[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07
Virum Gymnasium, 2.h
Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien
1
Kulturforståelse
Indledning:
Danmark ligger i nord, Spanien i syd. I Danmark spiser man frikadeller, i Spanien spiser
man paella. Ja, forskellene på to lande er mange, men der er også mange ligheder at
finde. I denne opgave vil vi sammenligne Danmark og Spanien, med henblik på kulturelle
forskelle og ligheder. Vi vil komme ind på den politiske situation (nu og førhen), økonomi,
sociale forhold og boligforhold, og sammenfatte det med den danske situation inden for
samme emner.
Forskelle og ligheder generelt mellem Danmark og Spanien:
Politik og økonomi: Danmark og Spanien styres begge ved konstitutionelt parlamentarisk
monarki. I Spanien består parlamentet (tokammerparlament) både af et senat og en
kongres, hvorimod det danske parlament kun består af folketinget. Derudover er Spanien
administrativt inddelt i 17 regioner, som hver har valgt et lovgivende råd og en præsident.
Dette har givet en øget tendens til regionale partier, som man ellers ikke kender til i
Danmark. I Danmark findes der kun landsdækkende partier og enkelte kommunale lister.
Det er tydeligt at se på landendes magtadskillelse (se skema nedenfor), at regenten i
Danmark officielt har en større bestemmelsesret end den spanske. Den danske monark
Danmark:
Spanien
Lovgivende
magt:
Folketinget og regenten i forening
Parlamentet (Senat og kongres)
Udøvende
magt:
Regenten (Regering og underorganer)
Statsministeren (Udpeges af
monarken og til dels parlament)
Dømmende
magt:
Domstolene
Domstolene
[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07
Virum Gymnasium, 2.h
Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien
2
udtaler sig dog ikke offentligt om sine politiske holdninger, og udnytter dermed ikke den ret
som regenten egentlig er tildelt.
Det stærkeste parti i Spanien er på nuværende tidspunkt det spanske Socialdemokrati
(PSOE). Det er interessant, at netop PSOE har så stor succes. For det første har de altid
set op til den universelle velfærdsmodel som bl.a. Danmark bygger på. For det andet har
partiet været kriseramt få år forinden valget i 2004
1
. PSOE har med José Luis Rodríguez
Zapatero i spidsen formået at opnå en stor opbakning. For dem har det længe været et
mål, at gøre Spanien til en moderne velfærdsstat. Zapatero har forstået at give vælgerne
hvad de vil have. I artiklen ”Socialdemokratiet kan lære af spanske Zapatero”
1
, forklarer
Bjarke Møller, hvordan PSOE i 80’erne og 90’erne beundrede den skandinaviske
velfærdsstat. Han mener dog at rollerne nu er byttet om, og at det danske
Socialdemokrati, ja selv Tony Blair, har god grund til at misunde den meget populære
Zapatero.
Aktuelle indenrigspolitiske emner i Spanien er:
- Ligestilling: Hård kamp mod vold i hjemmet, fri abort, legalisering af homoseksuelle
ægteskaber.
- Skattestop.
- Uddannelse: Flere penge til det offentlige skolesystem og mere uddannelsesstøtte
til de unge.
- Stigninger i pension og mindsteløn.
- Miljø- og energiområdet: Opfyldelse af Kyoto-aftalen
- Socialt boligbyggeri til familier med lave indkomster og studerende for at imødegå
meget høje boligpriser.
- Bekæmpelse af terrorisme.
Disse emner beskriver samtidig PSOEs værdier om mere lighed, større retfærdighed og
flere personlige frihedsrettigheder. Der er alt i alt stærk fokusering på individuelle
1
”Socialdemokratiet kan lære af spanske Zapatero.” Information 22. februar 2005 af Bjarke Møller
[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07
Virum Gymnasium, 2.h
Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien
3
rettigheder og værdipolitik – ligesom i Danmark. Man kan deraf fristes til at tro Spanien
hører under, hvad Geert Hofstede vil kalde et individualistisk samfund. Vi mener derimod,
at eftersom det Socialistiske parti og deres værdier først er blevet anerkendt inden for de
sidste år, har Spanien (som en stat med stor befolkning) endnu ikke transformeret sig til at
være, hvad der er karakteristisk for den individualistiske stat. Derved kan man opstille
Danmark og Spanien med hver især individualistisk og kollektivistisk samfund:
Historisk set har Spanien oplevet store politiske forandringer inden for det sidste
århundrede. I 1939 vandt fascisterne et valg der var skelsættende for de spanske politiske
partier. Franco udnævnte sig selv som leder af den spanske stat. Han havde ideer om
samarbejde mellem national og social harmoni og lighed mellem partier som arbejdere og
deres arbejdsgivere. Partierne blev erstattet af én national bevægelse bestående af
partier, der havde støttet Franco. Forbuddet mod de politiske partier blev først afskaffet i
1978, hvor en ny grundlov blev vedtaget. ”Den nye grundlov, som erstattede Francotidens
love, definerede Spanien som et kongedømme med parlamentarisk demokrati,
retssikkerhed, ytrings- og organisationsfrihed, strejkeret, adskillelse mellem kirke og stat
samt udvidet selvstyre for regionerne. Grundloven blev vedtaget ved en folkeafstemning i
2
http://da.wikipedia.org/wiki/Danmark og http://da.wikipedia.org/wiki/Spanien
Danmark (individualistisk):
Spanien (kollektivistisk):
- Højt BNP pr. indbygger (34.718 USD
2
)
- Lavt BNP pr. indbygger (23.300 USD
2
)
- Politisk magt udøves af vælgerne
- Politisk magt udøves af interesse-
grupper.
- Ideologier om individets frihed går
- Ideologier om lighed går forud for
forud for ideologier om lighed
ideologier om frihed (Før det
Socialistiske Partis indtræden)
[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07
Virum Gymnasium, 2.h
Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien
4
1978.”
3
. Allerede på dette tidspunkt startede overgangen fra Francos diktatur til demokrati.
Efterfølgende har der været mange spændinger i den spanske politik, og ved sidste valg
lykkedes det det spanske socialdemokrati at komme til magten.
Danmarks forholdsvis stabile økonomi gennem tiderne står i stærk kontrast Spaniens
meget nuancerende økonomi. Overgangen fra diktatur til demokrati, og medlemskabet i
EU, har spillet en stor rolle i dette.
Borgerkrigen lagde Spaniens økonomi i ruiner, og Franco-regeringen forsøgte at
genopbygge den vha. en selvforsyningspolitik. Denne fremgangsmåde gjorde dog
økonomien endnu værre, og gav stærkt underskud på handelsbalancen og hurtigt
stigende inflation. Efter man gik over til demokrati, har økonomien set bedre ud. Dog gav
medlemskabet i EU problemer. Spanien mærkede en hurtig liberalisering af økonomien og
en massiv tilstrømning af direkte investeringer fra udlandet, hvilket gav en stigende
konkurrence der medførte underskud på handels- og betalingsbalancen og voksende
arbejdsløshed.
Heldigvis har der særligt de sidste ti år været en høj økonomisk vækst. Gennemsnittet for
de europæiske landes økonomiske vækst svarede i 2005 til 1,4 %
4
. Både Danmark og
Spanien lå en del højere end dette: Spanien 3,4 % og Danmark 3,1 %. Ud fra skemaet er
det tydeligt at se, at Danmark generelt har haft en stabil vækst, dog lidt lavere end den
spanske. Den spanske vækst var omkring år 2000 meget høj (1999: Pesetas erstattet med
euro), og det viser tydeligt den store fremgang der er sket. Alt i alt må man sige, at
Danmark og Spanien begge har fået opbygget en god økonomi.
Der dog alligevel punkter i økonomien hvor Danmark står stærkere end Spanien. F.eks.
har vi en markant lavere arbejdsløshed (Tabel 17.3: Danmark 4,8 %, Spanien 9,2 %), men
det skal tilføjes, at Spaniens arbejdsløshedsrate er faldet markant inden for de sidste 10
år. Det har længe været ”(…) et hovedproblem for Spanien, at en stor del af ledigheden
har strukturel karakter, der bl.a. skyldes en lav mobilitet mellem regionerne og en generel
3
http://www.leksikon.org/art.php?n=2943
4
Se tabel 17.2
[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07
Virum Gymnasium, 2.h
Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien
5
tilbageholdenhed med at fastansætte personale pga. store omkostninger i forbindelse med
afskedigelser.”
5
. Derudover har Spanien underskud på handelsbalancen, hvorimod
Danmark har et markant større overskud. I Spanien skyldes dette en lav produktivitet, stor
indenlandsk efterspørgsel, samt dårlig konkurrenceevne
6
.
Sociale forhold: Vi har her valgt at opstille et skema over henholdsvis Danmarks og
Spaniens sociale forhold:
Danmark:
Spanien:
Forsikring:
Meget af den sociale sikring
betales af skatten. Det
omhandler ydelser omkring
sygdom, barsel, børnepasning,
pension mm.
Danmark er anderledes på
visse
Socialforsikringer. Man
indbetaler et
arbejdsmarkedsbidrag der
giver ret til ydelser. Er man
ikke forsikret findes der en
offentlig forsorg med beskedne
ydelser.
Måder, f.eks.: Arbejdsløsheds-
forsikring betales ikke af
skatten. Det er op til en selv at
melde sig ind i en
arbejdsløshedskasse
Pension:
Folkepension ved det fyldte 65.
år. Man har folkepension,
privatpension og
arbejdsmarkeds-pension. I
folkepensionen findes et
grundbeløb, men derudover
kan der gives tillæg. Beløbet
fastlægges ud fra hvor mange
år man har boet i Danmark.
Indtræder ved det fyldte 65. år.
Der skal være indbetalt bidrag
de sidste 15 år, dog max. 35
år. Pensionens størrelse
afhænger af indbetalingerne i
bidragsperioden. Mulighed for
at tegne supplerende
forsikringer. Obligatoriske
forsikringer ved
5
Den Danske Encyklopædi
6
http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaEuropa/LandefaktaSpanien.htm
[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07
Virum Gymnasium, 2.h
Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien
6
Betingelserne for
folkepensionen er at man er
dansk statsborger, of at man
har boet i Danmark i mindst tre
år mellem ens 15. og 65. år.
Pensionen er skattepligtig
sygedagpenge, førtidspension
og arbejdsløshed.
Sundhedsvæsenet:
Sygesikring. Giver gratis
ydelser hos læger og
speciallæger, og tilskud til
medicin. Der ydes kun tilskud
hvis man har et årligt forbrug
der er større end 465 kr.
Gratis ydelser hos læger og
sygehuse godkendt af
Sundhedsministeriet. Der ydes
40 % tilskud til lægeordineret
medicin, dog 100 % til
pensionister og
hospitalsindlagte.
Ældre:
Kommunal sektor tilbyder
ydelser på ældreområdet.
Hviler i høj grad på familien og
på frivilligt, især kirkeligt,
socialt arbejde.
Det er helt tydeligt at se, at Danmark og Spanien på det sociale område minder meget om
hinanden. Begge lande giver mange ydelser, hvilket er karakteristisk for lande med den
universelle velfærdsmodel. I denne model er der høj skattebetaling og staten omfordeler
goder. Dette sikrer et homogent samfund med lige rettigheder til rige som fattige. Dette er
en meget socialdemokratisk model, og den er netop hvad Zapatero og hans parti har villet
opnå. Selvom Spanien ikke hører fuldstændig under denne velfærdsmodel endnu, tyder
det meget på, at Spanien nærmer sig mere og mere den moderne velfærdsstat – og
dermed kommer til at have endnu flere ligheder til Danmark. Tanken om den moderne
velfærdsstat er samtidig blevet mere anerkendt hos den spanske befolkning end hidtil.
Boligforhold:
Vi har valgt at karakterisere boligforholdene fra observeringer af rige/fattige kvarterer og
mennesker.
[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07
Virum Gymnasium, 2.h
Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien
7
I Barcelona kunne man tydeligt se en del fattige og tiggere rundt omkring på gaderne.
Specielt mange ved turistattraktioner. Her er der mange mennesker, og dermed større
mulighed for at få nogle småmønter.
Generelt ser den spanske befolkning ikke rigere ud end den danske. Går man en tur på
Strøget i København kan man se mange børn, unge og voksne, der går i ”dyrt” og
eksklusivt tøj, hvilket får mange til at føle de er af bedre status. Vi så ikke på samme måde
folk i Spanien gå rundt i dyrt tøj. Dette kan hænge sammen med, at der i
Danmark/København ikke er deciderede fattige kvarterer. Der er steder, der er mindre
velstillede end andre, men man kan ikke se, at det er fattigt på nogen måde. Dette skal
forstås sådan, at der ganske vist er flere boligbyggerier, men de trods alt pænt
vedligeholdte. I Barcelona er der derimod nogle kvarterer, hvor man ud fra bygningerne
kan konkludere at det er et fattigt område. Bygningerne i disse kvarterer er mindre
vedligeholdte, og selv menneskene på gaderne antyder, at de bor i det fattige kvarter. Vi
observerede bl.a. mange mindre mandlige grupper, der færdedes på gaden om aftenen,
hvorimod der i den fine ende kun færdedes turister om aftenen. Dette antyder en større
arbejdsløshed i de fattige kvarterer og at der er problematik omkring de meget høje priser
på boliger. For høje priser kan betyde, at man med lav indkomst, eller slet ingen, er
tvunget ud i fattigdom uden tag over hovedet. Dertil skal det også nævnes at Spanien har
en meget høj inflation på 4 %, hvor Danmarks kun ligger på 2,2 %. I artiklen ”Spansk
velfærd efter skandinavisk model”
7
nævnes det, at socialdemokraten Zapatero vil indføre
180.000 nye sociale ejer- og lejeboliger til familier med lave indkomster og til studerende.
Vi har af denne årsag undersøgt, hvad priserne på lejligheder i Barcelona er. En lejlighed,
der ligger forholdsvis tæt på Ramblaen, på 40 m
2
koster 240.000 € (1.8 millioner kr.)
8
. Det
er en etværelses lejlighed med et badeværelse og en balkon. Det er rigtig mange penge
for så lille en lejlighed, og folk med lav løn, eller som evt. studerer har slet ikke råd til at
købe sådanne lejligheder. Derfor må de bo i de mindre velstillede kvarterer. Man kan også
sagtens beskrive, ud fra lejlighedens udseende, hvem der bor i den.
Man kan tydeligt se, at der i de mindre velstillede kvarterer hænger meget vasketøj og
visne blomster på balkonen. Derudover kan man se at folk selv reparerer på deres
lejlighed, og det er sjældent særlig pænt.
7
Politiken 16. april 2004 af Jens Ulrich Pedersen
8
http://www.pisos.cc/en/ver_particular.asp?id_particular=63373
[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07
Virum Gymnasium, 2.h
Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien
8
Boligforsikring: Har man et hus
eller en lejlighed i Danmark, er
det en lov at man skal have en
forsikring. Vi har fundet en pris på
et hus der er normalt. Hvis du
skal have en forsikring for dette
hus kommer det til at koste 2104
kr. årligt
9
. Det kan de fleste
mennesker klare – og dette er et
hus, ikke en lejlighed. I Barcelona
er der visse krav, udover det
økonomiske, der skal opfyldes før
man kan få en forsikring.
- En sikkerhedsdør
(puerta blindada)
- Gitter for vinduerne (rejas)
- Hvis ikke gitter, så tyverisikret glas
Ud fra hvad vi kunne observere, er der ikke mange der har disse. Det betyder at
mennesker der bor i de fattige kvarterer ikke har råd til forsikringer, og det betyder
endvidere at vis alle ens ejendele (måske en stor del af de penge man har) bliver stjålet,
kan man risikere at blive sat på gaden.
Kultur i Spanien og Danmark er meget forskellig. Danmark er meget individualistisk og
Spanien er kollektivistisk. Når man ser på de generelle normer indenfor skole, familie og
på arbejdsplads, kan man se nogle små forskelle, som har en stor betydning. F.eks. bliver
man i Danmark opdraget til at sørge for sig selv og sine nærmeste. I Spanien derimod,
bliver man opdraget til at tage sig af en stor gruppe mennesker. Som spansk
familiemedlem skal man være loyal overfor sin familie, ellers vil personen få en
uaccepteret status. På den måde kan man også nemt blive fattig, hvis der ikke er nogle til
at hjælpe én økonomisk i pressede situationer, og det kan dermed være svært at bryde
igennem den sociale arv. Dette mener vi dog er en meget selektiv tankegang, som
9
https://www.codan.dk/web/beregn/GetCodanPage?Publisher=32&Language=da&PageID=3047
[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07
Virum Gymnasium, 2.h
Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien
9
Spanien er ved at bevæge sig væk fra. Karakteristisk for denne model er det, at familien
spiller en meget stor rolle. Derudover går den ud på, at man skal betale forsikring selv. Har
man intet arbejde må man selv sikre sig, f.eks. gennem familie. Spanien minder på flere
og flere punkter om Danmark og den universelle velfærdsmodels struktur.
I Danmark er det lidt nemmere, da vi i større grad har ret til privatliv. Privatliv er noget man
ikke har så meget af i Spanien, netop fordi familien spiller så vigtig en rolle. Vi ville gerne
have undersøgt, hvor meget tid de spanske familier bruger i hjemmet, men dette var
desværre ikke muligt. For danskerne spiller hjemmet en stor rolle, da dette ofte er et
samlingspunkt for de travle danske familier.
Lille og stor magtdistance
Spanien og Danmark har forskellige magtdistancer. Spanien har en stor magt distance,
hvilket betyder at de accepterer en hierarkisk samfundsordning. Enhver person har sin
plads i samfundet. Der vil i denne magtdistance være centraliserede organisationer med
personer med mere magt. Det går videre på børnene og de bliver afhængige af fx en
forældrer eller en lære. Danmark har en lille magtdistance, og det betyder at man i
samfundet ser alle folk som lige. Man prøver at minimere de magt der er og man forventer
at forskelle retfærdiggøres. Når der anvendes stor magtdistance i Spanien kan man fx se
at der ved dem der er mindre magtfulde er afhængige af dem med mere magt, det kan
man relatere til Spaniens boligforhold da hvis
man først er kommet ned i bunden af hierarkiet
har man ingen mulighed for at komme op igen.
I den mere arkitektoniske del af emnet om
boligforhold, er det oplagt at nævne den
gotiske del af Barcelona. I Barcelona kan man
opleve mange forskellige arkitektoniske
stilarter, og vi var bl.a. omkring den gotiske del.
Dette er en stilart der er meget iøjnefaldende
og karakteristisk for netop Barcelona. Antoni
[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07
Virum Gymnasium, 2.h
Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien
10
Gaudi var en catalansk arkitekt der blev født i 1852 og døde i 1926. I denne periode nåede
han at bygge mange bemærkelsesværdige bygninger i Barcelona. Han var ikke særlig god
i skolen, men han havde et naturligt talent for geometri, hvor han allerede i en tidlig alder
udviste store evner. Han blev arkitekt i 1878. Derefter
lavede han rigmandshuse, som i starten blev
latterliggjorte. Han blev senere meget populær, og
tegnede bl.a. kirken ”La Sagrada de Familia”, som
aldrig er blevet færdig. Vi fik også set på andre
bygninger og værker af Gaudi. Bl.a. ”Park Güell”, hvor
alt er lavet af Gaudi, og i blandt den længste bænk i
verden. Gaudi har fået en tydelig indflydelse i
Barcelonas gadebillede. Det er en utrolig flot stilart.
Derudover findes den flotte jugend- og Art Noveau stil i Barcelona. Jugend stilen var en
kunstnerisk stilperiode i Europa i Den vil forene arkitektur og dekorativ kunst.
Jugend stilen lægger vægt på god udførelse, ægte materialevirkninger og dekorative
former baseret på stiliserede, dekorative, slyngende og stregmønstre. Disse
materialevirkninger er inspireret af naturen fra f.eks. åkander og tulipaner. Art Noveau var
en dekorativ stil 1890 til 1914. Den var en reaktion mod 1800 tallets akademiske
historicisme. Art Noveau bygger på post modernisme og den er karakteristisk ved at
stilens mønstre er bugtede og asymmetriske og også de er baserede på planteformer.
Diskussion:
Først havde vi tænkt på at vi overhovedet ikke ville føle os sikre i byen om natten, men vi
syntes slet ikke at det var slemt. Måske fordi der var så mange turister på gaderne hele
natten. Der kørte også politi rundt på gaden alle steder. Det gjorde også en meget mere
sikker end hvis der ikke var noget. Normalt tænker man på at i en storby som fx New York
er der meget gadekriminalitet. Der ville vi aldrig gå alene om natten fordi man føler sig
utryg og fordi der har været så meget oppe om kriminalitet der bliver begået på gaderne.
Der er også utallige mange bander på gaderne i NY som man ikke vil møde om natten.
Dog er det slet ikke sådan i Barcelona. I Barcelona må man ikke drikke alkohol på gaden.
Det synes jeg faktisk er en ret god idé. Det medvirker til at der er meget pænere på gaden.
[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07
Virum Gymnasium, 2.h
Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien
11
På strøget i KBH er der masser af knuste flasker, og man får et lidt andet indtryk når man
ser alle de glasskår etc.
Maden i Barcelona var enten et stort plus eller et stort minus. Man kunne gå ind på en
restaurant og få den bedste mad. Man skal bare være heldig og vælge restauranten med
omhu. Man kan også være uheldig og gå ind på et sted hvor maden smager sådan lidt
kedeligt og der er næsten ikke noget af maden.
Konklusion:
Vi kan konkludere at Spanien netop i disse år er under stor forandring. De bevæger sig fra
selektiv kollektivisme til universel individualisme. De har oplevet mange op- og nedture på
politiske og økonomiske punkter, men er nu ved at stabilisere sig til en moderne
velfærdsstat. Fortidens økonomiske krise i Spanien har skabt tårnhøje boligpriser og
denne situationen er med til at stoppe udviklingen mellem det fattige miljø og det miljø, der
er mere velstillet. Desværre har Spanien længe haft selektivt velfærd, og det har derfor for
de spanske vorgere været svært at bekæmpe den sociale arv.
Derudover kan vi konkludere at der er mange ligheder mellem Danmark og Spanien, og
skellet bliver mindre og mindre. Zapatero og hans partis forbillede har længe været den
skandinaviske (herunder Danmarks) velfærdsmodel, og med ham i spidsen vil Spanien
nok indenfor de nærmeste år komme til at ligne Danmark mere og mere.