
2
bogstavernes skiftende størrelser
1
. I digtet er der ligesom i ”Paa café” ikke gjort brug af rim.
Det er igen tegnsætningen og versinddelingen, der skaber rytme.
De to digte har også temaer til fælles. De kredser begge om romantik, kærlighed og mødet
mellem mand og kvinde. I begge digte er der en sanselighed og en erotisk stemning. I ”Paa
café” kommer det særlig til udtryk i digtets sidste halvdel, som ses her:
”- Vi to véd,/hvad der foregaar indeni hinanden,/og stærke som Løver kysses vores
Sjæle.//Hun stiger op i Luften,/og jeg med,/vi finder hinanden/dér over
Bordene./Og til Drøn og Klapsalver/over Sangens Mirakel/vikler vi os ind i
hinanden/og karusellerer ud af Caféen.”
Der er en erotisk spænding i luften, som løfter de to op. Det er ikke til at afgøre, om det kun er
deres sjæle eller både krop og sjæl, der stiger op i luften og forsvinder ud af caféen. Man kan
blot konstatere, at det er noget, der foregår et sted imellem fantasi og virkelighed. ”Kærlighed”
foregår også et sådan sted, og også her er der et møde mellem mand og kvinde, men det
kommer til udtryk på en anden måde: ”glad lå jeg i hendes skød/og prøvede alle farver-”. Jeget
ligger altså i kvindens skød. Mødet mellem mand og kvinde er i ”kærlighed” ikke så erotisk,
som det er i ”Paa café”. Det er her en anden form for møde. Et tema i ”kærlighed” er nemlig
begyndelse, tilblivelse og smerte. Livets tilblivelse symboliseres af brugen af ord, der har med
”æg” at gøre, som det fremgår af dette citat fra anden strofe:
”en kvinde, som aldrig havde elsket,/ kom og fortalte mig,/at jeg var født af en
langbenet fugl,/som havde mistet sin stemme/ved at se langt bort-/og hun forstod,
at hun maatte blive længe hos mig,/en gang hvert halve aar/knækkede skallen/og
noget kom ud-,/og der var en ny skal nedenunder”
Der er altså en tematik, som kredser omkring ægget. At man har en skal, som kan brydes og
sende nyt liv ud i verden. Der er en cyklus, som gør, at der hvert halve år kommer nyt liv frem
fra en æggeskal. Livet forudsætter den mandlige og den kvindelige tilstedeværelse, som også
er at finde i digtet. Det lyriske jeg repræsenterer det mandlige, og det kvindelige fremgår
direkte i digtet. Skallen og ægget kan, udover at læses som et symbol på livets tilblivelse, ses
som et billede på psyken. Freuds teori, om at man har en underbevidsthed, indebærer, at man
har noget under overfladen – eller under ens skal. Der er måske endda flere lag i
bevidstheden, som det ses i citatet; at efter én skal er der en ny nedenunder. Dermed bliver
skallen et symbol på, at man skal gennem et eller flere lag for at nå ind til det helt centrale i
1
Fibiger, Johannes, Gerd Lütken: Litteraturens veje, Systime, 2009, s. 298