Selviscenesættelse i det senmoderne samfund
STX 3.g
3.b Frederiksborg Gymnasium & HF
Samfundsfag: A - Dansk: A
Vejledere: Afleveres 20/10 2011
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 2 af 26
Abstract
This paper examines how self presentation is performed in line with the increased usage of digital
media, and how people is required to switch between roles in order to function socially. The study
also tests how young people use social media to form their identities. This particular subject is
relevant and of interest due to the fact that usage of social media have become extremely popular
during the last few years. Thus, social interactions are now very different from before the digital
media were of common usage. The purpose of this study is to reach a better understanding of the
matter through an explanation of important theory by Erving Goffman and Joshua Meyrowitz
regarding self presentation, an analysis of the Danish sit-com Klovn with a single episode brought
into focus, and lastly through a discussion concerning the how the modern self presentation affects
the individual and society. The analysis indicated that in order to function socially, one must be able
to have sense of occasion to choose a role which is required in the given situation. However, the sit-
com also serves as a criticism of too superficial social gathering, as it may push aside values such as
loyalty and honesty. Through the discussion, one is able to see that the boundary between what is
for the public to see and what is personal has become somewhat transparent. Social media such as
Facebook is excellent for an exhibitionist, however, there are also those who use Facebook to store
memories. The discussion also shows that one may not always be able to choose the right role
anymore due to the fact that one’s audience now often consists of many different groups.
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 3 af 26
Indhold
Abstract ................................................................................................................................................... 2
Indledning ............................................................................................................................................... 4
Opgavens opbygning .............................................................................................................................. 4
Selviscenesættelse i det senmoderne samfund .................................................................................... 5
Erving Goffman .................................................................................................................................... 5
Meyrowitz ........................................................................................................................................... 7
Analyse af Klovn ..................................................................................................................................... 8
Introduktion ........................................................................................................................................ 8
Fiktion eller virkelighed? ..................................................................................................................... 9
Frank .................................................................................................................................................. 11
Casper ................................................................................................................................................ 12
Næranalyse af afsnittet ”Don Ø affæren” (afsnit 13)........................................................................ 14
Fakta- og fiktionskoder ...................................................................................................................... 16
Budskab ............................................................................................................................................. 18
Betydning af selviscenesættelse for individ og samfund .................................................................... 18
Selviscenesættelse i serien Klovn ...................................................................................................... 21
De digitale mediers betydning. ......................................................................................................... 21
Statusangst ........................................................................................................................................ 22
Hvad er vigtigt? ................................................................................................................................. 23
Konklusion ............................................................................................................................................ 24
Litteraturliste ........................................................................................................................................ 25
Bøger ................................................................................................................................................. 25
Internetsider ...................................................................................................................................... 25
Artikler ............................................................................................................................................... 26
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 4 af 26
Indledning
Brugen af de digitale medier er eksploderet de seneste år. Eksempelvis er Facebook blevet
én af verdens mest besøgte hjemmesider med millioner af brugere verden over. Med de
digitale medier har den enkelte langt større mulighed for at iscenesætte sig selv end
tidligere. Stort set alle iscenesætter sig i mere eller mindre udtalt grad. Fjernsynet flyder
over med shows om kendte, der vil være kendte med de andre kendte, og fiktobiografisme
er en genre, der ses oftere og oftere.
Men hvordan bliver det enkelte individs selvopfattelse påvirket af de mange nye muligheder
for selvpromovering? Og kan man igennem vores store netværker nøjes med bare at være
sig selv?
Dette vil blive diskuteret i følgende opgave, hvor en analyse af serien Klovn skal give
eksempler på selviscenesættelse og rollespil, og en diskussion af selviscenesættelsens
betydning for individ og samfund skal skabe en større forståelse af emnet.
Opgavens opbygning
Som jeg har skrevet i indledningen vil denne opgaves hovedformål være at arbejde med det
at iscenesætte sig selv.
Opgaven er delt op i 3 hovedafsnit. Første del vil være en kort redegørelse af teorier, der
dels skal medvirke til at forstå begrebet selviscenesættelse og dels skal bruges som
analyseredskab i afsnit 2. Andet hovedafsnit er en analyse og fortolkning af TV-serien Klovn,
med særligt fokus på ét afsnit. Tredje hovedafsnit er en diskussion af selviscenesættelsens
konsekvenser af individ og samfund i nutidens Danmark.
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 5 af 26
Selviscenesættelse i det senmoderne samfund
Som start på opgaven er det vigtigt at forstå, hvad der menes med selviscenesættelse. I Den
danske ordbog defineres selviscenesættelse som ”en persons bevidste formning af
omgivelsernes oplevelse af vedkommende, fx gennem opsigtsvækkende opførsel eller
udseende”
1
. At iscenesætte sig selv er ikke et nyt fænomen, men i nutidens senmoderne
samfund er der langt flere muligheder, hvorpå man kan iscenesætte sig end tidligere. Det
senmoderne samfund er ifølge den britiske sociolog Anthony Giddens blandt andet
karakteristisk ved, at der er sket en adskillelse af tid og rum, og desuden en øget
refleksivitet. Adskillelsen af tid og rum gør, at man nu kan komme i kontakt eller iscenesætte
sig selv over for alle lige meget hvor og hvornår. Den øgede refleksivitet medfører, at det
enkelte individ har en øget mulighed for at forholde sig til sig selv. Vores sociale praksis
ændres konstant af nye informationer, og man handler ikke længere kun efter traditioner.
2
Erving Goffman
Den canadiske sociolog Erving Goffman (11. juni 1922 – 19. november 1982) arbejdede på
mikroplan,
3
hvilket vil sige, at han arbejdede med individer i relationer. Det, der
interesserede Goffman, var, hvordan et individs identitet
4
opretholdes og fungerer i
samhandling (kontakt mennesker imellem) i det moderne samfund. Til dette bruger Goffman
et begreb, som han kalder sam-tilstedeværelse (på engelsk co-presence). Individer forsøger
ifølge Goffman bevidst at kontrollere, hvilket indtryk man ønsker at gøre på andre. For at
sætte et begreb på denne sammenhæng bruger han impression management, der på dansk
kan oversættes til indtryksstyring. For at sætte et billede på den sociale samhandling
benytter Goffman teateret som metafor. Hans vigtigste begreber er frontstage og
backstage. En skuespiller er nødt til at optræde og iscenesætte et bestemt billede af sig selv
1
Den Danske Ordbog.
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=selviscenes%C3%A6ttelse&query=selvmordsturisme&first_id=71030&la
st_id=71069 – Besøgt 17/12 2011
2
Thorndal, Morten Hansen. Sociologi ABC, kernestof fra C til A-niveau (2009). Columbus. 1. udgave, 2. oplag. 1. del side
183-185.
3
http://da.wikipedia.org/wiki/Erving_Goffman - Besøgt 8/12
4
Identitet: De træk ved en person, der tilsammen kendetegner en person, eller afgrænser personen som
forskellig fra andre
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/identitet.
Besøgt 19/12 2011
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 6 af 26
for sit publikum, når han er på scenen, og kan kun slappe af og helt og aldeles være sig selv,
når han er bag scenen. Hvor der på en scene er rekvisitter og kulisser, kan det i
virkelighedens sociale samhandling være indretning af individets bolig samt arbejde
5
. Det er
desuden et mål for både skuespiller og individ, at det, der præsenteres, er virkeligt. Er man
på scenen, skal det gerne virke som om, at der ikke er nogen scene.
En skuespiller er nødt til at spille forskellige roller, og på samme måde er individets identitet
ifølge Goffman ikke statisk, hvilket er en meget central pointe i hans teori. I stedet mener
han, at identiteten er dynamisk og er et resultat af social interaktion. Et individs rolle vælges
ud fra de forventninger, som den optrædende mener, de har. Således skaber vi vores
selvbillede igennem kommunikation og samspil med andre.
6
Når man kommunikerer med andre, kan man normalt sige, at man løser opgaver sammen.
Formålet med kommunikation vil være at opnå en fælles forståelse, hvilket kan ses som en
opgave.
7
Dog mener Goffman, at dette ikke er tilfældet. I stedet mener han, at ” det handler
snarere om at kunne fortælle den anden, og dermed os selv, hvem vi er”
8
. Man forsøger at
leve op til forventninger, og gør derved også indtryk på sig selv.
Når man er i sociale interaktioner, er man nødt til at spille de roller, det forventes af en, og
styre det indtryk man vil give andre. I interaktionerne vil der både være en optrædende og et
publikum, men da det samtidig forventes af publikum, at der gives et indtryk tilbage til den
optrædende, vil begge parter være både optrædende og publikum på samme tid. Begge
parter skal spille en bestemt rolle for at give et bestemt indtryk, der virker virkeligt. Det er
altså i de sociale interaktioner, altså når man er i frontstage, at individet bruger
indtryksstyring. Dette kan så ofte være for at idealisere egen sociale status igennem en
idealisering af den optrædendes status, motiver eller præstationer og kompetencer.
Kun i backstage kan individet slappe af, og behøver her ikke at give nogen et bestemt
indtryk, og det er her man kan forberede sig på at spille sin næste rolle. Backstage kan godt
være et fysisk sted, men er ikke bundet af det, da man godt kan være backstage et sted, hvor
5
Redigeret af Andersen, Heine. Sociologi – en grundbog til et fag (2011). Hans Reitzels forlag. 4. udgave. Kapitel 54, side 54-
55
6
Thorndal, Morten Hansen. Sociologi ABC, kernestof fra C til A-niveau (2009). Columbus. 1. udgave, 2. oplag. 1. del side 52-
56
7
Lisina, Maja. Kommunikation og psykisk udvikling fra fødslen til skolealderen (1989). Sputnik. Side 12.
8
Thorndal, Morten Hansen. Sociologi ABC, kernestof fra C til A-niveau (2009). Columbus. 1. udgave, 2. oplag. 1. del side 52.
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 7 af 26
man normalt er frontstage og omvendt. Personer vil sørge for, at der kun er kontrolleret
adgang til ens backstage. Dette skyldes, at publikums adgang til backstage vil medføre, at det
indtryk man forsøger at give, vil blive ændret. Får publikum alligevel adgang til backstage,
pointerer Goffman, at den optrædende i mange tilfælde vil blive beskyttet, således at den
sociale interaktion kan fortsætte som før.
9
Af andre vigtige begreber fra Goffmans teori, vil jeg nævne de, der omhandler ”face”, da jeg
skal bruge dem i analysen af Klovn. Først bruger Goffman begrebet ”Face work. Det skabes,
hvis individets selviscenesættelse bliver anerkendt, så individet føler sig accepteret. Det vil
sige, når der Internet i gruppen er overensstemmelse om selvforståelsen, hvilket er noget
gruppen samlet vil stræbe efter. Når ”out of face” skabes, er det fordi et individ ikke har en
rolle eller grimasse klar til en situation, hvor den er nødvendig. Dette kan senere føre til at
individet kommer ”in wrong face”/taber ansigt, hvilket er, når individet bliver til grin i
gruppen. Dette hænger sammen med skam, troværdighed og ære. Er et individ i gruppen
ved at tabe ansigt, kan andre hjælpe personen til ikke at gøre det. Dette kalder Goffman ”to
give face”.
10
Meyrowitz
Joshua Meyrowtiz er en amerikansk medieforsker, der har arbejdet videre på Goffmans teori
og hans billede med social interaktion værende som teater, hvor den optrædende spiller
roller alt efter, hvilket publikum der spilles for. Grundet udviklingen af medierne er der sket
en udvikling, der gør, at Meyrowitz mener, at der ikke længere kun findes frontstage og
backstage. Der er kommet et nyt rum, som Meyrowitz kalder for middle-region
11
. Der er sket
en øget fokusering på det personlige, og man kan derfor ikke holde den backstage, som
Goffman omtaler for sig selv. Derfor ændrer Meyrowitz Goffmans begreber backstage og
frontstage til deep backstage og forefront. Endvidere bruger han også det nye begreb
middle-region. Den øgede interesse for det private og personlige har medført, at en del af
det private er blevet offentligt. Derfor er det i nogle tilfælde ikke længere nok at bruge
9
Thorndal, Morten Hansen. Sociologi ABC, kernestof fra C til A-niveau (2009). Columbus. 1. udgave, 2. oplag. 1. del side 52-
56
10
Klysner, Hans. Goffmans begreber (2010). http://klysner.com/kommunikation/goffmans-begreber/ - Besøgt 10/12 2011
11
Gregersen, Rune Valentin m.fl. MedierNU – massemedier og meningsdannelse (2011). Systime. Kapitel 5, side 92
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 8 af 26
Goffmans backstage begreb. Deep backstage er den del af det private, der stadig ikke bliver
ført frem i det offentlige, altså det helt private. En forefront rolle er en rolle, der er mere
upersonlig og formel end de roller man spiller i middle-region. Meyrowitz fokus har været på
selve mediesystemet frem for indholdet, og igennem sine undersøgelser mener han, at den
øgede interesse for det personlige hænger sammen med udviklingen af medier fra trykte til
elektroniske. Meyrowitz fremlagde først sine teorier i bogen No Sense of Place fra 1986 da
internettet begyndte at blive tilgængeligt for almindelige mennesker, og havde da mest
fokus på tv-mediet. Dog er hans teorier kun blevet mere tydelige med udviklingen af
internettet samt de sociale medier.
12
Analyse af Klovn
Som skrevet tidligere har jeg valgt at analysere tv-serien Klovn med særlig vægt på ét afsnit.
Jeg har som primært afsnit valgt afsnittet med titlen ”Don Ø-affæren” sendt i tv d.
26.september 2005. Min analyse er inspireret af artiklen ”Har Casper Christensen og Frank
Hvam læst Goffman?”
13
, der tager udgangspunkt i en hypotese om, at seriens skaber skulle
være inspireret af blandt andet Goffmans teorier. Min analyse har primært fokus på den
selviscenesættelse, der sker i afsnittet.
Hovedpersonerne i serien er Casper Christensen som Casper, Iben Hjejle som Iben, Frank
Hvam som Frank, Mia Lyhne som Mia, altså identiske navne som skuespillere og personer i
serien. For at kunne skelne mellem seriens og virkelighedens personer, vil skuespillerne
fremover nævnes med både for- og efternavn, mens seriens personer kun nævnes med
fornavn.
Introduktion
Klovn er en dansk fiktobiografistisk mockumentarisk sit-com, der består af 6 sæsoner hver af
10 afsnit. Serien følger Frank, der bor sammen med kæresten Mia i Storkøbenhavn. Han
arbejder sammen med bedstevennen Casper, der er kæreste med skuespilleren Iben. De
12
– Thyrri, Irene. Medierne og den øgede personfokusering (Offentlig gjort 1998, sidst redigeret 2004)
http://www.update.dk/cfje/vidbase.nsf/58e6cdff4442b2e5c125749e004e741e/1695a975fe7eb582c125672d0
05d45cc?OpenDocument – Besøgt 12/12 2011
13
Karlsen, Mads Peter. Har Casper Christensen og Frank Hvam læst Goffman?(2008). Dansk Sociologi Nr. 3/19 årgang 2008.
http://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/2841
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 9 af 26
arbejder i serien, ganske som i virkeligheden, i filmbranchen. I virkelighedens filmarbejde har
de to venner tidligere skabt en anden succesfuld sit-com, Langt fra Las Vegas, der ved flere
lejligheder de to imellem omtales i ”Klovn”
Den filmiske tid løber typisk over et par dage, mens et afsnit varer 25 minutter. Rent
dramaturgisk passer afsnittene med den klassiske berettermodel (ofte kaldet Hollywood-
modellen) og er kronologisk bygget op. Der benyttes mange set-up/pay offs, hvad der er
karakteristisk for sit-com genren. Af æstetiske kendetegn skal nævnes, at der optages med
håndholdt kamera, zooms er ikke skjulte, og der benyttes næsten kun diegetisk lyd på nær
lydbroer og kendingsmusik. Afsnittene afslutter aldrig med cliffhangers
14
, og generelt bruges
der meget få henvisninger til andre afsnit. Dette gør, at man kan se de forskellige afsnit helt
uafhængigt af hinanden.
15
Efter sigende skulle serien være baseret på virkelige hændelser, da der i introen til hver
afsnit står ”baseret på virkelige hændelser”. At kendte personer spiller sig selv ses oftere og
oftere, og genren kaldes fiktiobiografisme. Louise Brix Jacobsen, der er ph.d. studerende ved
Århus Universet siger således:
»Fiktobiografisme er en ny måde at fortælle på. Begrebet dækker over, at
kendte mennesker spiller dem selv, uden at vi helt kan sige, hvor meget der er
sand personlighed, og hvor meget der er opdigtet. Den oplevelse har man ofte,
når man eksempelvis ser Klovn.«
16
Fiktion eller virkelighed?
I ordet fiktobiografisme ligger der, at biografierne er det centrale. Det vigtigste er
karakterens sociale interaktioner, handlinger og identiteter. Denne genre indeholder både
fakta- og fiktionskoder, og dette kommer til udtryk i Klovn igennem adskillige
handlingselementer. Casper Christensen og Frank Hvam har som sagt sammen lavet tv-
serien Langt fra Las Vegas, og Casper Christensen var, da serien blev sendt, desuden kæreste
14
Når en afslutning i en film eller serie er åben og intens, hvilket medvirker at seeren, specielt når det
omhandler serier, er nødt til at se næste afsnit.
15
Kender begreber og har viden igennem undervisning i mediefag.
16
Ebdrup, Niels. ’Klovn’-trend spreder sig på tv og film (2010). http://videnskab.dk/kultur-samfund/klovn-
trend-spreder-sig-pa-tv-og-film. Linje 32-35. Besøgt 13/12 2011
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 10 af 26
med skuespiller Iben Hjejle. Mens dette er fakta, indeholder serien også fiktion, hvilket
eksempelvis ses ved Frank Hvams forhold til Mia Lyhne i serien, et forhold der ikke eksisterer
i virkeligheden.
17
Som seer kan man, når man ser serien, ikke være helt sikker på, hvad der er
virkeligt, og hvad der er ikke er. Som regel indgår afsender og modtager forud en film eller
tv-serie en kontrakt, der oftest enten er en fakta- eller fiktionskontrakt. Dette er dog ikke
muligt i Klovn, da seeren som sagt vil være i tvivl om, hvorvidt de oplysninger, der bliver
givet, er opdigtede eller virkelige. Dette er fra afsenders side fuldt bevidst, og derfor går der
forud for serien en såkaldt dobbeltkontrakt, da man ofte som seer ikke ved, hvad der er
virkeligt, og hvad der er opdigtet.
Serien kan også falde inde under genren mockumentary, hvilket den ofte beskrives som
værende. Dette er eksempelvis tilfældet i den norske udgave af den franske månedsavis Le
Monde Diplomatique fra januar 2011. Her står der, at ”Klovn er en mockumentary i den
fiktobiografistiske tradition…”
18
. Andre vil argumentere for, at serien ikke er en
mockumentary, og det kan da også drages op til diskussion, hvorvidt den er det eller ej.
Mockumentary genren forgiver, at hvad der sker, er sandt, mens det i virkeligheden er
fiktion. Ordet mockumentary er en sammentrækning af mock, der både kan betyde gøre nar
ad og efterligne, og dokumentar. Dette betyder altså, at genren både kan efterligne en
dokumentars æstetik, dramaturgi og virkemidler, og have til formål at gøre nar ad noget. I
genrens smalle forstand, vil en mockumentary både efterligne en dokumentar samt gøre nar
ad noget. I bred forstand kan man dog sige, at det vigtigste er, at en mockumentary fortæller
nogen fiktivt, der dog forgives at være virkelig. Morten Scholz skriver eksempelvis:
”Mockumentary er derimod defineret ved at være løgn, der leger, at den er virkelighed.”
19
. I
ren videnskabelig forstand kan man ikke sige, at Klovn er en mockumentary. Ifølge Louise
Brix Jacobsen definerer Roscoe og Hight mockumentary således:
“Our definition of mock-documentary is specifically limited to fictional texts:
those which make a partial or concerted effort to appropriate documentary
17
Ebdrup, Niels. ’Klovn’-trend spreder sig på tv og film (2010). http://videnskab.dk/kultur-samfund/klovn-
trend-spreder-sig-pa-tv-og-film. Besøgt 13/12 2011
18
Moestrup, Steffen. Filmisk set (2011). Norske Le Monde Diplomatique, januar 2011. Side 28, linje 5-6.
www.lmd.no/pdf.php?showPDF=1101/28.pdf - Besøgt 11/12 2011
19
Scholz, Morten. Mockumentary – Løgnen, der leger virkelighed (2007). 16:9 – Danmarks klogeste
filmtidsskrift. http://www.16-9.dk/2007-02/side05_feature2.htm. Besøgt 11/12 2011
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 11 af 26
codes and conventions in order to represent a fictional subject. (Roscoe & Hight
2001, s. 2)”
20
Altså, for at kalde noget en mockumentary, skal det fiktive efterligne dokumentarens
virkemidler, og samtidig forholde sig kritisk til disse virkemidler. Dog konkluderer Brix
Jacobsen også, at betegnelsen passer til meget få værker, og at begrebet grundet mange
blandingsformer og begrebsunderskud bruges i øget grad, og ikke længere kun efter Roscoe
og Hights definition. Derved kan Klovn gå ind under genrens brede forstand. Klovn forsøger
ikke umiddelbart at efterligne en dokumentar. Serien ligner ingen af de 4 klassiske
dokumentariske fortællerformer, og kameraet er ”ikke til stede”. Det vil sige, at kameraet
ikke findes i det filmiske univers, der præsenteres i serien. Dog indeholder dokumentarer
ofte rekonstruktion af hændelser, og man kan derfor argumentere for, at serien er delvis
dokumentarisk, da man kunne se på et afsnit som værende én lang rekonstruktion.
Ydermere er kameraet håndholdt, og der zoomes tydeligt. Dette giver seeren et indtryk af, at
det hele kunne være optaget med et hjemmekamera. Dette virkemiddel øger oplevelsen af,
at hændelserne er virkelige, hvad der forstærker følelsen af den pinlighed, der meget spilles
på i serien.
Frank
Frank er seriens hovedperson, og seriens synsvinkel ligger kun hos ham, da han optræder i
alle scener. Han lever med kæresten Mia i et overklassemiljø, hvor den vante omgangskreds
er andre kendisser. Dog er Frank ikke nær så tjekket som bedstevennen Casper. Dette
afspejler sig både i hans tøjstil og bolig, der er ikke virker synderligt prangende, hvad der
viser, at Frank ikke er speciel aggressiv i sin indtryksstyring. Et af Franks store problemer er,
at han er fuldkommen blottet for alt, der hedder situationsfornemmelse. Han formår
sjældent at spille roller, der passer til publikummet i de sociale interaktioner. Hvad end de
problemer han står i er selvforskyldte eller han bare er uheldig, formår han altid at bringe sig
selv i endnu større problemer. Et eksempel på dette ses i afsnit 21 kaldet ”Rosé-
forbandelsen”. I afsnittet har Frank med eklatant mangel på situationsfornemmelse sat
spørgsmålstegn ved, hvorvidt Mias fætters tilhørsforhold til jødedommen er oprigtigt eller
20
Brix Jacobsen, Louise. Klovnen og rygtet (2008). 16:9 – Danmarks klogeste filmtidsskrift. http://www.16-
9.dk/2008-09/side04_feature1.htm - besøgt 13/12 2011
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 12 af 26
ej. Tidligere i samme afsnit har Frank i et forsøg på at redde sig ud af en situation på et hotel,
hvor Casper mener, at Frank kom til at fremstå som værende homoseksuel, bedt Frank om
en brochure for hotellet. Da fætteren, der for tiden bor hos Mia og Frank, senere finder
brochuren, opfatter han det som om, at Frank ønsker ham ud af huset. Det lykkes som
vanligt ikke Frank at forklare, hvordan tingene hænger sammen, og efter Mia bliver blandet
ind i det, ender det endnu en gang med, at Frank kommer i wrong face.
Frank har desuden en meget stor retfærdighedssans, hvilket eksempelvis kommer til udtryk,
da han tager en ældre kvindes dyne, fordi hun har solgt ham et maleri under falske
forudsætninger. Han tror på et sæt faste regler, hvilket ofte bringer ham i problemer. Dette
kan ses som om at Frank forsøger opretholde sin egen identitet på trods af, at sam-
tilstedeværelsen kræver, at han spille forskellige roller. Generelt forsøger han ikke at spille
roller efter de scripts, der ligger for de forskellige grupper, hvilket også kommer til udtryk
igennem Franks ofte manglende evne til at skille back- og frontstage. Langt hen ad vejen er
der ikke forskel på Franks identitet, hvad end han er i back- eller frontstage, og der er lille
forskel på de forskellige roller han spiller. Han forsøger generelt ”at være sig selv”, hvilket er
noget mange stræber efter at kunne være. Dette lykkedes ham dog tydeligvis ikke godt, da
han altid kommer i vanskeligheder i sociale interaktioner. Selvom det ofte er Frank selv, der
skaber problemerne, får man en vis sympati for ham, blandt andet fordi han ofte er uheldig
og er den karakter, man som seer lettest identificerer sig med. Generelt befinder han sig
nederst i hierarkiet i den vante gruppe på fire bestående af Frank, Casper, Mia og Iben,
hvilket også skaber sympati for ham. Frank kommer hele tiden til at fremstå som en klovn.
Han bliver grebet i ting, man ikke selv har lyst til at gribes i, eksempelvis i at optræde
tankeløs og ikke-empatisk. På trods af de mange situationer, hvor Frank optræder out of
face og i wrong face, kan man ikke umiddelbart spore nogen udvikling hos ham, da han
konstant ender i lignende situationer i næste afsnit og er altså i den forstand stereotyp.
Casper
På mange måder er Casper og Frank hinandens modsætninger. Begge mangler de empati, og
kan finde på at hævde sig på andres bekostning, men alligevel er de meget forskellige.
Casper lever ligesom Frank med sin kæreste, men deres bolig er langt mere overdådig, han
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 13 af 26
er altid smart i tøjet, og han interesserer sig for kunst. Han kommer meget hurtigt til at ligne
en, der kun tænker på sig selv. Når han og Frank kommer i problemer, gør Casper altid hvad
som helst for at fralægge sig ethvert ansvar, hvilket ofte indebærer, at han giver Frank hele
skylden. Et eksempel på dette ses i afsnittet med det allittererende navn ”Franks fede ferie”
(afsnit 20). I afsnittet stopper Frank og Casper på vej til Rørvig og samler to unge piger op,
der blaffer. Casper beder Frank om at holde ind til siden, så de kan tage dem med, men
deres kærester, som kører i en bil bag ved, ser dem stå og snakke med pigerne. Da de to
mænd senere skal forklare sig til dem, påstår Casper, at det kun var Franks idé. I mange
tilfælde lykkes det Casper at rede sig helt ud af problemerne, så det er Frank, der står alene
tilbage. Casper er god til at spille sine roller, hvilket er årsagen til, at han som regel slipper af
sted med det meste, og begår sig generelt bedre i sociale interaktioner. I kraft af hans mange
forskellige roller, er han et fremragende eksempel på Goffmans pointe om, at identiteter
ikke er statiske. Alt efter om Casper er sammen med kæresten Iben, Flemming Østergaard,
Frank eller måske en ung pige han prøver at score, spiller han komplet forskellige roller og
evner som regel at spille efter andre individers forventninger. Set i lyset af hans opførsel og
på trods af hans generelle succes, er Casper den karakter, man får mindst sympati for, da
ingen har lyst til at identificere sig med Casper, eftersom han optræder meget selvisk.
Forskellen mellem Casper og Frank bliver tydeligere vist i menuen på en DVD til sæson 3. Her
står de to mænd i klovnekostumer, og putter sminke på. Da Frank bliver opmærksom på, at
de kunstige skaldepander med klovnehår i siderne ikke er identiske med dem, de havde på til
DVD-boksens forsidebillede, siger Frank Hvam/Frank: ”Men det er da åndssvagt at skifte
klovneidentitet på samme DVD. Man er én klovn på forsiden og en anden klovn indeni” (tid:
01:47 – 01:56). Til det svarer Casper Christensen: ”Men det er jo det, der er så godt ved
”Klovn” ikke? Det er de mange facetter du ønsker skal ses, Klovn 1, Klovn 2 og nu også Klovn
3” (tid: 01:58 – 02:03). Her ses altså et eksempel på, at Frank helst bare ønsker én identitet,
mens Casper synes, det er helt fint, at skifte ud i identiteter. Scenen er desuden et billede på,
hvor svært seeren kan have ved at skille virkelighedens Casper Christensen/Frank Hvam fra
fiktionens, idet de begge snakker om deres DVD, men samtidig lever det helt op til de roller,
de spiller i filmen.
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 14 af 26
Næranalyse af afsnittet ”Don Ø affæren” (afsnit 13)
Allerede i afsnittets første scene ses et eksempel på, at Casper strategisk sørger for at spille en rolle,
der har til formål at få skabt face work igennem en anden end Frank. Mens Frank og Casper løber i et
fitnesscenter kommer den kendte og anerkendte sportsdirektør og tidligere cykelrytter Brian Holm
gående, og hilser på de to mænd, åbenbart fordi han kender Casper i forvejen. Holm kommenterer at
Frank drikker vand, og siger "Hva' tror du, du kan drikke dig i form Frank?" (tid: 00:51 - 00:53). Casper
siger straks, at Frank altid drikker en hel masse, og Frank prøver at forsvare sig. Casper tager verbal
afstand fra Frank og nævner, at han selv ikke drikker vand. Hans afstandstagen fra Frank bliver
understøttet af en fysisk afstandstagen. Han stiller sig så tæt på Holm og så langt væk fra Frank, som
situationen tillader. Man ser tydeligt, at Casper og Holm har en fælles front mod Frank, der taber
ansigt. Caspers indtryksstyring er tydeligt målrettet mod, at han søger at få skabt sit face work
igennem Holm, der har højere social status end Frank. Scenen er samtidig tydeligvis et setup, da man
ikke er i tvivl om, at episoden vil få betydning senere i afsnittet.
I næste scene ses det, at Casper, Frank, Mia og Iben spiser middag bestående af sushi
sammen. Frank formår som vanligt ikke at spille en rolle, der passer til scriptet. De drikker
sake af specialindkøbte glas, og Iben fortæller, at hende og Casper har fået bundet nogle
tråde om håndleddet, der skulle give positiv energi. Mens Frank kommenterer, om man ikke
kunne bruge æggebægre i stedet for de fine glas, fortæller Mia, at hun selv har overvejet at
købe de samme. Mia lytter også og stiller spørgsmål til de røde tråde, mens Frank bare
griner ad det, som Iben fortæller. I begge tilfælde bliver Frank kritiseret for, hvad han siger,
mens Casper spiller en rolle, der passer helt til de to kvinders forventninger. Man ser dog
kort, at Casper trækker på det, mens Iben fortæller Mia om trådens egenskaber. Det er dog
ikke noget han siger højt, og modsat Frank lykkes det ham at skabe face work.
I afsnittets næste scene spiller Frank og Mia badminton. Da det viser sig, at et andet par har
booket bane den forkerte dag, spørger Frank uden først at tale med Mia om det, om de vil
spille med. Mina og Svenne, som de hedder, takker ja igennem Mina, men først efter Svenne
har forsøgt at undgå det, og man ser samtidig på Mias ansigtsudtryk, at hun helst havde
været foruden. Efter Svenne gentagne gange drikker noget vand, får vi pay off fra tidligere.
Frank spørger Svenne, om han tror, at han kan drikke sig i form, akkurat som Brian Holm
havde spurgt ham selv om i fitnesscenteret. Da Svenne smågrinende siger ”det kan man da
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 15 af 26
ikke” (tid: 06:31 – 06:32), nævner Frank, at det var Brian Holm, der tidligere sagde det i
Fitnesscenteret. Igennem dette søger Frank at undgå at tabe ansigt ved at bruge Brian Holms
høje sociale status som belæg, samtidig med at han ønsker at iscenesætte sin sociale status
som værende vigtigere igennem hans bekendtskab til Brian Holm. Mina giver roligt Frank ret,
og hans face work bliver derfor skabt, da Mina hjælper ham med at genoprette ansigt.
Samtidig er det fra Minas side også en reperationsmanøvre, der skal sørge for, at den sociale
interaktion fortsætter som før. Efter træningen udveksler Mina og Frank telefonnumre,
mens Mia og Svenne tydeligt helst bare vil videre.
Senere i afsnittet ses endnu et eksempel på, at Casper har mere styr på indtryksstyring end
Frank. De to mænd har glemt at få bestilt nogle billetter til speedway, som de skulle have
igennem den tidligere direktør og bestyrelsesformand i Parken Sports & Entertainment
Flemming Østergaard, bedre kendt som Don Ø. Man ser, at Casper udmærket er klar over, at
Frank ikke altid formår at tilpasse sin rolle til publikummet, da han ude foran Østergaards
hus siger til Frank: ”Bare for god ordens skyld ikke også? Så, så, vi tager den stille og roligt
derinde Frank, ikke også?” (tid: 10:29 - 10:35).
Inde i huset er Østergaard i gang med at lave havregrynskager sammen med sit barnebarn,
og Casper hilser straks høfligt på barnebarnet. Da de to mænd så bliver tilbudt en kage,
modtager Casper den tilsyneladende med glæde, mens Frank afslår. Han forklarer, at han
ikke spiser slik lavet af børn, da de generelt ikke har god hygiejne. Casper forsøger at få
Frank til at spise en, og hans verbale afstandstagen bliver endnu en gang understøttet af en
fysisk afstandstagen. Da de efter den pinlige episode går ud af huset og derved ikke længere
behøver være frontstage, kommer det frem, at Casper rent faktisk heller ikke havde lyst til
kagen og kaster resten af den væk. Her ses det altså, at Casper spillede en rolle, der passede
til publikummet, mens Frank er fuldstændig out of face på trods af, at Casper ihærdigt
forsøger at sørge for, at Frank og derved Casper selv, da de er kommet sammen, ikke taber
ansigt.
Da Mia en dag aflyser at spille badminton med Frank, ringer han i stedet til Mina. De to
spiller badminton og drikker efterfølgende en sodavand sammen. Da Mia og Frank om
aftenen snakker sammen, nævner Frank at han spillede med Mina. Mens man på Mias
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 16 af 26
ansigtsudtryk kan se, at hun er ved at blive jaloux, siger hun: ”Nå, det var da lidt sært at
spille single” (tid: 15:17 - 15:19).
Igennem Mias jalousi kan man tolke den sætning som om, at hun mente at Frank spillede en
rolle som værende single i den forstand, at han ikke skulle have en kæreste.
Den følgende dag har Frank også mest øje for Mina, da han og Mia møder hende, og Frank
tilbyder hende et lift. Han beder Mia sætte sig om på bagsædet, hvilket tydeligt giver Mia
belæg for hendes jalousi. Mens de kører i bilen, er Frank så opmærksom på Mina, at han
bliver nødt til at bremse hårdt op, da han er ved at køre ind i en mand. Imens Mia ømmer sig
på bagsædet brokker Frank sig over fodgængerens opførselse, og Mina giver ham ret,
selvom det var Frank, der var uopmærksom. Mina sørger altså for, at Frank ikke taber ansigt.
Hans fokus på Mina tydeliggøres endnu mere gennem, at Frank hurtigt spørger Mina, om
hun er okay, mens han kigger lidt på Mia før han spørger "Hvad er der galt skat?" (tid: 17:19)
Sidst i afsnittet er Frank blevet syg med dårlig mave. Han har fået madforgiftning og kan ikke
holde på sin afføring, mens han ligger i sengen. Lige efter kommer Mina og ringer på døren,
og grundet Mias jalousi lukker hun hende ind i stedet for simpelt at forklare, at Frank er syg
og derfor ikke kan spille badminton. Hun giver altså her bevidst Mina adgang til Franks
backstage. Goffman pointerer, at individer vil forsøge at beskytte en anden persons
backstage, så sociale interaktioner kan fortsætte som før. Ligeså er tilfældet med Mina,
hvilket man ser, når hun siger til Frank, der tydeligvis er in wrong face, at hun går, og at han
bare kan ringe. Det, at Frank er i backstage, understøttes af den fysiske placering i
soveværelset, der ifølge Goffman specielt er backstage.
Fakta- og fiktionskoder
Noget af det, der gør Klovn interessant, er forholdet mellem de episke karakterer Frank og
Casper, og virkelighedens Frank Hvam og Casper Christensen. Som seer kan det ofte være
svært at finde ud af, hvem vi har at gøre med. Umiddelbart kan de to komikeres rolle
opfattes som karikerede udgaver af dem selv. Der er valgt nogle særlige kendetegn ved dem,
som så er blevet forstærket. De iscenesætter sig selv, som sladderblade som ”Se & Hør” til
dagligt fremstiller dem. Her er det specielt Casper Christensen, der igen og igen har været
udstillet i sladderspalten som værende en mand, der drikker lidt for meget, tager lidt for let
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 17 af 26
på sine forhold og går efter yngre kvinder. I serien fremstilles han ligeledes helt efter det
billede, som mange har tegnet af ham, bare forstærket. Når han så i serien opfører sig som
et dumt svin, ved man ikke, om han også er sådan i virkeligheden.
Frank Hvam, der derimod i store træk har holdt sig ude for sladderbladenes søgelys,
iscenesætter sig selv i serien som værende en til tider kikset og stilfærdig person, der slet
ikke har samme maskulinitet og energi som Casper. Altså er der stor forskel på de
mangeårige venner.
Noget i serien kan man dog med sikkerhed udelelukke som værende fakta. I afsnit 36 dør Jarl
Friis Mikkelsen, men i virkeligheden lever han i dag i bedste velgående, og som tidligere
nævnt har Frank og Mia et romantisk forhold, mens de aldrig har haft det i virkeligheden.
Langt de fleste hændelser i serien kan man dog ikke udelukke kan have været sket i
virkeligheden. Alligevel oplever man som seer, grundet den overdrevne selviscenesættelse,
som udgangspunkt forskel på de episke karakterer og virkelighedens figurer. Problemet er
vel så, at man ikke helt nøjagtig kan udpege, hvad der er skuespil, og hvad rent faktisk er
deres egne personligheder. Endnu mere i tvivl bliver man så nu, hvor Casper Christensen har
fundet sig en 25årig kæreste, og dermed lever op til både den rolle han spiller i Klovn, men
også til hvordan han udstilles af sladderpressen. Som seer tvinges man derved til at indgå en
såkaldt dobbeltkontrakt.
I seriens titel ligger der en dobbeltbetydning. Først henviser titlen naturligvis til Casper og
Frank, der igen og igen roder sig ud i problemer. I daglig tale er en klovn en, der kvajer sig
meget, og titlen passer derfor godt til seriens plot. Ydermere er en klovn, som den man
kender fra cirkus, en, der frivilligt gør grin af sig selv, hvilket igen giver et praj om, at
karakterernes personligheder ikke er identiske med skuespillernes virkelige identiteter.
Som tidligere nævnt, er seriens miljø et overklassemiljø. Undtaget en enkel ven med
kælenavnet Pivert, som Frank ofte helst ville være foruden, ses Casper og Frank kun med
andre kendisser. I afsnittet ”Tango for tre” (afsnit 39) går Frank og Casper eksempelvis til
såkaldt ”kendis-karate”, og de spiller golf. Spiser Frank og Mia middag med nogen, er det
altid andre kendte danskere lige fra Michael Carrøe til sangeren Stig Rossen. På trods af
dette, bryder specielt seriens mænd alle de normer, man kunne forvente var iblandt
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 18 af 26
velansete, dannede danskere. Mændenes sprog minder i bund og grund mest af alt om
drengerøvssnak blandt nogle teenagere.
Budskab
Hvad er det så serien prøver at fortælle? Da man ingen sympati får for Casper, kan serien
blandt andet ses som en kritik af den overfladiske og selvhævdende samværsform, som
Casper er kendetegnet ved. Seriens Casper har altid fokus på, hvad der vil gavne ham mest,
og vælger meget strategisk, hvordan han skal spille sine roller for at få skabt face work.
Hvordan skaber han eksempelvis den bedste forbindelse med Brian Holm i træningscentret?
Hvordan skaber han i afsnittet ”It’s a jungle down there” (afsnit 16) en samhørighed med de
tre kvinder, de er sammen med? Begge gange udstiller han Frank og placerer sig selv såvel
fysisk som holdningsmæssigt tæt på de andre. Casper soler sig i Franks lidt aparte
fremtræden med en ”sådan er jeg bestemt ikke” attitude, og deler de andres undren over
Frank. Igennem Franks karakter fortæller serien, at man i vores tid, ikke kan nøjes med at
”være sig selv” hvis man skal kunne fungere i sociale interaktioner. Frank forsøger, men
kommer som nævnt altid ud i problemer.
Betydning af selviscenesættelse for individ og samfund
I min opgave har jeg dels igennem min analyse af serien Klovn og dels igennem redegørelse
af vigtige teorier om selviscenesættelse, søgt at beskrive selviscenesættelse i det
senmoderne samfund. Jeg ønsker nu at diskutere, hvilken rolle den eksplosivt voksende brug
af digitale medier spiller for det enkeltes individs mulighed for at skabe en identitet og en
rolle i de sociale sammenhænge og i samfundet som helhed. Endvidere vil jeg diskutere, om
grænserne for privatliv og offentlighed har forrykket sig på baggrund af de ændrede
muligheder for selviscenesættelse.
Søren Schultz Hansen har i bogen med titlen ”Årgang 2012” undersøgt unges brug af digitale
medier. Han har fulgt unge, der er født i 1994 og dermed bliver 18 år i 2012 (derfor titlen).
Det spændende ved netop denne årgang er ifølge Schultz Hansen, at den er den første, der
har været digital hele livet. ”… de mobile og digitale medier er ikke nye for årgang 2012, men
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 19 af 26
deres modersmål, som de boltrer sig hjemmevant i, og som er helt naturlige medvirkende i al
samvær og samtale.”
21
Schultz Hansen fortæller, at hvis vi vil være en del af det, han kalder ”det digitale liv”, kan vi i
dag ikke undgå at formidle selv meget private oplevelser ud, og vores privatsfære bliver
derfor åben for både venner, familie, bekendte, staten og arbejdskolleger
22
. Specielt
igennem medier som Facebook, hvor publikum består af mange forskellige grupper, kan det
være svært at vælge en rolle, der lever op til alles forventninger. Facebook sammenblander
altså sociale situationer, der tidligere var adskilte, da man har mange forskellige typer af
Facebook-venner. Meyrowitz giver et eksempel på følgerne af dette: Efter et tremåneders
ophold i Europa fortalte han om sine oplevelser derhjemme til vennerne, familien osv. Han
overvejer, hvordan han skulle have fortalt sin historie i tilfælde af, at han var blevet sat til at
fortælle til alle grupperne på samme tid. Meyrowtiz konkluderer:
”The point is that when distinct social situations are combined, once
appropriate behavior may become inappropriate"
23
Det vil altså sige, at en opførsel, der tidligere har været anstændig, bliver uanstændig når de
forskellige sociale relationer sammenblandes. Meyrowitz’ historie til vennerne ville handle
mere om fester og romantiske forhold, mens historien til familien ville omhandle andre
oplevelser. At fortælle én af de historier til alle på én gang ville resultere i undren fra
nogen
24
. Ville denne skelnen mellem, hvilke oplysninger de enkelte grupper fik del i være
mulig for Meyrowitz i dag? De oplevelser han gerne ville formidle til nogle, ville på grund af
de sociale medier blive formidlet til alle. Og kan han selv styre, hvilke informationer han
giver om sine oplevelser? Muligvis ikke da andre han har delt oplevelserne med, lige så vel
kan have offentliggjort oplysninger om ham, der derved påvirker publikums forventning til
den optrædende Meyrowitz.
21
Schults Hansen, Søren. Årgang 2012 – Socialliv og samvær i en tid med nye medier (2011). Informations forlag. Side 16
22
Schults Hansen, Søren. Årgang 2012 – Socialliv og samvær i en tid med nye medier (2011). Informations forlag. Side 9
23
Brügger, Niels. Forstå Facebook (2009). http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/forstaa-facebook - Besøgt 19/12
2011
24
Brügger, Niels. Forstå Facebook (2009). http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/forstaa-facebook - Besøgt 19/12
2011
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 20 af 26
En årsag til, at vi formidler så meget ud, er ifølge Schultz Hansen selve digitaliseringen, der
gør det så nemt at gemme lyd, tekst, billeder eller dialog på disse medier. Derved handler
det om at håndtere minder og andre personlige sager, men disse formidles jo samtidig ud.
Han skriver: Ved første øjekast kan det nogle gange se ud som et udtryk for selvhævdelse og
selvpromovering: Se mig, mig, mig. For nogle er der da heller ingen tvivl om, at adfærden er
styret af en bevidst iscenesættelse af sig selv og er et gusten kalkulering af, hvilke billeder
man skal have for at fremstå på en bestemt måde og med et bestemt selvcentreret image
25
.
For flertallet er det selve digitaliseringen af vores liv, der gør, at vi promoverer os mere og
mere. Schultz Hansen skriver, at man formidler sine minder. Men formidler man
nødvendigvis alle sine minder ud, eller er der nogen af disse, der hører til deep backstage?
Og handler det i virkeligheden om at håndtere sine minder? Den norske forsker i sociologi og
statsvidenskab ved det Norske Universitet for Videnskab Berit Skog skriver: "Således bliver
Facebook også ekshibitionistens sociale revir. Eksponeringsbehovet kan forstås som et
digitalt udtryk for det moderne samfunds fokusering på individualisme og synliggørelse af,
hvem man er"
26
. Her skriver hun altså modsat Schultz Hansen, at de digitale medier bruges
til selviscenesættelse frem for håndtering af minder. Man vælger billeder alt efter hvilket
selv man ønsker at vise.
Schultz Hansen beskriver efterfølgende, hvordan grænserne mellem det offentlige og det
private opløses. Med Goffmans begreber bliver mere og mere fra backstage flyttet til
Meyrowtiz’ middle region, eller måske forsvinder backstage helt, da alt risikerer at blive
offentligt. Hvis dette sker, mister man muligheden for at øve sig på en rolle uden publikum.
Han spørger så, om årgang 2012 så stopper med at øve og konkluderer, at de i stedet for at
øve backstage må øve i fuld offentlighed eller for åben tæppe. Årgang 2012 kan derved ikke
konstant være sig sit publikum bevidst og derved optræde efter publikums forventninger
hele tiden. Den adfærd, som hørte til backstage bliver nu set af alle, eller vi risikerer, at det
bliver set af alle. Dette har betydning for opfattelsen af vores identitet. Shultz Hansen
beskriver identiteten som værende selve processen og udviklingen, og derfor giver det
25
Schults Hansen, Søren. Årgang 2012 – Socialliv og samvær i en tid med nye medier (2011). Informations forlag. Side 123
26
Bruun Bundgaard, Maria m.fl. Sociologisk Set (2009). Systime. Kapitel 4 Medieskabte identiteter. Side 59
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 21 af 26
mindre mening at øve sig alene, men mere mening at udstille udviklingen
27
. Shultz redegør
for, at årgang 2012 benytter sig af det, som han kalder ”damage control” for at generobre
kontrol over egen identitet ved at være den første til at kommentere en pinlig affære, ved
selvironiske kommentarer eller ved at lægge uheldige billeder af sig selv ud
28
.
Selviscenesættelse i serien Klovn
I projektrapporten ”Selviscenesættelse gennem medier” beskrives selviscenesættelse som
”en persons bevidste formning af omgivelsernes oplevelse af vedkommende, fx gennem
opsigtsvækkende opførsel eller udseende”
29
og som et forsøg på at styrke/skabe eller
opretholde en skrøbelig identitet. Man kan med andre ord sige, at identiteten udelukkende
bygger på rollespillet menneskerne imellem. Dermed er identitet relationelt betinget og kan
let ændres i såvel positiv som negativ retning.
I serien Klovn oplever vi som seer hvordan seriens ene hovedperson Casper igennem
selviscenesættelse forsøger at påvirke andres syn på ham, altså ved indtryksstyring. Hos den
anden hovedperson oplever vi hvordan, Frank og hans kæreste Mia konstant giver andre
personer oplysninger om partnerens backstage (jf. scenen, hvor Mia lukker Mina ind i
soveværelset til en syg Frank). Endvidere ser vi, at Frank offentliggør meget af det, der
traditionelt ville høre backstage til, og deler det med eksempelvis Casper. Med andre ord ser
vi et eksempel på Meyrowitz’ pointe om, at det personlige bliver offentligt, og derved
kommer frem i middle region.
De digitale mediers betydning.
De digitale mediers indbyggede mulighed for øjeblikkelig promovering indebærer naturligvis
samme mulighed for øjeblikkelig respons. Træder man ved siden af via et digitalt medie, er
det ofte til øjeblikkelig beskuelse og videreformidling og dermed med til at præge det syn,
andre har på det enkelte individ.
27
Schults Hansen, Søren. Årgang 2012 – socialliv og samvær i en tid med nye medier (2011). Informations forlag. Side 131
28
Schults Hansen, Søren. Årgang 2012 – socialliv og samvær i en tid med nye medier (2011). Informations forlag. Side 135
29
Den Danske Ordbog.
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=selviscenes%C3%A6ttelse&query=selvmordsturisme&first_id=71030&last_id=71069
– Besøgt 17/12 2011
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 22 af 26
Anstrengelserne for at blive kendt er ifølge Mette Morell et billede på en grundlæggende
angst for ikke at blive socialt accepteret. Man er ikke ”noget” med mindre man er kendt –
og kendt vil mange være for enhver pris. Morell skriver, at ifølge Twenge og Cambell bliver
der dels flere og flere, der kan beskrives som egentlige narcissister, men også alle andre i
samfundet trækkes med ind i det narcissistiske fokus på overflade.
30
Morell skriver også om individets behov for at skille sig ud. Selv om kampen for at blive
kendt er en kamp for at blive socialt accepteret, altså en del af den sociale helhed, har vi som
individer et behov for at skille os ud, at være noget anderledes og særligt – men på den
positive måde. Men den narcissisme, der er tale om, har ikke det samme billede som
oprindeligt. Der tales om en ny-narcissisme, der ikke er en diagnosticeret lidelse men er et
samfundsfænomen. Individet spejler sig i de signaler han/hun sender gennem blandt andet
sit forbrug og sine udtryk gennem moderne sociale medier. Professor Svend Brinkman fra
Ålborg Universitet udtrykker ifølge Morell at vi bruger ekstrem meget energi på overfladiske
ting, at dette energiforbrug medfører en skamfølelse, som vi søger at dække over gennem
narcissismen.
Statusangst
Den franske samfundsdebattør og filosof Alain de Botton har skrevet en bog om statusangst
med titlen ”Status Anxiety”. Har man statusangst, har man en stor trang til at blive bekræftet
og få anerkendelse fra omverdenen for det billede, man skaber om sig selv, eller den
identitet vi selv søger at skabe. Dette ses oftere i dag, da status er et resultat af i hvilken grad
man af andre og sig selv opleves som en succes, og er ikke længere nedarvet. Der er nogle
årsager til, at individer drives af frygt for ikke at kunne leve op til det krav, samfundet har om
succes
31
:
• Forventning: I takt med den øgede velstand er vores forventninger til yderligere velstand
også øget. De massemedier vi i dag anvender giver en enorm indsigt i, hvordan mennesker
med en højere status end vores egen lever. Vi forventer af os selv, at vi også opnår et niveau
lignende deres.
30
Morell, Mette. De nye narcissister – fra berømthed til tomhed (2011). Pædagogisk information oktober 2011.
31
Bruun Bundgaard, Maria m.fl. Sociologisk Set (2009). Systime. Kapitel 4 Medieskabte identiteter. Side 56
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 23 af 26
• Meritokrati: Vi lever i et samfund, hvor de, der klarer sig godt, får stjernestatus. Vi ser op til
referencegrupperne, der opnår succes og velstand, mens vi ser ned på de, der ikke opnår
det. Det er succes opnået gennem talent, intelligens og indsats der værdsættes.
• Afhængighed: Der er ofte en enorm indsigt i den enkeltes resultater, hvad der i forhold til
tidligere, skaber en konkurrence, hvor det er muligt både at opnå status men også at miste
den. Uden den synlige succes og positive bevægelse i den enkeltes liv og arbejdsliv er det
svært, at bevare status. Det er ikke længere nok blot at have opnået status - man skal også
gøre noget for at beholde den.
Hvad er vigtigt?
Der er utallige eksempler på, at vi bruger energi på ting, der ikke tidligere forekom vigtige.
Facebook (og de øvrige sociale medier) er gode udtryk her for. Vi bruger tjenesterne til at
vise, hvor vi har været, hvem vi har været sammen med, hvor mange venner vi har, hvor
lækre vi er, hvilke synspunkter og interesser vi har, og et forholdsvis nyt værktøj, der bygger
på smartphonens tekniske muligheder ”Check in”, hvormed man kan oplyse sine sociale
kontakter om, at man lige har drukket latte på Café Victor eller shoppet i en fancy
modeforretning. Oplysninger der dybest set burde være uinteressante for det store flertal,
men som er vigtige for afsenderen at formidle.
Eksempler på selviscenesættelsens betydning for samfundet: Morell skriver, at psykologerne
Twenge og Campbell mener, at vores fokus på overflade, skønhed, berømmelse og det at
være kendt skubber klassiske værdier som venskab, ærlighed, troskab og loyalitet til side og
måske endda afliver disse værdier. Det ser man talrige eksempler på i Klovn. Casper udstiller
igen og igen sin ven Frank for at stå bedre i andres øjne, især i berømtheders øjne. ”nu
dummer han sig igen, han udrykker forkerte holdninger...” og så videre, og det er bestemt
ikke sådan, at Casper søger at hjælpe sin ven i situationen. Han søger i stedet at hævde sig
selv ved at tage ironisk afstand.
Men Frank gør det samme (som alle os andre?). Eksempelvis forklarer han højlydt et dårligt
resultat i en badmintonkamp med to for dem helt fremmede og dermed relativt ligegyldige
mennesker med, at Mia bare er så dårlig at, hvis hun bare kunne spille lige så godt som ham,
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 24 af 26
ville de vinde. Her skubber han både ærlighed, troskab og loyalitet til side for selv at fremstå
bedre.
Men der er også andre, og måske mere positive betydninger for samfundet i det øgede fokus
på iscenesættelsen og selvopfattelsen. Eksempelvis viser det sig, som Beathe Liebech-Lien
beskriver det i sin masteropgave ”Selvoppfatning og skoleprestasjoner” at
skolepræstationer, især sidst i uddannelsesforløbet, er meget vigtige for selvopfattelsen, og
at en ikke ubetydelig del af selviscenesættelsen, blandt andet via de sociale medier, sker på
baggrund af de faglige præstationer.
32
Påvirkningerne fra anvendelsen af de sociale medier er ikke kun på individniveau. Medierne
bruges af flertallet, og bruges i et omfang, der nogle steder vækker bekymring. Eksempelvis
kunne man i Ekstrabladet 1. december 2011 læse, at de ansatte på Hvidovre hospital brugte
4000 arbejdstimer om måneden, svarende til 24 fuldtidsstillinger, på sociale sider. Dette er
ikke medtaget for at tage stilling til det rigtige eller forkerte i disse forhold, men for at
illustrere, hvor vigtig det er for os, at tjekke andres øjeblikkelige status, og at det har
konsekvenser for det omgivende samfund
33
.
Konklusion
Jeg har i denne opgave fået en forståelse for, at det i det moderne samfund er langt
nemmere end tidligere for den enkelte at offentliggøre og iscenesætte sig selv. Med de
digitale medier kan den enkelte person på ingen tid formidle personlige oplysninger ud til et
stort publikum. Desuden har jeg set, hvordan skellet mellem det private og det offentlige på
mange måder er blevet udvisket, eller sagt på en anden måde, at langt mere fra en persons
backstage nu er til offentligt skue i middle region. Der har blandt mine referencer været tvivl
om, hvorvidt denne offentliggørelse af private billeder, tanker m.m. egentlig er bundet i det
nemme i at gemme i disse digitale netværker, eller om det er en bevidst iscenesættelse af sig
selv. Der er for mig at se ingen tvivl om at rigtig mange, og ikke mindst unge mennesker,
søger at påvirke deres egen status igennem de sociale medier. Ganske som i Klovn spiller
32
Liebech-Lien, Beathe. Selvoppfatning og skoleprestasjoner (2010). Trondheim Universitet.
33
Korsgaard, Peter. Hospitalsansatte brugte 1100 timer på Facebook (2011). Ekstra Bladet 1/12 2011.
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1667242.ece
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 25 af 26
status en stor rolle. Man skal kende og imponere de rigtige mennesker. I Klovn er det ganske
vidst kendte mennesker, men for den almindelige bruger af de sociale mennesker er det en
mere ukendt og udvisket skare.
Litteraturliste
Bøger
Thorndal, Morten Hansen. Sociologi ABC, kernestof fra C til A-niveau (2009).
Columbus. 1. udgave, 2. oplag. 1. del
Bruun Bundgaard, Maria m.fl. Sociologisk Set (2009). Systime. Kapitel 4 Medieskabte
identiteter.
Schults Hansen, Søren. Årgang 2012 – socialliv og samvær i en tid med nye medier
(2011). Informations forlag.
Gregersen, Rune Valentin m.fl. MedierNU – massemedier og meningsdannelse
(2011). Systime.
Lisina, Maja. Kommunikation og psykisk udvikling fra fødslen til skolealderen (1989).
Sputnik
Internetsider
Den Danske Ordbog.
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=selviscenes%C3%A6ttelse&query=selvmordstu
risme&first_id=71030&last_id=71069 – Besøgt 17/12 2011
Videnskab.dk. Ebdrup, Niels. ’Klovn’-trend spreder sig på tv og film (2010).
http://videnskab.dk/kultur-samfund/klovn-trend-spreder-sig-pa-tv-og-film - Besøgt
12/12 2011
Ekstrabladet.dk. Korsgaard, Peter. Hospitalsansatte brugte 1100 timer på Facebook
(2011). Ekstra Bladet 1/12 2011.
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1667242.ece - Besøgt 19/12 2001
Kommunikationsforum.dk. Brügger, Niels. Forstå Facebook (2009).
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/forstaa-facebook - Besøgt 19/12 2011
Frederiksborg Gymnasium & HF Afleveres 20/12 2011
3.b Studieretningsprojekt om selviscenesættelse
Side 26 af 26
16-9.dk. Brix Jacobsen, Louise. Klovnen og rygtet (2008). 16:9 – Danmarks klogeste
filmtidsskrift. http://www.16-9.dk/2008-09/side04_feature1.htm - besøgt 13/12
2011
Lmd.no. Moestrup, Steffen. Filmisk set (2011). Norske Le Monde Diplomatique,
januar 2011. www.lmd.no/pdf.php?showPDF=1101/28.pdf - Besøgt 11/12 2011
Videnskab.dk. Ebdrup, Niels. ’Klovn’-trend spreder sig på tv og film (2010).
http://videnskab.dk/kultur-samfund/klovn-trend-spreder-sig-pa-tv-og-film. - Besøgt
13/12 2011
19-9.dk. Scholz, Morten. Mockumentary – Løgnen, der leger virkelighed (2007). 16:9
– Danmarks klogeste filmtidsskrift. http://www.16-9.dk/2007-
02/side05_feature2.htm. Besøgt 11/12 2011
Update.dk. Thyrri, Irene. Medierne og den øgede personfokusering (Offentlig gjort
1998, sidst redigeret 2004)
http://www.update.dk/cfje/vidbase.nsf/58e6cdff4442b2e5c125749e004e741e/1695
a975fe7eb582c125672d005d45cc?OpenDocument – Besøgt 12/12 2011
Cbs.dk. Karlsen, Mads Peter. Har Casper Christensen og Frank Hvam læst
Goffman?(2008). Dansk Sociologi Nr. 3/19 årgang 2008.
http://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/2841. Besøgt 09/12 2011
Klysner, Hans. Goffmans begreber (2010).
http://klysner.com/kommunikation/goffmans-begreber/ - Besøgt 10/12 2011
Wikipedia.dk http://da.wikipedia.org/wiki/Erving_Goffman - Besøgt 8/12
Artikler
Liebech-Lien, Beathe. Selvoppfatning og skoleprestasjoner (2010). Trondheim
Universitet.
Morell, Mette. De nye narcissister – fra berømthed til tomhed (2011). Pædagogisk
information oktober 2011.