Analyse af Extremely Loud and Incredibly Close
1 Kompositionsanalyse
I Jonathan Safran Foers roman Extremely Loud and Incredibly Close virker layoutet som en tyk
streg under handlingen. Handlingen er langt fra kronologisk, da den både springer frem og tilbage i
tid. Flashbacks og flashforwards afbryder en ellers forholdsvis kronologisk handling. Historien
starter ud i Oskar Schells tanker, hvor hans tankerække langsomt leder os frem til, at han sidder i en
limousine for første gang. Han er på vej til sin fars begravelse. I dette afsnit fortæller han også kort
om den næste gang han sidder i en limousine, hvor han er på vej til at grave sin fars grav op. Denne
anekdote informerer på et tidligt tidspunkt læseren om, at historien ikke kommer til at foregå
kronologisk, da Oskar bare fortæller de ting han lige kommer i tanke om. Lige derefter starter et
flashback, Oskar fortæller om sin far, Thomas Schell, og deres leg. Legen der gik ud på at Thomas
ville give Oskar opgaver, hvor han skulle ud og finde ting og snakke med mennesker. Thomas
efterlod spor til ham, som udklippede avisartikler med understregede ord.
Der sker et skifte på side 16 da 2. kapitel starter. Oskar er byttet ud med en anden fortæller og
fortælleren er Oskars farfar. Kapitlet hedder WHY I'M NOT WHERE YOU ARE og er et brev til
Oskars far. Hvori farfaren beskriver at han ikke taler mere og hvordan det påvirker hans liv. Fra side
19 til 27 indeholder siderne kun en enkelt sætning hver. Det viser hvordan farfaren kommunikerer
med folk i hans hverdag, på side 19 står der f.eks. ”I want to rolls”
1
. Han beskriver også hvordan
han mødte sin kone, uden at fortælle hele historien. Dette er endnu et flash back, det ses da brevet er
dateret ”5/21/63”
2
I det 3. kapitel er det igen Oskar, der fortæller om alle de ting han er bange for og så finder han
noget, som er startskuddet til hele historien. Han finder en blå vase i sin fars skab. I hans forsøg på
at tage den ned fra skabet, går den i tusind stykker. Inde i vase var en konvolut med en nøgle i.
Oskar bliver opsat på at finde låsen den passer til, i håb om at have sin far med sig lidt endnu. Han
prøver nøglen overalt, indtil han finder ud af at navnet Black, der står på konvolutten, må betyde
noget. Først her går hans søgen rigtigt i gang. Kapitlet er fyldt med en masse billeder, de fleste får
man først en forklaring på senere. Han fortæller også om de beskeder hans far lagde på
telefonsvareren den 11. september, dagen han døde.
1
Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 19
2
Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 16
I det 4. kapitel er det Oskars farmor der er fortælleren. Hun skriver et brev til ham, fra lufthavnen.
Et brev som kronologisk set burde være placeret til sidst, da det er skrevet dagen hvor historien
slutter. Farmoren fortæller om sin livshistorie. Hun uddyber historien om hvordan hun mødte
farfaren og hvordan de havde kendt hinanden længe.
I kapitel 5 følger vi Oskar, der er ude for at besøge forskellige newyorkere med efternavnet Black.
Han møder mange vidt forskellige mennesker, men finder ikke låsen, der passer til hans nøgle. Han
tager billeder af dem han møder og de er inkluderede i bogen.
Kapitel 6 er en fortsættelse af farfarens brev fra kapitel 2, det er dateret til samme dag. Brevet
fortæller dels historien om hans liv med farmoren og dels historien om hans forelskelse i farmorens
storesøster, Anna. Det beskriver også dagen han forlod farmoren og rejste væk. Igen er der sider
med kun enkelte sætninger og endda nogen uden ord overhovedet.
HEAVIER BOOTS hedder kapitel 7. Lige over kapitlets titel står en anden. HEAVY BOOTS står
overstreget. Det giver en følelse af at Oskar redigerer løbende. I dette kapitel møder Oskar Mr.
Black, som ikke har låsen der passer til hans nøgle, men som vil hjælpe ham med at lede. Mr. black
følges derefter med Oskar rundt.
Kapitel 8 er fortsættelsen af farmorens brev. Hun fortæller ham, hvordan hun blev gravid selvom
hun havde lovet farfaren at de ikke skulle have børn. Desuden beskriver hun dagen og dagene op til
da farfaren forlader hende. Det meste af kapitlet omhandler samtalen, der leder op at hun bliver
forladt. Det er gør layoutet lidt specielt, fordi de nedskriver deres samtale, da farfaren ikke taler.
I kapitel 9 er Oskar og Mr. Black ude for at lede efter låsen. Oskar lægger mærke til hvordan flere af
dem han møder kender hans navn, før han har sagt det til dem. Han tror det bare er ham selv, der er
noget galt med og ligger ikke mere i det. I dette kapitel er vi også med Oskar til psykolog. Vi får et
indblik i hvor ked af det han faktisk er. Derefter er det Oskars mors tur til at gå ind til psykologen.
Oskar prøver at smuglytte, men opfanger kun brudstykker. I det Oskar overhører samtalen, ændres
layoutet på siden. Det er enkelte ord og halve sætninger der fylder to sider. De er spredt ud over det
hele, som for at understrege hvor lang samtalen er og hvor lidt Oskar får ud af den.
Farfarens brev fortsættes i kapitel 10, det er dog dateret til at være meget senere, 4/12/78. Denne
gang er det dedikeret: ”To my child”
3
Kapitlet fortæller historien om bombardementet i Dresden og
om sidste gang farfaren så Anna. Kapitlet er fyldt med ord der er sat ring om med en rød kuglepen.
Som var det blevet rettet i.
I kapitel 11 er vi tilbage ved begyndelsen af vores historie igen. Thomas Schell fortæller Oskar en
godnathistorie, aftenen inden hans dødsdag. Det er en historie om New Yorks sjette kommune. Det
var sidste gang oskar talte med sin far.
Kapitel 12 passer kronologisk ind lige efter kapitel 11. Det er igen Oskars farmor, der skriver.
Denne gang fortæller hun om den 11. september, dagen hvor Oskars far, hendes søn, døde. Hun
beretter samtidig, at det var dagen hvor farfaren kom tilbage efter 40 år.
Oskar møder sin farfar for første gang i kapitel 13. Farfaren flyttede ind til farmoren igen efter
farens død. Oskar ved ikke hvem farfaren er, fordi farmoren kalder ham for the renter. Tidsmæssigt
er vi tilbage hvor vi slap efter kapitel 9. Mr. Black siger til Oskar at han ikke vil være med til at lede
mere. Oskar bliver ked af det og vil gerne snakke med sin farmor om det. Hun er ikke hjemme, til
gengæld render Oskar ind i sin farfar og ender med at fortælle ham alting.
I kapitel 14 skriver farfaren det sidste brev, det er dateret ”9/11/03”
4
, 2 år efter farens død. Kapitlet
er farfarens fortælling om hans 11. september. Hvordan han mistede en søn han aldrig havde haft og
hvordan han kom tilbage til USA. I kapitlet ser vi flere ændringer i layoutet. Da farfaren prøver at
kontakte farmoren over telefon, ser vi hele sider kun med tal. Han prøver at snakke til hende med
lyden fra de forskellige tals taster. Derudover bliver linjeafstanden mindre og mindre, indtil al
teksten står oven i hinanden og det er umuligt at tyde. Ikke længe inden dette punkt har farfaren
pointeret at hans notesbog snart er fyldt op.
Kapitel 15 er kapitlet hvor Oskar finder låsen, der passer til nøglen. Det viser sig at nøglen ikke har
noget med hans far at gøre. Oskar føler at han har mistet sin far for anden gang. Dette er også
kapitlet hvor Oskar finder ud af, at hans mor har regnet ud hvad han havde gang i. Hun var altså den,
der havde fortalt folk hans navn og bedt dem om at hjælpe ham. Det ændrer Oskars følelser
omkring sin mor.
I kapitel 16 skriver farmoren den sidste del af hendes brev. Hun fortæller Oskar at farfaren og hende
3
Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 208
4
Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 262
selv har tænkt sig at blive i lufthavnen. Det er altså et afskeds brev.
Kapitel 17 er det sidste kapitel og det er her alting ender. Oskar og farfaren graver Oskars fars grav
op og lægger alle farfarens breve til faren der i. Derefter forestiller han sig at farens sidste 24 timer
blev spillet baglæns og at han stadig er sammen med ham.
Layoutet afspejler bogens handling og giver os derved en følelse af at være til stede, at vi på en eller
anden måde kan undersøge beviserne selv. På mange måder virker romanen til at fortælle, om ikke
flere så i hvert fald to historier. De forekommer sideløbende, men vigtigheden af Oskars historie
virker større. Dette skyldes muligvis at Oskars er enormt let at relatere til.
Man kan argumentere for, at handlingen på nogle punkter er bygget op som et eventyr, med en
hjemme-ude-hjemme struktur. Oskar starter med at være sammen med sin far, der fortæller en
godnat historie, han bliver derefter revet ud af sin hverdag. Han bliver stillet overfor flere
udfordringer. Han ender på en eller anden måde med at finde sig selv og sin far, der fortæller
samme historie igen. Så på den måde starter han hjemme, kommer ud og ender hjemme igen.
2 Persongalleri og relationer
Oskar er romanens hovedperson og samtidig fortælleren. Han er 9 år gammel og går kun i hvidt tøj.
Han har udnævnt sig selv videnskabsmand og opfinder. Når han er bange – og det er tit – opfinder
han ting. Nogle gange er det uhyggelige forestillinger, om hvordan elevatorer falder til jorden mens
han befinder sig i den. ”... I couldn't stop inventing: the elevator cables snapping, the elevator
falling, a trampoline at the bottom, us shooting back up...”
5
Eller om at hans farmor bliver kørt
over. ” She'd been hit by a cab while she was crossing Broadway, …”
6
andre gange er det bare sjove
fatasier, der løber af med ham. Oskar er kompleks, sjov, sarkastisk, mærkelig og absolut lynende
intelligent. Samtidig er han dybt deprimeret, han står nemlig midt i den største katastrofe i sit hidtil
meget korte liv. Hans fars pludselige død, flår ham ud af hans hverdag og han skal nu til at finde sig
selv udenfor sin far, han ellers så så meget op til. Hans far var den person, der stod ham nærmest og
Oskar har det ellers socialt svært. Det er en hård kamp for ham, især da han ikke finder megen støtte
hos sin mor. Oskar er meget ked af det, han ved slet ikke hvordan han skal blive glad igen. Han har
heller ikke lyst til at prøve. Han føler det ville være at sværte sin fars minde, at blive glad igen. ”I
said, 'I'm not trying to find ways to be happy, and i won't.' She said, 'Well, you should.'
5
Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 244
6
Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 235
'Why?' 'Because Dad would want you to be happy.' 'Dad would want me to remember him.'”
7
Det betyder også at hans relation til sin mor, er anstrengt. Efter Oskar mister sin far, har han ikke
noget holdepunkt mere. Han gør skade på sig selv og prøver på at kommer væk fra smerten, på alle
andre måder end at se den i øjnene. Oskars søgen efter låsen, der passer til hans nøgle, er et forsøg
på at fastholde hans minder om sin far. Nøglen er hans eneste tilknytning til faren og hans sidste håb
om at forstå hvad der skete med ham. Han holder fast i ideen om nøglen som svar. I takt med at
handlingen udspiller sig, sker der en udvikling i Oskar. Han kommer til et punkt, hvor han ikke har
lyst til at være ked at det mere, ”...playing 'Hey Jude.' It was true, I didn't want to make it bad. I
wanted to take the bad song and make it better. It's just that I didn't know how.”
8
Han tror han er
ude for at lede efter sin far, men måske er han i virkeligheden ude for at lede efter sig selv. Det har
Sam Munson belyst i sin anmeldelse: ”In the course of his wanderings, Oskar also comes face to
face with the fact of his own isolation from his peers, of his mother's budding friendship with the
widowered Ron, and of his crushing guilt at having failed to pick up his father's final phone calls
(…) Oskar discovers that the key has an entirely different meaning from the one he had so fervently
hoped to find...”
9
Han leder i hvertfald efter en måde at leve med sorgen på. I det sidste kapitel
snakker Oskar og hans mor rigtigt sammen. De har genfundet deres relation og deres kærlighed.
Oskar føler for første gang, at han ikke opfører sig unormalt. ” ...'I don't want to be hospitalized.'
She pulled me into her so my head was against the soft part of her shoulder, and squeezed me.
'You're not going to be hospitalized.'
I told her, ' I promise I'm going to be better soon.'
She said, ' There's nothing wrong with you.'
'I'll be happy and normal.'
She put her fingers around the back of my neck.
I told her, ' I tried incredibly hard. I don't know how I could have tried harder.'
She said, 'Dad would have been very proud of you.'”
10
Farmor Schell er Oskars beskytter eller hun prøver i hvert fald på at være det. Oskar er alt hvad hun
har og holder af, efter hendes søns ulykke. Hun bor alene i lejlighedskomplekset overfor Oskar og
hans mor. Hun er blid og kærlig, på trods af de horrible begivenheder hun var vidne til i Dresden.
Hun var en af de få der overlevede bomberne, hele hendes familie døde. Hun rejser til USA og
møder sin barndomsven, søsterens forlovede. De gifter sig og da hun finder ud af hun er gravid,
forlader hendes mand hende. Hendes identitet bliver hendes eneste søn Thomas. Hun lever igennem
7
Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 171
8
Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 207
9
http://go.galegroup.com/ps/retrieve.do?sgHitCountType=None&sort=DA(...)-SUIC, besøgt d. 11/12/13
10
Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 323
ham og det er hendes måde at fortrænge hendes traumer. Da Thomas dør i 9/11 angrebet, forsvinder
en stor del af hendes identitet og livsgrundlag. Dog finder hun mening igennem Oskar. Hun prøver
at beskytte ham så hun ikke mister alt. Hun skriver til ham i en af hendes breve: ”When I looked at
you, my life made sense. Even the bad things made sense. They were necessary to make you
possible.”
11
Farfar Schell forekommer meget mystisk i starten af romanen. Han bliver omtalt som udlejeren, af
farmoren og vi ved ikke hvem han er. Samtidig læser vi de breve han har skrevet dedikeret”To my
unborn child:...”
12
Det er dog først med tiden, at vi forstår at han er Oskars farfar. Det tager også tid
før vi opfanger at udlejeren og farfaren er samme person. Farfaren oplevede også bombningen af
Dresden, til forskel fra farmoren, så han alle de brændte kroppe. Han mistede sin identitet i angrebet.
Han mistede nemlig sin forlovede og deres ufødte barn. Farfaren levede i en et tid hvor meget af ens
identitet lå hos familien. Han mistede sit eksistentielle livsgrundlag. Det traumatiserede ham i en
sådan grad at han stoppede med at tale, ”...the silence overtook me like a cancer...”
13
eller som
Matthew Mullins skriver: ”Oskar's grandfather's traumatic past manifests itself in his lost
voice...”
14
Han mistede ord efter ord, til han var helt stum og kun kunne kommunikere via skrift.
Det var så besværligt og tidskrævende, at han fik tatoveret ja i den ene hånd og nej i den anden. Han
mistede alt den nat i Dresden, det gjorde ham bange for at elske igen. Han kunne derfor ikke finde
ud af at elske sin kone og da hun sagde hun var gravid, forlod han hende. Han kommer tilbage til
New York for, i sit livs vinter, at lære at leve. Han vil lære Oskar at kende og prøve at elske sin kone.
Selvom det måske er for sent for ham, at gøre bod for sine ugerninger.
3 Fortælleteknik
Vi har her at gøre med en jeg-fortæller, der bliver afbrudt af andre jeg-fortællere. Det at
fortællerrollen er skiftende, betyder at man, som læser, skal være super opmærksom. Både Oskar og
hans bedsteforældre fortæller. Oskar fortæller sin egen historie og bedsteforældrene fortæller deres
egen livshistorie. Bedsteforældrenes historie virker både supplerende og som en selvstændig
sideløbende historie. Da Oskar både er fortæller og hovedperson, befinder vi os altid i handlingens
centrum. Der bliver skiftet meget mellem tid og sted, ikke bare imellem de tre fortællere, men de
11
Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 232
12
Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 16
13
Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 16
14
http://go.galegroup.com/ps/retrieve.do?sgHitCountType=None&sort=DA(...)-SUIC, besøgt d. 11/12/13
gør det også hver især. Igen betyder det at læseren skal følge utrolig godt med, især fordi det ikke
nødvendigvis bliver oplyst, når vi skifter miljø eller fortæller. Vi kan heller ikke undgå at en jeg-
fortæller er subjektiv, men Oskar er ikke utroværdig. Oskar redigerer ikke sin tankestrøm, han er
ærlig, følsom og sårbar. Det gør ham helt utrolig unik. Handlingen er fortalt meget detaljeret og er
tillagt en masse følelser og holdninger. f.eks. ”...he'd whistle 'I am the Walrus,' Because that was his
favorite song, even though he couldn't explain what it meant, which frustrated me.”
15
eller ”Money
can't buy me love, obviously, but I asked if it would have Zildjian cymbals.”
16
Alle detaljerne gør
romanen mere kompleks og dyb. Vi kommer helt ind i hovedet på Oskar, fordi han helt er uden filter.
Forfatter og fortæller kommer hurtigt til at fremstå som værende den samme.
Handlingen strækker sig over to år, det virker umiddelbart som kortere tid når man læser romanen.
Dog bliver man gentagne gange informeret om hvor meget tid der er gået og hvilken dato det er.
Hvis ikke det skete, kunne man let blive suget så langt ind i handlingen, at man glemte alt om tid og
sted. Fortælletempoet er altså forholdsvist lavt, der er ikke den store forskel mellem fortælle tid og
fortalt tid.
4 Temaer
Temaet sorg er måske det første man kommer i tanke om, når man tænker på Foers Extremely Loud
& Incredibly Close. På trods af at sorg virker som så stort et tema, er det måske nærmere hvordan
de komme ud af sorgen, der er det interessante ved historien. Bearbejdelsen af sorg er et emne
romanen har i hænderne hele tiden. Alle de mest fremtrædende karakterer arbejder med sorg på
forskellig vis, eller arbejder måske slet ikke med den. Bedsteforældrene, måske især farfaren,
lægger sorgen fra sig. Man kan argumentere for at forskellen i reaktionsmønstrene skyldes
udviklingen i forståelsen af det menneskelige sind. Bedsteforældrene levede i en tid hvor krisehjælp
var utænkeligt og hvor krig hærgede. Hvorimod Oskar og hans mor modtager alt de hjælp man kan
tænke sig. Man kan også sige at et af de overordnede temaer er rejsen, både den rejse det er at
komme følelsesmæssigt igennem sorg og måske også de mere fysiske rejser.
Samtidig er nogle af bogens vigtigste emner død og traumer. Forfærdelige begivenheder forandrer
mennesker. Død er omdrejningspunktet for karakterernes udvikling og temaet død er generelt meget
udtalt. Mange af de mennesker Oskar møder har mistet folk, ligesom at hans bedsteforældre på
mange måder har mistet alle undtagen hinanden. Romanen fokuserer på hvordan de arbejder med
den sorg.
Et andet tema er at miste og det lægger sig meget op af sorg. Det er ikke bare det at miste vigtige
15
Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 12
16
Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 3
personer i sit liv, men også så meget andet. Selvfølgelig er der Oskar, der mister sin far, men han
mister også sig selv. Der er farmoren der mister min mand, men ikke fordi han dør. Der er farfaren,
som mister så meget, sit barn, sin forlovede, sine ord og lysten til at elske. Måske mister de alle sig
selv, de mister i hvert fald deres liv som det plejede at være.
Identitet er også et de oplagte temaer at tage fat i. De leder alle hver især efter hvem de er og
hvordan de skal leve uden dem de har mistet. Oskar ledte allerede efter sin identitet før hans far
døde. Oskar er jo kun et barn og som barn udvikler man sig i takt med at man bliver ældre, og
derfor ligger identiteten ikke fast endnu. Også de andre karakterer leder efter hvem de er, nogle af
dem var endda nødt til at flytte kontinent, for at finde ud af det. Bedsteforældrene finder dem selv i
hinanden, men de prøver alligevel at komme hinanden så lidt ved som muligt. Farfarens nye
identitet blev den stumme og den kolde. Farmoren har kun sin identitet i kraft af det hun elsker.
Efter hendes søn døde havde hun kun Oskar. Alt i hendes nye liv handler om Oskar og om at
beskytte ham. Oskars mor skal også genfinde sin identitet efter sin mands død og hun prøver at
finde den i sin nye ven Ron.
5 Symboler
Nøglen og låsen er tydelige symboler og måske nogle af de vigtigste i romanen. Nøglen kan f.eks.
være et symbol på noget der skal åbnes, vejen til en ny verden, en ny forståelse. I eventyr betyder en
lås eller en nøgle en forhindring. Måske skal man igennem denne forhindring, for at komme til det
der er bagved, eller for at komme hjem. I det gamle egypten var nøglen et symbol på livet efter
døden.
17
Måske kunne nøglen være symbolet på Oskars liv efter sin fars død.
Der kan også ligge noget symbolsk i de farver der optræder ofte. Man kan se Oskar som helten
i ”eventyret”, han kæmper mod forhindringerne. Han går kun i hvidt, ”I didn't like the enclosed T-
shirt. I loved it! Although unfortunately it wasn't white, so I couldn't wear it.”
18
Oskar er det hvide
og farven hvid er ofte associeret med det gode. Sort kan være et billede på sorgen, derfor har man
også sort på til en begravelse. Måske fordi at sort er ensbetydende med fraværet af lys, hvor alle
andre farver sender lys tilbage, opsuger sort alt lys. Det at Oskar leder efter folk med efternavnet
Black, kan være et symbol på at han dykker dybere og dybere ind i sin sorg. Han kæmper mod
sorgen, sorgen er hans forhindring.
6 Fortolkning og konklusion
17
http://www.denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Redskaber_og_genstande/nøgle, besøgt d. 10/12/13
18
Foer, Jonathan Safran: Extremely Loud & Incredibly Close. Houghton Mifflin Company 2005. S. 40
Romanen handler om den tunge sorg, der man rammes af når man mister nogen man holder meget
af. Romanen sammenligner forskellige måder at tackle sorg på og viser bearbejdelsen. Oskar er en
exceptionel fortæller og hovedperson. Han er humoristisk, han er skinbarligt ærlig og enormt
følsom. Det gør ham til en fantastisk fortæller, men det der gør det hele lidt mere spændende er, at
han ikke er den eneste fortæller. Sammen guider de os igennem alle de forskellige stadier af sorg og
viser os de ting de ikke viser nogen andre. Oskar er på en rejse, en dannelsesrejse om man vil. Hans
fars død sætter hans udvikling i gang. Rejsen handler ikke så meget om at nå et mål, men om
hvordan han finder sig selv. Gennem sin kamp mod sorgen og sine indre dæmoner, finder Oskar ud
af at han ikke er alene. Han har sin mor, derigennem finder han lettelsen. Han finder sig selv
undervejs. Oskar eksistentielle rejse opstår kun på grund af nøglen, havde han ikke fundet den sin
fars skab, havde han aldrig bearbejdet sin sorg. Nøglens rolle som forhindring giver Oskar en
mulighed for at udfordre sig selv og lære noget. Nøglen viser Oskar hvordan han kan eksistere på
trods af at hans far ikke gør det.På samme måde kæmper begge hans bedsteforældre med sorgen. De
fortæller deres historie, der løbende sætter Oskars sorg i forbindelse med deres. De store
omdrejningspunkter i historien er død, traumer, sorg, identitet og familie. Vi ser både hvordan
forfærdelige hændelser efterlader traumer og hvordan karaktererne bearbejder dem. Vi følger
karakterernes vej igennem mørket og Oskar, der holder sig selv i sorgen. Vi bliver hele tiden
konfronteret med død og det at miste. Vi skal hele tiden gøres opmærksom på, hvordan døden er en
del af livet. Hvordan den påvirker mennesker. Alle bogens temaer lægger sig stærkt op af hinanden
og symbolikken understøtter dem. Bogen tager godt hånd om eksistentielle spørgsmål, men på en
forholdsvist indirekte måde. De identitetssøgende karakterer optæder meget virkelige. De hjælper
os til at forstå, hvor svært det er at finde sig selv i det senmoderne samfund, når man er begravet i
sin sorg.