International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
HHX 2. år
1
Den økonomiske udvikling
Storbritannien:
BNP i vækst:
Tabel 1:
1999
2000
200
1
200
2
2003
2004
200
5
2006
200
7
200
8
200
9
201
0
Polen
4,5
4,3
1,2
1,4
3,9
5,3
3,6
6,2
6,6
5,0
-
1,4*
0,8*
Storbritannien
3,5
3,9
2,5
2,1
2,8
3,0
2,2
2,9
2,6
0,7
-
3,8*
0,1*
Eu-oplysningen. http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/BNP_vaekst/
Økonomisk opsving vækst i BNP på over 2½ procent
Stabil økonomisk udvikling vækst i BNP på 1½ - 2½ procent
Økonomisk krise vækst i BNP på under 1½ procent
I år havde Storbritannien økonomisk opsving. Dette skyldes en højkonkjunktur i 1990’erne, der
skabte høj økonomisk vækst. Blandt andet havde IT-boblen indflydelse på den økonomiske vækst. Grunden
skyldes en overophedning af økonomien, fordi folk begyndte at investere i IT-branchen, da denne branche i
1990’erne var meget populær. Idet mange begyndte at investere i denne branche, blev den overophedet og
derved blev der ”pustet en kunstig boble op” som til sidst ”sprængte”. IT-krisens påvirkning kan man se de
pågældende år i 2000–2002, hvor der er en faldende vækst i BNP. Selvom BNP’en falder, formår
Storbritannien stadig at holde en stabil økonomisk udvikling frem til året 2007. BNP svinger lidt i forhold til
det økonomiske opsving og den stabile økonomiske udvikling. Efter år 2007 og frem efter, begyndte den
økonomiske krise, som startede i USA. Grunden til krisens start skyldes amerikanske bankers lyst til at låne
penge ud til folk uden sikkerhed. Dvs. at hvis folk ikke kan betale tiilbage, kan bankerne ikke tjene pengene
ind igen. Dette medførte, at bankerne solgte deres obligationer billigt ud til specielt europæiske banker, for
at skaffe kapital. De europæiske banker kunne heller ikke betale gælden tilbage, og derved gik bankerne
konkurs.
I tabel 1 kan man se fra år 2008–2010, at Storbritannien er blevet hårdt ramt af den økonomiske krise. I år
2008 og fremefter kan man også se, at Storbritannien har været i økonomisk krise, da de har en vækst på
under 1½ procent. I år 2009 ser det ikke godt ud for Storbritannien med en BNP vækst på -3,8 %. Det går
dog i den rigtige retning, da man kan se, at der forventes et BNP i vækst på 0,1 % i år 2010. Eksempler på
bankkrisen i Storbritannien er, at banken Northern Rock, bliver overtaget af staten i starten af 2008.
Derudover blev den britiske storbank HBOS opkøbt af Lloyds TSB for 12,2 milliarder pund i år 2008.
1
Når man placerer Storbritannien i vækstmodellen, vil landet befinde sig i fase 4, da det er et rigt I-land og
har en moderat vækst.
1
http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/overblik-finanskrisen-fra-a-til-z/?id=
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
2
Figur 1:
http://ioa2.systime.dk/index.php?id=392
Arbejdsløshed:
Tabel 2:
Procent af
arbejdsstyrken
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Polen
12,3
16,4
18,4
20,0
19,4
19,1
17,8
13,9
9,6
7,1
8,2
Storbritannien
6,1
5,6
4,7
5,0
4,8
4,6
4,8
5,4
5,3
5,6
7,6
Tiårsoversigten. http://fronter.com/eucnvs/links/files.phtml/17$0$/Statistik/Danmark/Statistisk+10-
_prcent_E5rsoversigt+2010
EU’s arbejdsløshedsbegreb er baseret på den definition, der bliver anvendt i arbejdsorganisationen
International Labour Organisation (ILO). Denne definition omfatter de ledige i alderen 15-74 årige, der
uden arbejde, er til rådighed på at starte på arbejde indenfor to uger og har søgt arbejde inden for de sidste
fire uger.
2
Arbejdsløshed mellem 3-4 procent fuld beskæftigelse
Generelt har Storbritannien ikke fuld beskæftigelse indenfor de sidste 10 år. Arbejdsløsheden ser værst ud i
år 2009, da den nåede op på 7,6 %. Dette skyldes den økonomiske krise. Man frygter, at man mister sit
arbejde, så i stedet for at bruge sine penge, sparer man dem op. Det medfører et fald i forbruget, som
medfører, at virksomhederne må spare og derved fyrer folk. Derved har folk ingen penge. Ingen penge
medfører, at man ikke kan købe noget. Når man ikke kan købe noget, så mister virksomhederne penge,
fordi de ikke sælger noget. Virksomhederne fyrer derfor personale, da virksomheden ikke har kapital til at
give lønninger til personalet. En ond cirkel er skabt!
2
http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/Ledighed/
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
3
Betalingsbalance:
Tabel 3:
Målt i %
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Polen
-4,0
-7,4
-6,0
-3,1
-2,8
-2,5
-4,0
-1,2
-2,7
-4,8
-5,1
Storbritannien
-0,4
-2,4
-2,6
-2,1
-1,7
-1,6
-2,1
-2,6
-3,3
-2,7
-1,5
Tiårsoversigten (http://fronter.com/eucnvs/links/files.phtml/17$0$/Statistik/Danmark/Statistisk+10-
_prcent_E5rsoversigt+2010)
I tabel 3 kan man se, at Storbritannien har et underskud på betalingsbalancen i årene på mellem
-0,4 til -3,3. En af grundene til dette vil være, at importen er større end eksporten. Når der er underskud på
betalingsbalancen, vil det sige, at landet bruger flere penge, end det tjener. Da Storbritannien har haft
underskud på betalingsbalancen i 10 år, vil konsekvensen være, at landet har stiftet en stor udenlandsgæld.
Dette fremgår også af nedenstående tabel.
Figur 2:
Her kan man se, at udenlandsgælden stiger fra år 2003 til 2009, og derefter er der et fald. Dette er sket ved,
at betalingsbalancen er i underskud, og dermed stiger udenlandsgælden (se figur 2). Konsekvensen af dette
kan være, at andre lande ikke vil låne penge ud til landet og til sidst vil landet gå bankerot. Dette vil være i
uderste situation og vil dermed kun ske for Storbritannien, hvis det forsætter i en lang årrække.
Eksport/ import
Tabel 4:
UK
2008
2009
I alt
Import
$641.3 billion
$486 billion
$1127.3 billion
Eksport
$467.3 billion
$357.3 billion
$824.6 billion
Over- eller underskud
- $174 billion
- $128.8 billion
- $ 302.8 billion
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/uk.html
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
4
I tabel 4 kan man aflæse, at i de sidste 2 år har Storbritannien haft et underskud på eksport/import
balancen på henholdsvis -$174 og -$128,8, i alt er det på -302,8. Da der er et underskud, medfører det, at
betalingsbalancen er i underskud, hvilket betyder, at landet har underskud. Derved er eksport/ import
balancens underskud med til at øge statsgælden.
Da der er mere import end eksport kan dette give et signal om, at landets virksomheder ikke klarer sig så
godt set i forhold til virksomhedernes udenlandske konkurrenter på markedet.
Hvis dette fortsætter vil landet anskaffe sig en støre udenlandsgæld, som landet vil have svært ved at
komme ud af.
Offentlige finanser
Tabel 5:
Offentlig budgetsaldo i procent af BNP
År
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Storbri
tannie
n
-5,8
-4,2
-2,2
-0,1
0,9
3,6
0,5
-2,0
-3,3
-3,4
-3,4
-2,7
-2,7
-5,5
Polen
-4,4
-4,9
-4,6
-4,3
-2,3
-3,0
-5,1
-5,0
-6,3
-5,7
-4,3
-3,9
-1,9
-3,9
http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/budgetsaldo/
Tabel 6:
Samlede skatter** i procent af BNP
Medlemsland
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Storbritannien
37,5
38,1
37,9
36,5
36,2
36,7
37,6
38,4
38,1
38,9
Polen
34,9
32,6
32,2
32,7
32,2
31,5
32,8
33,8
34,8
34,3
http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/skat/
Storbritannien har siden år 1995 haft et underskud på de offentlige budgetsaldo med få undtagelser i 1999,
2000, og 2001.
Underskuddet i Storbritannien fra kan have forbindelse til skiftet i landets ledelse fra en
konservativ ledelse, der havde været der fra 1979 til 1997 der efter til en Labour ledet regering. Den nye
regering begyndte at udbygge den offentlige sektor, uden at indkræve forhøjede i skatter (tabel 6), og
således kan man sige, at det kunne være en af grundene til et underskud i en periode med højkonjunktur.
Det senere underskud fra 2002 til 2008 skal ses i etaper, men under hele perioden skal der være i tankerne,
at Storbritannien er i færd med at opbygge en offentlig sektor, uden at indkræve det tilsvarende i skat
under ledelse af Labour partiet. I perioden fra 2003 og til 2007 deltager landet i en stor international krig,
den såkaldte Irak krig, hvilket medfører, at der er et større budget for hæren end normalt samtidig med, at
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
5
man ikke indskrev mere i skat. I perioden fra 2007 og fremefter er Storbritannien og resten af verden
kommet i en finansiel krise, hvilket medfører, at landet vil få flere arbejdsløse og dermed ikke modtager de
sædvanlige skatter, og samtidig har øgede udgifter til understøttelse.
Inflation
Tabel 7:
INFLATION (CONSUMER PRICES INDEX)
År
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010 til juli
UK
1,33 %
2.03 %
2,31 %
2,34 %
3,6 %
2,18 %
3,32 %
http://www.thisismoney.co.uk/economy
3
Inflationen i landet har siden 2004 ligget på en stabil prisstigning med to undtagelser. I 2004 var inflationen
for lav da den var under 2 %.
I 2008 var der en inflation på 3,6 %, hvilket har den betydning, at konkurrenceevnen bliver svækket, da
priserne stiger for meget i forhold til udlandet, og det vil ikke kunne svare sig at investere i Storbritannien,
hvilket også er tilfældet i 2010.
Ellers ligger inflationen på en stabil vækst, og der er ikke på noget tidspunkt tale om en deflation, som er
når priserne falder vedvarende.
En for høj inflation, som der ikke er tale om, ville skabe andre problemer, så som højrenterisiko og
devaluering. De fleste lande ønsker at opnå en inflation på ca. 2 %, hvilket Storbritannien opnår undtagen
de få undtagelser som tidligere er nævnt.
Løn
Tabel 8:
Mindstelønninger pr. måned
År
2005
2006
2007
2008
2009
Euro
PPS
Euro
PPS
Euro
PPS
Euro
PPS
Euro
PPS
Polen
205
410
234
379
246
389
313
469
281
-
Storbritannien
1.197
1.186
1.269
1.202
1.361
1.292
1.223
1.183
1.010
-
http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/Minimumsloen/
Lønningerne i UK stiger fra 2005 og frem til 2007, hvorefter der er en lønnedgang.
En lønstigning vil som regel betyde, at arbejdsløsheden er faldende.
3
Tallende er for vær måned så vi har taget 12 månederr og lagt sammen og derefter lavet et gennemsnit.
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
6
Hvis vi ser på et eksempel; en arbejdsgiver skal ansætte en tømrer. Der er kun én kvalificeret tømrer, men
to der vil ansætte ham, hvilket giver tømreren den favorable position at kunne vælge den arbejdsgiver der
giver mest i løn. Det medfører et pres på lønningerne i form af lønstigninger.
Hvis lønningerne falder, vil det højst sandsynligt betyde det modsatte, nemlig at arbejdsløsheden stiger.
Hvis vi igen ser på et eksempel; en arbejdsgiver skal ansætte en tømrer, men nu er der 10 kompetente til
jobbet. Det sætter arbejdsgiveren i stand til at ansætte den kvalificerede tømrer, som har det mindste
lønkrav. Dette er oftest situationen i et land med større arbejdsløshed, og derved kommer der faldne
lønomkostninger.
En for høj løn vil kunne skabe en forringet konkurrenceevne i forhold til andre lande med samme
kompetencer. Et lands lønstigninger eller fald i løn hænger sammen med BNP, idet et højt BNP som regel vil
medføre lønstigninger, hvorimod et lavt BNP vil medføre lønnedgange.
Hvis et land formår at holde lønningerne nede trods et højt BNP, tyder det på et fleksibelt arbejdsmarked,
som kan tilpasse sig til de konjunkturer, der er, hvilket man må sige, at Storbritannien ikke har været i stand
til, da de har meget høje lønninger.
Renten
Tabel 9:
Effektiv rente af statsobligationer_. Årsgennemsnit
År
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Polen
5,8
6,9
5,2
5,2
5,5
6,1
6,1
Storbritannien
4,7
4,7
4,8
4,8
4,6
4,8
4,4
4,4
5,0
4,6
3,6
Tallene er fra Tiårsoversigt i Fronter
(http://fronter.com/eucnvs/links/files.phtml/17$0$/Statistik/Danmark/Statistisk+10-
_prcent_E5rsoversigt+2010)
Renten i Storbritannien er stabil på ca. 4 %, hvilket medfører, at landet er attraktivt at låne penge i,
hvorimod hvis renten er for høj vil man ikke låne penge i landet og dermed vil renten falde.
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
7
Polen:
BNP i vækst:
Polens BNP vækst kan aflæses i tabel 1, og her ses det, at Polen har en vækst som et ny industrialiserings
land, undtagen under IT-krisen, hvor der er en vækst på 1,2 og 1,4, som betyder, at landet er i
lavkonjunktur.
I 2004 kommer Polen med i EU, hvilket betyder, at de bedre kan handle med deres store
samhandelspartnere, som Holland og Tyskland uden en toldmur. Integrationen i EU betyder også, at det
bliver mere attraktivt at outsource og lave greenfield investeringer i Polen, da der ikke længere er en
toldmur, og fordi Polen har forholdsvis lave lønninger. Det kan tydeligt ses på væksten. Efter 2009 rammes
Polen af den finansielle krise, hvilket medfører en deflation på -1,4 og 0,8.
Figur 3:
http://ioa2.systime.dk/index.php?id=392
Vi vil nu indsætte Polen i vækstmodellen, og det ses, at Polen har relativ høj vækst på mellem 4-6 %, hvilket
indikerer, at Polen er et nystartet industriland, og dermed i fase 3. Men Polen er et ”gammelt” industriland,
som opfører sig som et land i fase 3.
Arbejdsløshed:
Arbejdsløsheds tal kan findes i tabel 2.
Der er 3 grunde til, at arbejdsløsheden stiger indtil år 2004.
1. Ikke i EU
2. Mange unge der kommer på arbejdsmarkedet
3. IT – krisen
1. Det er problematisk, at Polen ikke er med i EU, da deres største handelspartner er Tyskland og
Holland, og dermed bliver deres samhandel svækket af EU, da der er en toldmur og dermed vil
arbejdsløsheden stige.
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
8
2. Der er mange unge i denne periode, som kommer i den arbejdsdygtige alder, og dermed hæves
arbejdsløsheden, da der ikke er arbejde til alle.
3. IT- krisen er med til at forværre tilværelsen, da Polens samhandelslande bliver hårdt ramt.
Arbejdsløsheden falder efter indlemmelsen i EU, og det er der 2 grunde til:
1. EU friheder
2. Outsourcing
1. I forbindelse med indlemmelsen i EU i 2004, kan man læse i tabellen, at arbejdsløsheden falder. Grunden
til dette kan være, at Polen ved deltagelsen i EU er kommet indenfor EU´s toldmur, og dermed er det
nemmere/billigere at handle med de store samarbejdslande, som er Tyskland og Holland.
2. Outsourcing er en følge af den første grund, nemlig Polens indlemmelse i EU. Idet det medfører, at det
bliver mere attraktivt at lave direkte investeringer og greenfield investeringer, da der stadig er en
forholdsvis lav løn i Polen, set i forhold til fx Danmark eller Storbritannien.
Ved en indlemmelse i EU opnås de 4 friheder som er fri bevægelighed af kapital, Mennesker, Serviceydelser
og Viden
Betalingsbalance:
Hvis vi ser på betalingsbalancen har Polen haft underskud i hele perioden (se tabel 3). Det store underskud i
Polen kan være grundet i, at Polen har en stor arbejdsløshed, så de ikke får skatteindtægter, og at de oven i
købet skal betale understøttelse til den arbejdsløse befolkning. Endvidere kan dette have de konsekvenser,
at der skabes en stor udenlandsgæld.
Figur 4:
(http://www.indexmundi.com/poland/debt_external.html)
Dermed kan man se, at et underskud på betalingsbalancen medfører et større underskud, og dermed vil
konsekvensen være, at det internationale samfund ikke vil låne penge ud til Polen, og som følge deraf, vil
Polen gå bankerot, hvis gælden fortsat stiger.
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
9
Eksport - import
Tabel 10:
Importen (cif_) fordelt efter oprindelseslande eller afsendelseslande Millioner kroner
År
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009*
Import
7 681
7 420
6 721
7 532
8 836
11 742
13 020
15 269
11 664
Eksport
7 200
7 109
6 777
7 043
10 199
11 052
12 642
14 061
12 111
Over eller
underskud
-481
-311
+56
-489
+1363
-690
-378
-1208
+447
Tiårsoversigten fronter
Man kan se i tabel 10, at Polen i det store hele har et underskud, og det er med til at give underskud på
betalingsbalancen, og dermed at udenlandsgælden stiger. Dette er også et tegn på, at landets
virksomheder ikke klarer sig så godt, idet der bliver importeret mere end der eksporteres.
Offentlige finanser
Den politiske situation i Polen har stor betydning for den offentlige budgetsaldo og for de samlede skatter
og afgifter, da det er politikerne, der styrer skatterne, og det er politikerne, der styrer de offentlige
budgetter. Polen har underskud på den offentlige budgetsaldo i hele perioden, hvilket kan være fordi
Staten har brugt et større budget, og ikke samtidigt har hævet skatterne (se tabel 6 og tabel 7). At skatterne
ikke er blevet hævet, kan have baggrund i, at den polske regering er under ledelse af partiet Prawo i
Sprawiedliwość med ledelse af Lech Kaczyński, som forsøger at forbedre både velfærd og give
skattelettelser på samme tid, og dermed vil der blive underskud på de Offentlig budgetsaldo.
Inflation
Tabel 11:
År
2007
2008
2009*
Polen
2,6 %
4,2 %
4,0 %
Tiårsoversigten, Fronter.
Inflationen i Polen i år 2007 er på 2,6 %, hvilket ligger svarer til en stabil vækst. I år 2008 og i år 2009 er
væksten steget til over 4 %, hvilket er lidt over den stabile vækst. Hvis det fortsætter, vil man skulle presse
nye pengesedler eller sælge nye statsobligationer.
Løn
Polens mindsteløn stiger i perioden fra 205 til 281 euro (se tabel 8). Denne forholdsvis lave løn
gør det optimalt at lave greenfield investeringer og outsourcing i landet. Hvis det fortsætter i en længere
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
10
periode vil landets lønninger blive for høje, og dermed uattraktivt at operere i for den virksomhederne, og
det vil medføre, at landets arbejdsløshed vil blive højere, og dermed vil lønnen igen falde.
Renten
Renten ligger nogenlunde stabilt i hele perioden, både for Polen og Storbritannien (se tabe 8)l. Dette vil
sige, at andre lande vil have en interesse i at låne penge i Polen og Storbritannien. Polen har dog en lidt
større rente, så det vil medføre at Polen vil være mindre attraktiv at låne penge i.
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
11
Erhvervsstruktur
I erhvervsstrukturen vil vi finde ud af et lands procentvise fordeling af de beskæftigede på de forskellige
erhverv.
Under emnet erhvervsstruktur, prøver man at få en yderligere forståelse for et lands økonomiske niveau.
Dette gør man ved at finde ud af hvordan de beskæftigede er fordelt på de tre forskellige erhverv:
Primære erhverv
Sekundære erhverv
Tertiære erhverv
Under det primære erhverv placeres alle de råstof-frembringende erhverv. Det kan fx være landbrug,
fiskeri, skovdrift osv. I oplysningerne fra Tiårsoversigten i tabel 3, finder vi landbrug og råstofudvikling, som
indegår under det primære erhverv.
I det sekundære erhverv finder man alle de råstof-forarbejdende erhverv. Det er industri og håndværk,
bygge- og anlægsvirksomheder og offentlige værker. I tabel 3 er de erhverv, som indegår i det sekundære
erhverv: industri, bygge og anlæg og el-, gas- og vandværker.
I det tertiære erhverv placeres alle de resterende erhverv, som alle sammen har noget med service at gøre.
Det kan bl.a. være: handel og transport samt offentlige og private tjenesteydelser. De erhverv, som er i
tabel 3, der indegår i det tertiære erhverv er: handel og omsætning, transport og offentlige og private
tjenesteydelser.
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
12
Storbritannien:
Tabel 13:
Procent
Storbritan
nien
Landb
rug
mv.
Råstofudvi
nding
mv.
Indus
tri
Byg
ge
og
anl
æg
El-, gas-
og
vandvær
ker
Handel
og
omsætn
ing
Transp
ort
mv.
Off. og
private
tjenesteyd
elser
Beskæftige
lsen
i alt
Tusinde
personer
1998
1,6
0,4
18,6
7,1
0,7
15,2
6,6
49,5
26 608
2008
1,3
0,4
12,0
8,3
0,7
14,6
6,8
55,5
28 671
Tiårsoversigten 2010, En verden udenfor.
http://fronter.com/eucnvs/links/files.phtml/17$0$/Statistik/Danmark/Statistisk+10-_prcent_E5rsoversigt+2010
I nedenstående figurer kan man se Storbritanniens samlede fordeling på de tre forskellige erhverv:
primære, sekundære og tertiære erhverv, i henholdsvis i år 1998 og i år 2008. Tallene er regnet sammen fra
tabel 13, så man har overblikket over den hele fordeling på de tre forskellige erhverv.
Figur 5: Figur 6:
Som stort alle ved er Storbritannien et industri-land (i-land). Som man tydeligt kan se i figur 5 og 6, har
Storbritannien en klar overlast til det tertiære erhverv. Ca. ¾ af alle erhverv består af det tertiære erhverv. I
figur 6, som viser fordelingen i 2008, er der endda mere end ¾ der beskæftiger sig i det tertiære erhverv.
Det viser, at Storbritannien er et servicesamfund, men der kommer mere om det, når vi skal snakke
erhvervssektormodellen.
2%
26%
72%
Fordeling på erhverv i
1998
Primære
erhverv
Sekundære
erhvev
Tertiære erhvev
2%
21%
77%
Fordeling på erhverv i
2008
Primære erhvev
Sekundære
erhverv
Tertiære
erhverv
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
13
Som det fremgår af figur 7, kan man se
udviklingen i fase 4. Under den røde streg er der
de primære erhverv, som man kan se bliver
formindsket. Over den blå streg tilhører det
sekundære erhverv, som man også her kan se,
bliver formindsket. Imellem de to streger befinder
de tertiære erhverv sig. Her derimod, kan man se,
at der kommer større beskæftigelse i de tertiære
erhverv.
Hvis man kigger på tallene i tabel 13, kan man se, at i de primære erhverv er den beskæftigede del har
ændret sig fra år 1998 til år 2008. Dette er en af de typiske ting i processen fra u-land til i-land. Der bliver
færre beskæftigede i det primære, men flere beskæftigede i det tertiære erhverv. Ligeledes vil der i de
sekundære erhverv være færre, da man også der bevæger sig over imod det tertiære erhverv. Den
udvikling Storbritannien har gennemgået gennem tiderne fra de forskellige erhverv, kan man ikke så godt
se på tallene i tabel 13, da tallene kun viser 10 år tilbage. Men Storbritannien har sandsynligvis haft en stor
del af de beskæftigede i det primære erhverv, da man for omkring 150 år siden, var det erhverv som man
koncentrerede sig om, men også fordi man dengang ikke havde de samme recourser til at beskæftige sig så
meget i de to andre erhverv, som man har nu.
Erhvervssektormodellen:
Erhvervsektormodellen bruges til at vise et lands overgang fra landbrugssamfund til servicesamfund.
Denne proces registreres i alle i-lande. I dette tilfælde vil vi gerne vide om Storbritanniens overgang fra
landbrugssamfund til servicesamfund. Erhvervssektormodellen består af fire faser. Storbritannien befinder
sig i fase 4, som er den afsluttende fase i processen. Grunden til dette er at, som man kan se på tallene i
tabel 13, Storbritannien har flest beskæftigede i det tertiære erhverv. I fase 4 begynder de sekundære
erhverv at miste betydning. Det er det tertiære erhverv, der begynder at få større og større betydning. Det
der også karakteriserer fase 4 er, at der som sagt, er flest beskæftigede i de tertiære erhverv.
Erhverssektormodellen kun for fase 4:
4
Figur 7:
Fase 4
4
Kureer, Henrik. International Økonomi, A-niveau, 2.udgave del 2 (side 228, figur 32.5, Ehvervssektormodellen)
Primære erhverv
Sekundære erhverv
Tertiære erhverv
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
14
Polen:
Tabel 14:
Procent
Polen
Land
brug
mv.
Råstofudvin
ding
mv.
Indus
tri
Byg
ge
og
anl
æg
El-, gas
og
vandvær
ker
Handel
og
omsætn
ing
Transp
ort
mv.
Off. og
private
tjenesteyd
elser
Beskæftigelse
n
i alt
Tusinde
personer
2008
5
13,3
1,5
20,7
7,9
2,2
14,8
5,7
33,8
15 557
Tiårsoversigten 2010, En verden udenfor.
http://fronter.com/eucnvs/links/files.phtml/17$0$/Statistik/Danmark/Statistisk+10-_prcent_E5rsoversigt+2010
I Tiårsoversigten var der ikke vist tal om antal beskæftigede på de forskellige erhverv i 1998. Det har derfor
ikke været muligt at skaffe til derfra. Grunden til, at det ikke har været muligt at skaffe tallene inde fra
Tiårsoversigten i år 1998 er, at Tiårsoversigten viser fra tal fra EU medlemslande. Da Polen ikke var medlem
af EU før år 2004, er der ikke blevet sat tal ind fra deres beskæftigelse på de forskellige erhverv, før de blev
medlem.
Da vi som sagt ikke kunne finde pågældende tal omkring fordelingen på de forskellige erhverv i
Tiårsoversigten, har vi fundet en polsk artikel, hvor der er tal fra år 1999 omkring fordelingen på
erhvervene. Tallene er opstillet i tabellen nedenfor.
Tabel 15:
6
Procent.
Polen:
Primære erhverv
Sekundære erhverv
Tertiære erhverv
1999
18,0
31,3
50,7
Boguslawa Puzio-Waclawik, Rozdzial 7. Side 3 tabel 2. http://mikro.univ.szczecin.pl/bp/pdf/74/6.pdf
I figuren nedenfor er der vist et overblik over Polens fordeling på de forskellige erhverv i år 1999 og år
2008.
5
”Tallene vedrører den del af de beskæftigede, der i året var tilknyttetde forskellige erhverv. Totalsummen kan afvige
fra summen af de enkelte erhverv, da personer med uoplyst erhverv ikke er taget med.” Indsat fra Tiårsoversigten,
nederst side 167.
6
Ved Karolinas hjælp har det været muligt at oversætte denne artikel, så vi kunne finde de nødvendige tal.
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
15
Figur 8: Figur 9:
Som man tydeligt bemærker ved figur 8 omkring Polens fordeling af beskæftigede på de forskellige erhverv
er, at det primære har en større beskæftigede del end Storbritannien havde. Dette hænger sammen med,
at Polen ikke helt er et i-land endnu, men stadig i processen fra u-land til i-land. Derfor har Polen stadigvæk
en del beskæftigede i de primære erhverv. Da de som sagt stadigvæk er på vej til at blive et i-land, kan man
også tydeligt se, at de sekundære også er mere beskæftigede end de er i Storbritannien. Disse to erhverv vil
dog blive mindre beskæftigede jo længere Polen kommer i fasen på vej til et i-land. Man kan også se, at de
tertiære erhverv kun fylder ca. halvdelen af del samlede beskæftigelse på de forskellige erhverv. Hvorimod i
Storbritannien, hvor de tertiære erhverv var ca. ¾ beskæftigede af alle erhverene.
Hvis man kigger lidt på udviklingen i forhold til figur 8 og figur 9, har udviklingen ikke været særlig stor. Der
er dog kommet lidt flere beskæftigede i de tertiære erhverv og lidt færre beskæftigede i de primære
erhverv, men det er ikke et stort udspring, der er kommet igennem de seneste 10 år. Det man kan
konkludere er, at Polen bevæger sig i retning af et i-land, da de tertiære som sagt er steget. Samtidig med,
at de primære erhverv mindskes kendetegner dette, at Polen er på vej til at blive et i-land.
Erhvervssektormodellen:
I erhvervssektormodellen vil vi mene, at Polen befinder sig i fase 3. I fase 3 har de sekundære erhverv
stadigvæk stor betydning, hvorimod jo længere man bevæger sig hen mod fase 4, vil de sekundære erhverv
miste mere og mere betydning. Som man kan se i figur 4, har Polen stadigvæk en stor del beskæftigede i de
sekundære erhverv. Dette gør, at de stadigvæk befinder sig i fase 3. Samtidig med, at de primære erhverv
stadig har en forholdsvis stor del beskæftigede, nemlig på ca. 15 %, som det vises i figur 8 gør dette, at de
som sagt befinder sig i fase 3. De tertiære erhverv er heller ikke nok beskæftigede til, at de vil kunne
befinde sig i fase 4.
15%
31%
54%
Fordeling på erhverv i
2008
Primære
erhverv
Sekundære
erhverv
Tertiære ehverv
18%
31%
51%
Fordeling på erhverv i
1999
Primære
erhverv
Sekundære
erhverv
Tertiære
erhverv
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
16
Som man kan se i figur 10 er der en figur af
fase 3 i erhvervssektormodellen. Dette
giver et indblik i Polens situation i forhold
til placering i erhvervssektormodellen. Som
man kan se kommer der flere beskæftigede
i de sekundære erhverv. De tertiære
erhverv kommer der også lidt flere
beskæftigede og i de primære erhverv
bliver der færre beskæftigede.
Ehvervssektormodellen kun for fase 3.
7
Figur 10:
7
Kureer, Henrik. International Økonomi, A-niveau, 2.udgave del 2 (side 228, figur 32.5, Ehvervssektormodellen)
Primære erhverv
Tertiære erhverv
Sekundære erhverv
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
17
Befolkningsforhold
Læren om befolkningsforhold, også kaldet for demografi, er opdelt i mange aspekter. I ordet
befolkningsforhold ligger underkategorier som; befolkningens dødelighed, fødsels rate, levealder, fertilitets
rate osv.
Befolkningsforhold bruges til at undersøge befolkningens forhold for det enkelte land, og dermed også
kunne sammenligne det med andre lande. Har befolkningen en god levestandard, fortil nabolandet? Og
hvordan regner vi med at forholdene er i år 2040?
Vi vil starte med at fokusere på Polens befolkningsforhold, og efterfølgende Storbritanniens. Til sidst vil vi
lave en sammenligning af de to befolkningsforholde, og grundene til deres forskelligheder, eller ligheder,
om end der er nogen.
Dødsrate og middellevealder
Vi vil ligge ud med dødsraten, eller den summariske dødskvotient, som det også kaldes. Det er en metode,
som måler dødeligheden i promille af den samlede befolkning. At det måles i promille er der en ret simpel
årsag til. Hvis vi kun tog udgangspunkt i den samlede dødelighed i et land i alt, ville et land som USA klart
have en større dødelighed end eks. Holland. Dette skyldes USA’ store befolkningstal kontra Hollands. Derfor
ville USA’ dødelighed også være større end Hollands, selvom USA’ befolkningsforhold måske er bedre end
Hollands? Derfor har man lavet dødsraten i promille, for at finde ud af det mest reelle tal.
Men det nytter ikke noget kun at fokusere på dødsraten. Man bliver også nødt til, at tage
middellevealderen i betragtning. Et land hvis befolkning er relativ unge, vil dødsraten naturligvis være
mindre, end et lands hvis befolkningsalder ligger højt. Dette er relativt klart, da der naturligvis dør flere på
et alderdomshjem end i en folkeskole. Derfor bliver man også nødt til, at tage dette med i ens overvejelser.
Dog kan et uland, selvom de har en relativ ung befolkning, godt have en større dødsrate, end et rigt i-land
med en ældre befolkning. Dette kan skyldes en så ringe levestandard, at sygdomme og ernærings
problemer spiller en rolle.
Tabel 16:
Dødsrate målt i promille.
http://www.census.gov/ipc/www/idb/informationGateway.php
År 2010
Dødsrate
Middellevealder
År 2040
Dødsrate
Middellevealder
Polen
10
76
14
81
Storbritannien
9
80
11
83
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
18
Men lad os fokusere på Polen og Storbritannien. I år 2010 ligger dødsraten for Storbritannien på 9 og deres
middellevealder ligger på 80, som vist i tabel 16. Hvis vi så ser på Polen ligger deres dødsrate på 10 og deres
middellevealder på 76, som også står nævt i tabel 16. Vi kan ved hjælp af disse tal se, at de begge ligger ret
godt i tabellen. Men der er en lille forskel på de to lande. For hvis vi ser på Storbritanniens middellevetid, så
ligger den over Polens med 4 år. Hvis begge lande havde været nøjagtig ens, ville Storbritanniens dødsrate
dermed også ligge over Polens pga. deres ældre befolkning. Men det er ikke tilfældet her. Polens dødsrate
ligger nemlig på 10 hvorimod Storbritanniens ligger på 9. Det betyder at selvom Storbritannien har en
ældre befolkning end Polens, så dør der alligevel flere årligt, i promille, i Polen end i Storbritannien. Det kan
der være flere grunde til. Hvis vi fokusere på middellevealderen viser den også ret nøjagtigt hvor et lang
ligger udviklingsmæssigt. Dette kan bl.a. betyde, at medicinale produkter kan være bedre udviklet, og
økonomien også er der til det, samtidig med at hospitaler måske er bedre. Dette kan spille en ret kraftig
betydning.
Men en af grundene til disse tal også er sådan, kan også være Polens udviklingsposition de sidste årtier.
Polen har været igennem en stor økonomisk optur, og landet har virkelig udviklet sig til et land næsten på
højde med andre lande bl.a. Storbritannien. Og hvis vi kigger frem i tiden spås Polen, da også en
videreudvikling. Hvis vi ser på hvordan tallene ser ud i 2040, som også kan ses i tabel 16, vil Polens
middellevealder være hævet til 81, men deres dødsrate dog vil være på 14. Dette skyldes især at
befolkningen bliver ældre, og det er dermed klart at dødsraten stiger. Hvis vi så ser på Storbritannien, vil
deres middellevealder stige til 83 og deres dødsrate på 11. Der vil dermed være mindre forskel imellem de
to lande. Det viser, at Polakkerne fremover vil komme tættere på englændernes befolkningsforhold.
Samlet fertilitet
Samlet fertilitet bruges til at måle antallet af børn, som 1000 kvinder i en generation vil føde, forudsat at
ingen dør, før de er 49 år. Det kan bruges til, at finde ud af befolkningen i fremtiden vil kunne erstatte sig
selv falder. Er den under 2.0 falder det samlede oprindelige befolkningstal i fremtiden. Er den over 2.0 vil
befolkningstallet modsat stige i fremtiden. Derudover kan man bruge tallene til, at se hvor landet er som
regel er i deres udvikling. I et u-land vil der som regel også fødes flere børn end i et i-land. Dog kan der være
visse grunde til afvigelse fra dette. Dette kan bl.a. være sygdom, stor dødelighed og stor indvandring eller
udvandring.
Tabel 17:
Samlet fertilitet
1990
2010
2040
Polen
2,1
1,3
1,6
Storbritannien
-
1,9
1,8
Census.gov/ipc/www/idb/index.php
Polens samlede fertilitet i 2010 ligger på 1,3, mens Storbritanniens samlede fertilitet ligger på 1,9. Dette
kan ses i vores tabel 17. Det betyder at ud af ud af 1000 kvinder fødes der 1.300 børn, og i Storbritannien
1.900 børn. Det betyder, at begge landes oprindelige befolkningstal falder i fremtiden, men Polens dog i
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
19
højere grad end Storbritanniens. Dog kan man ikke rigtigt sige dette præcist da der både findes udvandring
og indvandring. Det afhænger også i den grad af, hvor mange der dør i landet.
Poters udviklingsstadier:
http://ioa2.systime.dk/index.php?id=392
For at beregne noget ud fra disse tal, kan vi bruge noget teori fra Porters tre udviklingsstadier. Da hverken
Polen eller Storbritannien ikke ligger fase 1 og 2 , vil vores fokus ikke lægges der. Den vil derimod ligge i
overgangen fra fase 2 til fase 3, da det er der Polen ligger, og fase 3, da det er der Storbritannien ligger.
Polen ligger i overgangsfasen fordi de er ved at gå fra en investeringsdreven økonomi til en
innovationsdreven økonomi.
Hvis vi starter med Polen ligger deres samlede fertilitet på 1,3. Det betyder altså, at deres oprindelige
befolkningstal falder. Men det er der en ret simpel grund til. Polen har lige været i fase 2, og er i
overgangsfasen til fase 3. Det betyder at mens de lå i fase 2, ville landet have brug for mange nyfødte. Det
behøvede de for at de ældre kunne forsørges, og familien skulle forsørges. Derfor blev deres oprindelige
befolkningstal også relativt højt. Men da de nu er i overgangs fasen fra 2 til 3, vil deres fertilitets tal
generelt også automatisk falde, da der ikke behøves så mange nyfødte til at forsørge de ældre i samfundet.
Vi tager derfor nogle tal fra år 1990, hvor deres samlede fertilitets tal også vil være højere end det er nu,
hvis teorien skal holde. I tabel 17 kan vi se, at Polens tal fra år 1990 er 2.1, og det stemmer derfor overens
med teorien. Andre lande fra overgangsfasen mellem 2 og 3 burde derfor også have et lavere fertilitets tal i
2010 end i 1990. Rusland og Ungarn som er to lande i samme fase ligger begge i 2010 med et samlet
facilitets tal på 1,4. I 1990 lå de henholdsvis med et fertilitets tal på 1,9 og 1,8. Dermed stemmer dette også
overens.
Hvis vi så tager Storbritannien ligger deres nuværende samlede fertilitetstal på 1,9. Det betyder også, at
deres nuværende oprindelige befolkningstal falder i fremtiden, dog ikke synderligt meget. Det er ret
normalt for et land i fase 3 at ligge på omkring 2,0 i det samlede fertilitetstal. Det er det, da landet er så
udviklet, at man ikke behøver tænke over hvem der skal forsørge en, når man bliver gammel. Derfor
behøver man ikke føde en masse børn. Man ved, at når man bliver gammel, vil sygehuse og det offentlige
hjælpe en.
Derfor burde vi også kunne se på fremtidens forventede fertilitetstal om Polen vil komme tættere på fase 3.
Hvis vi tager en generation frem i tiden i år 2040, ligger Polens forventede fertilitetstal på 1,6. De er derfor
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
20
kommet tættere på 2,0, og derudfra kan vi konkludere, at Polen i fremtiden vil komme tættere og tættere
på fase 3 og få en innovationsdreven økonomi.
Befolkningsvækst og demografisk transition
I denne del ser vi på forskellen mellem fødselsraten og dødsraten. Modsat til den samlede fertilitet ser vi på
om befolkningstallet lige nu stiger eller falder. Fødes der flere end der dør, eller omvendt? Vi tager derfor
fødselsraten og tager dødsraten fra. Hvis det bliver et positivt tal vil befolkningstallet dermed stige. Er det
et negativt tal vil befolkningstallet modsat falde.
Til at finde ud af hvilken fase landene er i, bruger man den demografiske transitions model. Modellen er
opdelt i 5 forskellige faser.
Den demografiske transitions mode:l
Figur 11:
http://ioa2.systime.dk/index.php?id=392
Da landene ligger i fase 4 og 5, er det kun de faser vi har valgt at beskrive.
Fase 4: I den fjerde fase begynder fødselsraten og dødsraten at forblive ved dens nuværende niveau. Det
gør det, da det er her man virkelig stabilisere sit industri samfund. Man behøver ikke børn, som
arbejdskraft, og derfor fødes der ikke utal af børn. Dødsraten vil være lav, da landet har udviklet sig. Det
betyder bedre forhold for befolkningen.
Fase 5: I denne fase vil der være mange ældre i befolkningen. Det medvirker til en stigende dødelighed.
Fødselsraten falder dog. Det kan den gøre pga. at både mænd og kvinder er på arbejdsmarkedet, og derfor
kan det være en hindring for at føde børn. Samtidig er prævention meget almindeligt. Samtidig er landet
blevet rigt, og man behøver ikke tænke på, at nogen skal forsørge en når man blive gammel.
Hvis vi starter med Polen ligger deres dødsrate på 10 i år 2010, som man kan se i tabel 16. Samtidig ligger
deres fødselsrate også på 10
8
. Det betyder at deres befolkningstal forbliver på deres nuværende. Ud fra
8
http://www.census.gov/ipc/www/idb/informationGateway.php
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
21
disse tal må vi konkludere at de ligger i fase 5. Men ligger de i starten af fase 5, eller slutningen af fasen?
Hvis vi kigger på tallene burde de ud fra dem ligge i slutningen af fasen. Men der kan være årsager til at
eksempelvis fødselsraten kan snyde en smule. I Polen har der længe været en stor arbejdsløshed. Det er en
af de faktorer der kan påvirker fødselsraten. Især arbejdsløshed kan spille en stor rolle. Fra år 1999 til år
2004 steg arbejdsløsheden i Polen, og i slutningen af denne periode lå den på omkring 20 %. Dog begyndte
arbejdsløsheden at falde efter deres indtræden i EU i 2004.
Men hvis en familie har skullet leve med arbejdsløshed i eksempelvis 3 år, vil deres økonomi ikke være
særlig god, selvom de måske skulle få et job efter 2004. De har derfor dårlige forhold, og måske bor de i en
lille lejlighed, og begge af de involverede arbejder på en fabrik med dårlig løn. Derfor vil familien måske ikke
tænke så meget på at få børn, da der er andre ting de tænker på. Da Polen har haft stor arbejdsløshed er
det en af de ting, man må tage med i sine overvejelser. Derfor mener vi også, at Polen ligger i starten af
fase 5 og slutningen af fase 4. Hvis ikke de havde haft så stor arbejdsløshed, mener vi også deres
fødselsrate ville havde været støre, samtidig ville deres dødelighed også havde været en smule lavere, da
befolkningen ville havde været yngre, og der dermed ville havde været flere ældre. Derfor mener vi de
ligger i starten af fase 5.
Hvis vi så tager Polens forventede tal en generation frem i 2040, vil vi kunne se hvordan deres forventede
udvikling vil være. Deres dødsrate ligger på 14 og deres fødselsrate ligger på 8. Det vil sige, at deres
dødsrate er steget med 4, samtidig med, at deres fødselsrate er faldet med 2. Det skyldes især den ældre
befolkning, da der blev født få nyfødte i bl.a. år 2010, og derfor er befolkningen blevet ældre, uden særlig
mange nyfødte er kommet til. Derfor vil dødsraten også naturligt stige. Samtidig er der få i den fødedygtige
alder, og dermed vil deres fødselsrate også falde. Deres middellevealder er simpelthen steget. Det peger os
dog tættere og tættere hen mod slutningen af fase 5, og til bedre befolkningsforhold.
Hvis vi så tager Storbritanniens tal ligger deres dødelighed på 9 og deres fødselsrate på 12. Det betyder et
fødselsoverskud på 3,0 pr. 1000 indbygger. Hvis vi kigger i den demografiske transitions model, passer de
meget godt ind i fase 5. Det gør de fordi deres dødsrate og deres fødselsrate ligger rimelig tæt, og samtidig
relativt lavt. Grunden til disse tal er landets udvikling. Storbritannien er et højt udviklet land i Europa, og de
er derfor teknologisk udviklet. De har en god privat sygehussektor, og dertil også en udbygget offentlig
sygehussektor, da de har haft en Labour regering siden år 1997. Det betyder lav dødelighed, og samtidig
gode befolkningsforhold. Samtidig har befolkningen råd til at få børn, og samtidig behøver de ikke føde en
masse børn, som skal forsørge dem når de bliver ældre. Det har de både den private og offentlig
sygehussektor til.
Aldersfordeling
Aldersfordelingen har i høj grad noget med den demografiske transitionsmodel. Ved et lands
aldersfordeling forstås, hvor stor en procentdel, de forskellige aldersgrupper udgør af den samlede
befolkning. I i-lande er der som regel mange gamle, mens der i u-lande ofte er mange unge.
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
22
Figur 12: Figur 13:
Vi kan se Polens befolknings pyramide i figur 12. Polens befolkningspyramide er kendetegnet ved, at de
yngste aldersgrupper udgør en relativ lav procentdel. Den buler dog ud ved 25-60 års alderen hvor den igen
aftager ved 65 år.
Hvis vi starter med første unge smalle del, er en af grundene til dette den høje arbejdsløshed. Det gør at
folks økonomi er lav, og derved har de ikke råd til at tænke over børn. Samtidig er kvinderne på
arbejdsmarkedet nervøs for at miste deres job hvis de går på barsel.
Hvis vi så tager den midterste brede del fra 25 til 60 år, er en af grundene ”baby boom” i 70’erne og især
80’erne i Polen. I denne periode blev der født mange børn, og derfor er en stor procent del af befolkningen
i denne del.
I den ældste del af befolkningen ser vi ikke en særlig stor procentdel. Det er pga. dårlige levestandarder.
Hvis vi så kigger på Storbritanniens befolkningspyramide, figur 13, ligner den en smule Polens, men der er
til dels forskel. Storbritanniens befolkning bliver ældre, og det gør de pga. bedre levestandarder end Polen.
Der bliver også født flere børn. Det gør de bl.a. fordi arbejdsløsheden er lavere end i Polen, og samtidig er
englænderes økonomi også mere sikker end polakkernes. Derfor vil der også være flere børn i denne fase,
da befolkningen har råd, og samtidig kan de næsten med sikkerhed beholde deres job efter barsel.
Vi kan dermed konstatere, at Polen er på vej mod Storbritannien, men de har stadig en del at gøre.
Storbritanniens økonomi, og befolkningsforhold er bedre end Polens. Vi kan sammenligne det med et
menneskeliv. Polen er en teenager, som er på vej til at blive voksen, som England er.
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
23
Levestanard
HDI-tabellen:
Tabel 18:
HDI
Rank
Land
Human
developmen
t index
value
(2007)
Life
expectancy
at birth
(years)
(2007)
Adult
literacy
rate
(% aged
15
and
above)
(1999-
2007)
Combined
gross
enrolment
ratio in
education
(%)
(2007)
GDP
per
capita
(PPP
US$)
(2007)
Life
expectan
cy index
(2007)
Educat
ion
Index
(2007)
GDP
index
(2007)
GDP per
capita
rank
minus HDI
rank
9
(2007)
21
Unite
d
kingd
om
0.947
79.3
..
10
89.2
11
,
12
35,130
0.906
0.957
0.978
-1
41
Pola
nd
0.880
75.5
99.3
13
87.7
2
15,987
0.842
0.952
0.847
12
Direkte skrevet af fra skemaet i linket: http://hdr.undp.org/en/media/HDR_2009_EN_Table_H.pdf, se bilag 1
For at vise at vi har forstået skemaet i linket, har vi valgt at starte med at forklare hvad de forskellige
begreber i skemaet betyder, og derefter vil vi kommentere vores to hovedlandes situation i skemaet, f.eks.
hvorfor de ligger placeret hvor de gør, osv.
Den overordnede forståelse af HDI (Human Development Index) er af de tre hovedpunkter der bliver lagt
vægt på:
- Købekraft (målt ved BNP pr. indbygger målt i købekraft – omregnet til indeks)
- Sundhed (målt ved levealder – omregnet til indeks)
- Uddannelse (målt ved analfabetisme og gennemsnitlig skolegang – begge omregnet til indeks)
9
Om landets placering er ændret, enten positivt eller negativt efter HDI målingen
10
Betyder at der er blevet sat 0.99% ind for at man har kunne måle HDI’en
11
Tallet er fra et andet år end det der refereres til.
12
Tallet er et skøn fra UNESCO
13
Tallet kommer fra UNESCO’s (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) fra deres “Global Age-
specific Literacy Projections model” fra april 2009.
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
24
Disse tre punkter udgør ligesom grundlaget for den egentlig måling af HDI, og ud fra disse tre punkter
udspringer der nogle underpunkter (dem der ses i skemaet), da de er nødvendige for at kunne måle de tre
hovedpunkter.
- Human development index value (2007) – Dette punkt i HDI-tabellen, er den egentlige HDI værdi,
altså den samlede HDI og den værdi der giver landet placering i tabellen.
- Life expectancy at birth (years) (2007) – Dette punkt i HDI-tabellen viser os den samlede
forventede levealder i et land.
- Adult literacy rate (% aged 15 and above)() – dette punkt i HDI-tabellen, angiver
procentværdien af hvor mange mennesker der er over 15 år, der kan læse og skrive i et land, altså
kan man bruge tallet til at måle et lands alfabetisme og analfabetisme. Et eksempel på dette kan
være: ”I tabellen vises det, at 99,3 % af Polens befolkning kan læse og skrive, altså er der 0,7 % af
Polens befolkning der er analfabeter (0,7 % analfabetisme)”.
- Combined gross enrolment ratio in education (%) – dette punkt i HDI-tabellen viser, hvor mange
mennesker i landet, der gennemføre en grunduddannelse.
- GDP per capita (PPP US$)(2007) – Dette punkt, betyder BNP pr. indbygger målt i metode der er
udviklet af FN til at gøre BNP målingen mere detaljeret. I de almindelige internationale statistikker
kan man så konstatere, at mange u – landes BNP er undervurderet, for når man måler et lands BNP
i købekraftparitet kan et u – land overhælde et i – land.
De næste tal er de ovenstående tal, der er omregnet til indeks, måden dette er gjort på illustreres i
grundbogen: International økonomi, A – niveau, 2. udgave, side 240, tabel 32.10,
Indeksberegning af HDI.
Tabellen ser således ud:
Tabel 19:
Minimum
Indeksværdi = 0
Maksimum
Indeksværdi = 1,000
Købekraft (BNP pr. indbygger)
100 $
40.000 $
Levealder
25 år
85 år
Alfabetisme
0 pct.
100 pct.
Antal elever i grundskole i
procent af årgang
0 pct.
100 t
- Life expectancy index (2007) – Dette er den samlede forventede levealder, omregnet til indeks.
- Education Index (2007) – Dette er procentværdien af hvor mange, der kan læse og skrive og
procent værdien af hvor mange, der gennemføre en grunduddannelse i landet, der så er omregnet
til indeks.
- GDP index (2007) – Det er landets BNP omregnet til indeks.
- DP per capita rank minus HDI rank – Dette punkt viser hvor mange pladser landet er steget – eller
faldet med. Hvis tallet er positivt vil det sige at landet er steget nogle pladser og modsat, hvis tallet
er negativt, er landet faldet nogle pladser.
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
25
Grunden til man bruger HDI i stedet for oprindelige metode, BNP til at måle et lands udviklingsniveau, er
fordi det er mere detaljeret og sikkert. ”Ulempen” ved kun at bruge BNP er, at der ikke bliver taget højde
for f.eks. en skæv fordeling af indkomsterne. Når man bruger HDI til at måle udviklingsniveauet i et land,
bliver målingen således mere detaljeret og der kan komme fakta som er skjult i BNP målingen frem. Et
eksempel på dette kunne være:
”… Således kan velstandsniveauet i et land med højt BNP således godt være relativt lavt, hvis en overklasse
score størstedelen af indkomsterne. Omvendt kan et land med lavt BNP godt have fine præstationer på
sundhed og uddannelse …” (Side 240, International Økonomi, A-niveau, Udgave 2)
Her vil vi tage udgangspunkt i selve HDI tabellen, se bilag 1, og kommentere på tallene.
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
26
Storbritannien:
Storbritannien er placeret som nr. 21 i HDI-tabellen. Da vi så dette, var vi overrasket over Storbritanniens
lave placering. En af de faktorer, der har indflydelse på placeringen er eksempelvis deres levealder. Hvis
man kigger nærmere på bilag 1 kan man se, at Storbritannien har en gennemsnitlig levealder på 79,3 år.
Hvis man derefter kigger på overliggende landes gennemsnitsalder, kan man se, at de primært er højere
end Storbritanniens. Dog er der undtagelser. Eksempelvis har Danmark en lavere gennemsnitlig levealder,
men de har derimod et bedre uddannelsesniveau end Storbritannien. I denne sammenhæng ser vi også, at
Storbritanniens uddannelsesniveau også har indflydelse på deres placering. Stort set kan hele
Storbritanniens befolkning over 15 år læse og skrive (alfabetisme
14
), men der er ikke nær så mange, der
gennemfører en grunduddannelse. Man kan derfor se, at Storbritannien er et land, hvor der bliver lagt
mere vægt på, at man får et arbejde hurtigst muligt, frem for en uddannelse. Tallet for dette er 89,2 %, som
man kan se i bilag 1. Dog er tallet, i dette tilfælde, også højere end nogle af de overliggende lande. Men
igen er der andre faktorer, der gør at de andre lande ligger højere.
På den anden side er der også faktorer, der påvirker deres placering positivt. Disse faktorer har indflydelse
på, at Storbritannien eksempelvis ikke ligger nr. 50 i HDI-tabellen. En positiv faktor er Storbritanniens
økonomi, som er målt i BNP pr. indbygger (målt købekraftspariteter i US$).
15
Som det fremgår i tabellen er
tallet og indekset relativt højt og ligger meget tæt på de førende. Denne faktor er med til at holde
Storbritannien inde i ”kampen” om det bedste HDI-indeks, udviklingsniveau og levestandard.
Tabellen viser, at de ligger en plads lavere i HDI-tabellen, end hvis man kun havde målt udviklingsniveauet i
BNP pr. indbygger. Dette er et eksempel , at der altså sker ændringer når man bruger en mere detaljeret
måling. Her er ændringen ikke markant, men der sker dog noget. Uheldigvis er ”udviklingen” desværre
negativ.
14
Alfabetisme betyder, at man kan læse og skrive. Det modsatte kaldes analfabetisme, der betyder at man ikke kan
læse og skrive.
15
Efter dette punkt mener vi at når vi skriver ”BNP pr. indbygger” er det målt i købekraftspariteter i US$.
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
27
Polen:
Polen er placeret som nr. 41 i HDI-tabellen. Da vi så dette var vi ikke overraskede, da vi havde en
forventning om, at Polen ville ligge forholdsvis lavt i tabellen. Når man kigger nærmere på tabellen, kan
man se, at Polens gennemsnitlige levealder ikke er særlig høj. Tallet ligger på 75,5 år. Denne faktor er med
til at trække Polen længere ned i tabellen, da man kan, at se overliggende landes gennemsnitlige levealder
er relativ højere end Polens. Polens økonomi er målt i BNP pr. indbygger Landets økonomi har en væsentlig
indflydelse på, at de ligger lavt placeret i tabellen.
Faktorer, der har positiv indflydelse på Polens placering er deres uddannelsesniveau. Af Polens befolkning
er der 87,7 %, der gennemfører en grunduddannelse. Dette er forholdsvis højt og derfor har det en positiv
effekt. Dette er også en af grundene til, at Polen er steget med 12 pladser i HDI-tabellen i forhold til de
officielle europæiske målinger af levestandard og udviklingsniveau, der kun er målt i BNP pr. indbygger.
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
28
Samlet vurdering
Storbritannien har en god økonomisk vækst. Men samtidig har de haft et underksud på de offentlige
budgetsaldoer, hvilket har medført en større udenlandsgæld. Eksport/import balancen er ikke god, da den
er i underksud i størstedel af perioden. Derudover er Storbritanniens arbejdsløshed relativ høj i år 2009.
Dette har selvfølgelig bæret præg af den økonomiske krise. Ud fra hvad der er blevet beskrevet tidligere i
opgaven, vil vi konkludere, at Storbritannien har en udmærket økonomi, men bære præg af tidligere
politiske situation og økonomisk krise. I fremtiden tror vi, at Storbritanniens offentlige gæld vil falde, idet
der sidder en nuværende konservativ regering og samtidig vil der blive sparret på de offentlige. Ifølge den
konservative politiske tankegang, vil der ske prævitisering indenfor sundhedsvæsenet m.m. Endvidere vil
gives skattelettelser, der kan medføre større økonomiske vækst for virksomhederne.
Storbritannien er et i-land, da de har en overlast til de tertiære erhverv. Deres erhvervsstruktur er en af de
grundlæggende til, man beskriver et i-land med. Da de allerede er et servicesamfund og befinder sig i fase 4
i erhvervssektormodellen vil vi i fremtiden ikke se så store ændringer i deres erhvervsstruktur. De vil
formentlig få flere beskæftigede i de tertiære erhverv og færre beskæftigede i de primære og sekundære
erhverv.
Storbritanniens befolkningsfohold relativ godt. Dette kan man nemt se ved deres middellevealder. Samtidig
befinder Storbritannien sig i fase 3 i Porters udviklingsstadier, hvilket viser, at de har en god økonomi.
Storbritanniens befolkning bliver ældre og ældre for hver generation, hvilket indikerer, at deres
sundhedssystem er godt. Derudover befinder Storbritannien sig i fase 5 i den demografiske transitions
model, hvilket viser, at deres fødesels- og dødsrate befinder sig på nogenlunde samme niveau. Dette
medfører, at folk ikke behøver at tænke på forsørgelse når de bliver ældre. Samtidig har folk også råd til at
have børn.
Storbritannien befinder sig, efter vores mening, på en overraskende 21. plads i HDI-tabellen. Deres
placering er negativt påvirket af deres gennemsnitlige levealder og landets uddannelsesniveau. Noget der
påvirker deres placering positivt er BNP pr. indbygger, der gør at landet stadig er et af de førende lande
indenfor levestandard. Deres levestandard er god og har et godt udgangspunkt, men vi mener, at denne
placering kan forbedres.
Ud fra disse fire kreterier klare Storbritannien sig udmærket, på alle fire punkter.
Polen har en stor økonomisk vækst mellem 4-6 %. Endvidere har de forholdsvis lave lønninger, som gør
landet attraktivt til at lave greenfield investeringer og outsourcing. Samtidig er der en faldene
arbejdsløshed som til sidst vil medfører, at lønningerne vil stige og dermed vil landet ikke længere være
attraktivt for greenfield investeringer og outsourcing. Ud fra dette kan man konkludere, at hvis Polen ikke
får de nødvendige politiske reformer vil den økonomiske situation for Polen gå i en negativ retning.
Polen befinder sig i fase 3 i erhvervssektormodellen. De er i fasen fra landbrugssamfund til servicesamfund.
Polen har stadigvæk en foholdsvis stor procentdel der er beskæftigede i de sekundære og primære erhverv.
Dette kendetegner også hvorfor de ligger placeret i erhvervssektormodellen som de gør. De ændringer, der
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
29
vil kunne ske i fremtiden for Polen er, at landet sandsynligt få endnu flere beskæftigede i de tertiære
erhverv.
Polen er på vej til at få et bedre befolkningsforhold. Polen befinder sig i starten af fase 5 i den demografiske
transitions model. Dette indikerer, at landets befolkningsforhold udvikler sig og, at landets fødsels- og
dødsrate er ved at udligne sig. Hvilket tyder en længere middellevealder i fremtiden.
Polen ligger ikke, for vores vedkommende, på en så overraskende 41. plads i HDI-tabellen. En af grundene
til deres placering er, at deres levealder ikke er særlig høj og også Polens BNP pr. indbygger er lavt i forhold
til andre lande. Dog viser tabellen også, at Polen ligger bedre stillet efter denne måling er foretaget. Vi ser
Polen som et land i fremgang med gode muligheder i fremtiden.
Polen er på vej til at blive et i-land, men hvis Polen ikke ”passer på” vil de falde tilbage. Grunden til dette er,
at hvis Polen ikke får lavet de politiske reformer vil de falde tilbage.
International Økonomi IØ Rapport 23-9-2010
30
Litteraturliste
- Tiårsoversigten Danmark 2010, En verden udenfor, Fronter
- www.eu-oplysningen.dk
- http://www.indexmundi.com/poland/debt_external.html
- http://hdr.undp.org/en/media/HDR_2009_EN_Table_H.pdf, linket viser HDI-tabellen, den har vi
valgt at vedlægge som bilag 1.
- http://www.census.gov/ipc/www/idb/informationGateway.php
- http://ioa2.systime.dk/index.php?id=392
- Kureer, Henrik. International Økonomi, A-niveau, 2.udgave del 2 (side 228, figur 32.5,
Ehvervssektormodellen)
- Boguslawa Puzio-Waclawik, Rozdzial 7. Side 3 tabel 2.
http://mikro.univ.szczecin.pl/bp/pdf/74/6.pdf
- http://www.thisismoney.co.uk/economy
- https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/uk.html
- http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/overblik-finanskrisen-fra-a-til-z/?id=