Skabelon til spørgeskema
Her finder du Studiekompassets skabelon til at lave et spørgeskema. Vi har indsat eksempler på forskellige typer af
svarkategorier samt en række baggrundsspørgsmål du ofte vil få brug for, når du skal lave et spørgeskema.
Du kan bruge eksemplerne i dit eget spørgeskema, men husk at erstatte de spørgsmål og svarkategorier vi har
skrevet med dine egne.
Teksten markeret med gul er information til dig. Husk at slette den i dit eget spørgeskema.
Skabelonen
Et spørgeskema vil typisk starte med en tekst, der forklarer, hvor lang tid spørgeskemaet tager og
hvad det handler om. Introteksten kan f.eks. se sådan her ud:
Dette spørgeskema handler om politisk deltagelse og politiske holdninger. Politisk deltagelse
skal forstås som, hvor ofte man deltager i politiske aktiviteter, såsom at stemme. Politiske
holdninger skal forstås som dine holdninger til forskellige politiske spørgsmål. Spørgeskemaet
er 100% anonymt og tager ca. 7 minutter at besvare.
På forhånd tak!
Her du et eksempel på hjælpetekst, der forklarer, hvad de første spørgsmål i spørgeskemaet
omhandler.
De første spørgsmål handler om, hvor du placerer dig selv politisk og din politiske deltagelse.
Her ser du et eksempel på et spørgsmål, hvor svarkategorien er en skala fra 0 til 10. Hvis du bruger
en skala, så skal du huske at skrive, hvad den viser og hvad den laveste og den højeste værdi er
udtryk for.
I politik taler man ofte om venstre og højre. Nedenfor er vist en skala, hvor 0 er mest
venstreorienteret og 10 er mest højreorienteret. Hvor vil du placere dit politiske ståsted?
Sæt et kryds under det tal, der bedst repræsenterer dit politiske ståsted.
Her ser du et eksempel på, at respondenten skal vælge ét svar ud fra en liste af svarmuligheder, der
ikke er en skala. Husk at udskifte mulighederne og spørgsmålet i dit eget spørgeskema.
Hvad stemte du ved seneste folketingsvalg?