Guldnoter til kronik om ”Den trætte selvrealisering”
EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................................................. 1
TRIN FOR TRIN-VEJLEDNING ............................................................................................. 1
OPGAVEFORMULERINGEN ....................................................................................... 1
TEMAET ...................................................................................................................... 1
PUNKTERNE ................................................................................................................. 2
TEKST 6: ”DEN TRÆTTE SELVREALISERING”......................................................................... 2
Fakta om teksten ................................................................................................. 2
SYNSPUNKTER I TEKST 6 (REDEGØRELSE)................................................................. 2
SÅDAN SKAL DU REDEGØRE ............................................................................................. 2
TRE HOVEDSYNSPUNKTER ............................................................................................... 2
Unge realiserer og brander sig selv gennem udlandsrejser ................................ 2
Rejser gør ikke nødvendigvis de unge klogere og mere modne .......................... 3
Faglige studieophold er vigtigere end selvrealisering ......................................... 4
ARGUMENTATIONSFORMEN [KARAKTERISTIK] ....................................................... 4
SÅDAN KAN DU SKRIVE DIN KARAKTERISTIK ......................................................................... 4
ARGUMENTATIONSFORMER I TEKST 6 ................................................................................ 5
Subjektive argumenter ........................................................................................ 5
Kritisk holdning til de unges rejsevaner ............................................................... 5
Understøtter sin argumentation med etos- og logosappeller ............................. 6
Argumenterer med det formål at skabe debat ................................................... 7
DISKUSSION ............................................................................................................. 8
HVORDAN SKAL DU DISKUTERE? ....................................................................................... 8
EN DISKUSSION AF SYNSPUNKTERNE I TEKST 6 ..................................................................... 8
Rejser og udlandsophold som selvrealisering ...................................................... 8
Unges udlandsrejser er en måde at brande sig selv på ....................................... 9
Studieophold i udlandet ..................................................................................... 10
ANDRE PERSPEKTIVER TIL DISKUSSION .............................................................................. 10
Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i
indholdsfortegnelsen
1
En hjælpende hånd
Guldnotatet er en indsamling af alle de synspunkter, argumenter,
pointer og citater, vi finder, det kunne være relevant at komme ind på
i kronikken. Du kan umuligt bruge alle notaterne i din kronik, og dette
er heller ikke meningen. Du skal derimod benytte noterne som
inspiration til at komme i gang med din egen opgave.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven
uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at
lave analysen af teksten, inden du anvender noterne herunder. På den
måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra
grundigt med dette.
Trin for trin-vejledning
Hvis du gerne vil have et større overblik over, hvordan man skriver en
kronik på STX, har vi lavet en trin for trin-vejledning til kronik, der går
igennem kronikskrivningen fra start til slut. Vejledningen viser dig,
hvordan du bygger opgaven op, og hvilke dele og elementer du skal
have med.
Hent vejledningen til kronik her.
Opgaveformuleringen
Opgaveformuleringen skal du forstå som den overordnede ramme for
din kronik. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, giver
den dig den struktur, som du skal bygge din opgave op om. På den
måde er opgaveformuleringen en stor hjælp, når du skal skrive din
kronik. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge opgave-
formuleringen til kronikken om ”Den trætte selvrealisering” (tekst 6).
Temaet
Temaet for din kronik står som det første i opgaveformuleringen.
Temaet er:
”Unges selvrealisering”.
Så snart unge mennesker i dag er færdige med deres
gymnasieuddannelse, rejser de ud i verden på backpackerture og
højskoleophold for at opleve verden og realisere sig selv. Spørgsmålet
er dog, om modenhed og almen dannelse kræver, at vi rejser om på
den anden side af jordkloden? Eller om vi kan lære lige så meget og
blive klogere på os selv ved at blive hjemme?
2
Punkterne
Med temaet om unges selvrealisering i fokus skal du skrive en kronik,
der skal indeholde følgende tre punkter:
En redegørelse for synspunkterne i ”Den trætte selvrealisering”
(tekst 6).
En karakteristik af argumentationsformen i tekst 6.
En diskussion af synspunkterne i tekst 6.
Tekst 6: ”Den trætte selvrealisering”
Fakta om teksten
Forfatter: Martin Ellermann, cand. mag. i amerikanske studier.
Genre: En debatartikel, bragt i Berlingske Tidende, 1. september 2009.
Synspunkter i tekst 6 (redegørelse)
Sådan skal du redegøre
Det første, du skal gøre i din kronik, er at finde de væsentligste
synspunkter i ”Den trætte selvrealisering” (tekst 6). Med din
redegørelse skal du især sætte læseren ind i, hvad der er væsentligt i
teksten i forhold til temaet om selvrealisering blandt unge mennesker.
Du skal altså finde Martin Ellermanns mest centrale synspunkter i
teksten og sammenfatte dem på en neutral måde for din læser; dvs.
uden at give udtryk for dine egne holdninger til teksten, men med dine
egne ord. Redegørelsen er det fundament, som du skal bygge din
karakteristik af argumentationsformen og din diskussion ovenpå.
Tre hovedsynspunkter
Vi har her fundet tre hovedsynspunkter, som sammenfatter, hvad
Martin Ellermann i bund og grund mener med teksten. For hvert
hovedsynspunkt har vi så fundet nogle undersynspunkter, som
udbygger, hvad han mener. Hovedsynspunkterne er:
Unge realiserer og brander sig selv gennem udlandsrejser
Rejser gør ikke nødvendigvis de unge klogere og mere modne
Unge skulle hellere tage på studieophold i udlandet
Unge realiserer og brander sig selv gennem udlandsrejser
Unge rejser ud straks efter eksamen
Det er blevet almindeligt herhjemme, at lige så snart unge mennesker
har fået studenterhuen på, rejser de ud i verden for at realisere sig
selv:
”De fleste havde fjerne og diffuse intentioner om at begynde på et
studium engang hen ad vejen, mens alle de specifikke planer
omhandlede de post-gymnasiale dannelsesrejser eller det
selvudviklende højskoleophold.”
3
Bruger rejseoplevelser til at promovere sig selv
De unges udlandsrejser er en vigtig del af den fortælling, de skaber om
sig selv. Det bliver altså en måde, hvorpå vi alle sammen brander eller
promoverer os selv:
”I voksenlivet vil den livsvigtige »water-cooler«-snak (på jobbet,
Facebook eller Twitter) – hvor du konstant afkræves at have været
til intim- eller stadionkoncerter, jordomrejser eller New
Yorkshopping, wellness-ophold eller løbet Berlin Maraton – gøre os
til slaver af vores egen branding.”
OBS: Ordet ”water-cooler”-snak hentyder her til de uformelle samtaler
og udveksling af erfaring, som man især i USA har hen over
vandkøleren. Martin Ellermann har læst amerikanske studier, hvilket
sikkert er grunden til, at han har brugt et amerikansk eksempel.
Herhjemme ville man sammenligne det med kollegaers sludren i
frokostpausen.
Vi bruger rejser som en del af vores CV
Udlandsrejser handler ikke kun om at komme ud og se verden og
opleve noget. Et lige så vigtigt aspekt er, at vi bagefter kan føje
rejserne til vores CV, så fremtidige arbejdsgivere kan se, at vi har
udviklet os selv i udlandet:
”Listen med muligt CV-pynt er lang, og mange føler nok, det ville
være rart, hvis man blot hurtigt kunne strege nogle af posterne:
Backpacke i Thailand: Tjek!, Højskole i Silkeborg: Tjek!,
Studieophold i Californien: Tjek!.”
”Oplevelses-CV’et kan åbenbart ikke blive omfattende nok, og det
betragtes næsten som en synd at blive magelig, hvile i sig selv og
være lykkelig med det, man har.”
Rejser sikrer de unge en plads i fællesskabet
Et andet vigtigt aspekt ved udlandsrejser og højskoleophold er, at de
sikrer de unge en plads i fællesskabet. Faktisk risikerer man at blive set
lidt skævt til, hvis man ikke har haft den obligatoriske rygsæk-rejse:
”Man var på alle måder en lidt tør og kedelig størrelse, hvis man
ikke brændende ønskede at komme ud og få en på opleveren.”
”Fællesskabet vil ofte se lidt skævt til dem, der havde
mulighederne, men ikke tog dem.”
Rejser gør ikke nødvendigvis de unge klogere og mere modne
De unge bliver ikke klogere af udlandsophold
Martin Ellermanns gennemgående pointe i artiklen er, at det er en
fordom, at unge mennesker nødvendigvis bliver klogere og mere
modne af at rejse eller tage på højskole:
”Det er min helt klare opfattelse, at der ikke er noget mønster i de
bekendtskaber, jeg er stødt på ift. modenhed/intelligens og
hyppighedsgraden af udlands- og højskoleophold.”
”Et halvt års eksperimenteren med medikamenter i Goa eller fire
måneders landsstævneforberedelser i Ollerup kan måske give lidt
afkast i form af kvote 2 point, men ikke nødvendigvis ændre dig til
et bedre, mere vist menneske.”
4
Udlandsrejser er en flugt fra hverdagen
For mange unge er rejserne ud i verden ikke så meget en måde at
udvikle sig selv, som det er en flugt fra den kedelige hverdag. Vi er
simpelthen bange for at kede os og gro fast, og derfor kan vi ikke hvile
i os selv og finde fred i hverdagen:
”At rejse (i traditionel forstand) er jo ikke nødvendigvis at leve, og
flugten fra dagligdagen er vel – hvor eksotisk den end måtte være –
stadig blot en flugt.”
Visdom kommer gennem søgen i vores indre
En anden af Martin Ellermanns pointer er, at erfaring og dannelse ikke
kun er et spørgsmål om at flytte sig rent fysisk. Vi kan blive lige så
livskloge og erfarne ved at søge ind i os selv:
”Modsætningen til H.C. Andersens »At rejse er at leve« kunne f.eks.
findes i den amerikanske 1800-tals forfatter Henry David Thoreaus
transcendentalistiske tanker, hvor rejsen, oplevelserne og
visdommen ikke kommer fra den fysiske, geografiske færd, men
gennem en søgen i sit indre og sin nærhed.”
Faglige studieophold er vigtigere end selvrealisering
Samfundet har brug for international viden
Ifølge Martin Ellermann skulle de unge hellere bytte deres
selvrealiserende backpack-rejse eller højskoleophold ud med et
studieophold i udlandet. De seneste år er antallet af sådanne
studieture faldet, og det skader det danske samfund, der har brug for
international viden:
”[det] er katastrofalt for et lille land, der er afhængig af, at nogle af
vores dygtige studerende tager ud og tilegner sig ny viden.”
De danske unge er for kræsne
Én af grundene til, at færre unge tager på studieophold, er ifølge
Martin Ellermann, at de har for høje forventninger, og at de ikke gider
yde den ekstra indsats, det kræver at tilegne sig viden i et fremmed
land:
”De danske studerende er nok en smule forkælede og gider i
mindre grad end tidligere lave det store arbejde der skal til, før et
udlandsophold bliver en realitet.”’
Argumentationsformen [karakteristik]
Sådan kan du skrive din karakteristik
Du har nu redegjort for de væsentligste synspunkter i teksten, og du er
nået til at karakterisere argumentationsformen. Dette gør du ved at
finde frem til og analysere de mest karakteristiske typer af argumenter
i teksten. Dvs. du skal vise, hvilke argumenter Martin Ellermann
bruger, og karakterisere hvordan disse argumenter virker på læserne.
Her vil vi vise dig nogle af de væsentligste argumentationsformer i
teksten og analysere, hvordan de bruges til at overbevise læseren.
5
Argumentationsformer i tekst 6
Subjektive argumenter
Artiklen giver udtryk for personlige oplevelser og holdninger
Overordnet set benytter Martin Ellermann sig af en subjektiv form for
fremstilling af problemstillingen, dvs. at han bruger sig selv og sine
egne oplevelser og holdninger til at argumentere med:
”Det er min helt klare opfattelse, at der ikke er noget mønster…”
”…[jeg] knoklede da også i mere end et halvt år for at spare op
således, at jeg kunne bruge tre måneder på at zigzagge hen over det
amerikanske kontinent.”
Denne stærkt subjektive fremstillingsform kan både forstås som en
svag og en stærk måde at argumentere på:
Svag argumentation: Den meget subjektive argumentationsmåde
kan virke svag på den måde, at den er afhængig af, om man har
tillid til skribenten eller ej. Hvis læseren ikke har tillid til, at
skribentens ”opfattelse” er rigtig, fungerer argumentationen ikke.
Stærk argumentation: Det tydelige, subjektive standpunkt kan dog
også virke som en styrke i argumentationen - på to måder:
- Identifikation: Læseren kan identificere sig med skribenten,
fordi han træder så tydeligt frem i artiklen. Dette vil gøre, at
budskabet står stærkere hos modtageren.
- Skaber etos: Martin Ellermann lægger ikke skjul på, at han
også selv rejste ud i verden efter gymnasiet, og denne
indrømmelse gør, at man som læser får fornemmelsen af, at
Ellermann taler ærligt og sandt i sin tekst. Ligeledes skaber det
en høj grad af troværdighed (etos), fordi man fornemmer, at
Ellermann ved, hvad han taler om, når han selv har prøvet det.
Kritisk holdning til de unges rejsevaner
Brug af ironi
Ellermanns tekst er først og fremmest præget af en stærkt ironisk
tone. Ironi er en form for retorisk virkemiddel, hvor man siger ét, men
i virkeligheden tydeligvis mener det modsatte. Fx skriver Ellermann:
”Kommer man – af forskellige grunde – ikke af sted, og dermed
misser det opstillede foto ved Ayers Rock eller den farverige
maveforgiftning i Guatemala, kan man ikke på samme måde hævde
at vide noget som helst om livet.”
Den ironiske tone er for Ellermann et effektivt middel til at påvirke
læseren til at være enig i hans holdninger, fordi han på denne måde
får fremstillet modpartens synspunkter som overdrevne og latterlige.
Brug af negative ord og vendinger (patos)
I sin artikel gør Martin Ellermann brug af mange negative ord og
vendinger til at beskrive de unges rejselyst. Fx:
”Den trætte selvrealisering”
6
”(…) dette skamløse globetrotteri”
”(…) det gennemtærskede H.C. Andersen-citat »At rejse er at leve«”
Ellermanns valg af sprog og ord afspejler hans negative holdning til de
unges rejsevaner. Samtidig er de med til at påvirke læseren, fordi de
mange negative ord og vendinger appellerer til modtagerens følelser.
Understøtter sin argumentation med etos- og logosappeller
Brug af konkrete eksempler (etos)
Som en del af sin argumentation bruger Martin Ellermann en stribe
meget konkrete eksempler i sin tekst:
”Et halvt års eksperimenteren med medikamenter i Goa eller fire
måneders landsstævneforberedelser i Ollerup (…)”
”I voksenlivet vil (…) du konstant afkræves at have været til intim-
eller stadionkoncerter, jordomrejser eller New Yorkshopping,
wellness-ophold eller løbet Berlin Marathon”
Disse meget konkrete eksempler er gode til at skabe billeder i hovedet
på publikum. De fleste af os har selv været på højskole, til koncert eller
på storbyferie, og på den måde kan vi genkende os selv og vores
omgivelser i Ellermanns eksempler. På den måde kommer hans
argumentation til at virke meget troværdig (etos), hvilket er en god
måde at overbevise sine læsere.
Henviser til kendte forfattere (etos)
I løbet af sin tekst henviser Martin Ellermann flere gange til både H.C.
Andersen og den amerikanske forfatter Henry David Thoreau, der taler
om, at vi kan foretage rejser i vores indre. Ved at henvise til de to
forfattere viser Ellermann, at han er vidende og erfaren om det emne,
han taler om, hvilket giver ham en høj grad af troværdighed og tillid
hos læseren.
Appellerer til læsernes fornuft (logos)
I sin argumentation for, at de unges selvrealiserende udlandsrejser er
egoistiske og unødvendige, henviser han til en undersøgelse, der viser,
at danske studerende tager på færre faglige studieophold end
tidligere:
”I øjeblikket er der undersøgelser fremme, der viser, at danske
universitetsstuderende tager mindre ud end for blot få år siden.”
Ved at henvise til en undersøgelse gør Ellermann brug af fakta og
statistik til at underbygge sin argumentation. Dermed forsøger han at
appellere til læsernes intellekt og logiske sans. Ellermann nævner dog
ikke, hvem der har lavet undersøgelsen, og hvor den stammer fra, og
dette gør, at hans modstandere let vil kunne kritisere hans
argumenter.
7
Argumenterer med det formål at skabe debat
Overdrevne og provokerende påstande
I sin artikel gør Ellermann brug af argumenter, der tydeligvis har til
formål at skabe debat blandt hans læsere. Argumenterne indeholder
nogle provokerende og overdrevne påstande, som fx at de unge kun
rejser for at kunne prale over for vennerne, og at rejselysten snarere
er en flugt fra dagligdagen:
”Det man ønsker at opnå er at fremstå verdensklog og berejst over
for vennerne derhjemme (…) – og der føles derfor i mindre grad
begejstring ved selve processen og opholdet.”
”(…) flugten fra dagligdagen er vel – hvor eksotisk den end måtte
være – stadig blot en flugt.”
Generaliseringer skærer alle unge over én kam
De overdrevne og provokerende argumenter fra Ellermann kommer
også til udtryk gennem en række generaliseringer, hvor han skærer
alle unge mennesker over én kam:
”De danske studerende er nok en smule forkælede og gider i
mindre grad end tidligere lave det store arbejde der skal til, før et
udlandsophold bliver en realitet.”
”De skal konstant udforske nye steder på globen, og det er vel
tvivlsomt om de nogensinde vil kunne finde ro i en dansk dagligdag
uden konstante afbræk.”
Denne måde at beskrive nutidens ungdom som én samlet gruppe
risikerer at give en stereotyp og fordomsfuld opfattelse af de unge i
dag. Der levnes altså ikke plads til de unge mennesker, som tænker og
handler anderledes, end Ellermann beskriver det i sin tekst.
Retoriske spørgsmål indeholder allerede svaret
Martin Ellermann understreger sin påståelige og provokerende
skrivestil ved at gøre brug af en række retoriske spørgsmål. Retoriske
spørgsmål er et argumentativt virkemiddel, hvor taleren eller
skribenten stiller et spørgsmål uden dog at forvente et svar, fordi
spørgsmålet i virkeligheden selv indeholder svaret. Fx:
”er der virkelig ting, man bare ikke kan lære i sit nærmiljø, hvor man
har afkodet og affundet sig med alle de overordnede retningslinjer,
og derfor kan fokusere på alle nuancerne i tilværelsen (…)”
”Er det her, man lærer noget om verden eller sig selv, mens man
fører primitive samtaler om, at maden smager ”velli good” og ikke
en dag går uden, at man har afvist tiggende børn eller adskillige
kraftigt insisterende mahogni-giraf-sælgende lokale.”
Det er tydeligt, at Ellermann allerede har draget konklusionen på disse
spørgsmål, og at svaret i begge tilfælde er nej. Dette understreges af,
at Ellermann ikke sætter spørgsmålstegn efter sine udsagn, selv om de
reelt er udformet som spørgsmål.
Teksten lever op til sin genre som debatartikel
Teksten er skrevet som en debatartikel til Berlingske Tidende. Denne
type tekster bliver typisk trykt sammen med læserbreve, kronikker og
andre personlige indlæg. Formålet med teksten er at skabe debat
8
blandt læserne, og det vil sandsynligvis lykkes. Det skyldes bl.a.
tekstens brug af:
En meget subjektiv og personlig fremstillingsform
Mange generaliserende og provokerende påstande
Ironi og mange negative ord og vendinger
Diskussion
Hvordan skal du diskutere?
I din diskussion skal du sørge for at fokusere på opgavens tema, nemlig
”unges selvrealisering”. Du skal diskutere synspunkterne på dette
tema i tekst 6 og argumentere for dine egne holdninger i forhold til
temaet på en nuanceret måde. Du skal altså tage udgangspunkt i din
redegørelse og karakteristik af tekstens synspunkter og argumenter og
bruge dette som springbræt til en større diskussion af temaet. Din
diskussion kan altså indeholde følgende:
En diskussion, hvor du diskuterer og tager stilling til tekstens
synspunkter på unges selvrealisering
En mere selvstændig del, hvor du kommer med dine egne
holdninger og perspektiver på problemstillingen.
NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger! Det er godt at
være nuanceret i din diskussion og argumentere både for og imod.
En diskussion af synspunkterne i tekst 6
Du kan grundlæggende overveje følgende punkter og spørgsmål, som
tager udgangspunkt i synspunkterne i tekst 6.
Rejser og udlandsophold som selvrealisering
Er rejser og studieophold i udlandet en nødvendig del i unge
menneskers læring og modningsproces?
- Ja, det er i høj grad en vigtig oplevelse i alle unge menneskers liv,
at de foretager en rejse til udlandet. Det er med til at gøre de
unge mennesker mere modne og bevidste om sig selv.
- Ja, rejser til andre lande er med til at åbne unges øjne for, at der
er andre kulturer og måder at leve på, end vi gør derhjemme.
- Ja, i en globaliseret verden er det meget vigtigt, at de unge tager
til udlandet og lærer andre sprog og henter ny viden. Det er den
eneste måde, det danske erhvervsliv kan overleve på.
- Nej, unge mennesker behøver ikke at rejse om på den anden side
af jorden for at lære sig selv at kende. Modenhed og visdom
handler om at søge ind i selv, og det kan man lige så godt gøre
herhjemme.
Er du enig i, at det at rejse kan være en måde at realisere sig
selv?
- Ja, mødet med andre lande og folkeslag er med til at udvikle og
modne de unge mennesker. Når man lærer noget om fremmede
kulturer, så lærer man også noget om sig selv.
9
- Ja, unge i dag lever en så tryg og beskyttet tilværelse, at de stort
set aldrig er tvunget til at handle og opleve verden på egen hånd.
Når de rejser ud, lærer de at handle og tænke selvstændigt.
- Nej, de unges rejser handler ofte mere om druk og strandture, og
det har ærligt talt ikke meget med selvrealisering at gøre.
- Nej, det er begrænset, hvor meget de unge lærer om sig selv og
fremmede kulturer på deres rejser. De rejser ofte i flok og mødes
med andre unge fra Skandinavien og Vesteuropa, så de får
snarere bekræftet deres egen måde at være på.
Unges udlandsrejser er en måde at brande sig selv på
Er du enig i, at mange unge kun tager ud at rejse, fordi det er
dét, alle andre gør?
- Ja, udlandsrejser efter gymnasiet er blevet så obligatoriske, at
mange unge drager ud i verden uden overhovedet at tænke over,
om de rent faktisk har lyst til at komme af sted.
- Ja, der bliver set skævt til de, der ikke ønsker at komme ud at
rejse, så hvis man ikke ønsker at stå uden for fællesskabet, er det
bare med at komme af sted.
- Nej, unge i dag er så selvstændige, at hvis de tager ud at rejse, så
er det også, fordi de har lyst til det.
Er det godt at have udlandsrejser og højskoleophold på sit cv,
hvis man ønsker et godt job bagefter?
- Ja, rejser i udlandet vidner om, at man er et selvstændigt og
nysgerrigt menneske, der ønsker at lære nyt om verden og sig selv
- Ja, en rejse eller et højskoleophold på cv’et vil højst sandsynligt
bringe dig foran i jobkøen. Chefer kan godt lide, at deres
medarbejdere viser initiativ og gåpåmod, og det er i høj grad
egenskaber, der udvikles gennem rejser.
- Nej, medmindre du søger et job som rejseguide, er det
fuldstændig lige meget, om du har rejst et år i Østen efter
gymnasiet. Det er helt andre kompetencer som fx dygtighed og
gode karakterer, som arbejdsgivere lægger vægt på.
Er rejser og oplevelser i udlandet en måde, hvorpå unge kan
fremstille og markedsføre sig selv, fx på de sociale medier?
- Ja, det er tydeligt, at det for mange unge handler om at blive
bekræftet og få opmærksomhed, fx når de lægger billeder fra
deres rejser ud på Facebook.
- Ja, næsten alle unge går op i, at der ligger billeder, videoer og
kommentarer på deres Facebook, som får dem til at tage sig godt
ud. Fx billeder fra en badestrand sydpå og statusopdateringer fra
rejser til New York eller Bangkok.
- Nej, så unuanceret kan man ikke stille tingene op. Mange unge
tager afstand fra denne måde at fremstille sig selv i de sociale
medier, fordi de mener det er overfladisk og
opmærksomhedskrævende.
10
Studieophold i udlandet
Er du enig i, at faglige studieophold burde prioriteres langt
højere af de unge?
- Ja, fagligt styrkende studieophold burde fylde langt mere hos de
unge, end det gør i dag. Med et studieophold får de unge chancen
for at opleve et andet land, samtidig med at de bliver klogere.
- Ja, det er helt afgørende for vores samfund, at vi indhenter
international viden og erfaringer. Det kan de unge være med til,
hvis de studerer på udenlandske universiteter og læreanstalter.
- Ja, det er temmelig egoistisk af de unge at bruge deres ophold i
udlandet på strandferie og diskoteker, når de lige så godt kunne
bruge tiden på at gøre sig klogere og bidrage med nyttig viden til
samfundet.
- Nej, unge skal ikke føle sig pressede til at læse i udlandet. Hvis de
føler, at de får mere ud af at rejse rundt med en rygsæk på
ryggen, så skal de gøre det.
- Nej, viden kan ikke altid gøres op i diplomer og
eksamensresultater. De unge kan høste lige så meget nyttig og
brugbar viden ved at rejse som ved at studere i et fremmed land.
Andre perspektiver til diskussion
Vi viser her et par perspektiverende punkter og eksempler, der går ud
over tekst 6, og som du evt. kan bruge i din diskussion.
Er udlandsrejser en ren egoistisk handling, der udelukkende
er centreret om den unges egen person?
- Ja, som teksten beskriver det, så handler rejserne om
selvudvikling og selvrealisering. Der er altså tale om ture, der
udelukkende er rettet mod den unge og hans eller hendes egen
person.
- Nej, backpacker-ture og højskoleophold handler i høj grad om
fællesskab og samvær med andre. De fleste unge rejser ud i
verden sammen med deres kammerater, og de får en oplevelse
for livet sammen.
- Nej, på rejser til udlandet møder man mennesker fra andre lande
og kulturer, som man lærer at forholde sig til og kommunikere
med. På den måde handler rejser om lære andre at kende, og
derigennem lærer man også meget om sig selv.
På hvilke andre måder realiserer unge sig selv i dag end
gennem rejser?
- Sociale medier: Langt de fleste unge har en profil på Facebook,
Twitter eller Myspace, som de bruger til at iscenesætte sig selv og
deres liv. Denne måde at fremstille sig selv er også en form for
selvrealisering, fordi de unge bruger de sociale medier til at
fremstille sig selv og sit liv på en bestemt måde.
11
- Reality-tv: Rigtig mange unge mennesker har en drøm om at være
med i Paradise Hotel, X-Factor, Fristet osv. Gennem disse
programmer kan man blive kendt og populær på ingen tid og på
den måde realisere sig selv.
- Job: Mange unge mennesker får et fuldtidsjob, når de er færdige
med gymnasiet, og for nogen bliver deres arbejde en måde at
realisere sig selv. Her kan de bruge og udvikle en række
kompetencer, fx deres kreativitet, menneskekendskab eller evne
til at samarbejde med andre, og på den måde udvikle sig selv.
- Frivilligt, socialt arbejde: En del unge mennesker udfører en form
for socialt arbejde, fx at være kontaktperson for udsatte børn,
besøge ældre mennesker eller arbejde på en lektiecafé. Også
mange unge bruger deres udlandsrejser til at lave frivilligt arbejde,
fx at arbejde på børnehjem, hjælpe med oprydning og
genopbygning efter naturkatastrofer og andet humanitært
arbejde. På den måde hjælper de andre, samtidig med at de lærer
noget om sig selv.
Er det den ydre selvrealisering eller den indre dannelse, der er
den vigtigste for unge i dag?
- Det er den ydre selvrealisering, hvor de unge iscenesætter sig selv
på Facebook eller i reality-tv, der er det vigtigste i nutidens
samfund. De unge er hele tiden ekstremt bevidste om, hvilket
billede der tegner sig af dem på de sociale medier, og hvordan de
tager sig ud over for andre, og på den måde er det tydeligt, at
deres selvrealisering især sker i det ydre.
- Mange unge gider ikke gøre opmærksom på sig selv hele tiden, og
de søger i stedet at realisere sig selv gennem en form for indre
dannelse. Det sker fx ved at koncentrere sig om sit job, studier
eller fritidsinteresser, og på den måde sker der en naturlig og
dannende modningsproces.
- De to ting skal ikke nødvendigvis adskilles. Unge mennesker i dag
er så gode til at håndtere de sociale medier, at deres Facebook-
eller Twitter-profil er en integreret del af deres identitet og måde
at realisere sig selv. Det er der ikke noget farligt eller forkert i.
Tværtimod er det positivt, at unge mennesker er så gode til at
håndtere de sociale medier, fordi det bliver vigtigt i fremtiden.