Side 1 af 8
15406
Skriftlig afleveringsopgave 8
3cSA
STX 3.g
STX 3.g
STX 3.g
Delopgave 1a, 1b og 1c må have et samlet maksimalt omfang på 1000 ord.
Besvarelsen skal både sendes til Lectio samt Urkund med følgende adresse:
1a. Angiv og dokumentér mindst to økonomiske konsekvenser, der kan udledes af
nedenstående figur 1:
Figur 1: Betalingsbalancens løbende poster for Danmark i perioden
Side 2 af 8
Betalingsbalancen er et lands regnskab med udlandet, det er en opgørelse af den fremmede valuta,
der strømmer ud og ind. Hvis landets udstrømning af penge er for står skabes der gæld, hvilket
skyldes at der bliver efterspurgt mere på forbrug og investering. Hvis et samfund oplever lav kon-
junktur sker der en forbedring af betalingsbalancen, fordi importen falder.
Det har været en nødvendighed for Danmark at låne af udlandet for at kunne få betalingsbalancen til
at gå i nul, da der har været underskud på de løbende poster. Dette er tilfældet over en længere år-
række, dermed har Danmark opbygget en udlandsgæld.
Det ses ud fra figur 1, at der har været underskud ved den danske betalingsbalance helt siden 1965
og indtil ca. 1990. Udlandsgælden og underskuddet på betalingsbalancen kan i sidste ende være et
problem for samfundet, da der så er mindre penge til forbrug og investeringer på grund af betaling
af renter til udlandet. Problemet er i denne situation den offentlige gældsætning og ikke privatfor-
bruget.
Danmark har tidligere været nødt til at lave betydelige restriktioner på den økonomiske politik på
grund af den længere varende periode med underskud på betalingsbalancen.
Hvis det er tilfældet at et land over en længere periode har haft et underskud på betalingsbalancen
og dermed har haft en stor udlandsgæld vil landets kreditværdighed falde. Dette betyder at landet
skal betale en højere rente ved låntagning når de skal finansiere betalingsbalanceunderskuddet. Dis-
se restriktioner kan have stor betydning for borgerne velstand i landet, da det er en nødvendighed at
føre en politik hvor man dæmper for efterspørgslen og dermed vil det være vanskeligt at have en
høj beskæftigelse i landet. Dog kan et land i en sådan situation være heldigt at have opbygget en
udlandsformue, hvilket medfører at der gives et afkast af formuen - det vil sige tilgodehavender i
udenlandske virksomheder.
1b. Opstil en model, der viser mulige årsager til økonomisk vækst. Modellen skal
ledsages af en faglig begrundelse.
Meningen med denne model er at forsøge at forklare økonomisk vækst i en forenklet form, dermed
en forenkling af virkeligheden. Denne grafiske model viser nogle årsagssammenhænge - kausale
sammenhænge, som viser en oversigt over de variable, der er årsag til den økonomiske vækst. Mo-
Side 3 af 8
dellen tydeliggør at disse variable i sidste ende fører til en stigning i den økonomiske vækst, altså er
disse variable uafhængige og den økonomiske vækst vil dermed være den afhængige.
Forbrugertilliden har en afgørende betydning for om der er økonomisk vækst i et samfund eller ik-
ke. Forbrugertilliden bunder i om forbrugerne har tillid til sin egen økonomi samt samfundsøkono-
mien - hvis denne tillid fra forbrugeren er positiv, så vil dette medvirke til at forbrugerne bruger
flere penge, og det kan dermed være en afgørende faktor for den økonomiske vækst.
Et lands BNP-niveau spiller en stor rolle for den økonomiske vækst, da et højt BNP-niveau er lig
med en høj produktion af varer og tjenesteydelser, dermed også en høj beskæftigelse og velstand. Et
højt BNP-niveau er som vist med den kausale model en variable mellem første led, som er BNP-
niveau og så over til det andet led nemlig økonomisk vækst.
Udannelse, dermed nye viden og maskiner der følger med udviklingen i teknologien kan medfører
at et land produktivitet vil stige. Uddannelse gør at man udvikler nyere maskiner, der er mere pro-
duktive for en virksomhed at benytte end de gamle maskiner.
1c. Hvad kan der af nedenstående tabel 3 udledes om udviklingen i indkomstover-
førsler til husholdninger som andel af den offentlige sektors samlede udgifter?
Besvarelsen skal understøttes af beregninger.
Tabel 3:
Side 4 af 8
De overordnede tendenser i denne model er at det ses at der er brugt flere penge på indkomstover-
førsler i alt - dette ses ved indeksberegningerne i bilag B, indeksberegningerne giver et overblik
over hvor meget de enkelte poster er steget fra år til år. Samtidig kan der udledes af tabellen at ind-
komstoverførslerne stiger i pct. af BNP, det er ikke meget, men det er dog stadig en stigning der er
stabil, dermed kan det konkluderes at BNP også er steget i perioden når indkomstoverførslerne sti-
ger. I denne tabel har vi med løbende priser at gøre, da der ikke er taget hensyn til at der er bestemte
priser på varerne i 2008 i forhold til 2009, hvilket gør at det ikke kan være faste priser vi har med at
gøre.
Ud fra andelsberegningerne ses det at arbejdsløshedsdagpenge har en markant stigning i andele,
denne post vil i fremtiden blive betydeligt større. Samtidig ses det også at en post som folkepension
næsten udgør en tredjedel af indkomstoverførsler i alt - det er netop dette andelsberegningerne vi-
ser, altså hvor meget de enkelte poster betyder i forhold til den samlede beløb - dermed er folkepen-
sion en tung post indenfor indkomstoverførsler. Efterlønnen går tilbage i andele og er dermed ikke
længere en lige så stor post i 2010 som den var i 2008.
Ud fra tabellen kan der dermed konkluderes at selve beløbene stiger fra år til år, dog udgør nogle af
dem en mindre del af det totale beløb, hvilket kan ses ved hjælp af andelsberegningerne i bilag B.
Ord: 842
Side 5 af 8
Delopgave B: Internationale interventioner
2. Sammenlign de opfattelser af baggrunden for interventionen i Libyen, som
kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3
Ud fra de tre bilag ses det trods uenigheder også forekommer enighed omkring baggrunden for den-
ne intervention i Libyen, samt om denne intervention skal ses ud fra et idealistisk eller realistisk
verdensbillede. Der er i de tre bilag uenighed om hvorvidt man skal gå ind i denne intervention -
udføres denne intervention på baggrund af politiske eller strategiske overvejelser eller er det der-
imod bare en humanitær intervention.
Ifølge bilag B1, artikel fra Kristeligt Dagblad.dk, bygger interventionen i Libyen på en humanitær
handling. Desuden påpeger Erik Bjerager samtidig også, at det er en sejr for den renlivede idealisme
og for ”den udenrigspolitik, der henter sin legitimitet ved også at handle humanitært for at hjælpe
andre”. Det fremgår desforuden også tydeligt af bilag B1 at Erik Bjerager mener, at dette kan have
en positiv effekt for de enkelte lande.
En fælles ting for både bilag B1 og B3 er at der ved disse to bilag er enighed om at uanset hvilket
verdensbillede eller strategi man har for denne intervention, så er der umiddelbart ikke nogen garan-
ti for at demokrati er en løsning for dette land. I bilag B1 påpeges der at der ”ikke er den bedste
garanti for, at demokratiet slår rod i Libyen”, samtidig påpeges der i bilag B3 at ”det er langt fra
sikkert, at liberalt demokrati vil vokse frem”. Trods enigheden omkring dette er disse to bilag ueni-
ge omkring hvilket verdensbillede, der menes, at være det mest positive at benytte i denne interven-
tion i Libyen - som sagt siges der i bilag B1, at det er sejr for idealismen i form af at det er en hu-
manitær handling og i bilag B3 påpeges der, at den bedste måde at gribe interventionen i Libyen an
på er at tænke som realister.
I bilag B2 ses der både enighed og uenighed mellem personerne som har udtalt sig i bilaget og sam-
tidig ses der uenigheder mellem disse personer og udtalelserne fra de andre to bilag. Det fremgår af
dette bilag at både Helle Lykke Nielsen og Tommy Brems Knudsen ser den vestlige indgriben ud
fra det realistiske verdensbillede, men de mener derimod at de interesser der bliver varetaget med
denne intervention er forskellige. I bilaget udtaler Helle Lykke Nielsen at interventionen i Libyen i
Side 6 af 8
bund og grund handler om strategiske overvejelser fra den vestlige verden, og derimod ikke har
noget at gøre med en humanitær handling, her ses der altså uenighed med bilag B1 og den idealisti-
ske synsvinkel på verden, hvor der menes, at man ikke skal handle for at varetage egne interesse,
men derimod for at hjælpe andre. Dog udtaler Tommy Brems Knudsen i samme bilag, at det er poli-
tiske overvejelser, der ligger bag interventionen i Libyen, hvilket altså er uenighed i selve bilaget.
Helle Lykke Nielsen nævner, at der er blevet tænkt over, at der kunne komme flygtningestrømme til
Europa, hvilket kan være en konsekvens - dette nævner bilag B3 også, altså at der er lagt fokus på at
inddæmme de uoverskuelige flygtningestrømme.
Det synspunkt der er fokuseret på i bilag B3 er, at der skal tænkes på at sikre egeninteresse. I dette
bilag fremgår det at der her også menes at det er det politiske der ligger bag denne intervention i
Libyen. Desuden pointeres det også at det er en nødvendighed at se på denne intervention med et
realistiske verdensbillede - dette er en slående lighed med bilag B2, som blandt andet nævner ek-
sempler fra tidligere interventioner som f.eks. Frankrig. Frankrigs baggrund for interventionen be-
grundes med at der ved denne intervention var en forøgelse af medieovervågenhed.
Der kan dermed konkluderes at forskellen mellem disse tre bilag er den verdensopfattelse som den-
ne intervention i Libyen ses ud fra. Bilag B1 repræsenterer det idealistiske verdensbillede, hvor-
imod både bilag B2 og B3 repræsenterer det realistiske verdensbillede og dermed også lægger fokus
på at varetage egne interesser.
Ord: 634
3. Diskuter hvilke problemer, der kan være forbundet med at gennemføre en inter-
national intervention i et konfliktområde. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i
bilag B4.
Diskussionen bag en intervention opstår når hensigten bag denne ikke er ens for alle de parter, som
er involverede - dette starter dermed en diskussion ud fra de grundlæggende udenrigspolitiske ver-
densbilleder - realisme og idealisme. Dette er problematikken bag interventionen der er omtalt i
bilag B4, altså at de 80 medlemmer af ”Syriens venner” ikke kunne nå til enighed med henblik på
baggrunden for at indblande sig i Syrien og dets styreform. I det realistiske verdensbillede lægges
der vægt på at sikre sin egen interesse, derimod lægges der vægt på ved idealisterne at vi skal gøre
Side 7 af 8
det rigtige, det er dermed en konflikt mellem hjerte og hjerne. Dermed er det store spørgsmål i en
sådan konflikt hvorvidt der skal lægges fokus på at handle på grund af egne interesser eller for det
der er bedst for andre.
Ud fra bilaget som omhandler forhandlingerne i Tunis ses det, at en international intervention ikke
er lige til, der er derimod ting der skal på plads samt planlægges. I et sådant internationalt samar-
bejde kan det være besværligt for de lande som skal samarbejde at nå til enighed på grund af at de
har hver deres interesse at varetage, hvilket er et tydeligt træk fra realismen. Hvis landene lægger
fokus på et realistisk verdensbillede, så bliver det besværligt at nå til enighed, da disse lande både
vil have strategiske samt politiske overvejelser med denne intervention - hvilket også sås tidligere i
bilag B2 og B3, med hensyn til at undgå flygtningestrømme samt interessen for olien Libyen er i
besiddelse af. Dog vil dette ikke være noget problem, hvis det var en ren idealistisk handling, så
ville fokus derimod lægges på at lave en humanitær intervention og der ville med dette verdensbil-
lede menes, at der ved at samarbejde kan opnås hjælp til grupper i et land og på denne måde kan der
undgås konflikter. Faktum er dog stadig at der i et sådant internationalt samarbejde kan være be-
sværligheder ved at nå til enighed om hvilke handlinger, der skal udføres i det pågældende land, da
målsætningen for hvert enkelt land kan være vidt forskellige.
Endnu et problem der kan være selvom landene så endelig når til enighed omkring hvilke handlin-
ger der skal udføres, er at det pågældende land som bliver udsat for denne intervention mister suve-
rænitet, hvilket for et land som Syrien højst sandsynligt vil være tilfældet, hvis man ser situationen
fra en realistisk synsvinkel. Dette suverænitetstab forekommer ved at de politiske beslutninger i
landet bliver overtaget af et større internationalt politisk organ, altså at en organisation som FN vil
gå ind i landet og indføre restriktioner. Derimod hvis situationen ses fra en idealistisk synsvinkel, så
vil idealisterne mene at samarbejdet mellem stater er en fordel, da det giver større afhængighed,
samt medfører større og bedre samarbejde. Desforuden mener idealisterne at man må anerkende den
viden, som folk med indsigt har samt rette sig efter den. Samtidig kan det også diskuteres hvorvidt
landene mister dets suverænitet, for selvom et land kan miste sin formelle suverænitet, så kan lan-
dets reelle suverænitet godt stige, da dette land får indflydelse på andre lande.
Selvom det ovennævnte kritiserer indblanding i indre anliggender på nogle punkter, så kan det sam-
tidig konkluderes at hvis alle lande havde den udenrigspolitiske strategi, hvor der lægges fokus på at
Side 8 af 8
begrænse sine relationer til omverdenen mest muligt med hensyn til indblanding i andre landes in-
dre anliggender, så ville der ifølge idealisterne være uorden i landene og realisterne ville have svært
ved at få det verdensbillede, som de ønsker og få deres egeninteresser opfyldt.
Der kan af denne diskussion konkluderes at uenighed vil forekomme i en sådan handling hvis par-
terne har et forskelligt verdensbillede, da parterne dermed ikke vil have den samme målsætning.
Desuden er det også et faktum at der ville være uenighed omkring en sådan intervention hvis alle
parter i interventionen havde en realistisk verdensopfattelse.
Ord: 640
Ord i alt: 2116