1
Sammenlignende og fortolkning af ”Paa Café og ”Kærlighed”
Surrealisme er navnet på en kunstnerisk strømning, som i Danmark slog igennem i 1930’erne.
Denne isme er høj grad inspireret af Freuds teorier om det underbevidste i mennesket.
Surrealisterne forsøgte i litteraturen via sproget at formidle det underbevidste, og kunstnerne
forsøgte at vise det underbevidste i deres malerier. Tre danske surrealister fra denne periode
er digterne Jens August Schade og gustaf munch-petersen og maleren Vilhelm Bjerke
Petersen. Det er netop nogle af deres værker, der analyseres her.
Digtet ”Paa Café” er skrevet af Jens August Schade og udgivet i digtsamlingen Hjertebogen fra
1930. Det er et digt, som er inddelt i tre strofer med syv vers i de første to og otte i den sidste
strofe. Digtet er uden rim, og rytmen i digtet er styret af inddelingen i vers og tegnsætning.
Der er en handling i digtet fortalt af et lyrisk jeg. Jeget sidder på en café, og overfor sidder en
pige ”med grimme Tænder/og flygtige Øjne.” Jeget sidder i luften og ser på, at pigen overfor
også letter fra jorden og svæver. Hængende i luften over bordene i caféen falder de to i
hinandens arme og flyver ud af caféen. Dermed kan det konstateres, at det ikke er et realistisk
digt. Det er overnaturligt eller overrealistisk, som surrealisme faktisk betyder.
Digtet ”kærlighed” er skrevet af Gustaf Munch-Petersen. Det er ligesom ”Paa café” et
surrealistisk digt. Det er, som i det førnævnte digt, et lyrisk jeg, der beretter om nogle
hændelser fordelt på tre strofer. Den første strofe består af elleve vers, den næste af ti, og i
den sidste strofe er der fem vers. Digtet begynder med den første strofe således:
”jeg kom til den by,/hvor alle mennesker lever-/og jeg saa med stor smerte,/at alle
var sekskantede,/tolvkantede eller ottekantede-/de, som jeg ikke kendte, lo og
sagde, at jeg var et æg-/ og de, som elskede mig,/blev graa og klagede,/fordi eet
enkelt æg/kostede saa mange mennesker-”
Det er tydeligvis en underlig, unormal virkelighed, digtet her foregår i. Handlingen giver ikke
umiddelbart associationer til virkeligheden. Det er til gengæld en drømmelignende
virkelighed, der har sin egen logik, og som ikke svarer til virkeligheden – det er ligesom det
foregående digt en surrealistisk verden, digtet lukker læseren ind i. I digtet er der ingen store
bogstaver, hvilket er et særtræk hos gustaf munch-petersen. Selv hans navn er skrevet med
små bogstaver. Dette skulle være for at skabe et uafbrudt læseflow, som ikke forstyrres af
2
bogstavernes skiftende størrelser
1
. I digtet er der ligesom i ”Paa café” ikke gjort brug af rim.
Det er igen tegnsætningen og versinddelingen, der skaber rytme.
De to digte har også temaer til fælles. De kredser begge om romantik, kærlighed og mødet
mellem mand og kvinde. I begge digte er der en sanselighed og en erotisk stemning. I ”Paa
café” kommer det særlig til udtryk i digtets sidste halvdel, som ses her:
”- Vi to véd,/hvad der foregaar indeni hinanden,/og stærke som Løver kysses vores
Sjæle.//Hun stiger op i Luften,/og jeg med,/vi finder hinanden/dér over
Bordene./Og til Drøn og Klapsalver/over Sangens Mirakel/vikler vi os ind i
hinanden/og karusellerer ud af Caféen.”
Der er en erotisk spænding i luften, som løfter de to op. Det er ikke til at afgøre, om det kun er
deres sjæle eller både krop og sjæl, der stiger op i luften og forsvinder ud af caféen. Man kan
blot konstatere, at det er noget, der foregår et sted imellem fantasi og virkelighed. ”Kærlighed”
foregår også et sådan sted, og også her er der et møde mellem mand og kvinde, men det
kommer til udtryk på en anden måde: ”glad lå jeg i hendes skød/og prøvede alle farver-”. Jeget
ligger altså i kvindens skød. Mødet mellem mand og kvinde er i ”kærlighed” ikke så erotisk,
som det er i ”Paa café”. Det er her en anden form for møde. Et tema i ”kærlighed” er nemlig
begyndelse, tilblivelse og smerte. Livets tilblivelse symboliseres af brugen af ord, der har med
”æg” at gøre, som det fremgår af dette citat fra anden strofe:
”en kvinde, som aldrig havde elsket,/ kom og fortalte mig,/at jeg var født af en
langbenet fugl,/som havde mistet sin stemme/ved at se langt bort-/og hun forstod,
at hun maatte blive længe hos mig,/en gang hvert halve aar/knækkede skallen/og
noget kom ud-,/og der var en ny skal nedenunder”
Der er altså en tematik, som kredser omkring ægget. At man har en skal, som kan brydes og
sende nyt liv ud i verden. Der er en cyklus, som gør, at der hvert halve år kommer nyt liv frem
fra en æggeskal. Livet forudsætter den mandlige og den kvindelige tilstedeværelse, som også
er at finde i digtet. Det lyriske jeg repræsenterer det mandlige, og det kvindelige fremgår
direkte i digtet. Skallen og ægget kan, udover at læses som et symbol på livets tilblivelse, ses
som et billede på psyken. Freuds teori, om at man har en underbevidsthed, indebærer, at man
har noget under overfladen – eller under ens skal. Der er måske endda flere lag i
bevidstheden, som det ses i citatet; at efter én skal er der en ny nedenunder. Dermed bliver
skallen et symbol på, at man skal gennem et eller flere lag for at nå ind til det helt centrale i
1
Fibiger, Johannes, Gerd Lütken: Litteraturens veje, Systime, 2009, s. 298
3
mennesket – underbevidstheden. Titlen på den digtsamling ”kærlighed” indgår i er det
underste land, som man ved at nedbryde forskellige lag i sindet kan komme ned til.
I den del af mennesket, man kan kalde det underste land, er drifterne. Drifterne er særligt
tydelige i ”Paa café”. Ifølge Freud er drifterne en del af menneskets underbevidsthed. Det er en
kraft, som mennesket ikke kan styre, men snarere lader sig styre af. I Jens August Schades digt
er drifterne det, der gør, at kvinde og mand er tiltrukket af hinanden, og trækker dem imod
hinanden og ud af caféen.
Drifterne, erotik, underbevidsthed, mødet mellem mand og kvinde er ikke kun temaer der
tages op af surrealismens forfattere. De ses også i malerier som ”Erotiske drømme” og ”En
hændelse bag klitterne”, som kunstneren Vilhelm Bjerke Petersen står bag. Ligesom i de to
digte er det ikke en genkendelig fysisk virkelighed, der afbilledes. Det er i en fantasilignende
verden, de to malerier placerer sine feminine og maskuline figurer. I ”Erotiske drømme” ses
en kvindelignende skikkelse i hænderne på to mørke væsener. De svæver viklet ind i
hinanden i et mørkt rum, der kun er oplyst af en måne i baggrunden. Det er, som om de to
mørke væsener indfanger kvindeskikkelsen i en erotisk drøm. Det er drifterne, som kommer
til udtryk gennem denne sammenvikling mellem det maskuline og det feminine, på samme
måde som i digtet ”Paa café”. At det er mørkt antyder, at drømmene foregår i den mørke side
af sindet. Det er nattesiden og lysterne, der slippes løs på lærredet her. ”En hændelse bag
klitterne” viser ligesom det andet maleri både en maskulin og en kvindelig skikkelse. På dette
billede er de to placereret i et landskab i farver, der ikke svarer til virkelighedens natur. Det
kan være et drømmelandskab. Det kvindelige er en mellemting mellem en kvindekrop og et
træ uden blade, som er placeret ved siden af en mandeskikkelse, der er mørkere og en del af
en busk i landskabet. Det kan symbolsk læses som om, mennesket er en del af naturen, eller
omvendt, at naturen er en del af mennesket. De to kan ikke adskilles. Menneskets natur
indbefatter drifterne, som afbilledes her, hvor mandeskikkelsen står og iagttager den nøgne
kvindeskikkelse.
Analysen her har vist, hvordan surrealismen kan komme til udtryk både i digtning og i
malerkunsten. De to digte, ”Paa Café og ”Kærlighed”, og de to malerier, ”Erotiske drømme” og
”En hændelse bag klitterne”, viser på hver sin måde menneskets drifter og underbevidsthed i
et miljø, der ikke er realistisk men netop surrealistisk.