Skammerens datter | Analyse og fortolkning

Side 1 af 5

Dansk Stil: Skammerens datter af Lene Kaaberbøl.

Indledning

Jeg har valgt at analysere og fortolke ”Skammerens datter”.

Teksten, som jeg her er blevet præsenteret for, er et uddrag fra romanen ”Skammerens datter”, så

det er ikke i en helhed, jeg vil kigge på historien. Min analyse og fortolkning vil forløbe sig

udelukkende på teksten, som jeg er blevet præsenteret for i dette tilfælde. For mig giver det en ny

og anderledes måde at analysere og fortolke en tekst på, da jeg ikke er klar over, hvordan bogen

ender, og hvad resten af indholdet er.

Genre

Genren i denne historie er fiktion/fantasy. Genretrækkene er ganske klare at få øje på, da historien

er opdigtet, som kommer til udtryk i den fantastiske verden med overnaturlige kræfter som for

eksempel Skammerøjne og drager. Der er i kompendiet forklaret noget om genretræk for fantasy,

som er delt op i tre forskellige typer: Den magiske verden, realverden og den magiske samt en

forlængelse af virkeligheden. Denne historie hører ind under realverden og den magiske verden.

Med det mener jeg, at historien sagtens kunne udspille sig i en dagligdagssituation i en given

periode/tidsalder, men på grund af de overnaturlige kræfter som er sat i spil i historien samt

dragerne, bliver historien uvirkelig.

Komposition

STX 1.g

Historien er som ovennævnt et uddrag af romanen. Den er delt op i af, som jeg har givet

følgende overskrifter:

STX 1.g

Side 2 af 5

Af 8: Flugten fra dragerne (side 27, linie 1-side 31, linie 34)

Forløb

Jeg mener, historien forløber lineært med en enkel flash back. Flash backen ligger på side 21, linie

23-side 22, linie 24, hvor Dina ser ind i Nicodemuses øjne.

Uddraget er støbt sammen, så man får en fornemmelse af, at historien kører lige ud af landevejen.

Dina kommer hjem og snakker med sin mor, intro til næste del af historien, Dina i fængslet, intro til

flugten og aftet efterfølges med deres flugt. Jeg mener dog, at uddraget lægger op til tomme

pladser(receptionsmetoden), som giver læseren mulighed for selv at tænke over, hvad der er sket i

de huller, der er mellem aftene. De tomme pladser findes mellem af 2 og 3. For eksempel i

slutningen af af 2 er Dina hjemme. I starten af af 3 hører vi om et mord, og Dina er pludselig

ankommet til fængslet. Lignende eksempler findes i af 6 og 7 og efter af 8, hvor det er op til

læseren selv at digte videre på historien.

Spændingskurve

 Af 1: Flash forward/flash back→ indledning er skrevet i en blanding af nutid og datid.

For mig virker den ikke som et spændingsmoment men en stille og rolig start. Man hører

om, at Dina har skammerøjne og har været oppe at skændes med en pige som endte ud i, at

Dina får valle i hovedet.

 Af 2: Dernæst kommer Dina hjem og snakker med sin mor. Historien ligger stadig på det

lineære plan.

 Af 3: Her sker det første højdepunkt i historien, hvor spændingen stiger. Pludselig bliver

historien mere spændende, da der er sket et mord, og Dina skal ind til morderen ”Monsteret”

i cellen, og læseren bliver mere grebet af spænding. Hvad sker der nu?

 Af 4: Spændingsmomentet falder stille igen, da Dina begynder at snakke med

Nicodemus, og han virker stille og rolig.

 Af 5: Spændingen stiger igen. I cellen ligger Nicodemus og Dina og sover, men

pludselig hører Dina lyden af skridt. Hvem er det? Spændingen falder igen, da det er Drakan

som vil tale med Nicodemus.

 Af 6: Flash back: Spændingen kommer op igen, da Dina ser ind i Nicodemus øjne og

hun ser en masse billeder fra hans liv. Men langsomt falder tempoet igen, lige indtil en

stemme bagved Dina siger: ”Ja, Dina. Lad ham være”. Spændingen ryger med ét op igen.

Side 3 af 5

 Af 7+8: Spændingen bliver oppe i toppen, da Dina og Nicodemus pludselig er flygtet og

er endt ude i dragegården, hvor dragerne er. Man sidder med spænding og følger deres flugt

ud af dragegården, hvor de kæmper mod dragerne, og Dina bliver bidt af en af dragerne.

Spændingen falder til sidst, da det lykkedes vores to personer at komme væk og i sikkerhed.

Illustration af spændingskurve:

Tid/sted/miljø

Tid

I dette uddrag føler jeg ikke, at man kan definere, om historien forløber sig over en eller to dage.

Med det mener jeg, at det er svært at vide, hvad der er sket efter Dina kommer hjem til sin mor, til

hun pludselig er i fængslet. Årstiden bliver beskrevet på side 11, at hestens hals er efterårs-lodden.

I henhold til tiden/perioden bemærker jeg mig dog ved deres påklædning og våben.

Påklædning: Dina: uldslag, forklæde (s. 11, linie 3), Nicodemus: skjorte i det fineste hvide linnede

med broderier i blåt og guld (s. 16, linie 13-14),

Våben: Spyd (s. 16, linie 7), lang daggert (s. 19, linie 32), kårde (s. 22, linie 3), sværd (s. 22, linie

11).

Jeg forbinder tiden med noget fra middelalderen, da pigerne går klædt med forklæde, de bruger

olielamper for at få lys (s. 12, linie 2-3), i fængslet bliver der brugt halm i cellerne (s. 15, linie 2-3).

Miljøet er udtrykt i Dinas hjem som varmt og kærligt, da moderen trækker Dina ind til sig og

Af 3:

Mordet

Af 5:

Besøg om

natten

s. 18-20

Af 6:

Nicodemus

drikker af

flasken og

bliver

irriteret på

Dina

Af 6:

Dina ser

ind i

Nicodemus

øjne

s. 21 l. 23-

s. 22 l. 24

Af 6:

Pludselig

en stemme

bag ved.

S.24 l. 31.

Af 7+8.

Af 4:

Linie

1-22

Indledning +af 2

Af 6:

s. 20

Linie

30-22

Af 6:

s. 22

l. 25-s.

24 l. 30

Side 4 af 5

vugger hende frem og tilbage. Hvorimod fængslet er koldt og uhyggeligt på grund af kulden,

mangel på lys og dragegården.

I starten af historien befinder vi os et sted, hvor man har dyr, da Dina går ud i stalden til hesten Blis.

Senere er vi på borgen Dunark, hvor Nicodemus er taget til fange.

Sprog

Sproget i historien er nemt at forstå, da det er skrevet i nutidigt sprog. Selvom jeg mener, at

historien udspiller sig i en middelalderlig tid, er der ikke ret mange svære ord og

sætningskonstruktionen er nudansk. Navneord som for eksempel valle, emalje, hvælving og linned

samt egenavne som for eksempel Drakan, Dunark, Nicodemus og Medamina kan være svære, men

giver historien et præg af en anden tid, og giver læseren et indtryk af en anden verden; fantasy

fortællingen.

I fortællingen bliver direkte tale brugt flittigt. Man er ikke i tvivl om, hvem der siger hvad og

hvornår. Ved brug af direkte tale bliver personerne mere levende, og man føler, at man er til stede.

Sætningskonstruktionerne er meget varieret, fra korte til lange sætninger, hvilket også gør historien

mere interessant at læse. Kommateringen er efter traditionelt komma, hvor der skal være et subjekt

og verballed i begge sætninger, før man kan sætte komma. Sætningstyperne er en blanding mellem

hel - og ledsætninger både som enkeltstående og sammensat. Den bliver ikke kedelig og ligegyldig i

sin form.

Fortælleforhold

Historiens hovedperson er Dina, som er jeg-fortælleren. Når Dina fortæller historien foregår den

panoramisk, da fortællingen sker i datid, og man ser historien på afstand, men når der er en dialog i

gang skifter fortællingen til scenisk, da dialogen er i nutid, og man kommer tættere ind på

personerne.

Den fortalte tid vil jeg bedømme til en dag eller to. Dag 1: Dina har været ude og lege, kommer

hjem (mørket sænker sig s. 11 nederst). Dag 1 eller 2: Pludselig er hun i fængslet, månen lyser ind

af et lille vindue i fængslet (tegn på aften eller nat) og de flygter ud af fængslet igennem

dragegården, hvor mørket er mørkere end mørkt.

Fortælletiden er ca. 10-15 min. alt efter læsehastighed. Fortælletempoet bliver hermed højt, da det

tager kort tid (10-15 min.) at fortælle historien, men den fortalte tid tager længere tid (1-2 dage).

Side 5 af 5

Motiver (Tema)

Jeg mener temaet i uddraget, er det gode mod det onde. Dina og Nicodemus symboliserer det gode,

og dragerne og Drakan symboliserer det onde. Temaet og indholdet lever op til genren.

Perspektivering (fortolkning)

Uddraget af ”Skammerens datter” er efter min mening en rigtig god historie, som tager læseren med

på en fantastisk fortælling. Universet er beskrevet meget billedligt. Dragerne er detaljeret beskrevet

af Dina, og lugten fra dragegården er så virkelig, at det næsten stikker i næseborene. Man kan se for

sig, hvordan Nicodemus ser ud (forslået og hjælpeløs). Man kan næsten mærke dragens bid i Dinas

arm på egen krop, og man føler lettelsen ved at komme i sikkerhed bag tremmerne.