En konspirationsteori er en teori om at sandheden skjules. En forestilling om at der er en skjult alliance,
ofte en elite, som modarbejder andre. Teorien vil så vidt muligt anskueliggøre at der er foregået en
sammensværgelse. Herefter vil der argumenteres og evt. dokumenteres, for derefter at konkludere en
anden sandhed. De mest populære konspirationsteorier opstår ofte på baggrund af en illusion om politisk
sammensværgelse.
Den grundlæggende holdning i konspirationsteorier, er at være skeptisk, specielt over for politikere og
andre magthavere.
5
Holdningen er også at vi kun får oplyst det som magteliten ønsker vi skal vide og at vi
derfor til enhver tid altid vil være underkastet deres magt. Konspirationsteorierne taler imod den officielle
forklaring og holder på at den uofficielle forklaring, som er teorien, er sandheden. En konspirationsteori er
derfor meget svær at modbevise, da ethvert modargument blot vil styrke teorien om at sandheden
forsøges skjult.
6
Konspirationsteorier er teorier der ikke dokumenteres af anerkendte forskere og der
skelnes ikke klart mellem fakta og fiktion
7
, i brugen af virkemidler. Ifølge Kasper Lippert-Rasmussen
8
kan
der skelnes mellem gode og dårlige konspirationsteorier. De dårligste accepterer præmisser for deres teori,
som de aldrig ville acceptere hvis sagen gik dem imod og de bruger usandsynlige hypoteser, alene fordi de
støtter op om konspirationsteorien.
9
Det er svært at adskille de dårlige konspirationsteorier fra de seriøse
og veldokumenterede teorier, da det ofte kræver en utrolig stor indsigt i stoffet. Alle konspirationsteorier
har dog det fælles formål, at få modtageren til at blive skeptisk over for den officielle sandhed og
virkemidlerne er det uundværlige værktøj, som konspirationsteoretikerne bruger, til at overbevise
modtageren om, at deres teori er sandheden.
5
Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Konspirationsteori
6
Hele faktalinket om konspirationsteorier s. 1
7
Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Konspirationsteori
8
Professor i etik- og moralfilosofi, Aarhus universitet
9
Artikel i videnskab.dk: Dårlige konspirationsteorier glemmer at forklare (se kildeoversigt)
[navn fjernet] SSO – 2010 Retorik, konspirationsteorier
5
3. VIRKEMIDLER I KONSPIRATIONSTEORIER
3.1 Retoriske virkemidler
Uanset hvilke motiver der ligger bag ved og hvilket formål konspirationsteorien har, anvendes der altid
virkemidler, for at opnå et helt bestemt budskab. I argumentation søger teoretikeren at opnå troværdighed
gennem tre appelformer: Etos, logos og patos
Etos appellerer til troværdigheden, logos appellerer til fornuften og patos appellerer til følelserne.
10
Der er flere forskellige argumentationstyper, der hver har mindst én af de tre appelformer. Her er
eksempler på argumentationstyper, der er typiske virkemidler i konspirationsteorier.
Kvalitetsargumentet bygger på troværdigheden i argumentet. En ekspert som udtaler sig på et område,
opfattes af modtageren som pålidelig og derfor har modtageren allerede en given tillid til det sagte.
Eksperten kan bruges som en troværdig formidler af et belæg, der for modtageren ikke umiddelbart ville
virke logisk, derfor er kvaliteten af argumentet vigtig og derved et typisk etosargument.
11
Fornuftsargumentet er en logisk og rationel sammenslutning, som taler til fornuften. Denne appelform
bruges særligt til at opbygge en troværdighed omkring facts, som modtageren kan se en logisk
sammenhæng mellem. Argumentet der virker fornuftigt er et typisk logosargument.
Det indirekte argument bygger på at skabe spontane følelser hos modtageren. Her bruges ofte visuelle eller
auditive virkemidler, til at styrke virkningen heraf. Patosargumentet kan bruges til at dreje modtageren hen
imod en bestemt retning, ved at fremme en helt bestemt følelse, som ansvar, vrede, glæde eller frygt.
Argumenter bruges når afsenderen vil opnå noget, det er derfor et godt værktøj til at ændre eller
overbevise en modtager om en bestemt holdning.
12
Et argument bruges af afsenderen som et belæg for sin
påstand. Jo flere argumenter der bruges, jo stærkere står påstanden. Styrken ligger i argumentets
appelform. Hvis brugen af disse virkemidler mestres, kan argumenterne virke manipulerende. Modtageren
reflektere dog selv og drager selv til en konklusion, men virkemidlerne er ofte så stærke, at modtagen
overbevises og trækkes hen imod afsenderens synspunkter.
10
Ellen Holmboe: Kort og godt - om at argumentere for en holdning s. 4 - 10
11
Ellen Holmboe: Kort og godt - om at argumentere for en holdning s. 27 - 28
12
Ellen Holmboe: Kort og godt - om at argumentere for en holdning s. 11 - 17
[navn fjernet] SSO – 2010 Retorik, konspirationsteorier
6
3.2 Filmiske virkemidler
Dokumentarfilmen er en film, som har et tæt forhold til virkeligheden. Den har eksisteret lige så længe som
fiktionsfilmen. Der er ingen tvivl om at jo mere dokumentarfilmen læner sig op af fiktion genren, jo større
er chancen for at vinde et stort publikum.
13
I en dokumentarfilm er der tænkt på alt. Intet er tilfældigt eller ligegyldigt, og alt har en mening og et
formål. Auditive og visuelle virkemidler er to rigtig gode værktøjer til at få det ønskede ud af en
dokumentarfilm.
De visuelle virkemidler som lys, kameravinkler og ikke mindst kvaliteten af optagelsen, har en stor
betydning for hvordan seeren afkoder dokumentaren. Kameraoptagelser som er filmet med et håndholdt
kamera, kan virke autentiske og derfor give en virkelighedsnær følelse hos modtageren, af at selv være til
stede.
14
De auditive virkemidler bruges som effekt til at skabe stemning. Lyden kan enten få modtageren til at virke
afslappet, smile eller få pulsen op. Auditive virkemidler kan eksempelvis være baggrundsmusik, som har to
grundfunktioner: At skabe en stemning for scenen og at bidrage til programmets tempo. Musik er derfor et
effektivt værktøj til manipulation, da det kan fremhæve følelser og være med til at føre programmet i en
helt bestemt retning.
15
Da baggrundsmusikken for det meste har til formål at styrke de visuelle virkninger,
går disse to virkemidler ofte hånd i hånd.
Speakerens retorik er vigtig. I afslørende fakta programmer, som vi må gå ud fra at konspirationsteorierne
gerne vil karakteriseres som, skal speakerens sprog være så politisk korrekt som muligt. Argumenterne skal
være præcise og logiske og skal gerne undervejs føre hen mod en række delkonklusioner, som gør at
programmet kan gå videre.
16
Instruktøren har den frihed at kunne klippe og klistre alle optagelser, præcis efter ønske. Spørgsmålene kan
eksempelvis klippes fra interviews, for at skabe en bedre dynamik. Instruktøren bruger ofte arkivbilleder,
sætter dem sammen i en ønsket rækkefølge, for derefter at tilføje et passende stykke baggrundsmusik, de
steder der ønskes en styrket følelse eller stemning. Instruktøren har derfor magten over virkningen af
dokumentarfilmen og han udnytter det til at opnå sit budskab.
17
13
Peter Madsen og Erik Svendsen: Medier s. 136 - 145
14
Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe: Den iscenesatte virkelighed – fra nyheder til reality s. 17
15
Per Helmer Hansen: TV-Faktaprogrammer: Analyse og produktion s. 88 - 89
16
Per Helmer Hansen: TV-Faktaprogrammer: Analyse og produktion s. 49
17
Peter Madsen og Erik Svendsen: Medier s. 136 - 145
[navn fjernet] SSO – 2010 Retorik, konspirationsteorier
7
4. ANALYSE AF “ZEITGEIS T – THE MOVIE” KAPITEL 2
4.1 Analyse og fortolkning
“Zeitgeist” er en bevægelse, som ifølge sin hjemmeside stræber efter en ny verdensorden. Definitionen er
ikke helt klar, men et af elementerne, er en mere ligelig fordeling af goderne og en frigørelse fra de
kapitalistiske grundbegreber. Som en del af bevægelsens materiale, er der udarbejdet en film med over-
titlen “Zeitgeist – the Movie”, hvori emnerne kristen tro, september 9/11 og de finansielle institutioner
tages op I tre kapitler. Den specifikke titel på kapitel 2, som jeg i det følgende vil analysere og fortolke, er
”All the world’s a stage”.
Instruktøren er Peter Joseph, som også står bag bevægelsens hjemmeside.
Genren er Dokumentar – Konspirationsteori. Filmen er opbygget som en dokumentarfilm, men indholdet
har klart til formål at skabe grundlaget for at seeren skal fatte mistillid til den officielle version af historien
om begivenhederne 9/11 og således udgør filmen i sig selv en konspirationsteori.
Filmen er opbygget så den indledningsvis indeholder en definition af begrebet ”myte”. En ”myte” defineres
som en falsk ide, der har en orienterende og mobiliserende funktion. Fokus er på funktionen, mere end på
selve indholdet og det er en forudsætning for, at en myte ”fungerer” og at folk tror på den.
I de indledende minutter herefter, ses flyene ramme WTC
18
12 gange på 15 sekunder, mens en række
unavngivne stemmer konkluderer:
”Det ligner en kontrolleret sprængning af en gammel bygning”, ”Alle, som har kendskab hertil ved, at det
gælder om at ramme den indre struktur i bygningen”, ”Man fandt intet, betonen pulveriseredes”, ”Der var
en sekundær eksplosion”, ”Indgangsområdet så ud, som om der var sprunget en bombe”, ”Eksplosionen
kom fra kælderen”, ”Der var placeret noget i bygningen”.
Herefter vises en tekst med den officielle version af begivenhederne 9/11 i sort-hvid, ledsaget af knitrende
lyde, som var det et klip fra en gammel film:
18
World Trade Center
[navn fjernet] SSO – 2010 Retorik, konspirationsteorier
8
Dette billede og denne tekst er herefter det gennemgående tema i hele filmen. Der zoomes ind på enkelte
ord eller sætninger, som herefter belyses. Målet er hver gang at få seeren til at forholde sig kritisk til den
givne oplysning eller påstand og baggrunden herfor.
Blandt de væsentligste påstande, som kommer under instruktørens behandling er følgende:
”Ingen advarsler”: Billeder af Condoleezza Rice, George Bush og Dick Cheney, der alle påstår, at der ikke
havde været noget varsel, holdes op mod klip fra landsdækkende TV, som beskriver at NORAD
19
har afholdt
øvelser over netop temaet ”kapret fly brugt som våben mod navngivne bygninger”. Desuden fremhæves
avisartikler fra mere end 12 tilfælde, hvor der har været beskrevet lignende scenarier.
”19 flykaprere”: Det oplyses, at chefen for Pakistans sikkerhedsstyrker har lagt pres på Ahmed Omar Sheik
for at denne skulle overføre USD 100,000 til terroristen Atta, som sad i et af de fly, der ramte WTC. Det
fremhæves, at 9/11 kommissionen konkluderede at det var uden betydning, hvorfra finansieringen til
angrebet kom. Heroverfor anføres at ingen af de formodede terroristers navne fremgik af de offentliggjorte
passagerlister (der var slet ikke arabiske navne på listerne!), at Attas pas blev fundet i ruinerne men må
have været plantet bevismateriale, da alt andet pulveriseredes. Den formodede terrorist Al Omra
fremhæves, da han i en avisartikel (som vises på filmen) har udtalt, at han endnu er i live og aldrig har
været terrorist. Det påstås, at flere er i live, men at FBI’s liste endnu ikke er revideret. Til gengæld har FBI
ikke i et eneste tilfælde kunnet dokumentere en forbindelse mellem de formodede terrorister og Osama
Bin Laden.
World Trade Center tårn 1, 2 og 7: Den officielle teori om, at en bygning med samme konstruktion som
WTC 1 og 2 (tvillingetårnene) skulle falde sammen som en stak pandekager, om de centrale 47 massive og
300 meter høje stålsøjler, tages under lup. Blandt de interviewede er Les Robertsen, der var
19
North American Aerospace Defense Command
9/11 Myten:
Kilde: Zeitgeist – The Movie (00:43:30)
19 flykaprere, dirigeret af Osama Bin Laden, overtog 4 rutefly
med hobbyknive, og ramte 75 % af deres mål, alt imens de undgik
luftforsvarsystemet (NORAD). World Trade Center tårn 1, 2 og 7
kollapsede, som følge af bygningssvigt skabt af ildebrand, efter
"pandekage" teorien, mens flyene, der henholdsvis ramte
Pentagon og styrtede ned i Shanksville, fordampede. 9/11
kommissionen fandt, at ingen advarsler var givet mod en sådan
form for terrorisme, selvom et mangeartet regeringssvigt
forhindrede et tilstrækkeligt forsvar.
[navn fjernet] SSO – 2010 Retorik, konspirationsteorier
9
bygningsingeniør på WTC. Det påstås, at bygningen er konstrueret til at modstå at blive ramt af et fly og at
de centrale stålkerner ikke er blevet kappet over af flyet. En professor i fysisk, Steven Jones, forklarer, at
bygningen faldt med en hastighed tæt på frit fald, hvilket målt i etager vil sige 10 etager i sekundet og at
dette kun kan være forårsaget af sprængstoffer. På filmen demonstreres, hvordan man ved kontrollerede
sprængninger af bygninger, lægger et snit på stålsøjlerne og der sammenlignes med billeder af søjlerne fra
9/11. Der gås i detaljer med de fundne ”hot spots” med flydende metal, som op til 5 uger efter
eksplosionen var 260 grader varmere end brændstof. Brandfolk fortæller som vidner herom.
Fysiskprofessoren, Steven Jones, interviewes og forklarer, at sprængstoffet thermate, kan have forårsaget
de enorme støvmængder og det smeltede stål. Han har fundet spor af dette stof – ikke bare ved WTC 1 og
2 men tillige ved WTC 7. WTC 7 var et 47 etagers højhus, som lå ved siden af tvillingetårnene og som
ligeledes styrtede sammen ved det, der påstås at være en ”kontrolleret nedrivning”. Afsnittet afsluttes med
vidneforklaringer om, at der hørtes flere eksplosioner, at disse kom fra de nederste etager og at vidnerne
kender folk, som blev kvæstede af disse eksplosioner, som kom før flyet ramte.
På tilsvarende måde behandles følgende:
Forbindelsen mellem Osama Bin Ladens familie og Bushs familie, hvor en finansiel rådgiver for
Osama familien desuden er Bushs nære personlige ven. Carlyle-gruppens indtjening på krigen i Irak
og denne gruppes relationer til Bush belyses;
Flystyrtene i Pentagon og Shanksville, som begge påstås at være karakteriseret ved et massivt
fravær af vragrester. Der spekuleres over, at varmen påstås at have fået 6 tons tunge titaniums
motorer til at fordampe, mens man dog har kunnet identificere omkomne ved fingeraftryk eller
DNA;
NORAD påstås at have afholdt øvelser samme dag, som til forveksling lignede de virkelige
begivenheder og derfor forvirrede de involverede myndigheder. Det beskrives, at en militær
imødegåelse af en forventet kapring normalt vil tage 10 minutter, men den 9/11 tog det 80
minutter. Det fremhæves, at Dick Cheney denne dag var øverstkommanderende;
9/11 kommissionens rapport drages i tvivl, især da kommissionens formand, Philip Zelokov, også
optrådte som den militærpolitiske stratetiker, bag invasionen i Irak og personlig ven af Condoleezza
Rice. Dick Cheney og George Bush svarede på kommissionens spørgsmål sammen, uden at have
aflagt ed og uden referat. Der stilles spørgsmålstegn ved centrale dele af kommissionens
konklusioner, f.eks. ved at WTC 7 slet ikke nævnes og ved, at man ikke finder finansieringen af
[navn fjernet] SSO – 2010 Retorik, konspirationsteorier
10
angrebet væsentligt. Til at understøtte seriøsiteten heraf citeres det britiske parlamentsmedlem
Michael Meacher, osv.
Afslutningsvis går filmen tættere på definitionen af terrorisme. Det fremhæves, at terrorismen har to
vigtige formål:
Det første og vigtigste formål er at skabe frygt. Herefter vises utallige, meget hurtige klip med gentagelser
af ord som ”terrorisme”, ”frygt” m.v. mens der i baggrunden spilles zigøjnermusik, som minder om
musikken fra tarantel-dansen. Det er den dans, hvor en zigøjnerske opdager en tarantel under sit tøj og
danser sig til døde i bestræbelserne på at fange tarantellen, mens den bevæger sig hurtigt rundt under
hendes skørter. Historikeren, Webster Harpsley, interviewes og påstår, at for samfundets elite er det
nødvendigt at have en ydre fjende, for at sikre den indre sammenhængskraft. Han konkluderer, at kampen
mod terror er baseret på en kæmpe myte. Hermed er ringen til filmens indledning næsten sluttet, men
beskrivelsen af det andet formål mangler endnu.
Det andet formål er ifølge filmens speaker, at frygten kan benyttes til at manipulere med folkets
holdninger. Stemmen af den tidligere chef for FBI, Ted Gundersen, forklarer, hvordan FBI stod bag
bombningen af WTC i 1993, med det formål at få en ny og skrappere lovgivning igennem. Det lykkedes ikke,
da der kun var 6 dræbte, men det lykkedes to år senere. Emde Salem påstås at have fået 1 mio USD for at
placere bomben i 1993 og FBI påstås at have stået bag en lang række andre påståede terrorhandlinger.
Afslutningsvist vises billeder fra bombesprængninger i Madrid og London, og en britisk MI5 agent, David
Shaylor, indikerer i et interview, at nogen indefra stod bag, da der samme dag, samme station og
klokkeslæt, blev kørt øvelser med identiske bombeangreb.
Herefter placeres en ny tekst med den påståede sandhed på skærmbilledet – i samme sort-hvide format
som det officielle billede er blevet vist i igennem hele filmen:
9/11 Sandheden:
Kilde: Zeitgeist – The Movie (01:09:15)
Kriminelle elementer i USA's regering, iscenesatte et "Falsk Flag"
terror angreb på sine egne borgere, for at manipulere folkets
opfattelse, til at støtte dets dagsorden. Det har de gjort i årevis.
9/11 var et ”insider job”.
[navn fjernet] SSO – 2010 Retorik, konspirationsteorier
11
Filmens speaker er så venlig at konkludere, at det hele er et politisk spin udtænkt at samfundets magtelite.
Speakerens afsluttende ord er, at nazisterne gjorde dette igen og igen og nu er Amerika faldet for det
endnu engang!
Allerede filmes titel ”All the world’s a stage” lægger op til budskabet om, at vi ikke er blevet fortalt hele
sandheden. Verden er blot en scene, hvor vi almindelige mennesker er tilskuerne og magthaverne er
skuespillerne, der kun fortæller os, hvad de vil have vi skal vide.
Filmes fortællerform er en voice-over speaker, som er optaget på forhånd. Der skiftes mellem flere
forskellige speakere, der alle er alvidende tredjepersonsfortællere. Fortælleren fungerer som ekspert
og det sikrer klarhed og præcision i argumentationen.
Sproget er amerikansk engelsk og meget velformuleret. Tonen er saglig og ikke præget af emotionelle
udtryk eller andre sproglige elementer, som kan virke forstyrrende på billedet af, at der er tale om seriøs
dokumentarjournalistik.
Opbygningen er klar med indledning, præsentation af den officielle forklaring på begivenhederne,
gennemgang af tvivlsspørgsmål knyttet til enkeltpunkterne i den officielle forklaring efter en visuel
fremhævning af det pågældende element i teksten, fremlæggelse af speakernes forklaring på sandheden og
endelig et par understøttende interviews inden konklusionen.
Formen er således dokumentarisk i sin komposition. Der bliver argumenteret for én påstand af gangen,
indtil den er troværdig. Den officielle forklaring bliver omtalt som ”9/11 myten” og bliver gradvist nedbrudt
ved at der pilles stikord ud af forklaringen. Der argumenteres og dokumenteres for påstandene, i en
rækkefølge der giver mening og virker logisk.
Bevisførelsen foregår ved billeddokumentation, oplæsning, vidneforklaring eller som en tekst på skærmen.
Vidnerne fremstår ofte med navn og i visse tilfælde også med angivelse af titler, for at underbygge deres
troværdighed. De folk, der udtaler sig i filmen, har en sådan indsigt eller titel, at de for seeren fremstår som
eksperter på området, og derved opfattes det af modtagen som dokumenteret fakta. Formålet med disse
virkemidler er at vinde seerens tillid, og at gøre modtageren mere tilbøjelige til at tro på de hypoteser, der
efterfølgende vil blive fremført.
De primært anvendte retoriske virkemidler er kvalitetsargumenter og fornuftsargumenter. Fortælleren
appellerer således til seerens fornuft ved at fremhæve sammenhænge, som ikke vil synes logiske. Hvordan
kunne terroristen Attas pas f.eks. overleve et styrt, som pulveriserede en hel bygning og efterlod resterne
[navn fjernet] SSO – 2010 Retorik, konspirationsteorier
12
brændende i flere uger? Blandt kvalitetsargumenterne finder vi udsagn fra personer, som fremstår som
eksperter på deres respektive områder.
De indirekte retoriske virkemidler er forholdsvis underspillede. De fremkommer primært gennem det
anvendte billedmateriale, som dels er egnet til at genkalde seerens følelse af genoplevelse, samt følelsen af
at lytte til personer, som rent faktisk var til stede.
I kraft af den valgte dokumentarform og opbygning, anvendes der rigtigt mange argumenter gennem
filmen. Den anvendte form giver indtryk af, at formidleren har arbejdet ud fra en tese om, at jo flere
argumenter, der kan tilvejebringes, desto mere overbevisende vil filmen være.
Kun til sidst i filmen, hvor der høres en ikke-navngiven stemme stille spørgsmålet: ”Skal vi tro, at dette var
arrangeret af en mand i en grotte?”, fraviger den saglige fortællestil. Udsagnet gentages med ekko-virkning.
Målet er at give et billede af, at mange stiller dette spørgsmål igen og igen. Var dette klip kommet først i
filmen, havde man ikke opnået samme effekt som ved en placering sidst i filmen: På dette tidspunkt bør
seeren være overbevist og derfor føle identitet med spørgeren. Det kunne ikke være opnået på et tidligere
tidspunkt i filmen.
Billedmaterialet er autentiske filmklip, ofte klip, som seeren allerede er bekendt med fra andre
udsendelser. Teksten på den officielle version af begivenheden og den påståede sandhed fremstilles på
samme måde. Den sort-hvide præsentation får det til at ligne et dokument og lyden af den knitrende
mikrofon understøtter billedet af noget, som er bevist/dokumenteret/kommet for dagens lys.
Formålet med filmen er ikke blot at få den almindelige amerikaner til at forholde sig kritisk til den officielle
forklaring. Formålet er at få ham til at betvivle denne forklaring og når først tvivlen er sået, at give ham et
alternativt billede at tro på. Budskabet er klart: Seeren bør stille spørgsmålstegn ved den officielle
forklaring. Seeren bør ikke acceptere et ”Nej” fra præsidenten, om at de efterladte ikke har krav på at se
hans og Dick Cheneys forklaring til 9/11 kommissionen. Seeren bør på baggrund af en tro på, at magteliten
skjuler sandheden, stille alle disse spørgsmål.
Således bliver filmen identisk med konspirationsteorien: 9/11 var et ”inside job” og at det var nøje planlagt
af George W. Bush og hans undersåtter.
[navn fjernet] SSO – 2010 Retorik, konspirationsteorier
13
4.2 Perspektivering
Det hænder, at der indtræffer begivenheder, hvis omfang, alvor, indvirkning eller konsekvenser er så
ufattelige, at mennesket søger en stor eller sågar overnaturlig forklaring. Et eksempel er de utallige
religiøse forklaringer, som for nogle år siden så dagens lys efter Tsunamien i Asien og dræbte 300.000
mennesker den 26. december 2004.
Ifølge en artikel af Niels Henrik Vejen Jespersen i Information 25. juli 2007, “Harrit og konspiranoiaen”, er
det det samme behov for at tro, at store begivenheder har store årsager, som ligger bag mange
konspirationsteorier.
Ifølge artiklen er det seneste skud på stammen af ”tåbelige” konspirationsteorier netop den, som beskrives
i ”Zeitgeist – The Movie” kapitel to: Teorien om, at den amerikanske regering stod bag 9/11 attentatet.
Artiklen er et svar på artikler og læserbreve af Niels Harrit, som af Niels Henrik Vejen Jespersen betegnes
som ”konspiranoid” og hans holdninger som ”pseudo-skepsis og vrøvl”. Ifølge Niels Henrik Vejen Jespersen
er de fleste konspirationsteorier harmløse og tillige ganske underholdende. Men de har en indbygget risiko
for at undergrave folkestyret: Fælles referencerammer er vigtige, men disse forsvinder, hvis man følger
konspirationsteoretikernes logik. Deres tankegang kan nemlig sidestilles med en lukket tankerække, som
kan genfindes ved stærkt religiøse mennesker. Enhver kritik bekræfter blot den troende, for det beviser, at
modstanderen har noget at skjule.
Det er dog ganske interessant, at Niels Henrik Vejen Jespersen selv i samme artikel konstaterer, at
konspirationsteorier udbredes der, hvor de bekræfter, allerede forekommende, fordomme og holdninger.
For snart ti år siden sprængtes en etageejendom i Moskva, hvor flere hundrede omkom under ruinerne.
Den officielle forklaring var, at der var tale om en Tjetjensk terrorhandling. Men blandt vestlige ledende
kommentatorer var der røster fremme om, at det formentlig var Kreml
20
selv, der stod bag: På det
tidspunkt behøvede Kreml en årsag til på ny at invadere Tjetjenien. Invasionen fandt da også sted få uger
senere. Man kan spørge sig selv, om det var det gamle fjendebillede af Rusland, som gjorde det mere
acceptabelt at lufte denne teori, end det er at lufte en præcist tilsvarende teori om en amerikansk
begivenhed.
Det er nok virkeligheden, at der altid har bestået konspirationsteorier – og at menneskets nysgerrighed,
trang til forklaringer og samtidige sværmen for mystik, nok er den bedste garant for, at de altid vil bestå.
20
Regeringen i Rusland
[navn fjernet] SSO – 2010 Retorik, konspirationsteorier
14
5. DISKUSSION
5.1 Kan man stole på teorierne?
I konspirationsteorier udgivet som dokumentarfilm, får vi indsigten serveret af speakeren, virkemidlerne får
os til at tro på dokumentationen og vi reflekterer derfor selv og drager til den konklusion - at der må være
noget galt. Virkemidlerne har uden tvivl haft en afgørende rolle, i at opnå dette formål. Uden at vinde
tilliden til modtageren, ville tilbøjeligheden til at anerkende den fremlagte dokumentation, ikke være så
stor. Konspirationsteorier er ikke skeptiske over for egne kilder, som taler for deres sag og det er for let
umiddelbart at antage, deres påstande som dokumenteret. Vi kan betvivle den rette brug af fakta og fiktion
i konspirationsteorien og derved tvivle på at alle argumenter og påstande er sande. De kunne i og for sig
være pure opspind, dokumenterne være forfalskede, vidnerne skuespillere som i en fiktionsfilm. Det er
også af denne grund, at modstandere ikke vil anerkende konspirationsteorier som dokumentarer.
Ofte har grupperne bag de velorganiserede konspirationsteorier, et ideologisk formål. Man kan sige at
moderne konspirationsteorier er teoretikerens manifest af sine egne ideologier og derfor kan man sætte
spørgsmålstegn ved konspirationsteorierne, da en konspirationsteoretiker kan karakteriseres som en
fanatiker, der vil bruge alle midler til at opnå sine mål.
5.2 Konspirationsteorierne levedygtighed i det moderne mediebillede
Konspirationsteorierne lever, som de altid har gjort, i sit bedste velgående. Nu hvor det er blevet lettere at
debattere en nyhed og finde forskellige perspektiver af den, ved brug af internettet, kan vi alle nu rende
rundt og lege små konspirationsteoretikere. Det kræver principielt bare en god fantasi og en skeptisme
mod alt.
Der er ingen tvivl om at konspirationsteorierne blomstrer på internettet. Det gør det lettere at komme ud
med et budskab og derved større chance for at få en bredere tilslutning. Zeitgeist er i dag blevet en kæmpe
international gruppe, med 46 officielle hjemmesider alt efter nationalitet i 31 forskellige sprog. Gruppen
der startede i Tyskland, havde aldrig opnået sådan en status, uden brug internettet. Et andet medie der er
vigtigt for at konspirationsteoretikerne får succes med at viderebringe deres budskab, er
dokumentarfilmen. Dokumentarfilmen har i sig selv en troværdighed, da det jo som bekendt, har dette
kodeks at formidle sandheden. Lykkedes det dokumentarfilmen at overbevise én person, taler han uden
tvivl videre om den til sin omgangskreds, eller spreder historien videre ud på internettet. Denne
[navn fjernet] SSO – 2010 Retorik, konspirationsteorier
15
spredningseffekt kommer Zeitgeist gruppen til gavn. Da det jo er deres formål at nå ud til flest mulige. Af
den grund har de også valgt at lægge to dokumentarfilm op på hjemmesiden, til fri download, så de er
tilgængelige for alle i hele verden.
6. KONKLUSION
Det har imidlertid ikke været en let opgave at give konspirationsteorierne en bestemt karakteristik, da
konspirationsteorierne er opstået med forskellige motiver og baggrunde. Man skelner ikke mellem gode og
dårlige, sande og usande teorier og derfor har det været utroligt svært at generalisere egenskaberne og
samle dem under samme begreb.
På trods af at jeg under bearbejdningen af opgaven måtte konstatere at emnet ”Retoriske virkemidler i
konspirationsteorier” er mere komplekst end først antaget, er det alligevel lykkedes at komme frem til
nogle konklusioner gennem analyse og fortolkningen af kapitel 2 i Zeitgeist – The Movie.
Konspirationsteorier kan altså være ligeså sande som de kan være usande. Der bliver brugt så mange
retoriske og filmiske virkemidler i dokumentarfilmen, at der efter en grundig gennemgang af filmen, kan
dannes en mistro omkring dokumentationens gyldighed. Konspirationsteorierne skabes i en lukket
tankerække, hvor konspirationsteoretikeren allerede på forhånd er skeptisk overfor den officielle sandhed.
Al modstand mod teorien styrker blot konspirationsteoretikerens tro på at der er tale om en
sammensværgelse. Det er en tendens man også ser hos de religiøse ekstremister. De folk der tror blindt og
fast på konspirationsteorierne, er ofte så fanatiske at intet kan modbevise deres overbevisning. De udnytter
bl.a. dokumentarfilmens virkemidler til at manipulere seernes holdning for at de er mere åbne for det
ideologiske budskab, der ligger bag konspirationsteorien.
Der er ingen tvivl om, at nogle konspirationsteorier gennem tiden er gået hen og blevet anerkendt som
sande. Det at være skeptisk kan fører mange gode ting med sig, f.eks. har konspirationsteorierne siden
oplysningstiden været med til at skubbe udviklingen af ny viden og nye metoder fremad, da det danner
grundlag for politiske diskussioner og debatter.
[navn fjernet] SSO – 2010 Retorik, konspirationsteorier
16
7. ENGLISH ABSTRACT
Conspiracy theories abound everywhere, where there is a bit of skepticism. Conspiracy theories are often
about political abuse of power. To convince people that the theories are the truth and the official
explanation is false, the groups behind them use Medias like documentaries. The documentary film is a
really good tool to convey a message. Because of the documentary code applied to disseminate the truth,
the film itself will be reliable to the viewer. The conspiracy theorist use rhetorical effects in the film,
to influence the recipient in the direction he wants. So the question is: Can people trust the theories? Are
they really made to show people the truth or is there a hidden ulterior motive. The groups behind them
may use the conspiracy theories to manipulate people into sharing the theorist’s underlying ideological
goals. This question is open to discussion. First of all I will carry you through an analysis of chapter two of
the documentary film, Zeitgeist – The Movie, dealing with the theories about political conspiracies on the
September 11
th
2001 incident.
[navn fjernet] SSO – 2010 Retorik, konspirationsteorier
17
8. KILDEOVERSIGT
Artikel i videnskab.dk:
”Dårlige konspirationsteorier glemmer at forklare”, af Thomas Hoffmann, 25. august 2009.
http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/darlige_konspirationsteorier_glemmer_at_forklare
Litteraturliste:
”Hele faktalinket om konspirationsteorier”: http://faktalink.dk/ (kræver login)
Bugge, Lars: Konspirationsteorier 40 populære sammensværgelser,
Forlaget Bindslev 2003, ISBN: 18006
Hansen, Per Helmer: TV-Faktaprogrammer: Analyse og produktion,
Forlaget Frydenlund, 2007 ISBN: 75105
Holmboe, Ellen: Kort og godt om - at argumentere for en holdning,
Dansklærerforeningens forlag, 2006 ISBN: 92
Horsbøl, Gitte og Den iscenesatte virkelighed – fra nyheder til reality,
Harboe, Jette Meldgaard: Systime, 2004 ISBN: 44
Madsen, Peter og Medier,
Svendsen, Erik: Gyldendal, 2005 ISBN: 98
Dokumentarfilm:
Zeitgeist: The Movie – Final Edition, Peter Joseph, 2007
Kapitel 2 uden undertekster: http://www.youtube.com/watch?v=J37jQLIPuqY
Hele dokumentarfilmen kan hentes gratis,
med danske undertekster, på hjemmesiden
under fanen ”Audio/Video”: http://thezeitgeistmovement.dk/
Links:
Wikipedia: http://da.wikipedia.org/
Forside billede: http://profile.ak.fbcdn.net/hprofile-ak-snc4/hs172.ash2/41785_793_6438009_n.jpg