
Hun tænker på alle udsagn der er bedt muligt ved skabningen af
robotten, og beslutter/begynder først derefter med at fremstille den, man
kan lige så godt sige, at hun orientere sig om målet.
Liv har styr på sin fritid og sin fremtid, hun ved hvordan hun skal
opføre sig i det tider, hvor hun ikke er i skole/arbejde. Hun har altid
tænkt på at komme i førstepladsen via sine høje karakterer, hun havde
heller ikke så luksuriøst hverdagsliv, da hun studerede, det kan man
begrunde via hendes fortællinger fra teksten, da hun fortæller, om at hun
nøjedes med at drikke cola og spise kiks, imens hun lavede sine lektier,
men nu drikker hun whisky, imens hun laver sit arbejde derhjemme.
Hun er en sund kvinde, hun tænker kun på sit job og den store succes,
som hun gerne vil via skabningen af Bianca.
Liv er interesseret i filmstjernerne – deres udstråling. Hun tænker på
filmstjernernes udstråling, og derefter tænker hun på sig selv, hun kan se
den store forskel mellem dem og hende, hun tænker sig om at, hvis nu
hun også havde været en filmstjerne ville hendes liv også være
anderledes. Hun tænker på hvordan Bianca skal se ud, efter alle de gode
eksempler hun har givet via filmstjernerne (s. 391 fra linie 24 og derud).
Hun arbejder kun om sin fremstilling og ved intet om omverdenen, da
Liv på s. 396 i linie 5 udtrykker ”Der var blevet bygget flere bygninger”.
Til sidst kalder hun på ham, for at han skal de den færdige femstilling
af Bianca, nu vil hun gerne se pæn ud for ham, men det lykkedes ikke
for hende, fordi Bianca overtager ham.
Selvom Liv siger, at hun ikke ville reproducere sig selv, gør hun det
faktisk alligevel, da Bianca er en perfekt robot, den har en fin udstråling,
det er en robot som symbolisere Liv, Liv vil jo gerne se ud som Bianca –
skønheden. Hun vil derudover også gøre/lave de ting som Bianca f.eks.
det som Bianca gør ”Hun smyger sig ind til ham” (s. 401 linie 9), det vil
kort sige at Liv har skabt sig selv, bare i pænere form / udseende /
udstråling.