
Det ses på dette billede, at Dali er bevist om, at venstre side af et billede kan bære
flere objekter end den højre side. Dette skyldes vores læselinje, der går fra venstre til
højre. Det kan nu siges, at objekterne i venstre side er vigtige. Et andet vigtigt redskab
til at finde det vigtige i billedet, er anvendelsen af de gyldne snit. Det ses, at urene og
væsenet er i de gyldne snit. Kassen, træet, væsenet og ikke mindst urene er altså
vigtige i tolkningen af billedet.
Rummet er allerede beskrevet i beskrivelsen af billedet: dette billede indeholder
både for-, mellem- og baggrund. Billedets rum er også illustreret ved hjælp af
overlapning (det ses fx ved træet, der overlapper det, der ligner en vippe i venstre
side) og vha. størrelsesforhold objekterne imellem (klipperne er små, fordi der er langt
væk – kassen er stor, da den er tættere på).
Billedet er set med en smule fugleperspektiv. Det kan jeg se ved, at jeg ser kassen
med urene oppe fra, samt jeg tydeligt ser horisontlinjen. Billedet har en statisk
bevægelse. Billedet indeholder nemlig en symmetri (i hvert hjørne er der et objekt;
øvre venstre: træ og ’vippe’, øvre højre: klippe) og regelmæssige former som cirkler
(urene) og kvadrater (kassen).
Billedet er malet i brune, gule og blå farver. Stranden er mørk, men billedet er lyst i
baggrunden. Lyset kommer fra en naturlig lyskilde. Solen er ikke direkte til at se, men
det er tydeligt at se, at lyset falder naturligt. Det kan antages, at lyset kommer fra højre
side. Det er til at se når man kigger på slagskyggerne som urene på kassen giver.
Udover de gule, brune og blå farver er det ene ur orange, og væsenet er i en meget lys
brunlig farve. Dali bruger altså komplementærkontraster, idet han bruger både blå og
orange, og blå og gul i billedet. Han bruger 2 ud af de 3 grundfarver. Han bruger
ligeledes både varme og kolde farver.
Når man kigger på symbolikken bag billedet er det tydeligt, at urene symboliserer
tiden, men de kan også symbolisere minder. Måske symboliserer de, at tiden er gået i
stå eller er relativ, idet at urene er ved at smelte. Myrerne kan symbolisere noget ondt.
Myrerne kunne tolkes som nogle, der overtager tiden. Væsenet, der ikke ser ud til at
være i live, kan sandsynligvis symbolisere døden eller et foster. At uret ligger på
væsenet kan symbolisere en kamp mod tiden.