Romananalyse: Lykke-Peer af H.C. Andersen

HHX 1. år

Dansk 2.e

Side 1 af 5

Analyse af ”Lykke-Peer”

Romaneventyret ”Lykke-Peer” er det sidste større værk af den verdenskendte

HHX 1. år

2005. Romanen er skrevet i 1870, fem år før H.C. Andersen dør.

Blandt H.C.

Andersens mest kendte udgivelser er ”Den Grimme Ælling”, som ligesom ”Lykke-Peer”

HHX 1. år

alle H.C. Andersens tekster til ham selv, er disse to tekster to eksempler på historier

hvor der er en direkte relation mellem forfatter og hovedperson. I ”Lykke-Peer” er det

Peer der er udsat i sine unge år, men som alligevel vokser sig stor og anerkendt,

hvilket jeg vil komme ind på senere i min analyse af ”Lykke-Peer”.

”Lykke-Peer” handler om den heldige og lykkelige Peer, som man følger fra dag ét, til

han dør på sidste side. Peer bliver født på kvisten over købmandsgården samme dag

som de nedenunder også får et barn – Felix. Peer er vokset op med masser af

kærlighed fra begge hans forældre og hans farmor, men hans far bliver indkaldt til

krig, hvor han falder som en af de første. Sorgen er stor i den lille familie, og

hovedindtægten er røget. Moren får lov at blive boende alligevel, men da der også

skal mad på bordet, bliver hun nødt til at ”vaske sig foran fine enlige herrer” (som

Peer hører om hendes arbejde). Peer får sit kaldenavn, Lykke-Peer, efter at han

indenfor kort tid finder en sølvmønt og en guldring i vejkanten foran de andre drenge.

De udstøder ham og næste gang han kommer ned til dem kaster de jordklumper efter

ham. Den ene rammer hans træsko og ud triller et fint ravhjerte. Peer får hitteløn for

guldringen som er Grossererfruens. Ravhjertet binder hans farmor om hans hals, og

fortæller ham hvor værdifuldt det er.

Videre går historien og Peer får øjnene op for balletten, hvor han kommer ind og viser

sin udmærkelse. Han spiller en stor flot rolle som Felix misunder ham. Men efter et

uheld med revnet tøj under en anden ballet, søger han væk derfra og får sangtimer i

stedet, da han også viser sig glimrende indenfor dette fag. Men Peer bliver omkring

sin konfirmation forkølet, og hans stemme går i overgang. Han forbydes at synge af

hans sanglærer. Peer skulle nu studere musik uden at synge. Da fandt man ud af at

han også var digter. Peer kommer på skole i 2 år hos Hr. Gabriel (ude fra hoved-

Om H.C. Andersen: ”Lykke-Peer”. Af Sten Rasmussen

Dansk 2.e

Side 2 af 5

staden) som lærer ham en masse der skal komme ham til gode senere. Han bor og

spiser hos Hr. Gabriel i de to år. I den sidste tid hos Hr. Gabriel, får han en slem feber

der får ham tilbage til hovedstaden. I samme forbindelse vender Peers stemme

tilbage, og Peer bliver nu både skuespiller og sangdigter. Han får stor succes og bliver

inviteret til en fest hos en Baronesse, som har en smuk datter. Datteren hører Peers

historie og synes det minder om historien om Alladin. Peer kan ikke få tanken ud af

hovedet og komponere sit eget stykke dertil hvor han selv skal spille Alladin. Han

bliver overdynget med blomster efter et flot stykke og en krans bliver kastet fra

Baronessens datter. Men idet han kigger op og ser hende falder han bagover. Han dør

hurtigt. Han dør efter at havet udlevet alle sine ønsker og drømme. Han dør i et

lykkens øjeblik. Lykke-Peer til det sidste.

Man følger hele Peers liv kronologisk, og ser alt fra hans synsvinkel, selvom man

stadig læser historien fra en tredjepersons-fortæller.

Peer er hovedpersonen i bogen. Man følger ham hele livet. Han er en kreativ dreng

som lille og bliver det endnu mere som stor. Som lille forestillede han sig han havde

en hest, mens han red rundt på en kæphest

og han gengav livagtigt forestillinger fra

teater hvor to stole og en pude der vælter over ham skulle forestille teaterscenen der

falder sammen

. Når han bliver voksen har han kreativitet til at skrive digte

III

komponere et teaterstykke

. Peer elsker sin farmor og hendes historier og han tror på

dem alle efter historien om at han er født med et guldæble i hånden

Peer gennemlever en stor forandring. Både personligt og i forhold til status. I starten

er Peer ham de andre kaster jord efter

, selvom han ender med at være ham alle ser

op til og misunder, selv rigmandssønnen Felix som ellers ikke mangler noget

VII

. Peer

er også stærk som person. Når han møder modgang giver han ikke op. Tværtimod.

Han bekæmper det. F.eks. da han drømmer at han spørger ”Kukkeren” om hvor

gammel han skal blive (hvilket det svare på med ”kukkuk” pr. år), og kun kommer

med et enkelt år, hvorefter Peer svarer ”Skal jeg kun leve endnu eet Aar! Det er

Side 11, linie 5 – Lykke-Peer, H.C. Andersen (Gyldendals Værkserie)

Side 17, linie 14 – Lykke-Peer, H.C. Andersen (Gyldendals Værkserie)

III

Side 86, 2. Afsnit til Side 88, Linie 1 – Lykke-Peer, H.C. Andersen (Gyldendals Værkserie)

Side 102-108 – Lykke-Peer, H.C. Andersen (Gyldendals Værkserie)

Side 9, linie 14 – Lykke-Peer, H.C. Andersen (Gyldendals Værkserie)

Side 13, linie 15 – Lykke-Peer, H.C. Andersen (Gyldendals Værkserie)

VII

Side 77, linie 3 – Lykke-Peer, H.C. Andersen (Gyldendals Værkserie)

Dansk 2.e

Side 3 af 5

virkeligt altfor lidt. Vær saa god at kukke om!”

hvorefter den kukker videre på livet

løs.

Peer savner under hele opholdet hos Hr. Gabriel sin mor og farmor, men han studerer

alligevel hårdt for at blive god, og lægger følelserne bag sig så godt han kan, hvilket

viser han er ved at blive moden. Hr. Gabriel mener han burde blive lærer men Peer

ved han skal være kreativ, hvadend det er teatervejen eller som digter.

Peer bliver lidt rundhåndet med penge efter han er blevet kendt og har fået mange

penge. Han vil ikke blot bruge alle pengene på ham selv. Han vil også gerne vise sin

taknemmelighed overfor folk. Malle Knallerup som var med til at mobbe ham da han

var i teateret, kommer hen til ham og spørger om han kan hjælpe hende med at få en

symaskine, og han hjælper hende uden at tøve, da hun havde været med til at

skubbe ham i den rette retning ved at forlade teateret og blive sanger og senere

skuespiller. Han viser også sin taknemlighed overfor sin mor og farmor ved at tilbyde

dem at bo sammen med ham i hans nye, store, fine hus. Peer er også omsorgsfuld

overfor kvinder, hvilket Felix får at føle når han snakker ilde om Baronessen.

Felix er Peers modsætning på næsten alle områder. Var Felix endt fattig ville de være

komplette modsætninger. Felix overrasker ingen da alle altid har forventet han skulle

blive rig da han er født rig. Han har alle odds imod sig da han næsten ikke kan

komme højere op i systemet. Altid har han været den bedste af ham og Peer, men

Peer bliver bedre efter han bliver berømt, og det er her Felix ser op til Peer.

Jeg ser Felix som en der lever efter materialismen, da han fokuserer på hvad han kan

få og hvad der ser godt ud i stedet for hvad man som person inderst inde har brug

for. Peer sætter pris på skønne ting. Jeg ser Peer som romantiker. Han ser skønheden

i musik, ballet, digte osv.

Peers mor sørger for at Peer har det godt og er en slags tryghed for Peer, mens hans

farmor er med til at give hans hverdag lidt kulør med hendes gode historier.

Derudover er farmoren også speciel, da hun kan se stærke følelser. Ravhjertet, som

Peer bærer, ser hun som et kraftigt lys. Hun fortæller ham hun kan se han bliver til

noget stort, fordi han er født med et ”guldæble i hånden”.

Side 50, sidste linie – Lykke-Peer, H.C. Andersen (Gyldendals Værkserie)

Dansk 2.e

Side 4 af 5

Der er helt klart store klasseforskelle mellem Peer og Felix. Peer kommer fra

underklassen og kæmper sig op et sted mellem mellemklasse og overklasse. Peer har

ikke ligeså store formuer som fx Felix, men han mangler heller ikke noget og har råd

til at smide lidt rundt med nogle af sine penge. Felix er derimod født ind i overklassen

hvor han forbliver bogen igennem. Jeg ser Felix som en ”Snop”, der vil have sin vilje

næsten uanset hvad.

De sidste ord i Romanen ”Lykke-Peer”, er:

Citat: En Aare i Hjertet var bristet, og som ved et Lynslag var endt hans Dage her, endt uden Smerte, endt i

Jordisk Jubel, i Kaldet af sin jordiske Mission. Den Lykkelige fremfor Millioner”.

Citatet viser tydeligt budskabet med bogen. Peer ville for alt i verden ikke bytte plads

med Felix for at eje formuer. Peer ville hellere leve livet efter hans sind og være

lykkelig derved, end være født millionær og blot leve op til alles forventninger.

Budskabet i bogen må derfor være at man skal leve sit eget liv og ikke prøve at leve

de riges. Alle kan finde lykke, men ikke alle kan blive rige. En stor og væsentlig

forskel.

Til sidst i denne analyse af bogen ”Lykke-Peer” vil jeg perspektivere bogen til andre

tekster af samme forfatter. Denne historie kan perspektiveres til mange af H.C.

Andersens eventyr, herunder; ”Den Grimme Ælling”, ”Gartneren og Herskabet”,

”Tante Tandpine”, ”Portnerens Søn” med flere. Dog har jeg valgt at tage

udgangspunkt i ”Den Grimme Ælling” da det er den mest kendte af hans eventyr, og

alle de andre af hans mange eventyr vil jeg komme lidt ind på som en helhed.

H.C. Andersen er som sagt verdenskendt, og en stor del af hans eventyr handler om

underkastelsen af ”Kunsten”, i en verden hvor der bliver fokuseret for meget på det

materialistiske. Mange af hans eventyr, især de mest kendte, handler om én

persons/væsens kamp om at blive til noget stort. Dog er der ikke så mange andre af

hans eventyr der har haft plads til, at det at være født under en lykkestjerne ikke altid

gør man bliver lykkelig med det samme uden omkostninger. Dette kunne nemt

skyldes, at de fleste andre eventyr i denne genre ikke er romaner og dermed ikke

rummer at have dette aspekt med i historien, i den grad som det er i ”Lykke-Peer”.

Når dette er sagt vil jeg vende tilbage til ”Den Grimme Ælling”, som minder utroligt

meget om denne historie. I ”Den Grimme Ælling” er det også en stor personlighed,

Side 108, afsnit 2, linie 3 – Lykke-Peer, H.C. Andersen (Gyldendals Værkserie)

Dansk 2.e

Side 5 af 5

født ind i trænge kår i form af, at være fanget og bundet til en gård, hvor den lille

skabning møder en masse udfordringer. I ”Den Grimme Ælling” er der dog flere

udfordringer og nedture end i ”Lykke-Peer”. Men de starter som sagt med trænge kår

på to forskellige måder. Møder forskellige opture og nedture i løbet af de to historiers

forløb. Og slutter med at de lever lykkeligt til Deres dages ende, dog med den

dramatiske forskel at Peer dør brat i selve teksten, mens Svanen lever videre og

forbliver lykkelig.