SOP om SAS og Markedsføring i Dansk A og Afsætning A

SAS

SRP – Afsætning A & Dansk A

HHX

Indholdsfortegnelse

Abstract

Indledning

Virksomhedsbeskrivelse

Beskrivelse

Markedsforhold

Nuværende promotionstrategi

Reklame

Sales promotion

Public relation

On-line markedsføring

Pull-strategi

Analyse af reklamespots

Uffe Ellemann Jensen ”Så godt som hjemme”

Kommunikationsmodellen

AIDA modellen

SAS Economy ”Everybody’s talking”

Kommunikationsmodellen

AIDA modellen

Vurdering af målgrupper

Målgruppestrategi i forhold til deres markedssituation

Konklusion

Kildeoversigt

Bilag

Abstract

The SAS (Scandinavian Airlines System) are the largest airline company in Scandinavian. In recent

years, the great company has lost some of its primary customers. This is because of the decreasing

segment of Scandinavian business people. It leaves the SAS in a situation where they have to make

some adjustments to the concept. Therefore, they are moving towards more discount prices. The

analysis of the two commercials shows us that they have turned to a much broader target group than

usual. The SAS are still trying to hold on to the business concept, but at the same time they are

slightly changing into being a cheaper airline company. This has put them in a bad situation right in

the middle of the industry without really having a solid target group. If SAS are unable to rectify

this concept, they risk ending up as losers at both sides.

I have in the project accounted for their promotional strategy, analyzed two of the popular television

commercials and considered their actual target groups.

Indledning

Som det fremgår af opgaveformuleringen, vil jeg skrive om flyselskabet SAS (Scandinavian

Airlines System), og tage udgangspunkt i virksomhedens promotion. Jeg vil redegøre for selskabets

nuværende promotionstrategi i Danmark, samt analysere et par af SAS’ nyeste reklamespots og

vurdere målgrupperne. Til slut vil jeg vurdere SAS’ målgruppevalg i forhold til deres

markedssituation og udviklingen i branchen.

Mit formål er altså at finde ud af, hvor SAS står i flyvebranchen og årsagerne til den stigende

konkurrence fra lavprisselskaberne. Dernæst vil jeg undersøge, hvem SAS henvender sin

markedsføring til og de medfølgende problemer med dette. Derudover vil jeg forsøge at beskrive

det dilemma, som SAS er havnet i og hvorfor det er svært at være SAS i denne kriseramte tid.

Virksomhedsbeskrivelse

Beskrivelse

SAS blev grundlagt i 1946 da tre nationale luftfartsselskaber i henholdsvis Danmark, Norge og

Sverige blev sammenlagt. Selskabet blev i 2003 opdelt i selvstændige forretningsenheder og i

november 2004 blev de fire selvstændige aktieselskaber dannet: Scandinavian Airlines Danmark,

SAS Scandinavian Airlines Sverige, SAS Braathens og SAS Scandinavian Airlines International.

SAS er Skandinaviens største flyselskab. Koncernens hovedkvarter ligger i Stockholm og de

primære lufthavne er Stockholm-Arlanda, Oslo-Gardermoen og København-Kastrup, hvor Kastrup

er selskabets hovedlufthavn med 59 destinationer i 26 lande. I Danmark er ca. 2850 personer ansat i

SAS koncernen. Siden 2007 har Mats Jansson været koncernchef og administrerende direktør i SAS

og har været en del af Core SAS projektet, som blev lanceret i starten af 2009. Denne strategi skal

bl.a. styrke deres position, lønsomhed og konkurrenceevne.

Core SAS blev til på grund af den stigende nedgang i branchen og går i korte træk ud på at

minimere omkostninger og lukke nogle ruter, som svarer til 8 % af deres omsætning samt styrke

fokus på forretningsrejsende og forenkle rejser. Der er altså tale om besparelser, men i et forsøg på

at ramme den enkelte kunde mindst muligt. Et nyligt eksempel på Core SAS projektet er en plan om

at afskedige 100 ud af selskabets 1500 piloter

http://borsen.dk/investor/nyhed/171314/

SAS ejes dels af staterne Danmark (14,3 %), Norge (14,3 %) og Sverige (21,4 %), dels af private

aktionærer (50 %). Hovedaktionærerne, heriblandt Danmark, har støtter op omkring Core SAS

projektet og planlægger en investeringsforøgelse, der vil hjælpe selskabet på rette vej

SAS er medlem af Star Alliance gruppen, hvis formål er at skabe et endnu større globalt samarbejde

mellem flyselskaber og lægger stor vægt på kundeservice.

Ifølge SAS er deres primære målgruppe forretningsrejsende og de ønsker at blive det foretrukne

selskab for kunder, der ønsker en enkel og effektiv rejse. Hovedområderne i deres såkaldte

”business first-strategi” er service, enkelthed, miljøet og ikke mindst en høj standard og behagelige

rejser.

Koncernen har mødt en stor nedgang og faldende omsætning på det seneste, på grund af fald i

flyvebranchen og ikke mindst den økonomiske krise. SAS har været vidne til et enormt fald i

regnskabet de seneste år, hvilket har været årsag til den førnævnte Core SAS strategiplan.

Denne

strategi har dog efter sigende slået mere eller mindre fejl, da nordiske forretningsrejsende, som er et

af kernesegmenterne, er skrumpet voldsomt ind

Som det kan ses, i det nyeste årsregnskab jeg kunne finde, har SAS mistet en del fortjeneste fra

2007 til 2008 (Bilag 1). Der forventes et endnu større fald i det nyeste 2009 regnskab

Markedsforhold

SAS er, som mange andre virksomheder, ramt af den negative samfundsudvikling. Den globale

finanskrise har i stor grad ramt flybranchen, hvor der har været konkurser og faldende omsætning.

SAS er dog en af de hårdest ramte med konstant faldende passagertal (Bilag 2) i forhold til nogle af

konkurrenterne.

Senioranalytiker Jakob Pedersen fra Sydbank udtaler til Børsen: ”I øjeblikket er lavprisselskaberne

tilgodeset af, at passagererne de shopper ned. Passagererne forlader de dyre ruteselskaber, og køber

i stedet for billetter hos lavprisselskaberne ”(…)” Business passagerer er det segment, som har det

sværest i øjeblikket, hvor langt flest passagerer falder væk.” I interviewet siger han også, at SAS

skal satse, der hvor de kan gøre en forskel og altså fokusere på deres kernekompetence, som er

forretningsrejsende i Skandinavien. I stedet ligger de mellem de forretningsrejsende og en mulig

ændring til mere lavpris, hvilket skaber forvirring for deres koncept og idé. Som det kan ses i bilag

http://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2009/02/%20SAS%20AB%20kapitaludvidelse.aspx

http://www.sas.dk/da/Om-SAS-Danmark2/ og Wikipedia

http://borsen.dk/transport/nyhed/161246/

http://www.business.dk/boersnyt/forventning-om-endnu-et-ringe-sas-regnskab

2, er de store vindere i denne svære tid lavprisselskaberne, som f.eks. Ryanair, Norwegian og

Easyjet, der alle har minimeret omkostningerne, så de kan tilbyde rejserne meget billigere. SAS

bliver presset fra begge sider, idet lavpris lokker kunder til, mens SAS’ store forretningsfolk, går til

businesskonkurrenterne i den anden ende, som f.eks. Singapore Airlines eller Lufthansa, da SAS

langsomt ændrer til mere lavpris.

Der er snæver konkurrence i flyvebranchen i denne tid, da mange søger efter den billigste løsning til

at nå den pågældende destination. I og med at der er en mindre præferencegrad i øjeblikket blandt

selskaberne, slipper lavprisselskaberne af sted med de højeste passagertal. SAS er tidligere blevet

presset meget af Norwegian, som de seneste år har udviklet sig til SAS’ største konkurrent. SAS’

konkurrencefordel er nogle af de interkontinentale ruter til Asien og USA, som lavprisselskaberne

endnu ikke kan tilbyde. Dog vil Norwegian inden for få år, ifølge topchef Bjørn Knos, udvide, så op

mod 15 interkontinentale ruter bliver en realitet.

Dette er et direkte frontalangreb på SAS, som vil

opleve hård konkurrence på et område, hvor virksomheden ellers har haft denne interkontinentale

fordel foran de fleste lavprisselskaber, som det eneste skandinaviske flyselskab. Hvis kunderne kan

få samme rejse til billigere priser, vil det klart være attraktivt i denne krisetid, så SAS skal forsøge

at differentiere de pågældende rejser, så deres målgruppe mærker fordelene og skaber/bevarer

præferencen for SAS.

Markedet for flyselskaber har været i opbrud fra begyndelsen af 2001. De vigtige forretningskunder

begyndte at svigte, stigende oliepriser og lavprisselskabernes fremmarch tog for alvor fart. Den nye

tendens i samfundet med discount dagligvarer og møbler mm. kunne også ses i flyvebranchen og i

2005 havde Ryanair oversteget British Airways’ passagertal. Den stigende terrorfrygt, især efter 11.

september 2001, har heller ikke gjort det bedre, da der er større fokus på sikkerhed og dermed mere

ventetid for passagererne.

Der er forskel på forbrugernes præferencer på de forskellige slags flyrejser. I Luftfartsbranchen,

som helhed, hersker der monopolistisk konkurrence, hvor der er nogen præference blandt

flyselskaberne, alt efter om vi f.eks. snakker charterrejse eller en business rejse. Da SAS netop

beskæftiger sig med forretningsrejsende som deres hovedsegment, er det konkurrenterne til denne

målgruppe, som især er værd at identificere. Dette er dog svært, da hele markedet er under en

voldsom ændring, hvor lavprisflyvning ses på en anden måde. Flere og flere forretningsfolk i den

nærmeste fremtid vil vokse op med internettet og teknologien, hvor der søges efter bedste priser på

nettet. Dermed er det naturligt at booke billige og enkle flyrejser, hvor der også kan checkes ind

http://www.business.dk/transport/norwegian-klar-til-nyt-frontalangreb-paa-sas

SAS – Når tiden er vigtigst s. 49-50

hjemmefra. Disse forretningsrejsende har traditionelt efterspurgt præcision, fleksibilitet og komfort

på flyrejsen. Tiderne skifter og der bliver i dag set anderledes på Business Class. Disse unge kaldes

”Millenians” og er vant til at arbejde foran computeren og mobiltelefonen. Dette gør også, at en

time til eller fra i lufthavnen, måske ikke betyder så meget mere, da det for disse mennesker ikke er

spildt tid. Disse Millenians er vokset op med, at Business Class er luksus i modsætning til 80’erne,

hvor det var en del af forretningslivet. Tal viser at ca. 34 % af den samlede flytrafik i Europa i 2008

var lavprisflyvninger og dette tal forventes at stige til 43 % i 2011.

SAS havde i 2005 en markedsandel på 50 % på flytrafik ind og ud af Skandinavien. Dette tal er

faldet drastisk og der tabes i stigende grad passagerer, som går til konkurrenterne, da prisen er

blevet mere eller mindre top-of-mind.

Markedet ændrer sig altså, og det er derfor vigtigt for SAS at regulere sit parameter-mix efter

målgruppen og udviklingen i branchen.

Nuværende promotionstrategi

Promotion er et vigtigt element i de fleste virksomheders foretagende. Det er vigtigt at kende og

ramme sin målgruppe bedst muligt i forhold til ens markedsposition. F.eks. skal markedsudfordrer

og markedsleder tage stilling til, hvordan reklamer skal udformes, da man enten kan ønske at bevare

sin plads på markedet, eller forsøge at skaffe større markedsandel, som udfordrerne på markedet

ofte er interesseret i.

SAS har i mange år haft, en stor del af det marked de ønsker at have, som foretrukne selskab af

indenrigsflyvning i Skandinavien og har haft en stor fordel med interkontinentale flyvninger. SAS

har dog haft problemer med at tilpasse sig markedsudviklingen og bliver derfor langsomt

udkonkurreret af lavprisselskaberne som f.eks. Norwegian, der i stigende grad overtager de

skandinaviske indenrigsflyvninger og nu vil true SAS på de interkontinentale ruter

. Alt dette mens

de samtidig bliver truet af den dyre ende, som kan tiltrække SAS’ store businesskunder. Det er det

dilemma, som SAS virksomheden i øjeblikket kæmper med.

SAS er i færd med at vurdere hele sit produkt og strategi, hvor det diskuteres om den dyreste af de

tre forskellige rejsemetoder: Business Class bør nedlægges. Dette er pga. den faldende efterspørgsel

http://tmcomponents.travelmarket.com/modules/TM_Attachbank2/upload/983/Lavpris.pdf

SAS – når tiden er vigtigst s. 181 & 211

http://www.business.dk/transport/norwegian-klar-til-nyt-frontalangreb-paa-sas

på Business Class, men det fastholdes at ligegyldig hvad, vil konceptet ”Business first-strategi” stå

fast.

Det er altså vigtigt, at få virksomhedens brand ud til målgruppen og fortælle hvad man står for. I

SAS’ promotion vil det være deres Business first koncept, samt deres valgte positionering:

”It’s Scandinavian”, som i mange år har virket godt på de skandinaviske kunders selvfølelse og

havde en god gennemslagskraft hos kunderne i udlandet

Der er forskellige måder, man kan reklamere for sine produkter og ydelser. SAS bruger ca. 70 mio.

kr. om året på reklamer i massemedier, hvor formålet på det seneste har været, at få passagererne til

at skifte de billige economypladser ud med de dyrere economyflex- og businesspladser

Dette kan

være for at lokke helt nye kunder til, som så overtager de billige economypladser.

I det følgende vil jeg redegøre for, hvilke promotionformer SAS gør brug af på nuværende

tidspunkt:

Reklame: TV-spots er SAS’ foretrukne kommunikationsmetode og nogle af de nyeste af slagsen

kan ses på Youtube.com og på SAS.dk. I reklamerne indgår en kendt dansk person og det bygger på

tryghed og det skandinaviske. Det er seriøse reklamer, som afspejler den forretningsrejsende i en

fremmed kultur, og trygheden der medfølger, når der genkendes noget nationalt, i form af SAS

personale eller fly. Dog er det ikke en forretningsrejsende i traditionel forstand, men en skuespiller,

en sanger, en politiker og en racerkører, som vi skal identificere os med. Der bliver spillet på

følelser, men er det det der rammer SAS’ grundlæggende målgruppe som er de forretningsrejsende?

Tv-reklamer er det dyreste og mest effektive medie, så det koster mange ressourcer at

gennemarbejde en reklamekampagne. Desuden er det vigtigt, at målgruppen opfanger budskabet, da

det er envejskommunikation. Jeg vil senere tage udgangspunkt i to af de nyeste reklamer og

analysere dem, for at vurdere målgruppen.

Sales promotion: SAS har et specielt pointsystem til tilbagevendende kunder, hvor der optjenes

EuroBonus, som sammenlagt giver rabat på flyrejser. Man skal være medlem for at optjene point og

de kan bruges 5 år ud i fremtiden. Derudover tilbydes der hver måned specielle EuroBonus rejser

med 50 % rabat.

Denne EuroBonus service er en stor bonus for forretningsrejsende, hvis

http://borsen.dk/transport/nyhed/172519/

SAS – når tiden er vigtigst s. 133

http://www.business.dk/medier-reklame/sas-skruer-op-markedsfoeringen

http://www.sas.dk/da/EuroBonus/

virksomhed betaler rejsen, da de dermed kan optjene point til personlige rejser. Virksomheden gør

også sine forretningsfolk glade ved at vælge SAS, da de dermed får disse personlige frynsegoder

ved hver arbejdsrejse. Denne type af sales promotion er med til at skabe præference for SAS og er

en god måde at få konsumenterne til at vælge dem frem for andre.

SAS benytter sig også af forskellige konkurrencer gennem hjemmesiden, hvor folk kan deltage på

forskellige måder. Den seneste konkurrence handlede om at indsende et billede af en ferieoplevelse

og præmierne var en flyrejse til en værdi af 10.000 kr. samt et Nikon kamera mm. 1200 deltog i

denne konkurrence og billederne kan opleves på hjemmesiden.

Det er de færreste forretningsmænd, der vil indsende et billede af en ferieoplevelse. SAS som

henvender sig til forretningsfolk, har en konkurrence om et feriefoto. Det hænger ikke sammen med

den traditionelle målgruppe, da businessfolk er på forretningsrejse og ikke på ferie. Det skaber altså

lidt forvirring omkring, hvem SAS egentlig vil ramme med deres website og deres markedsføring.

Public Relation: SAS har siden 2001 sponsoreret den bedste danske fodboldrække, hvoraf navnet

SAS ligaen opstod. Dette er god reklame både herhjemme og i udlandet, når der bliver talt om

ligaen. Ifølge SAS er det et udtryk for deres engagement i Danmarks nationalsport og det bringer

dem tæt på kunderne i folkelige øjeblikke, når et dansk hold løber på banen. SAS ligaen er et forum

for sportsinteresserede, nærmest en national stolthed, så det er god markedsføring for SAS at blive

koblet på en dansk nationalliga, som bliver fulgt af lidt andre, end SAS normalt vil betragte som

deres målgruppe. Derudover har SAS et ekstra samarbejde med et par af klubberne, hvor de støtter

op omkring holdet og til gengæld benytter den klub sig så af SAS, når de rejser.

Den målgruppe de rammer, ved at have SAS liga navnet og sponsorere de største klubber, ligger

meget fjernt fra businesskonceptet. Her er de ude i sportskulturen, som ofte ses som ”Mallorca-

turister” og benyttere af andre charterrejser. Altså den typiske dansker på et fodboldstadion, med

slagsange, som man forbinder med charterferierne. Så her er SAS altså over i en helt andel del af

grundkonceptet, for ligesom at få brandet ind i den danske kultur, så mange steder som muligt.

On-line markedsføring: Det er på SAS’ hjemmeside SAS.dk, at man finder information om

flyselskabet, priser, destinationer og meget mere. Det er først og fremmest en

informationshjemmeside og en funktionshjemmeside, da man kan bestille sin flyrejse online og

http://www.sas.dk/da/tilbud/Fotokonkurrence/

http://www.sas.dk/da/Om-SAS-Danmark2/Sponsorater/SAS-Ligaen/

finde inspiration til rejser og hoteller. Man kan også tilmelde sig deres nyhedsbrev, så man får

tilbud sendt direkte til sin mail, som en slags direct marketing. Hjemmesiden er let at finde rundt i

og man kan finde de informationer, man ønsker, dog er der nogle fejl, som bare ikke må være på en

stor koncerns hjemmeside. F.eks. kan den ene video ikke afspille og en anden video afspilles i et

andet program

Hjemmesiden ændret sig meget på det seneste. Hvis man ser den nuværende forside (Bilag 3), så er

hele højre side spækket med ferietilbud, billige destinationer og børnerabat. Når man trykker videre

rundt omkring på hjemmesiden, er der billeder af børn, og meget af det handler om billige rejser,

hvor SAS skaffer bil og hotel. Konkurrencen som er nævnt i sales promotion, rammer også dette

familieferiesegment.

Den mere frie og løse målgruppe, som SAS viser gennem flere af deres promotionformer, rammer

altså ikke kun én målgruppe, men 2-3 forskellige segmenttyper. Pga. lavprispresset forsøger SAS at

ramme alle, i stedet for at koncentrere sig om en kernekompetence. Hjemmesiden handler om

lavprisflyvninger og der bliver lavet konkurrencer om feriebilleder. Dette hører slet ikke sammen

med den forretningsrejsendes opfattelse af virksomheden, og SAS kan dermed selv have en del af

skylden i det faldende Business Class-segment. At SAS mere eller mindre er blevet presset mere og

mere ud i en situation, hvor de prøver at ramme alle, vil og kan det allerede nu ses, at de måske i

virkeligheden ikke rammer nogen og dermed kan forbrugerne vælge et andet selskab, som har fuld

kompetence for enten det ene eller det andet område.

SAS’ nuværende promotionstrategi står altså i et dilemma, hvor det er svært at tyde hvem SAS

egentlig betragter som deres målgruppe.

Pull strategi: Pull strategien er en betegnelse for, når producenten forsøger at trække varen eller

ydelsen gennem distributionskanalen, så markedsføringen rettes mod forbrugeren (Bilag 4)

. SAS

henvender sig direkte til konsumenterne med deres promotion. Da SAS er en serviceydelse, som

ikke skal gennem flere led, som f.eks. grossister og detaillister, er det naturligt at reklamere direkte

ud mod sin målgruppe. Når markedsføringen bliver rettet mod forbrugeren, bliver der højst

sandsynligt skabt en efterspørgsel og man kan så finde SAS efterfølgende via deres hjemmeside og

bestille sine flybilletter online.

http://www.sas.dk/da/Om-SAS-Danmark2/Reklamefilm/

Afsætning bind 2 s. 675

Analyse af reklamespots

Jeg vil analysere to af SAS’ nyeste reklamefilm, som har været tv-aktuelle i et stykke tid og er til at

finde på SAS.dk. Og Youtube.com.

Der findes fire forskellige spots af en reklameserie: ”Så godt som hjemme”, som er fire kendte

danskere, der er på arbejdsrejse i udlandet. Dog er de ikke det man vil kalde businessfolk, men mere

danske kulturpersoner, som er gode til noget og som Danmark kan være stolte af. De fire personer

er henholdsvis Uffe Ellemann Jensen (Politiker), Tina Dickow (Sanger), Tom Kristensen

(Racerkører) og Nikolaj Coster Waldau (Skuespiller). Meget forskellige og dog så ens. Ligeledes er

det mennesker, som fremstår sympatiske og tillidsvækkende og der er ro og ikke mindst charme

over personlighederne. På hjemmesiden er der yderligere en relativ ny reklame for SAS Economy,

som er den billigste af de tre flyvemåder

. Denne reklame er ikke er en del af ”Så godt som

hjemme” serien. Jeg har alligevel valgt at analysere denne, da den viser et tydeligt billede af SAS’

problem. Et problem hvor de forsøger at ramme for mange, så de måske i virkeligheden ikke rigtig

rammer nogen. Her udstiller SAS meget klart, bevidst eller ubevidst, de svære dilemmaer: Familie

på ferie, eller den ensomme business traveller?

Men først har jeg valgt at analysere reklamen med Uffe Ellemann Jensen, som har været

udenrigsminister og politiker for Venstre i mange år

. Han er en respekteret og dygtig mand og et

meget kendt ansigt i Danmark. Jeg har valgt netop denne reklame, da jeg mener, at Uffe skiller sig

mest ud fra de andre hovedpersonvalg og det er spændende at se på, hvad tanken kan have været

bag valget af Uffe Ellemann. Jeg vil give et fyldigt resumé af reklamen, hvorefter jeg vil

kommentere på klippene, effekterne mm. Derefter vil jeg bruge kommunikationsmodellen, som

giver et overblik over den udsendte reklame. Afsenders formål, budskabet med reklamen og ikke

mindst hvem reklamen skal ramme. Til sidst vil jeg analysere nærmere, hvordan den rammer ved

hjælp af AIDA-modellen.

Uffe Ellemann Jensen ”Så godt som hjemme”

Denne SAS reklame er optaget i Tokyo i august 2008 og blev vist nogle måneder i dansk tv.

Reklamefilmen varer faktisk 1 minut og 18 sekunder, men blev på tv kortet ned til 50 sekunder,

http://www.sas.dk/da/Alt_om_rejsen/For-rejsen/Billettyper/Europa/

http://da.wikipedia.org/wiki/Uffe_Ellemann-Jensen

http://www.sas.dk/da/Sa-godt-som-hjemme/

hvilket er mere normalt for en tv-reklame. Det er klippet på 50 sekunder, jeg vil beskæftige mig

med.

Reklamen starter med, at man ser Uffe Ellemann i lufthavnen, mens behageligt og roligt

klavermusik spilles i baggrunden. Musikken er fra den anmelderroste film ”Babel”

, så den virker

måske genkendelig for nogle. I lufthavnen bliver han budt velkommen af to japanske mænd,

hvorefter han bliver kørt til et stort møde i Tokyo. I næste klip går han rundt alene på sit

hotelværelse og kigger ud over Tokyos gader, hvor hundredvis af mennesker går rundt i en stor

flok. Han foretager et telefonopkald, mens han kigger udover Tokyo, muligvis et opkald til sin

familie. Næste morgen vågner Uffe på hotelværelset og kigger sig rundt omkring. Der klippes til et

japansk måltid, hvor Uffe sidder som eneste fremmede blandt nogle japanske forretningsfolk. Her

ser man det første smil på Uffe Ellemanns læber, men det bliver hurtigt den mere triste stemning

igen, da han i næste klip står alene på et nyt japanskdesignede hotelværelse eller soverum og kigger

undrende på den lave seng. Næste dag køres han ind til byen, hvor han står alene og stille midt på

en gade, hvor der går en masse travle mennesker forbi. Reklamen klipper her mellem et besøg på en

Sushi restaurant og på et marked, hvor han kigger på en japansk dukke og til sidst sidder på det

første hotelværelse igen, med en pose hvor den indkøbte dukke højst sandsynligt ligger i. Næste

morgen, som er den sidste dag, ser man ham i elevatoren og derefter blive hentet og kørt til

lufthavnen igen. Det er her han, med sin bagage og sin nye pose med dukken i, ser SAS flyet og

altså det første tegn på hjemkost og noget bekendt. I dette øjeblik føler han sig endelig ”Så godt

som hjemme”.

Reklamen består af 38 klip inklusiv det sidste, hvor det animerede SAS fly ses. Det er relativt

mange klip og det giver en følelse af hop i tiden. Man når på de 50 sekunder og 38 klip at få en

fornemmelse af rejsen til Japan. Karakteren Uffe Ellemann er meget ensom i den fremmed kultur og

det rammer vores følelser. Han er på egen hånd og der kommer kun et lille smil en enkelt gang og

så den store glæde og tryghedsfølelse, da han ser SAS flyet. Der er ikke brugt replikker, voice-over

eller anden form for kommunikation, udover det lave støj som høres, alt efter hvor han befinder sig.

Kommunikationen og selve reklamen er indirekte og SAS prøver ikke at få folk til at flyve med

selskabet, weekenden efter de har set reklamen. Nej, SAS’ egentlige målsætning er langsigtet. Den

skal få folk til at forbinde SAS med dansk kultur. Det er netop derfor, der er valgt fire stolte

kulturpersonligheder i stedet for den smarte og travle businessmand på forretningsrejse for sin

http://www.sas.dk/da/Sa-godt-som-hjemme/

virksomhed. SAS har med denne reklame prøvet at udvide målgruppen lidt, så det ikke bare er for

den velhavende smarte businessmand den henvender sig til.

Overfladisk er der altså kun brugt billeder og bevægelser og så det følelsesbetonede og nærmest

melankolske klaverspil gennem hele reklamen. Vi er overladt til os selv mht. til fortolkning og

forståelse, reklamen har i stedet et indirekte budskab og SAS promoverer ikke sine destinationer,

priser, fordele osv., da det er en imagereklame for netop at få denne dansk/skandinaviske

stolthedsfølelse og tryghed tilbage i SAS koncernen. I denne reklameserie, med ”Så godt som

hjemme” sloganet, vil SAS fjerne fokus fra alle de negative historier og bringe personlighed og

følelse tilbage i markedsføringen

Valget af Uffe Ellemann kan forekomme en anelse satset, da det er en politisk figur med

holdninger, som kan være modsat mange andre mennesker i Danmark. Her kan blandt andet nævnes

Muhammed-krisen, hvor Uffe blev upopulær blandt mange mennesker, med sine holdninger og

kommentarer til krisen. Blandt andet af Jyllandspostens kulturredaktør Flemming Rose, som

tilsyneladende har mistet al respekt for ham og beskrevet det i en artikel

, hvilket påvirker læsernes

syn på Uffe Ellemann. Reklamen er dog lavet meget neutralt og de fleste vil føle sympati for

karakteren, ikke mindst fordi han er typisk dansk og let at identificere sig med, som den ensomme

mand i en fremmed kultur. Da SAS målgruppe ifølge dem selv er forretningsrejsende, passer Uffe

Ellemann, som jo er venstremand, rigtig godt ind til dette segment pga. de kapitalistiske holdninger,

som mange forretningsmænd også har. Dog som førnævnt, er det nok ikke bare de

forretningsrejsende denne reklame går efter, men mere et håb om en langsigtet kulturrelation.

Kommunikationsmodellen:

(Bilag 5)

Afsender: Afsender af reklamen er selvfølgelig SAS, som ønsker at formidle et salgsbudskab ud til

modtagerne. Målet med denne reklame er at få det SAS brand og den troværdighed som de ønsker,

tilbage til selskabet. SAS spiller en hel del på pathos, som er vores følelser, hvilket gør os mere

tilbøjelige til at give afsenderen ret i kommunikationen. Der bliver ikke brugt materialistiske

faktorer i form af pristilbud eller opfordringer, men derimod meget blødere markedsføring hvor der

i stedet tales til vores tilhørsforhold. SAS smider bevidst ikke en masse direkte information ud til

modtagerne, men i stedet forholder sig meget indirekte og langsigtede. Der er altså i denne reklame,

i modsætning til mange andre, bygget en fortælling op. En lille historie på 50 sekunder, som sender

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=

http://monokultur.dk/2007/12/03/flemming-rose-slagter-uffe-ellemann/

TV-reklamer: Moderne minimyter s. 26-28

en masse indirekte signaler. Det valgte spændingselement ved at man først ser et SAS logo efter 40

sekunder, er med til at gøre det til en diskret, men spændende historie. I modsætning til andre

reklamer opbygges dramaturgien langsomt, indtil reklamens afsender ses. Der tales til den dannede

og uddannede del af befolkningen, og forsøger at få dem til at vælge SAS.

Altså er SAS’ mål med reklamen at der skal fremkaldes glæde og stolthed ved det skandinaviske og

viden om at trygheden er nær, selvom man er et fremmed sted.

Budskab: En ting er hvad SAS selv gerne vil fortælle med reklamen og en anden ting er hvad de

rent faktisk fortæller med den. Den er lavet i en kriseramt tid, hvor de fleste reklamer går ud på at få

alle sine ”fantastiske” tilbud, ud til så mange som muligt på en gang. Dette er en variation mellem

alle disse reklameindslag, som får folk til lige at stoppe op og se den. Budskabet får ro til at folde

sig ud, i modsætning til deres hjemmeside f.eks., hvor tilbuddene bliver serveret direkte.

Det indirekte budskab er: benyt det ”nationale” selskab, det du kender til og der hvor du vigtigst af

alt føler dig: ”Så godt som hjemme”.

Modtager: Modtagerne af denne reklame er egentlig alle os der sidder og ser den i tv. Nogle tager

den til sig, andre gør ikke. Hvis dem der tager reklamen til sig og afkoder budskabet, er de samme

som afsender ønsker, har virksomheden ikke ramt helt skævt. Den forventede modtager af SAS’

reklamer er businessfolk. De fleste danskere forbinder SAS med dette businesssegment, men er det

de virkelige modtagere af reklamen? SAS er begyndt at satse en anelse bredere og mere langsigtet.

De rigtige modtagere her er en bred gruppe danskere, som rejser i arbejdsforetagende. Det er ikke i

traditionel forstand forretningsfolk, men folk med alt slags arbejde som reklamen og de andre

reklamer i serien viser.

Dermed satser SAS bredere, og de ønsker at almindelige og anderledes arbejdsfolk, der har

foretagende eller bare interesse i udlandet, forbinder SAS med som et element i deres rejse.

Budskabet rammer modtagerne på længere sigt, og det er altså ikke en del af planen at SAS’

passagertal skal stige med det samme, men langsomt oparbejdes og blive en slags national stolthed.

AIDA modellen:

(Bilag 6)

Attention: Man bliver opmærksom på denne reklame, fordi den er anderledes. Den adskiller sig fra

andre reklamer, da man fornemmer roen allerede de første sekunder med musikken og stemningen.

Moderne minimyter s. 30-33

Den fanger ens blik, både pga. musikken med også klipningen mellem billederne og historiens

opbygning. Når man først har set lidt af den, bliver man nødt til lige at se den færdig. SAS er også

bevidste om dette, eftersom logoet først er med de sidste 10 sekunder af reklamen. Når man ser den

2. og 3. gang vil man dog være bevidst om at vi har med SAS at gøre.

Interest: Interessen kommer fra de personer, som kan føle for reklamen og finder den rammende.

Der opstår interesse, når et behov rammes, som her er behovet for behagelige og trygge rejser.

Selve plottet henvender sig mest til folk med udlandsforetagende, men den brede befolkning bliver

også ramt, idet de fleste kender følelsen af at være lidt alene i fremmede omgivelser og så komme

trygt hjem til vante forhold igen.

Desire: Her skal virksomheden have det frem i produktet, som er bedre end andre produkter. Det er

altså her, der skabes præference. SAS skal have noget i reklamen, som er unikt og entydigt og får

målgruppen til at foretrække at flyve med SAS. Denne udskillelse fra andre produkter kaldes USP

(Unique Selling Proposition), og det prøver SAS i høj grad at få fortalt med denne reklame. SAS

spiller på det skandinaviske og især danskheden, som vækker følelser hos seerne. Den indirekte

argumentation er, at det er det lokale flyselskab, som giver os danskhedsfølelsen og dermed følelsen

af at være hjemme, når man flyver med SAS.

Action: Handlingen, som denne reklame fører med sig, er ikke et hurtigt impulskøb fra kundens

side. Det er ikke en salgsreklame eller en hastreklame, der den næste måned skal få folk til at købe

flybilletter. Der er de her førnævnte langsigtede forhold og handlingen er, når kunden har forstået

budskabet og har SAS i tankerne, næste gang en sådan rejse skulle blive aktuel. Handlingen er

følelsen for SAS og at de negative tanker, som nogle har for SAS, bliver vendt til positive. Folk skal

med reklamen vide, at dette er flyselskabet, du skal vælge som dansker og forbinde det med det at

være dansk. At få skuden vendt er altså målet og det der langsomt skal gøre SAS til foretrukket

flyselskab.

SAS Economy ”Everybody’s talking”

Denne reklamefilm er vist i tv i 2008 og er optaget i henholdsvis København, London og Rom

Klippet varer 30 sekunder og er lavet på en lidt anderledes måde end de andre reklamer.

http://www.youtube.com/watch?v=THrw3fNYWsM

Reklamen starter med, at vi ser et barn komme løbende hen til en SAS automat eller check-in boks

og putter kortet i, hvorefter teksten ”børnerabat” bliver synlig, med store hvide bogstaver i midten

af reklamen. Bemærk at der allerede her, vises SAS’ logo på boksen, altså allerede fra første sekund

af reklamen. Kameraet klipper en enkelt gang og pigen, med sine forældre bag sig, tager kortet ud

af en ny maskine, hvorefter man kan se, at de er i London. Idet kortet tages ud af bankautomaten,

kommer samme hvide tekst op midt på reklamen, men denne gang med ordene ”faste lave priser”.

Der klippes videre til et fly, som er i luften og derefter en smilende kvindelig stewardesse. Denne

gang med teksten ”mange afgange”. I næste scene ser vi et glad ungt par i lufthavnen på vej op af

nogle trapper, hvor der endnu engang kommer en reklametekst op med ”online check-in”, og i

klippet efter befinder de sig stadig på trapper, med samme tøj og smilende ansigter, dog i Rom

denne gang. Man ser endnu engang et fly i luften, hvorefter den hopper til den afsluttende scene,

hvor en pænt klædt forretningsmand, stille og roligt går med sin lille businesskuffert rullende efter

sig, i takt med et SAS fly kommer kørende i baggrunden. Der er dog lige en enkelt scene mere, hvor

man hurtigt ser et glad medarbejder team, og reklamen kører så tilbage til forretningsmanden, hvor

den afsluttende tekst, stadig med manden i baggrunden, er ”SAS Economy – Prisen er economy.

kvaliteten er SAS”.

Fra start til slut af denne reklame, kører den samme sang i baggrunden. Den er anderledes fra de

andre reklamer, i og med der er mere tekst i den, men den er heller ikke nær så rolig, som musikken

fra Uffe Ellemann reklamen. Sangen er af Harry Nilsson og den hedder ”everybody’s talkin’”

Den er helt tilbage fra 1966 og var meget populær i mange år

Musikvalget er slet ikke tilfældigt i nogen af reklamerne. I modsætning til den daværende, nærmest

melankolske musik, er dette noget helt andet. Musikkens formål her er der ikke for at ramme folks

følelser eller skabe sympati for de forskellige karakterer. Denne reklame spiller meget mere på

logos, da SAS forsøger at vise, at de er det rationelle valg. Børnerabat, faste lave priser, online

check-in osv. SAS præsenterer altså direkte en masse fordele, for at få folk til at benytte sig af

produktet. Den direkte reklamevej hvor man ikke skal tænke særlig meget, er klart en modsætning

til Uffe Ellemanns reklame, med et indirekte budskab.

Denne SAS Economy reklame har dog heller ingen dialog, kun tekst og billeder. Det er altså

klippene og de fire sætninger med fordele, som skal få budskabet igennem.

http://www.sas.dk/da/Om-SAS-Danmark2/Reklamefilm/

http://en.wikipedia.org/wiki/Everybody%27s_Talkin%27

Kommunikationsmodellen: (Bilag 5)

Afsender: Det SAS forsøger at få fortalt med denne reklame, er let at få øje på. Det er et klart forsøg

på at udvide målgruppen i denne svære tid, for at få flere mennesker til at flyve med SAS. Det de

forsøger her, kan sammenlignes med deres hjemmeside. De har lidt til forretningsfolk, lidt til unge,

lidt til ferierejsende og altså et forsøg på lidt af det hele. Det er en video af SAS’ problem til

offentligt skue. Man forventer business og forretningsrejsende, når der snakkes SAS. Dog skal man

bide mærke i, at reklamen er rettet mod SAS Economy. Det er et godt forsøg fra afsenders side på at

fortælle, at alle grupper kan flyve med SAS og at de slet ikke kun henvender sig til

forretningsrejsende. Det store dilemma kommer, så snart den fint klædte forretningsmand dukker op

i reklamen. Et forsøg på lige at putte ham ind også, så folk stadig ikke er i tvivl om, at de er en del

af målgruppen. Mon en forretningsmand bliver fanget af den scene, efter der igennem hele

reklamen har været børnefamilier og unge mennesker? SAS forsøger altså desperat at ramme en

bred målgruppe, med en enkelt reklame, men virker det?

Budskab: Budskabet er klart og tydeligt. Det er ikke en imagereklame, men en reklame der skal få

folk til at flyve med SAS nu. Budskabet er alle de fordele, man bliver informeret om på de 30

sekunder. SAS vil fortælle, at der er plads til alle i deres selskab og denne reklame afspejler klart

truslen fra lavprisselskaberne. På lige fod med deres hjemmeside, kører de på lavpris og ferierejsen,

men vil alligevel lige skubbe noget business ind i det, som jo er deres ”primære” målgruppe. Dette

viser tydeligt det dilemma som SAS står i, hvor der skabes tvivl om hvem man egentlig går efter.

Her kan refereres til mit valgte forsidebillede.

Modtager: Modtagerne af denne reklame og altså de potentielle købere, er i første omgang primært

børnefamilier og unge mennesker, hvor prisen har stor betydning. SAS prøver her på logisk vis at

præsentere produktets fordele ud til en anden målgruppe end normalt. Disse folk er mennesker, som

højst sandsynligt allerede har et billede af, at SAS er for forretningsrejsende, pga. det brand de har

bygget op. Derfor kan det give modtagerne lidt en fornemmelse af ”hvem er SAS egentlig?”. Denne

reklame får jo ikke folk til pludselig at skifte Ryanair ud med SAS, da de ikke forbinder SAS med

sådanne rejser. At de så til sidst i reklamen vender tilbage til forretningsmanden med teksten

”Prisen er economy. Kvaliteten er SAS”, er svært at forstå. Modtagerne får altså ikke det ud af det,

som SAS havde håbet på med denne meget brede reklame. Troværdigheden er ikke på samme

niveau, som den forrige reklame.

AIDA modellen (bilag 6)

Attention: Det der kan vække opmærksomhed ved denne reklame, er nok i første omgang

musikvalget. Der er ikke samme grad af adskillelse i denne reklame, men man bliver da fanget af de

glade billeder med musikken i baggrunden. Her er reklamen ikke fortalt som en historie, men mere

en masse klip som skal overbevise forskellige målgrupper om dette produkt. Dermed fanger den

ikke en speciel gruppe helt. Attention i dette reklamespot er også de informationer om forskellige

fordele ved SAS.

Interest: Mange vil måske rent instinktivt finde interesse i reklamen, da den tager fat i mange

behov. Mange afgange, billige priser, online check-in og børnerabat. Interessen skabes hos forældre

i børnefamilier og unge mennesker, som ønsker en billig og fleksibel rejse. Forretningsmænd ville

ikke finde interesse i reklamen, da informationerne ikke just rammer deres vigtigste behov og

dermed skulle den pæne businessmand i reklamen være undgået.

Desire: SAS’ klare ønske her er at få børnefamilier, unge mennesker og andre med relativt lavt

budget, til at foretrække SAS frem for konkurrenterne. Deres USP i denne reklame skal tydes som

om, at der er plads til alle hos SAS. Det får SAS til at skille sig ud fra andre, der satser mere

målrettet, men det har ikke ramt, som det skulle. Hvis de første 20 sekunder rammer de mennesker,

som normalt flyver lavpris, så får SAS lige mindet dem om til sidst, nå ja, SAS er jo for

forretningsmænd. Det slører idéen med reklamen, som ellers kunne have været et godt modsvar til

presset fra lavprisselskaberne. De fleste personer vil holde sig til det flyveselskab, som dækker

deres behov og ikke det selskab, som lige pludselig i en presset situation vil til at dække alles

behov.

Action: Reklamen har nok gjort folk bevidste om, at SAS også har billige rejser med fordele, men

det har tydeligvis ikke givet et stort resultat på længere sigt. Den kom ud i foråret 2008 og her kan

refereres til det faldende årsregnskab (bilag 1).

Reklamen giver dog nogle gode informationer, som man kan have i overvejelse næste gang man

skal rejse.

Vurdering af målgrupper: Efter de to analyser kan man tydeligt se, at SAS’ målgruppe er gjort

betydeligt bredere i den svære tid. Den valgte målgruppe i SAS koncernen og selve grund-idéen i

virksomheden er ”business first”. Denne målgruppe rammes bedst i reklamen med Uffe Ellemann,

dog en anelse bredere. Den rammer også relativt almindelige mennesker, som selvfølgelig har

interesse i udlandet, specielt arbejdsrelateret. Den rører også ved vores danskhed og skandinaviske

følelse, som forsøges at blive bundet sammen med SAS, så vi relaterer til selskabet når vi skal til og

fra Danmark.

Den anden reklame har en endnu bredere målgruppe end den første. Den er bygget op omkring

overtalelseselementet, hvor promotionmålet er salg. Det er altså ikke på samme måde en

brandreklame, så den rammer helt andre forbrugere. Reklamen er lavet i en periode, hvor SAS

havde brug for at svare igen på det enorme pres og udviklingen i branchen.

Der er hele tre målgrupper, som SAS forsøger sig med i denne reklame. Der er klare sammenhænge

mellem reklamen og SAS’ website. Hjemmesiden vil, på samme måde som reklamen, ind og

ramme forskellige slags rejser og dermed forskellige målgrupper. Teksten, som ses i reklamen

”online check-in”, er også en indirekte forbindelse mellem hjemmeside og tv-reklamen. I

modsætning til Uffe Ellemann reklamen, som står alene og altså ingen informationer om, hvor man

kan henvende sig til SAS. Dette underbygger også, at det er en brandreklame.

I den anden tv reklame ser vi børnerabatten, som klart henvender sig til børnefamilierne. Faste lave

priser og online check-in henvender sig ligeledes til ferierejsende, som vil billigt af sted. Både

familier, men også unge mennesker, som også ses i reklamen.

Tilbage står altså følgende målgrupper, der er kommet ud af reklamerne: Folk der rejser med

arbejdsforetagende, børnefamilier, unge mennesker og fritidsrejsende i det hele taget.

Målgruppestrategi i forhold til deres markedssituation

SAS har med deres nyeste promotion, valgt bredere målgrupper end hvad man normalt forbinder

med selskabet. Dette er sket på grund af svigt fra kernesegmentet, altså de nordiske

forretningsrejsende

. Det er dette svigt, som har presset SAS og som egentlig er problemets

http://borsen.dk/transport/nyhed/161246/

oprindelse. I og med at den traditionelle målgruppe begynder at svigte, har SAS været nødsaget til

at gøre noget. De har så valgt at udvide ringene mod lavprissiden. Det har bragt dem i tættere

konkurrence med lavprisselskaberne og samtidig gjort det endnu mindre fordelagtigt, at være

forretningspassager hos SAS. Dermed er der pres fra begge steder, og SAS taber rent faktisk i begge

ender.

Markedsforholdene har ændret sig således at, forbrugerne vender hver krone en ekstra gang og er

blevet langt mere sparsommelige. Der findes f.eks. flere hjemmesider, der har til formål at finde de

billigste billetter til forskellige destinationer netop nu

. Det betyder at de billigste selskaber slipper

af sted med mange billetsalg i denne tid, hvilket på det seneste er blevet et aktuelt problem for SAS.

Det at de i en krisesituation vælger at træde mere og mere ind på de segmenter hvor der stadig er en

relativ høj efterspørgsel, virker ikke så troværdigt, da man ikke forbinder SAS med disse ting. SAS

er endt i den førnævnte situation, at de i et desperat forsøg på at ramme alle, måske i virkeligheden

rammer meget få. De har med deres markedsføring gjort det uklart hvor de står, hvad der egentlig er

deres identitet på markedet og hvordan de genvinder folks tillid.

Budskabet i ”så godt som hjemme” reklamerne differentierer sig fra andre selskaber. I disse

reklamer spiller de på danskheden og på at blive en del af den danske kultur. Af samme grund har

SAS navnet på den danske superliga, nemlig SAS ligaen, for at en helt anden del af Danmark, som

ikke just har meget med businessfolk at gøre, også føler stoltheden over SAS. Denne stolthed og

danskhed kan være et godt træk af SAS, for at blive linket sammen med hele den danske kultur.

Dog er denne slags markedsføring kun en lille del af deres samlede promotion, hvor dilemmaet klart

er at finde den rette identitet.

Branchens situation er hård i øjeblikket og SAS vakler mellem flere faste standpunkter. SAS’

markedssituation, med pres fra begge sider, har fået SAS til at løsne op mod lavpris, så

virksomheden forsøger at være tiltalende i begge ender. Når konkurrencen er så hård som den er i

branchen, er det vigtigt at have en grund-idé, som det lykkes at få ud til sin målgruppe. Det at SAS

ikke formår at sætte sig helt fast nogen steder, efter et stigende tab af deres kernesegmentet, gør at

der findes konkurrenter, som altid vil have en bedre løsning. De steder SAS’ markedsføring

rammer, er der virksomheder som har dette som kernekoncept og har slået sit navn fast.

Dermed er SAS’ løse målgruppevalg ikke den bedste løsning i den markedssituation, som de

befinder sig i, i dag. En god positionering kan blive den nationale stolthed, hvor man ser SAS som

en del af Danmark og repræsentere det danske i udlandet, men det kræver at det er det de vil.

http://www.supersaver.dk/

Der skal hvert fald rettes op på konceptet og grundstenen og få det gjort klart, både for sig selv og

målgruppen, hvor de flyver hen, og med hvem.

Konklusion

SAS har haft problemer med faldende passagertal det seneste stykke tid. Dette har medført en

voldsom nedgang i omsætningen i de seneste par regnskaber. Dette er på grund af udviklingen i

flyvebranchen. SAS’ målgruppe er begyndt at svigte og virksomheden har været nødsaget til

ændringer i deres koncept. Dette kan man se i deres promotionstrategi. SAS er altid blevet betragtet,

som selskabet for forretningsrejsende, men når man kigger på deres seneste tv-reklamer er denne

målgruppe blevet udvidet. Efter analyserne af de to reklamer, kunne jeg konkluderes at SAS har

åbnet gevaldigt op for lavprissiden. En af deres reklamer, samt hjemmesiden, henvender sig til

fritidsrejsende familier og unge, hvilket er et stort spring fra forretningsrejsende. Reklamen med

Uffe Ellemann henvender sig mere til det fastsatte segment, men dog stadig udvidet mod en større

målgruppe. I den ene reklame er målgruppen det stik modsatte af business og i den anden er det

uddannede personer, med interesse eller foretagende i udlandet.

SAS er blevet presset ud i en ny strategi, som mest af alt har stillet virksomheden i et stort dilemma,

som ”midterselskabet”, der uden et fast koncept kan ende op som taberne, både til den ene og den

anden side.

Kildeoversigt

Bøger:

- Horn, Peter og Willumsen, Jens Wittrup: SAS – Når tiden er vigtigst. Børsens forlag 2006

- Hansen, Per Helmer: TV-reklamer – moderne minimyter. Frydenlund 2004

- Trojel, Thomas og Jepsen, Kurt m.fl.: Afsætning niveau A bind 1. Trojka 2006

Internetkilder:

- SAS planlægger afskedigelse af 100 piloter: Udarbejdet af Børsen.

Webadresse: http://borsen.dk/investor/nyhed/171314/ Besøgt:

- SAS kapitaludvidelse: Finansministeriet. Webadresse:

http://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2009/02/%20SAS%20AB%20kapit

aludvidelse.aspx.

- Core SAS: SAS. Webadresse: http://www.sas.dk/da/Misc_Container_Page/unconnected-

pages/Nyt-om-erhvervsrejser/Arkiv-Erhvervsrejser/Ny-strategi-for-SAS-Core-

SAS/?mode=print.

- Kritik af SAS’ strategiplan: Børsen. Website: http://borsen.dk/transport/nyhed/161246/. 04-

01-2010

- Forventning om endnu et ringe SAS regnskab: Business. Webadresse:

http://www.business.dk/boersnyt/forventning-om-endnu-et-ringe-sas-regnskab.

- Norwegian klar til nyt frontalangreb på SAS: Business. Webadresse:

http://www.business.dk/transport/norwegian-klar-til-nyt-frontalangreb-paa-sas.

- Forretningsrejsende går med lavprisbølgen.

- SAS overvejer at droppe businessclass: Børsen. Webadresse:

http://borsen.dk/transport/nyhed/172519/.

- SAS skruer op for markedsføringen: Business. Webadresse: http://www.business.dk/medier-

reklame/sas-skruer-op-markedsfoeringen.

- SAS EuroBonus fordele: sas.dk. Webadresse: http://www.sas.dk/da/EuroBonus/. 04-01-

2010.

- Fotokonkurrence: sas.dk. Webadresse: http://www.sas.dk/da/tilbud/Fotokonkurrence/. 04-

01-2010.

- SAS liga sponsorat: sas.dk. Webadresse: http://www.sas.dk/da/Om-SAS-

Danmark2/Sponsorater/SAS-Ligaen/.

- Reklamefilm: sas.dk. Webadresse: http://www.sas.dk/da/Om-SAS-Danmark2/Reklamefilm/

- Billettyper: sas.dk. Webadresse: http://www.sas.dk/da/Alt_om_rejsen/For-

rejsen/Billettyper/Europa/.

- Uffe Ellemann: Wikipedia: Webadresse: http://da.wikipedia.org/wiki/Uffe_Ellemann-

Jensen.

- Så godt som hjemme: sas.dk. Webadresse: http://da.wikipedia.org/wiki/Uffe_Ellemann-

Jensen.

- SAS vil gøre os stolte igen: TV2. Webadresse:

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=

- Flemming Rose slagter Uffe Ellemann: Webadresse:

http://monokultur.dk/2007/12/03/flemming-rose-slagter-uffe-ellemann/.

- ”Everybody’s talkin’”: youtube.com: http://www.youtube.com/watch?v=THrw3fNYWsM.

- “Everybody’s talkin”: Wikipedia.com:

http://en.wikipedia.org/wiki/Everybody%27s_Talkin%10.

- http://www.supersaver.dk/

Bilag

Bilag 1:

Bilag 2: jp.dk – Ændring i passagertal for udvalgte flyselskaber (april 2008 – april 2009)

Bilag 3: sas.dk

Bilag 4: Trojel, Thomas og Jepsen, Kurt m.fl.: Afsætning niveau A bind 1. Trojka 2006

Bilag 5: http://www.nystrom.dk/htx/Kommunikationsteori-filer/KmTeori1.gif

Bilag 6: http://www.3wave.dk/proguide/aidamodellen.gif