Økotox-test med andemad
Søren Skjødt 1.V
STX 1.g
Formål:
Formålet med denne rapport er at beskrive, forsøget vi udførte på DTU. Vi vil undersøge om
shampoo har en indvirkning på planters reproduktionsevne.
Hypotese:
En høj koncentration af stofferne vil have en negativ indvirkning på planternes reproduktion, da
stofferne vil være østrogen-lignende og herved påvirke hormonbalancen.
Teori:
Teorien stammer fra vores nu afsluttede AT-forløb, der blandt andet omhandlede dette forsøg.
Vi ved at stoffer som Bisphenol A og Nonylphenol kan fungere som syntetisk østrogen-lignende
stoffer og påvirke hormonbalancen. Da østrogen er det kvindelige kønshormon, kan det specielt
påvirke mænds maskulinitet. Kroppen registrerer nemlig, at kvoten for hormoner er ved at blive
opfyldt, og nu vil kroppen producere mindre af det mandlige kønshormon, testosteron. De
mandlige kropsdele såsom penis og testikler vil blive påvirket i en negativ retning pga. manglen på
det mandlige kønshormon testosteron, og mænds sædkvalitet kan blive formindsket ved kontakt
med disse stoffer. Desværre findes disse stoffer hyppigt i produkter som netop shampoo og andre
kosmetiske produkter.
Fremgangsmåde:
Vi vil undersøge hvordan forskellige koncentrationer af shampoo i vand påvirker planters
reproduktionsevne. Derfor opstillede vi seks forskellige koncentrationer af shampoo i tolv kolber –
så vi har to af hver koncentration, og til sidst et kontrolglas med rent vand.
I hver kolbe lagde vi nu tre planter i, hvorefter vi talte antal blade på planterne, hvilket vi senere
noterede. Dette gjorde vi med alle kolberne. Når bladene var talt og lagt i kolben, lagde vi film over
kolben. Vi prikkede så fire huller i filmen, så planterne kunne ånde. Vi lod nu kolberne med vand,
shampoo og planter stå i en uge, hvor vi herefter talte antal blade igen.