SRO om atomkraft i Danmark | Samfundsfag B og Fysik B

[navn fjernet], 2. uv

SRO – Fysik B og Samfundsfag B

12. februar 2010

Skal vi have A-kraft i Danmark?

Side 2 af 16

Abstract

This written exercise is about nuclear power. First it will account for nuclear power, to get an insight into

the subject. It will explain the fundamental notions behind nuclear power, for example Fission and Fusion.

The exercise will especially put emphasize on how a nuclear power station is working. Afterwards it will

discuss for and against of the introduction of nuclear power in Denmark. It will see the introduction on a

financial, political and an environmental way. It will also inform about the security level, and the chance of

a nuclear power disaster. The conclusion is that Denmark shouldn’t have nuclear power. The chance of a

disaster is too big. Another reason for not to introduce nuclear power is that someday the resources will

run out, and then we have the same problem, as we have now with the Oil.

[navn fjernet], 2. uv

SRO – Fysik B og Samfundsfag B

12. februar 2010

Skal vi have A-kraft i Danmark?

Side 3 af 16

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 2

Indledning .......................................................................................................................................................... 4

Hvad er A-kraft?................................................................................................................................................. 5

Atomet ....................................................................................................................................... 5

Fission ........................................................................................................................................ 5

Fusion ......................................................................................................................................... 6

Hvordan kan atomkraftenergi være så effektiv? ............................................................................................... 7

Atomkraftværket ............................................................................................................................................... 7

Opbygning af atomkraftværket ................................................................................................. 7

Moderator .................................................................................................................................. 8

Kølemidler .................................................................................................................................. 8

Køletårne .................................................................................................................................... 8

Turbine ....................................................................................................................................... 9

Virkemåden af et atomkraftværk .............................................................................................. 9

Sikkerheden på værket .............................................................................................................. 9

Sikkerhedsforanstaltninger ...................................................................................................... 10

Diskussion om fordele og ulemper ved atomkraft .......................................................................................... 10

Konklusion ....................................................................................................................................................... 13

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 14

Bilag ................................................................................................................................................................. 16

[navn fjernet], 2. uv

SRO – Fysik B og Samfundsfag B

12. februar 2010

Skal vi have A-kraft i Danmark?

Side 4 af 16

Indledning

I dag fredag d. 12. februar er det præcis 25 år siden, Danmark (Folketinget) sagde nej tak til atom-

kraft. Siden da er debatten endnu engang dukket op. Dengang debatten rasede første gang var en

af modstandernes argumenter, at det ville skade miljøet pga. et eventuelt udslip, eller når vi skulle

opbevare det radioaktive uran i mange mange år. Men atomkraft kan i dag være en energikilde,

der kan være med til at rede miljøet fra den katastrofekurs, den er på vej imod nu. For atomkraft-

værker udsender nemlig ikke CO

(kuldioxid), som er den gas, der forårsager den globale opvarm-

ning.

Før eller siden bliver vi nødt til igen, at tage stilling til om vi skal have atomkraft, for der er sket

meget på de 25 år, der nu er gået. Måske bliver det igen et nej. Men hvis det gør det, så har vi

samtidig sagt ja til at finde en på en alternativ energikilde, som vi vil satse på. For vi kan ikke blive

ved med at udskyde energispørgsmålet, for på et eller andet tidspunkt løber vi altså tør for fossile

brændstoffer.

Vi er tvunget til at bruge et enormt beløb på at finde et alternativ til atomkraften. For hvem har

lyst til at opleve et atomkraftværk eksplodere igen, som det skete i slutningen af april 1986 i Tjer-

nobyl? Det er der næppe nogen der har. Så spørgsmålet er altså; skal vi have A-kraft i Danmark?

For at svare på dette vil jeg i opgaven redegøre for hvad A-kraft er. Jeg vil særligt ligge vægt på,

hvordan et atomkraftværk virker. Dernæst vil jeg diskutere overstående spørgsmål; både på en

naturvidenskabelig og en samfundsvidenskabelig synsvinkel. Her vil jeg blandt andet komme ind

på fordele og ulemper økonomisk, politisk og miljømæssigt. Jeg vil desuden undersøge om atom-

kraftværker er sikre. Afslutningsvis vil jeg komme med en konklusion på min problemformulering.

[navn fjernet], 2. uv

SRO – Fysik B og Samfundsfag B

12. februar 2010

Skal vi have A-kraft i Danmark?

Side 5 af 16

Hvad er A-kraft?

Atomet

Normalt tænker man ikke over det, men alt er bygget af atomer.

Ordet atom stammer fra ordet atomos, som er græsk og betyder

udelelig. Dengang troede man, at atomer var det mindste. I dag

ved vi, at det er de ikke. Et atom består nemlig at X antal protoner

og X antal elektroner, samt nogle neutroner. Protoner er positivt

ladede og ligger i kernen sammen med de neutrale neutroner,

tilsammen kaldes de nukleoner Dvs. når man fx taler om U-235, så

angiver 235 det antal af protoner og neutroner der er i det be-

stemte uranisotop

. Udenom kernen, kredser de negative

troner, som ”flyver” i en ellipseformet skal (se Figur 1).

Fission

I 1938 fandt to tyskere kemikere

ud af, at uran var let at spalte. Hvis man skød en neutron ind i

urankerne, så optog uranen neutronen og delte sig i to lige store dele. Der opstod desuden en

kæmpemæssig varme. Ikke nok med det, så

udsendte den også nogle nye neutroner,

som skød ind i andre urankerner, og der var

derved opstået en kædeproces, hvor der

opstod en frygtelig masse energi (Se Figur 2). Da man under 2. ver-

denskrig smed atombomben i Japan, var det netop fission man brugte. Her går kædereaktionen så

stærkt, at bomben eksploderede. Hahn og Strassmann kaldte processen for fission, som kommer

fra et ord, der betyder spalte på græsk.

Bog, anført kilde: Albert, Jørn E.: Atomkraft - Nej tak. Side 8-9. 1. udg. Forlag Forum, 1988.

En isotop er en variant af et grundstof med samme kemiske egenskaber, men med et anderledes antal neutroner og dermed en anden atomvægt.

Bog, anført kilde: Albert, Jørn E.: Atomkraft - Nej tak. Side 8-9. 1. udg. Forlag Forum, 1988.

Hjemmeside, anført kilde: http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Kernereaktioner/fission

Bog, anført kilde: Elvekjær, Finn: Viden og Perspektiv. Side 146-148. 1. udg. G. E. C. Gads Forlag A/S, 1995.

Otto Hahn og Fritz Strassmann

Figur 1: De blå og røde kugler er proto-

ner og neutroner. De gule er elektro-

nerne, der bevæger sig i deres skaller.

Figur 2: Kædeprocessen ved fission

[navn fjernet], 2. uv

SRO – Fysik B og Samfundsfag B

12. februar 2010

Skal vi have A-kraft i Danmark?

Side 6 af 16

Der findes to udgaver af Uran i naturlig form. U-235 og U-238. De forekommer i naturen med 1 %

(U-235) og 99 % (U-238). U-235 er god til at spalte. Det er fordi, den er den mest ustabile af alle

uranisotoperne. Da der er langt mere U-238, er der større chance for, at neutronen rammer en U-

238. Desværre er U-238 dog ubrugelig, da den ikke spaltes i to, men blot optager neutronen og

bliver til U-239. Et eksempel på hvordan U-235 spaltes, kunne være ligesom følgende reaktionslig-

ning:



 nnSrXeUnU

140

236

235

Her er

elektronen og



er den energi, der bliver frigjort i reaktionen.

Fusion

Fusion kan forklares som en omvendt fissions proces. Dvs. at i stedet for at kernerne spaltes i min-

dre stykker, så smeltes to små kerner sammen og bliver til en stor. Når kernerne smelter sammen,

dannes der en stor mængde energi. Det kræver dog, at man har en temperatur mellem 100 og 200

millioner grader. I teorien er fusionsenergi en ”ren” energi, men den danner ligesom fissionsener-

gi radioaktivt affald. Men det henfalder over nogle år. Ifølge Henrik Bindslev

vil det ikke kunne lade

sig gøre, at et fusionsværk vil kunne nedsmelte, da der kun er brændsel i ca. 1 minut. Fusionsværker er

dog stadig på prøvestadiet. Dette skyldes den høje temperatur, og et højt tryk. Der findes altså

ingen af disse værker på jorden i nutidens verden. Det eneste eksempel vi har i dag på et fusions-

værk, er Solen.

Eksempel på fusion:

veHHH 

HHH



HHeHeHe

2

Vi kan se at processen kan starte forfra igen, da den ender med to Hydrogener igen.

Hjemmeside, anført kilde: http://ing.dk/artikel/55824-fusions-energi--realistisk-om-30-aar

Bog, anført kilde: Elvekjær, Finn: Viden og Perspektiv. Side 146-148. 1. udg. G. E. C. Gads Forlag A/S, 1995.

Direktør for Risø DTU - Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi

[navn fjernet], 2. uv

SRO – Fysik B og Samfundsfag B

12. februar 2010

Skal vi have A-kraft i Danmark?

Side 7 af 16

Hvordan kan atomkraftenergi være så effektiv?

I 1905 fremlagt Albert Einstein sin masse-energi relation. Den lyder således:

cmE 

E er den energi, der kommer ud af kernereaktionen. m er massen af atomet, og c er lysets hastighed i an-

den potens. (lysets hastighed=2,*10

m/s.)

Eksempel på den Einsteins formel:

Danmarks årlige energiforbrug er på 10

J. Hvor meget masse skal der bruges for at dække dette behov?

mcmE



















Altså skal der ca. 3,3mia. kg til for at dække Danmarks behov.

Atomkraftværket

Atomkraftværket er et kraftværk, der producerer elektricitet ved hjælp af kernekraft. Det kan enten funge-

re med fission eller fusion (Se afsnittene oven-

over). Den mest almindelige er dog fission, da

fusion stadigvæk er på prøvestadiet.

Opbygning af atomkraftværket

Et atomkraftværks bestanddele: (Se figur

3):

 Moderator

 Kølemidler

Hjemmeside, anført kilde: Til de næste afsnit der omhandler atomkraftværkets opbygning er følgende hjemmeside

brugt: http://www.akraft.dk/

Figur 3: Opbygningen af et atomkraftværk.

[navn fjernet], 2. uv

SRO – Fysik B og Samfundsfag B

12. februar 2010

Skal vi have A-kraft i Danmark?

Side 8 af 16

 Køletårne

 Turbine

Moderator

Moderatoren består af kontrolstænger, og nedbremser neutronerne når kædeprocessen går for stærkt.

Normalt er der tre forskellige materialer, man kan bruge: let vand (H

O), tungt vand (D

O) og Grafit (C).

Den mest effektive er let vand, fordi vægten af hydrogenet, næsten er den samme som neutronernes. Da

der kun skal ca. 10 sammenstød til for at bremse neutronerne, så skal der kun bruges 2,5 cm vand imellem

urankilderne (Se figur 3). Det er meget vigtigt at kontrolstængerne fungerer, for hvis kædereaktionen går

for stærkt, og gør det i et stykke tid, så opstår der en eksplosion. Hvis det går for langsomt får man ikke

lavet nok varme, og derfor ikke nok energi.

Tungt vand skal bruge 5 cm for at være effektiv, og Grafit skal bruge hele 12 cm for at få en tilfredsstillende

nedbremsning af neutronerne.

Kontrolstænger holder ikke for evigt. Man siger normalt at de holder i mellem 10-15 år.

Kølemidler

Der findes en del stoffer til at nedkøle det varme vand med. De forskellige nedkølingsmidler bruges, alt

efter hvilken type atomkraftværk, det er man har.

1. Almindeligt vand/ letvand

2. Tungt vand

3. Flydende Natrium

4. Helium

5. CO

6. Litium

Køletårne

Køletårnene er dem, der er med til at afkøle den enorme varme, der opstår ved fission. Lad os sige at man

ikke havde køletårne, men i stedet blot ledte det opvarmede vand ud i en nærliggende å. Så ville vandets

temperatur i åen stige, og vandmiljøet ville komme ud i en ubalance. Det er netop derfor man har køletår-

nene. Kølevandet bliver ”kastet” op i luften inde i køletårnet. Her bliver vandet så nedkølet. Derefter bliver

[navn fjernet], 2. uv

SRO – Fysik B og Samfundsfag B

12. februar 2010

Skal vi have A-kraft i Danmark?

Side 9 af 16

vandet pumpet tilbage igen, og kan så blive brugt endnu engang. Det vand der bliver pumpet ud indeholder

ikke radioaktivitet.

Turbine

Turbinen er den maskine, der laver rotationsenergi fra en væske, der kommer med fart på. Turbinens ener-

gi laves om til elektricitet ved hjælp af en generator, og elektriciteten bliver så sendt ud til forbrugerne.

Virkemåden af et atomkraftværk

I dette afsnit er virkemåden af et atomkraftværk beskrevet. Det er dog meget kort, da de forskellige begre-

ber er beskrevet tidligere i opgaven.

Lad os tage udgangspunkt i billedet ovenover. Kredsløbet starter i Moderatoren. Heri er der brændstof.

Det kunne være U-235, som er let at spalte. Der rives ca. 2-3 neutroner fri ved hver spaltning. Processen er

fission, og der opstår en masse varme ved denne proces. For at fissionsprocessen ikke skal løbe løbsk, så

har man nogle Grafitstænger, som man sætter ind mellem uranen. Disse stænger bremser kædeprocessen,

så atomkraftværket ikke eksploderer.

Sikkerheden på værket

Når uranen bliver spaltet, bliver der sendt ioniseret stråling ud, og det er denne stråling, som bliver frigjort

ved en eventuel ulykke. Strålingen er farligt for helbredet, og derfor er atomkraftværkerne nød til at have

nogle omfattende sikkerhedsforanstaltninger (se næste afsnit), så man undgår, at strålingen slipper ud af

atomreaktoren.

Heldigvis kan man sige, at de atomkraftværker der ligger tættest på Danmark, nemlig værkerne i Tyskland

og Sverige, har en høj sikkerhed. Knap så høj en sikkerhed har de i Østeuropa, og dette kunne også ses ved

Tjernobyl ulykken i april 1986. Siden da er sikkerheden dog blevet forbedret, da bl.a. Danmark har været

med til at støtte sikkerheden i Østeuropa igennem støtteordninger fra Vesteuropa.

Atomkraftværker gør dog meget for at forbedre sikkerheden. I Wien i april 1999 mødtes en konvention. De

forskellige lande havde hver i sær taget en rapport om sikkerhedstilstanden på deres atomkraftværker

med. De resterende lande skulle så komme med konstruktiv kritik til tilstanden. Ca. hvert 2.-3. år bliver

mødet så taget op på ny, og man ser på, om der er gjort noget ved den kritik, de fik.

Hjemmeside, anført kilde: http://www2001109.thinkquest.dk/energi/atom.html

Hjemmeside, anført kilde: http://www.brs.dk/nuc/Nuklear%20sikkerhed%20-%20oversigt.asp

[navn fjernet], 2. uv

SRO – Fysik B og Samfundsfag B

12. februar 2010

Skal vi have A-kraft i Danmark?

Side 10 af 16

Sikkerhedsforanstaltninger

For at undgå udslip af radioaktive stoffer, så sørger man for at dække uranen til hele tiden, også lang tid

efter man har standset ulykken. Det er derfor man også har nødkølesystemer, som kan træde til ved en

ulykke. Hvis man ikke havde dette, ville uranen smelte, og der ville være langt større chance for strålingsfa-

re.

For at forhindre spredningen af de radioaktive stoffer, har man omsluttet systemet med en lufttæt reaktor-

indeslutning. Hvis der sker et uheld, og der derved opstår en revne på atomreaktoren eller dens rør, så

isolerer den lufttætte indeslutning sig. Det radioaktive udslip og dampen vil suse ud i indeslutningen og

vandet fordamper.

De fleste vestlige værker er forsynet med overstående sikkerhedsforanstaltninger. Enkelte har også et filter,

som holder det radioaktive stof tilbage, hvis indeslutningen sprænger. Der virker på følgende måde: Luften

suser ud gennem filteret, men det holder det radioaktive stof tilbage.

Diskussion om fordele og ulemper ved atomkraft

I al den tid atomkraftværker har været en eventuel mulighed som energikilde, har atomkraften måttet stå

til stor debat. Tilbage i 1985 sagde Danmark dengang nej tak til atomkraft, men atomkraften er endnu en-

gang kommet til debat, i og med at der er kommet så meget fokus på vores CO

forbrug. Ifølge tabel 13.2

(Se uddrag af tabellen under bilag) så har vores forbrug, med undtagelse i 2004, været støt stigende. På 8 år

er vores forbrug steget med ca. 33 %. Dette er alt for meget. Derfor kunne man vælge, at opbygge et atom-

kraftværk, som ikke forurener miljøet, når den producerer energi.

Når man ser på ulemperne for atomkraft overfor vedvarende energi, så er en af dem, at den uran der skal

til for at lave fission, den slipper op på et tidspunkt. Det er altså ikke en energikilde, som man kan have gavn

af resten af verdenens levetid, ligesom fx vindenergi er. Ulempen er altså, at vi på et tidspunkt skal finde en

ny energikilde. Til gengæld kan man ikke opbevare energien fra vindmøller, og de producerer strøm, af-

hængigt af vejret.

Atomkraft har en stor fordel. Den er nemlig meget effektiv. Faktisk er den 4 gange mere ef-

fektiv end et kulkraftværk, altså behøver man ikke at bruge så meget brændsel, som hvis den havde haft

samme effektivitet som kul. Dette kan forlænge den tid, hvor man kan drage brug af atomkraftværket.

Hjemmeside, anført kilde: http://www.brs.dk/nuc/Reaktorers%20sikkerhedsforanstaltninger.asp

Bog, anført kilde: Atomkraft. Side5. 1. udg. Forlaget Flachs, 2006

Hjemmeside, anført kilde: http://www.mandala.dk/gaia/MSMJ.shtml

Bog, anført kilde: Samfundsstatistik 2009. Side 61. 1. udg. Forlaget Columbus, 2009.

[navn fjernet], 2. uv

SRO – Fysik B og Samfundsfag B

12. februar 2010

Skal vi have A-kraft i Danmark?

Side 11 af 16

I Danmark er behovet for atomkraft ikke så stort som i fx Kina. Dette er blandt andet fordi vi langt fra bru-

ger lige så meget energi som dem. Vi har ikke i samme grad behov for, at have en energikilde med så stor

en effekt som et atomkraftværk har. Kina derimod bruger utrolig meget energi, specielt til deres industri.

Derfor har Kina et langt større behov for, at finde en energikilde der er effektiv, og som kan give en masse

energi. Danmark kan godt nøjes med en masse vindenergi i stedet for atomkraft i fremtiden.

En af de risici der er ved at have et atomkraftværk, er jo, at det kan forurene et stort landområde, og gøre

det ubrugeligt. Hvis man siger ja tak til atomkraft, skal man samtidig kunne se sig selv i øjnene hvis der en

dag sker en ulykke, som der dør mange mennesker af. Også selvom vi ikke selv har atomkraftværker, så kan

det stadig gå ud over os. Ligesom det gjorde for svenskerne efter Tjernobyl ulykken (vejret tog den radioak-

tive stråling med over til Sverige). Den radioaktive stråling kan nemlig give kræft bl.a. Leukæmi.

Sådan som det ser ud nu, så har Europa ca. 150 atomkraftværker

. Man har undersøgt at der er 0,1 %

chance i løbet af en 40 års periode, for at der kommer til at opstå en atomkatastrofe. Dvs. at der er ca. 15-

16 % chance for at der vil ske et uheld i Europa inden for de næste 40 år. 15-16 % lyder ikke af så meget når

det er over en 40 års periode, men hvis uheldet sker, så har det katastrofale følger.

Økonomisk set er det bedre at få vindenergi end atomkraft. Hvis vi satsede på vindenergi, ville vi fx få flere

arbejdspladser, da vindenergien ikke er så effektiv, altså skal der flere vindmøller og arbejdskraft til, for at

få den samme mængde energi ud af vindmøllen. Ved at vi får flere i arbejde, kommer Danmark mere i øko-

nomisk vækst.

De skyhøje priser på olie gør også, at atomkraft bliver mere aktuelt, for hvis vi kan producere

elektricitet til os selv, og samtidig eksportere vores olie til udlandet, så kunne vi få et større overskud på

betalingsbalancen.

Hvis man tænker over det, så kunne atomkraftværker også være smadder farlige at have, for atomkraft-

værker kunne godt gå hen og blive en ny terrortrussel. Terroristerne ville hurtigt kunne skabe skræk og

rædsel med sådan en trussel. Desuden ville virkningerne af angrebet ikke kun række over en kort periode;

nej det ville kunne række i mange mange år efter angrebet, og det er det der gør, at atomkraft får endnu et

argument imod sig.

Miljømæssigt ville det til gengæld være en kanon ide at få atomkraft, hvis man ser på det mht. den globale

opvarmning. Den udleder nemlig ikke CO

, som er den gas, der er med til at opbygge den globale opvarm-

ning. Desværre har atomkraften den store ulempe, at den efterlader radioaktivt affald, som er en af de helt

Hjemmeside, anført kilde: http://www.facts-on-nuclear-energy.info/facts_on_nuclear_energy.php?size=&l=da&f=

[navn fjernet], 2. uv

SRO – Fysik B og Samfundsfag B

12. februar 2010

Skal vi have A-kraft i Danmark?

Side 12 af 16

store udskældte ting ved atomkraften. I dag bliver det radioaktive stof dækket med beton, men det tager

100 år før det ikke er radioaktivt mere, og i mellemtiden kan betonen slå revner, og derved føre til udslip.

I dansk politik er spørgsmålet om atomkraftværk igen dukket op. Liberal Alliance har som den eneste sagt,

at de nu går ind for atomkraft

. Til trods for formand Anders Samuelsens mange år som modstander af

atomkraft.

Venstre, Danmarks liberale Parti og De Konservative afvi-

ser begge atomkraft og ønsker ikke at debatten om atom-

kraft skal komme på den politiske dagsorden. Og det er på

trods af at Kristendemokraterne har haft det ønske, og på

trods af at den ny Gallupundersøgelse måske tyder på, at

danskerne har skiftet mening. Gallupundersøgelsen viser at 54 % har sagt ja til at ” a-kraft kan blive en vig-

tig brik i løsningen af klimaproblemerne”. Enhedslistens klimaordfører, Per Clausen, tror dog ikke på, at

danskerne derved har sagt, at de går ind for atomkraft i Danmark.

Venstres klima- og energiordfører har udtalt, at de ikke vil satse på atomkraft, De vil i stedet

satse på kraftvarme og vedvarende energi. Han har ved samme lejlighed sagt, at V ikke er imod atomkraft,

men at det bare ikke passer sammen med danskernes måde at håndtere miljøproblemet på.

For at finde ud af hvorfor V og K afviser atom-

kraft, så kan man bruge Molins model. Model-

len bygger på, at partiet ønsker at få mest mulig

indflydelse, samt at maksimere deres stemmer

mest muligt.

Modellen starter til højre i feltet ”Valg af stand-

punkt”. Dette er facit altså den holdning, som V

og K kommer med. Altså at de er imod atomkraft i Danmark.

Baggrunden for deres valg af standpunkt kan skyldes fire forskellige faktorer. Det er dog ikke nødvendigvis

alle faktorer, der spiller ind på samme tid.

V og K kan, og har højest sandsynligt, taget dette standpunkt, fordi det er her den bredeste del af befolk-

ningen er lige nu. Desuden har de nok dette standpunkt pga. de hellere vil investere i vedvarende energi,

Hjemmeside, anført kilde: http://blog.politiken.dk/engelbreth/2009/03/16/fra-samuelsens-atomkraft-nej-i-2007-til-

atomkraft-ja-i-2009/

Figur 5: Molins model.

Figur 4: Per Clausen, Klimaordfører for Enhedslisten

[navn fjernet], 2. uv

SRO – Fysik B og Samfundsfag B

12. februar 2010

Skal vi have A-kraft i Danmark?

Side 13 af 16

hvor der ikke er en risiko for udslip og katastrofer, men hvor man heller ikke en dag løber tør for energikil-

den. Desuden kan vedvarende energi skabe mere eksport, og flere arbejdspladser til danskerne. Dette gæl-

der både på langt og kort sigt.

På Molins model er EU ikke medtaget. Dog har EU i dag sådan en stor indflydelse, så den burde være med.

V og K kunne også sige, at de vil finde deres egen måde at sænke deres CO

udslip på, fordi EU har et mål

for CO

udslippet. EU landene skal have sænket deres gennemsnitlige udslip med 20 %. Nogle lande (de

rige) skal nedsætte deres forbrug med mere. Danmark skal fx nedsætte deres med 30 %

Konklusion

Selvom atomkraft har mange positive sider, så er der dog langt flere negative. Atomkraft virker lidt som den

”lette” løsning på klimaproblemerne, men Danmark bør og skal tænke mere langsigtet, for nytter det noget

at vi investerer i atomkraft nu? Nej for på et eller andet tidspunkt løber vi altså tør for uran; specielt hvis

alle lande også vil løse deres klimaproblemer med atomkraft. Selvom politikerne en dag ville turde investe-

re kraftigt i atomkraftsikkerhed, og sikkerheden blev i top, så ville atomkraft stadig være en rigtig dårlig

løsning, på trods af at det ville kunne løse vores klimaproblem. Danmark skulle hellere investere i fx vind-

energi, for så må vi jo være et skridt foran atomlandene, når de løber ind i samme problem, som vi har med

olien nu, nemlig at den vil slippe op.

Godt nok er chancerne ikke så store for en ulykke, men der har været flere ulykker i verdenen, end man

havde regnet chancen ud for at være. Chancen var 0,1 % for hvert atomkraftværk, men hvordan kan det så

være at vi har haft så mange uheld, som vi har haft? Det ville desuden være en katastrofe, hvis Danmark

endelig fik atomkraft, for hvis der nu skete en ulykke, så ville det areal der blev ubrugeligt procentvis være

meget større end fx i Rusland. Jylland er altså bare ikke så stor som Sibirien!

Atomkraft har alt for mange argumenter imod sig, til at det ville være en god ide at få indført det.

Hjemmeside, anført kilde: http://wiki.berlingske.dk/klima/EU%27s_klima-_og_energiplan

[navn fjernet], 2. uv

SRO – Fysik B og Samfundsfag B

12. februar 2010

Skal vi have A-kraft i Danmark?

Side 14 af 16

Litteraturliste

Artikler:

Larsen, Rune Engelbreth: Fra Samuelsens atomkraft-nej i 2007 til atomkraft-ja i 2009. I: Politikken,

, s. 1-1. Internetadresse: http://blog.politiken.dk/engelbreth/2009/03/16/fra-samuelsens-

atomkraft-nej-i-2007-til-atomkraft-ja-i-2009/ Besøgt d.

Nielsen, Karen: V og K afviser atomkraft i Danmark. I: DR, ,Internetadresse:

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2009/12/07/103848.htm Besøgt d.

Wittrup, Sanne: Fusions-energi realistisk om 30 år. I: Ingeniøren, , s. 1-1. Internetadresse:

http://ing.dk/artikel/55824-fusions-energi--realistisk-om-30-aar Besøgt d.

Bøger:

Albert, Jørn E.: Atomkraft - Nej tak. Side 8-9. 1. udg. Forlag Forum, 1988.

Arbo-Bähr, Henrik m.fl.: Samfundsstatistik 2009. Side 61-61. 1. udg. Forlaget Columbus, 2009.

Elvekjær, Finn: Viden og Perspektiv. Side 146-148. 1. udg. G. E. C. Gads Forlag A/S, 1995.

Friisberg, Gregers: Dansk Politik og økonomi. Side 73-73. 4. udg. Forlaget Columbus, 1999.

Morris, Niel: Atomkraft. Side 26-27. 1. udg. Forlaget Flachs, 2006.

Oxlade, Chris: Atomkraft. Side 10-11 og 30-31. 1. udg. Forlaget Flachs, 2009.

Hjemmesider:

A.kraftværker og elfremstilling. Udgivet af Ukendt. Internetadresse: http://www.akraft.dk/ - Besøgt d.

Atomkraft. Udgivet af Mandala. Internetadresse: http://www.mandala.dk/gaia/MSMJ.shtml - Besøgt d.

Atomkraft. Udgivet af Thinkquest. Internetadresse: http://www2001109.thinkquest.dk/energi/atom.html -

Besøgt d.

Jeg har brug en underside fra hjemmesiden, men den har samme adresse som forsiden har. Følgende underside er

blevet brugt: Kernekraftværker.

[navn fjernet], 2. uv

SRO – Fysik B og Samfundsfag B

12. februar 2010

Skal vi have A-kraft i Danmark?

Side 15 af 16

Berlingske Tidende: EU\'s klima- og energiplan. Udgivet af Berlingske Tidende. Internetadresse:

http://wiki.berlingske.dk/klima/EU%27s_klima-_og_energiplan - Besøgt d.

Fission - Den Store Danske. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Kernereaktioner/fission - Besøgt d.

Henrik Bindslev. Udgivet af Danmarks Tekniske Universitet. Internetadresse:

http://www.dtu.dk/Service/Telefonbog.aspx?lg=showcommon&id=38815&type=person - Besøgt d.

International plakatkampagne \"Fakta om atomenergi\". Udgivet af Facts on nuclear energy. Internetadres-

se: http://www.facts-on-nuclear-energy.info/facts_on_nuclear_energy.php?size=&l=da&f= - Besøgt d.

Introduktion til nuclear sikkerhed. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Internetadresse:

http://www.brs.dk/nuc/Nuklear%20sikkerhed%20-%20oversigt.asp - Besøgt d.

Kerneenergi - atomkraftværk, kernevåben og stråling. Udgivet af Ukendt. Internetadresse:

http://atom.hgnet.dk/atomkraftvaerket.htm - Besøgt d.

Kernekraft. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse: http://da.wikipedia.org/wiki/Kernekraft - Besøgt d.

Primære Sikkerhedssystemer. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Internetadresse:

http://www.brs.dk/nuc/Reaktorers%20sikkerhedsforanstaltninger.asp - Besøgt d.

[navn fjernet], 2. uv

SRO – Fysik B og Samfundsfag B

12. februar 2010

Skal vi have A-kraft i Danmark?

Side 16 af 16

Bilag

Uddrag af statistik over Danmarks udslip af forurenende stoffer

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Kuldioxid, CO

1000 tons

74.458

74.355

74.135

74.418

83.221

80.492

85.551

101.958

102.341

[navn fjernet], 2. uv

SRO – Fysik B og Samfundsfag B

12. februar 2010

Skal vi have A-kraft i Danmark?

Side 17 af 16