
[navn fjernet] SSO – 2010 Retorik, konspirationsteorier
9
bygningsingeniør på WTC. Det påstås, at bygningen er konstrueret til at modstå at blive ramt af et fly og at
de centrale stålkerner ikke er blevet kappet over af flyet. En professor i fysisk, Steven Jones, forklarer, at
bygningen faldt med en hastighed tæt på frit fald, hvilket målt i etager vil sige 10 etager i sekundet og at
dette kun kan være forårsaget af sprængstoffer. På filmen demonstreres, hvordan man ved kontrollerede
sprængninger af bygninger, lægger et snit på stålsøjlerne og der sammenlignes med billeder af søjlerne fra
9/11. Der gås i detaljer med de fundne ”hot spots” med flydende metal, som op til 5 uger efter
eksplosionen var 260 grader varmere end brændstof. Brandfolk fortæller som vidner herom.
Fysiskprofessoren, Steven Jones, interviewes og forklarer, at sprængstoffet thermate, kan have forårsaget
de enorme støvmængder og det smeltede stål. Han har fundet spor af dette stof – ikke bare ved WTC 1 og
2 men tillige ved WTC 7. WTC 7 var et 47 etagers højhus, som lå ved siden af tvillingetårnene og som
ligeledes styrtede sammen ved det, der påstås at være en ”kontrolleret nedrivning”. Afsnittet afsluttes med
vidneforklaringer om, at der hørtes flere eksplosioner, at disse kom fra de nederste etager og at vidnerne
kender folk, som blev kvæstede af disse eksplosioner, som kom før flyet ramte.
På tilsvarende måde behandles følgende:
Forbindelsen mellem Osama Bin Ladens familie og Bushs familie, hvor en finansiel rådgiver for
Osama familien desuden er Bushs nære personlige ven. Carlyle-gruppens indtjening på krigen i Irak
og denne gruppes relationer til Bush belyses;
Flystyrtene i Pentagon og Shanksville, som begge påstås at være karakteriseret ved et massivt
fravær af vragrester. Der spekuleres over, at varmen påstås at have fået 6 tons tunge titaniums
motorer til at fordampe, mens man dog har kunnet identificere omkomne ved fingeraftryk eller
DNA;
NORAD påstås at have afholdt øvelser samme dag, som til forveksling lignede de virkelige
begivenheder og derfor forvirrede de involverede myndigheder. Det beskrives, at en militær
imødegåelse af en forventet kapring normalt vil tage 10 minutter, men den 9/11 tog det 80
minutter. Det fremhæves, at Dick Cheney denne dag var øverstkommanderende;
9/11 kommissionens rapport drages i tvivl, især da kommissionens formand, Philip Zelokov, også
optrådte som den militærpolitiske stratetiker, bag invasionen i Irak og personlig ven af Condoleezza
Rice. Dick Cheney og George Bush svarede på kommissionens spørgsmål sammen, uden at have
aflagt ed og uden referat. Der stilles spørgsmålstegn ved centrale dele af kommissionens
konklusioner, f.eks. ved at WTC 7 slet ikke nævnes og ved, at man ikke finder finansieringen af