Skoleskyderi og ondskab | SRP i Psykologi og Engelsk

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

SRP

Psykologi og engelsk

Ondskab og skoleskyderi

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

Abstract

This paper analyses the attachment theory and Stern, in relation to understand the importance

of the relationship between caregiver and child. The paper gives an explanation of the

Pygmalion-effect in an attempt to explain how parents' expectations can affect the child. The

purpose of the analysis will to deal with the characters in the novel “We need to talk about

Kevin”. There will be involved two theories, the attachment theory and Stern, in the analysis

to explain the family situation and Kevin’s other social relationships. Furthermore these

theories will be used to describe the environment and the other characters that appear in the

novel. The paper will discuss different psychological theories and studies - Sukhvinder

Obhis study about power and empathy, the Rosenthal-effect and Zimbardo's "The

psychology of evil", with focus on why people commit evil acts, Kevin's evil actions will

also be involved here. The findings of this paper suggest that neither one of the theories are

capable of fully describing Kevin’s complex development to committing such an evil act as

school shooting, but they all give an explanation on what could have made him do it.

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

Indholdsfortegnelse

Abstract .................................................................................................................................... 1

INDLEDNING ........................................................................................................................... 4

REDEGØRELSE ....................................................................................................................... 5

Tilknytning ...................................................................................................................................... 5

Tilknytningsmønstre.................................................................................................................... 5

Pygmalion-effekten ....................................................................................................................... 7

Udviklingsteori .............................................................................................................................10

ANALYSE ............................................................................................................................... 11

Komposition ..................................................................................................................................12

Familiemæssige forhold og sociale relationer ..................................................................13

Personer..........................................................................................................................................16

Miljø ..................................................................................................................................................19

Slutning ...........................................................................................................................................19

DISKUSSION ......................................................................................................................... 20

KONKLUSION ....................................................................................................................... 25

Litteraturliste ..................................................................................................................... 27

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

INDLEDNING

“A child needs your love most when he deserves it least.”

- Erma Bombeck

Sådan står der på den første side i romanen “We Need to Talk about Kevin”, af Lionel

Shriver. Dette citat er særligt relevant for min opgave, da det kan give en forklaring på,

hvorfor Kevin og hans mors forhold har været dårligt, siden Kevin var barn.

I dag er det aktuelt at kigge på dette emne, da der er sket utrolig mange skoleskyderier de

seneste år. Medierne melder flere gange om året om en eller flere elever, som er gået amok

med pistoler eller andre våben, og forvandlet deres skole til et blodbad. Det er særligt USA,

som har været ramt af flere skoleskyderier – bare fra , har der været 6 episoder

med skoleskyderier i USA.

Det er svært at finde årsagerne til skoleskyderierne – om det er

mobning, familiemæssige problemer eller noget helt tredje.

I min opgave vil jeg sætte fokus på, hvordan familiemæssige problemer har fået romanens

mest centrale person, Kevin, til at begå skoleskyderi.

Jeg vil ud fra min problemformulering først redegøre for hhv. Bowlby’s tilknytningsteori

samt Daniel Stern’s udviklingsteori. Dette vil jeg gøre, for at præsentere hvordan man kan

forstå betydningen af forholdet mellem omsorgsperson og barn. Derefter vil jeg redegøre for

Rosenthal effekten i et forsøg på at forklare hvordan forældrenes forventninger kan påvirke

barnet.

Efter min redegørelse, ønsker jeg at inddrage de to førstnævnte teorier i mit analyse arbejde,

for at forklare de familiemæssige forhold og Kevins øvrige sociale relationer. Endvidere vil

jeg bruge disse teorier til at beskrive miljøet og de øvrige personer, der fremtræder i romanen

og derudover deres forhold til hinanden.

Endelig vil jeg diskutere nogle forskellige psykologiske teorier og undersøgelser –

Sukhvinder Obhis undersøgelse om magt og empati, Rosenthal-effekten og Zimbardos ” The

psychology of evil”, med fokus på, hvorfor mennesker kan begå onde handlinger, hvor jeg

også herunder vil inddrage Kevins onde handlinger.

Shriver, Lionel: We Need to Talk about Kevin. Harper Collins, 2006. Side 1

http://ekstrabladet.dk/112/article5266296.ece - 17-12-14

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

REDEGØRELSE

Tilknytning

For at forstå betydningen af relationen mellem omsorgsperson og barn i den tidlige barndom,

vil jeg først redegøre for tilknytningsteorien. Derefter vil jeg redegøre for betydningen af

forældrenes forventninger til barnet, ved hjælp af Rosenthal og Pygmalion-effekten.

Derudover vil jeg redegøre for noget af Daniel Stern’s udviklingsteori, i forhold til

ansigtsduetter, nonverbal kommunikation, stimulering og empati, da dette er relevant i

forhold til min analyse i denne opgave.

Tilknytningsteorien blev formet i 1960’erne af John Bowlby, som er psykiater og

psykoanalytiker.

Denne teori bygger på observationer af børn på et børnehjem, som Bowlby

foretog i 1940’erne og 50’erne. Her kunne Bowlby vise, at børn udviser en

tilknytningsadfærd, fra de er helt små.

Med tilknytningsteorien havde Bowlby det formål, at han ville undersøge, hvordan

livsomstændighederne i den tidlige barndom, kan have indflydelse på menneskets senere

udvikling. Bowlby beskriver tilknytning som en måde, barnet kan sikre sig omsorg og

opmærksomhed ved omsorgspersonen.

Tilknytningen mellem barnet og omsorgspersonen giver positive følelsesmæssige tilstande

mellem disse to. Her bekræftes tilknytningen ved den opmærksomhed og beskyttelse, som

bliver givet, og når denne opmærksomhed og nærhed opretholdes, vil barnet føle tryghed.

Omvendt, hvis denne nærhed og opmærksomhed bliver truet eller er fraværende, vil det

skabe negative følelsesmæssige reaktioner ved barnet – såsom angst.

Når en omsorgsperson ikke viser den nødvendige nærhed og omsorg for at opretholde

barnets følelse af tryghed, vil barnet forsøge at genoprette denne nærhed ved fx gråd og

skrig.

Tilknytningsmønstre

Tilknytningsforskningen har været optaget af at undersøge de betydningsfulde og

individuelle forskelle i børns tilknytningsmønstre.

Larsen Schultz, Ole: Psykologiens Veje, Systime 2013, s. 96.

Schousboe, I. (2007). Kapitel 24. I H. Andersen, & L. B. Kaspersen, Klassisk og Moderne

samfundsteori (s. 474-496). København: Hans Reitzels Forlag.

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

Det er især den amerikanske psykolog, Mary Ainsworth

, som har indledt med denne

forskning. I 1960 udviklede hun den såkaldte fremmedsituationstest til børn mellem 11 og 18

måneder. Denne test skulle belyse hvor tryg eller utryg børns tilknytning var til

omsorgspersonen, ved at udsætte dem for en stressende situation.

Ainsworth ville undersøge hvordan en række småbørn brugte deres mor som sikker base i en

fremmed situation. Eksperimentet var designet, så man kunne undersøge, hvordan den sikre

base fungerede i et kontrolleret, kunstigt miljø, og proceduren havde til formål at

identificere, hvor meget et barn undersøger omverdenen, hvordan barnet reagerer, når moren

forlader lokalet, og hvordan det reagerer, når hun kommer tilbage.

Eksperimentet starter ved, at mor og barn kommer ind i et rum med to stole og legetøj.

Moren sætter sig ned og observerer barnet som udforsker rummet. Efter tre minutter kommer

en fremmed kvinde ind og begynder at lege med barnet. Tre minutter senere forlader moren

lokalet, og efter endnu tre minutter vender moren tilbage, og den fremmede kvinde forlader

rummet. Der går igen 3 minutter og moren forlader rummet, hvor barnet nu sidder alene i tre

minutter, hvorefter den fremmede kommer ind. Tre minutter går igen, og moren kommer

tilbage og den fremmede kvinde forlader rummet.

Resultaterne af dette eksperiment afslørede tydeligt tre typer af tilknytningsstile; sikker

tilknytning og usikker tilknytning: Den ambivalente type og den afvisende-undgående type.

Børn med en sikker tilknytning vil frit udforske lokalet mens moren er til stede og de vil

naturligt vise interesse i den fremmede. De bruger moren som en sikker base, så når moren

ikke er der, bliver de kede af det, men er lette at trøste igen, når hun kommer tilbage. Man

ser denne tilknytningsstil ved børn der har tillid til moren; når hun er tilgængelig over for

barnets behov.

Et barn med en ambivalent tilknytningsstil er ængstelig når det kommer ind i rummet. Det

udforsker ikke rummet og viser ikke interesse i den fremmede. Når moren går, er barnet

meget uroligt, og vil gerne være meget tæt på moren. Samtidig er barnet vredt, afvisende,

passiv eller hysterisk, når hun kommer tilbage. Barnet kan endda finde på at slå eller skubbe

til moren, som ikke vil være i stand til at trøste barnet. Barnet kan ikke finde trøst ved moren,

så hun virker ikke som en sikker base for barnet. Denne tilknytningsadfærd ser man ofte, når

Larsen Schultz, Ole: Psykologiens Veje, Systime 2013, s. 98.

Dalsgaard, Thomas og Høgh-Olesen, Henrik: 20 psykologiske eksperimenter, s. 166.

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

omsorg kun bliver vist på morens betingelser; fx hvis moren ignorerer barnet når det passer

hende dårligt at engagere sig, eller når barnet kun får opmærksomhed, når moren, og ikke

barnet, har brug for nærvær.

Når barnet har en undgående tilknytningsstil, vil det straks gå i gang med at udforske

rummet, dog ikke særlig aktivt. Barnet reagerer knapt nok på den fremmede og morens

forsvinden, og viser i det hele taget meget få følelser. Barnet ignorerer og prøver at kigge

bort fra moren, når de genforenes. Barnet opfører sig altså nogenlunde ens, uafhængig af,

hvem der er i rummet, eller om det er alene. Man ser denne stil ved en uengageret mor, som

ikke er tilgængelig eller lydhør overfor barnets behov. Barnet giver op, og kommer til at tro,

at kommunikation med moren er nytteløs, og søger derfor ikke opmærksomhed ved hende.

Teorien argumenterer for, at både sociale omgivelser og børns medfødte temperament, kan

have indflydelse på tilknytningen og på hvilken tilknytningsstil børnene viser. Sociale

omgivelser, kan eksempelvis være økonomi, boligforhold, krisesituationer mm.

Pygmalion-effekten

Man kan, som menneske, ofte forudsige præcist, hvordan andre mennesker handler.

Den forventning man har til, hvordan et andet menneske handler, kan i sig selv være

bestemmende for deres adfærd. Hvis man har negative forventninger til et andet menneske,

kan dette påvirke dennes adfærd, så den negative forventning bliver opfyldt. Har man

derimod omvendt en positiv forventning til et andet menneske, vil man også påvirke dette, til

at præstere bedre.

Psykologen Robert Rosenthal har længe været optaget af socialpsykologien, og hvordan

forventninger kan påvirke andres adfærd. Rosenthal udførte en række banebrydende

eksperimenter i 1960’erne, hvor han gjorde sig den erkendelse, at forventninger kan påvirke

andres adfærd.

Rosenthal ville bevise, ved hjælp af nogle eksperimenter, at forventninger kan fungere som

”selvopfyldende profetier”. Det man forventer, sker. Denne effekt er blevet omtalt som

”Rosenthal-effekten” eller ”Pygmalion-effekten”

Dalsgaard, Thomas og Høgh-Olesen, Henrik: 20 psykologiske eksperimenter, s. 167-170

Larsen Schultz, Ole: Psykologiens Veje, Systime 2013, s. 100

Dalsgaard, Thomas og Høgh-Olesen, Henrik: 20 psykologiske eksperimenter, s. 129

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

Rosenthal undersøgte først, hvordan forsøgslederes forventninger kan påvirke rotters evne til

at finde vej igennem en labyrint. Rosenthal udformede derfor i 1963 eksperimentet med

rotterne. Eksperimentet udførte han ved at vælge 12 psykologistuderende til at være

forsøgsledere og lave eksperimenter med rotter i labyrinter. Der var 5 rotter til hver

forsøgsleder. Til eksperimentet lavede man en simpel T-formet labyrint, hvor den ene gren af

T’et var grå, og den anden gren hvid. Rotterne skulle lære at løbe hen til labyrintens grå arm,

og hver gang rotten valgte den korrekte arm, fik den en bid mad. Hver dag i fem dage, skulle

T’ets grå arm placeres 5 gange i højre side, og 5 gange i venstre side, i en tilfældig

rækkefølge. Alle forsøgslederne fik det samme, den eneste forskel var, at den halvdelen af

forsøgslederne fik at vide, at de arbejdede med ”kloge” rotter, mens den anden halvdel fik at

vide, at deres rotter var ”sløve”. Reelt var der ingen forskel på rotterne, men hensigten med

eksperimentet var, at undersøge den forskel i forventningen der er til rotterne, og om denne

forventning ville påvirke rotternes præstationer. Rosenthal havde regnet med, at der ville

være forskel på rotterne og deres præstationer – men blev meget overrasket over hvor stor

forskellen var. Hele 50% af rotterne, som havde en forsøgsleder med positive forventninger

til dem, klarede sig bedre og var hurtigere til at løse opgaverne end de rotter, som havde en

forsøgsleder med negative forventninger.

Når man på denne måde ”manipulerer” med forsøgslederens forventninger, så de bliver

positive, har dette betydning for hvad forsøgslederen tænker, føler og gør. Dette påvirker

rottens adfærd. Forsøgslederen med positive forventninger, så rotterne som smartere og

sødere, og de så sig selv som venlige, opmuntrende, mere afslappede og mere fokuserede.

Dette var modsat forsøgslederne med negative forventninger.

Senere undersøgte Rosenthal også hvordan en lærers forventninger til elever, kan påvirke

deres faglige præstationer. Rosenthal havde længe inden eksperimentet været optaget af

andre forskeres undersøgelser, som viste at der er en overensstemmelse mellem elevers

faglige præstationer og lærernes opfattelse af eleverne. Rosenthal blev fascineret af dette, og

ville derfor selv undersøge, om man ved at give positive forventninger om elevernes faglige

evner, kunne fremme elevernes præstationer. Han forestillede sig nemlig, at de elever som

lærerene havde negative forventninger til, på et tidspunkt rent faktisk ville opfylde denne

forventning og dermed opfatte sig selv som en svag elev og derved præstere derefter.

Denne effekt, som kaldes pygmalion-effekten, er vist i denne model:

Dalsgaard, Thomas og Høgh-Olesen, Henrik: 20 psykologiske eksperimenter, s. 130

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

Denne model viser fire forskellige faktorer, som er afhængige af hinanden. Andres tro og

tanker om os, påvirker deres måde at handle over for os. Dette vil styrke og påvirke vores

egne tanker om os selv hvilket har indflydelse på, hvordan vi handler over for andre. Dette

har en indvirkning på hvad andre tænker om os som igen vil bestemme deres handlinger over

for os.

Når man sætter dette i et perspektiv, for at kunne forklare betydningen af forældrenes

forventninger til barnet, vil man sige, at forældrenes tro, tanker og forventninger til barnet,

bestemmer måden de handler over for barnet. Når man som forældre elsker sine børn, vil

man stille krav til dem om en udvikling, som man, som forældre og barn, enten kan se

negativt eller positivt på. Hvis forældrene har en positiv forventning til barnet om denne

udvikling, som de skal gennemgå, vil dette påvirke barnets egne tanke om sig selv, og styrke

de handlinger og den udvikling barnet gennemgår, da de derfor selv har en positiv

forventning til dette. Når barnet selv handler på en positiv måde og har positive

forventninger, vil dette igen påvirke forældrenes tanker om barnet, og derved vil de handle

positivt over for barnet.

Hvis man derimod, som forældre og barn, har negative forventninger om udviklingen, vil

dette påvirke hele denne cyklus. Forældrene har negative forventninger til barnet, hvilket vil

påvirke barnets handlinger og tanker om sig selv. Dette vil ende ud i en negativ udvikling, og

derfor vil denne ”negative cyklus” forstærkes.

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

Udviklingsteori

I Daniel Stern’s udviklingsteori opererer han ikke med forskellige stadier, men i stedet

arbejder han med en lagdelt model, hvor der er forskellige udviklingstrin, som eksisterer side

om side. På hvert nyt trin, opnår barnet en ny måde at opleve andre og sig selv på.

Et af disse trin i Stern’s udviklingsteori er kerne-selvet, som udvikles i to-tre måneders

alderen. Denne periode handler meget om kontakten mellem forælder og barn. Det er barnets

og forældrenes samspil med og opmærksomhed på hinanden, og særligt på hinandens

ansigter, der er tale om. Dette samspil kalder Stern for ansigtsduetter.

Ansigtsduetter kan forstås som lange samtaler mellem forælder og barn, hvor man har lange

samtaler, udelukkende med smil, blikke og lyde. Forælder og barn reagerer på hinandens

adfærd, ved eksempelvis at smile, sige nogle lyde og lege med hinanden. Det er ikke kun den

voksne der kan indlede dette, også barnet kan tage initiativet. Dette tætte samspil ansigt til

ansigt, er meget vigtigt for barnet og forælderen af mange forskellige grunde.

Det er fx her at barnet lærer noget vigtigt om nonverbal kommunikation – dvs. mimik, gestik

og stemmeføring i kommunikation og om hvordan man venter på den andens svar i en

samtale. Dette er vigtigt for barnet i forhold til det sociale samspil med andre, da størstedelen

af kommunikationen mellem to mennesker foregår på et ikke-sprogligt plan. Igennem denne

kommunikation hjælper forældrene barnet fremad i udviklingen, og lærer det dermed noget

om væsentlige sociale oplevelser i hverdagen.

Stern beskriver også begreberne under- og overstimulering. Der kan opstå problemer i

barnets udvikling, hvis forældrene understimulerer børnene ved ikke at give det nok respons

og ikke tage initiativ nok i samspillet med barnet. Derfor vil barnet knokle meget hårdt, for

at opnå et svar på sin adfærd. Dette kan i værste tilfælde få barnet til at opgive samspillet

med forælderen. På denne måde forsinkes barnets udvikling, og barnet kan også tage skade.

Overstimulering kan dog også skade barnet. Et eksempel på dette kunne være, hvis

forælderen tager for meget initiativ fra barnet i ansigt til ansigt samspillet, eller bestemmer

intensiteten i samspillet, så barnet ikke udvikler sin nysgerrighed. Dette kan føre til at barnet

i stedet bare bliver en passiv iagttager af forælderen.

Der skal altså være en balance mellem for lidt og for meget initiativ.

Vigtigt for barnets udvikling af følelser og empati, er også, at barnet kan blive smittet af

forælderens følelser i ansigt til ansigts samspillet. Forældrenes glæde, bliver også barnets

glæde. Deres uro, bliver barnets uro. Som menneske bliver man berørt, af andres følelser,

hvilket kaldes følelsesmæssig smitte. Dette er en medfødt evne, som er meget vigtig i

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

forhold til social kontakt med andre. Den oplæres og udvikles i det samspil, man har med

forældrene. Dette danner grobund for det, der med tiden og igennem udviklingen bliver til

empati. Altså, evnen til at indleve sig og mærke hvordan et andet menneske føler.

Hvis forælderen eksempelvis møder barnet med et stumt og udtryksløst ansigt, bliver barnet

ked af det og forvirret. Det smittes af forælderens ”døde” følelsestilstand. Et barn med en

deprimeret mor, vil måske opleve at moderen ikke er følelsesmæssigt tilstede. Hendes

livlighed er nedsat og afbryder måske øjenkontakten med barnet. Dette vil smitte af på

barnet, som vil blive mindre livligt og barnets ansigt og kropsholdning vil blive mere slapt

og mindre udtryksfuldt. Barnet vil så at sige, opleve en depression sammen med moderen,

hvilket kan påvirke barnets samspil med andre, når det bliver ældre.

Barnet vil blive mindre socialt, mindre empatisk og have svært ved at opnå et samspil med

en anden person.

ANALYSE

Jeg vil på baggrund af ovenstående give en analyse og fortolkning af romanen ”We Need to

Talk about Kevin”, og jeg vil fokusere på de familiemæssige forhold og Kevins øvrige

sociale relationer. Jeg vil endvidere give en miljø- og personkarakteristik af de vigtigste

personer i romanen og også komme ind på romanens komposition. Der vil også blive sat

fokus på slutningen af romanen.

Romanen, ”We Need to Talk about Kevin”, handler om Eva, som burde have lyttet til sine

instinkter og valgt at blive uden for moderskabet, mens hun stadig havde chancen. Dog

overtalte hendes mand, Franklin, hende til at blive gravid og de fik en lille søn. Der er dog

noget med denne søn – han er anderledes fra det øjeblik han kommer til verden. Eva ved

ikke så meget om dét at være gravid – og snart være mor – forvirret og påvirket af

samfundets opfattelse af, hvad en ”god” mor er, føler hun sig allerede, mens hun er gravid,

som en dårlig mor. Det bliver kun værre, da Kevin er født.

Der opstår fra fødslen et bånd mellem Kevin og hans far, men Eva føler sig afvist, da det

virker som om, at Kevin nærmest har en sygelig fjendskab over for hende. Lille Kevin

vokser op og bliver en perfekt og sød lille dreng, i hans fars øjne. Men Kevins mor, Eva

kender ham for den hadefulde, luskede, manipulerende lille dreng, som han er. Alle de

forestillinger hun havde haft, om det perfekte familieliv blev ødelagt af Kevin, som til slut

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

viser en adfærd som er ren og skær ondskabsfuld. Alt ændrer sig dog også den tirsdag

morgen, to dage inden Kevins 16-års fødselsdag, hvor han skyder og dræber 7 af sine

skolekammerater og sin mest elskede lærer – samt hans egen far og lillesøster, Celia.

Komposition

Romanen er skrevet som Evas breve til Franklin. Brevene er et forsøg, fra Evas side, på at

analysere, hvad der egentlig skete, da deres søn valgte at tage sin bue og pil, og skyde

eleverne på sin skole. Eva er forvirret og ødelagt, og hun forstår ikke helt hvad der er sket.

De andre mennesker i byen hvor de bor, og forældrene til de børn der blev skudt, hader og

bebrejder Eva for hvad der er sket.

Evas tanker, spørgsmål og undren har hun skrevet i brevene, og man bliver trukket helt ind i

Evas hoved – Hvad gjorde Eva forkert? Når børn pludselig skyder skolekammeraterne, er det

så forældrenes skyld? Hvorfor bliver Eva pr. automatik stemplet som en dårlig forælder, når

hendes søn har gjort noget dårligt? Hun dokumenterer i brevene om hendes tvivl om

moderskabet, hendes observationer om hendes søn og hvordan hun er blevet udstødt og følt

sig ensom efter skoleskyderiet. Igennem bogen og hendes breve, får Eva afsløret

hemmeligheder, som hun har holdt for sig selv, og endda selv været bange for at tænke over.

”That's w h e n I started to cry. W h e n I had shared with you my most sordid

sexual fantasies, in such disturbing violation of heterosexual norms that, without

the assist of your o w n disgraceful mental smut shared in return, I ' m too

embarrassed to mention t h e m here—since w h e n was there anything that one

of us was never, ever to say?”

Som nævnt tidligere, fremgår det her af citatet, Evas hemmelighedsfulde jeg. Hun har

hemmeligheder, som hun endda er for pinligt berørt til overhovedet at kunne skrive i

brevene.

Noget andet interessant ved kompositionen og måden romanen er bygget op på, er at meget

lidt af romanen fokuserer på skoleskyderiet i sig selv. Skoleskyderiet er der, men det sker

først i slutningen af fortællingen og fylder ikke mange sider i romanen. Størstedelen af

romanen er nemlig, en analyse af Kevin fra barndom til ungdom med få antydninger om den

kommende tragedie. Denne fremgangsmåde af romanen fungerer godt – som læser oplever

Shriver, Lionel: We Need to Talk about Kevin. Harper Collins, 2006. Side 75

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

man nemlig en meget langsom men intens opbygning ad skræk, og det begynder allerede på

første side. På det tidspunkt, hvor man faktisk når til denne torsdag, hvor det skete, er det

ikke særlig chokerende, da man har forventet det fra begyndelsen. Det er dog trods alt stadig

brutalt og rædselsvækkende.

Eva og Franklin er den slags forældre, som mange aldrig ønsker at blive, men alligevel ender

på denne måde. Eva og Franklin ser ikke sig selv som gode forældre, men som realistiske

forældre – de er egoistiske og har lidt for travlt med deres karriere.

De mener dog også, at de kan være gode forældre til tider – især Franklin knokler med, at

prøve at blive en rigtig god far. Han er blændet af sine idealer om, hvad og hvordan en

familie skal være. Eva har en mere ubehagelig og egoistisk holdning, som fodrer hendes

utilfredshed selv på de bedste dage. Hun er fanget i selvmedlidenhed, og prøver ikke det

mindste på at finde ud af, hvordan hun kan blive en bedre mor.

“You were the one powering through all those parental h o w -tos, about breathing and

teething and weaning, while I read a history of Portugal.”

Dette citat, hvor Eva diskuterer med Franklin, om dét at være gravid og tage det med ro, kan

man høre på Eva, at Franklin virkelig har knoklet med at læse om de mindste ting, ved at

være forældre – hvad man skal gøre, og hvordan man skal forholde sig i forskellige

situationer. Alt imens, at Eva har læst om Portugal – ét af de stedet hun har været ude og

rejse. Eva sidder stadig fast i den tid, mens Franklin er på vej videre, og forbereder sig på, at

få et barn.

Familiemæssige forhold og sociale relationer

Kevin gør alt, for at gøre morens liv til et helvede. På et tidspunkt, efter at Eva har pyntet sit

kontor med kort over de lande hun har været i, kommer Kevin ind og siger, at han ikke kan

lide kortene. Så han tager sin vandpistol og sprøjter blæk ud over alle kortene. På alle

væggene og i loftet.

“My wallpaper was spidery with red and black ink. T h e more absorbent papers had started

to blotch. The ceiling, too, since I'd papered that as well; craning on the ladder had been

Shriver, Lionel: We Need to Talk about Kevin. Harper Collins, 2006. Side 75

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

murder on my back. Drips from overhead were staining one of my uncle's most valuable

Armenian carpets, our wedding present.” […] “Now," he announced quietly, "it's special.”

Kevin er kold og ligeglad med hvor meget de kort, betyder for hans mor. Han er en lille

dreng, men han sprøjter dog bevidst blæk ud over det hele, fordi han ikke kan lide dem.

Han har ingen empati for noget, og dette kan forklares med Stern’s udviklingsteori. Som

nævnt tidligere, i redegørelsen, er trinet i udviklingen, som kaldes "kerne-selvet", meget

central for barnets videre udvikling i forhold til empati og samspil med andre mennesker.

Det er altså, noget imellem Eva, Franklin og Kevin, som er gået galt i denne periode.

Under- og overstimulering er her meget relevant. Eva har været meget dårlig til at stimulere

Kevin nok og hjælpe ham videre i sin udvikling. Hun har ikke givet Kevin nok respons og

ikke taget nok initiativ i deres samspil - da hun ikke rigtig ville have ham, og ikke har kunne

holde ham ud, fra da han er helt lille, og endda da han stadig var i hendes mave.

Kevin har, som baby, prøvet meget på at få opmærksomhed og respons på sin adfærd - han

græd meget, og stoppede næsten aldrig. Lægerne sagde, at dette kunne være pga. kolik, men

Eva vidste, at det var noget andet. Kevin var vred.

“He'd been burped, and I have a gut instinct that he didn't have colic; Kevin's was not a cry

of pain but of wrath. ”

Kevin ville have mere opmærksomhed og han havde brug for mere respons end han fik. Da

Kevin havde knoklet hårdt og stadig ikke fået svar på sin adfærd, har han givet samspillet

med Eva op. Dog havde Franklin, hans far, arbejdet hårdere for at være god nok til Kevin, så

Kevin havde ikke givet op på samspillet med hans far.

Franklin har længe gerne ville være en god far, og han har derfor prøvet alt for hårdt. Selvom

Franklin arbejdede meget, og Eva var hjemmegående i seks måneder, for at passe Kevin,

havde Franklin stadig et bedre forhold til Kevin, end moderen havde. Dog har Franklin

stadig prøvet lidt for hårdt. Franklin bliver let manipuleret af Kevin og ser ham kun som et

englebarn.

Shriver, Lionel: We Need to Talk about Kevin. Harper Collins, 2006. Side 184

Shriver, Lionel: We Need to Talk about Kevin. Harper Collins, 2006. Side 105

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

Balancen mellem for lidt og for meget initiativ har ikke fungeret i denne familie. Eva har

understimuleret Kevin meget, hvor Franklin har været lidt for overstimulerende, så Kevin

har været en meget forvirret baby.

Både over- og understimuleret og bagud i sin udvikling, er Kevin vokset op til at være en

forvirret og forstyrret dreng. Han viser ingen følelser og empati, og her kan man igen tage fat

i Stern's udviklingsteori i forhold til udviklingen af følelser og empati.

Ansigt til ansigts samspillet har aldrig fungeret imellem Eva og Kevin. Dette samspil er dog

en meget vigtig faktor i udviklingen af Kevins følelser. Kevin blev som barn, smittet af Eva's

adfærd og følelser. Denne følelsesmæssige smitter viser sig, da det er gjort tydeligt, at Eva

ikke er lykkelig og allerhelst bare ikke ville have født Kevin. Eva var deprimeret og træt af

Kevin, da han blev født, så Eva har mødt Kevin med et stumt og trist ansigt, og Kevin er

blevet smittet af denne tilstand. Eva ville ikke have ham, og dette har Kevin kunne mærke,

og har derfor ikke følt sig ønsket. Evnen til at kunne mærke andres følelser, er Kevin blevet

født med, men da han ikke havde nok samspil med sine forældre, er denne evne forsvundet.

Kevin har mistet evnen til at kunne mærke andres følelser, og udviklingen af empati er

stoppet. Han kan ikke indleve sig og mærke hvordan et andet menneskes følelsesmæssige

tilstand er. Kevin er derved blevet mindre social og mindre empatisk.

Hvis man tager tilknytning og tilknytningsmønstrene op her, kan man nogenlunde se

hvordan Kevin passer ind.

Tilknytningsteorien af Bowlby blev skabt for at undersøge hvordan livsomstændighederne i

barndommen kan påvirke det senere liv. Som nævnt tidligere, er det meget vigtigt, hvordan

forældrene agere over for barnet. Kevin har haft brug for, at få omsorg og tryghed, men det

eneste Eva nogensinde har vist ham, er, at hun egentlig aldrig ønskede at have ham.

Af tilknytningsmønstrene hører Kevin her ind under det usikre tilknytningsmønster. Kevin

passer både ind under den ambivalente men også den undgående tilknytningsstil.

Den ambivalente blev under forsøget, fremmedsituationer, af Ainsworth, det barn som var

vred og afvisende over for moren når hun kom ind igen, og moren ville have rigtig svært ved

at trøste barnet. Denne tilknytningsstil, passer perfekt på Kevin, da man ser denne ved en

mor der kun har vist omsorg, når hun selv har ville det. Når det passer hende dårligt at

engagere sig, ignorerer hun barnet og tager kun til nærvær, hvis hun selv har brug for det.

”…“By the way, I'd like to ask you out on a date."

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

Kevin looked mistrustful. " W h a t for."

"Just to do something together. For fun.”

I dette citat kan man se hvor overrasket Kevin bliver, for at moren vil være sammen med

ham. Det plejer hun aldrig at ville, men på dette tidspunkt, havde Eva brug for at bruge lidt

til med ham.

Den undgående tilknytningsstil passer også til Kevin her, da dette barn ikke viser følelser.

Det er passivt og ignorere moderen. Stilen passer også på Eva som mor, da hun ikke rigtig

har været en engageret mor, og derfor har Kevin som barn givet op og tager ikke længere

kontakt eller opmærksomhed ved hende, da det virker nytteløst.

Personer

Kevin, som er en af de mest centrale personer i romanen, er meget svær at blive klog på.

Kevin er ikke andet end problemer, fra det øjeblik han bliver født. Han græder konstant som

baby, dog aldrig rigtig meget, når Franklin er ved ham.

Som barn er Kevin vred meget tit, og han gør alt, for at gøre morens liv til et helvede.

Det eneste Kevin går op i, da han bliver ældre, er bueskydning. Han bliver ekspert i at

ramme godt, og det virker som om, det er det første og eneste Kevin kan lide at lave.

Kevin går i alt for småt tøj, og han har et meget velorganiseret værelse, hvilket ikke er særlig

typisk for en teenager. Den eneste bog Kevin har på sit værelse, er den bog, hans mor plejede

at læse højt for ham ”Robin Hood.”

Denne bog er ikke mindst minder fra Kevins barndom, da det var det eneste tidspunkt han

følte sig tæt på sin mor, men bogen varsler også den forfærdelige gerning, som Kevin begik

Udover det, er Kevin en meget irritabel og vred teenager. Han har intet tilovers for moderen,

men opfører sig dog godt over for sin far.

Da Celia’s kæledyr, Snuffles, dør og Celia mister øjet af giftigt rengøringsmiddel – ved Eva,

hvem der har skylden for dette.

Kevin bliver vist tydeligt som en sociopat – han spiller voldelige videospil, sender computer

virusser ud, håner ondskabsfuldt sin mor, onanerer når han ved, hun kan se det eller at han er

kold og ligeglad da han forlader skolens blodbad.

Shriver, Lionel: We Need to Talk about Kevin. Harper Collins, 2006. Side 314-315

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

Kevin virker som en person uden skyldfølelse. Han er ligeglad med andres følelser og er

kold, som om han intet hjerte har.

Det tætteste Kevin nogensinde kom på, at forklare hans morderiske angreb på skolen, var at,

der er en fejl i samfundet. Dette får han udtrykt, da han er på et Tv-show, og skal snakke om,

hvad der skete, og hvorfor han gjorde det;

”“Horseshit," said Kevin. " T h e y want to watch something happen, and I've made a study

of it: Pretty m u c h the definition of something happening is it's bad. T h e way I see it, the

world is divided into the watchers and the watchees, and there's m o r e and more of the

audience and less and less to see. […]

"Lucky for you, too! You need us! W h a t would you do without me, film a documentary on

paint drying? W h a t are all those folks doing," he waved an arm at the camera, "but

watching me? D o n ' t you think they'd have changed the channel by n o w if all I'd done is

get an A in Geometry? Bloodsuckers! I do their dirty w o r k for them!”

Kevin mener, at der er noget galt med samfundet. Det er delt op i to. Dem der ser, og dem

der bliver set. Han mener, at folk lever alt for kedelige liv, og alle er så fascinerede over

skandaler og kaos, fordi de intet indhold har i deres liv. Det er derfor man ser TV, læser

aviser, læser bøger. Man drømmer sig væk fra det elendige kedelige liv, man lever i. Det er

derfor folk, læser og ser på folk som Kevin.

” “Okay, it's hke this. You wake up, you watch TV, and you get in the car and you listen to

the radio. You go to your little j o b or your little school, but you're not going to hear about

that on the 6:00 news, since guess what. Nothing is really happening. […]

[…]“All these people, Marlin," he invited the interviewer in with a nod. " W h a t are they

watching?"

After an awkward silence, Marlin filled in, "You tell us, Kevin."

"People like me." He sat back and folded his arms.”

Eva, Kevins mor, som vi møder som den første i romanen, er meget ambivalent i forhold til

at få et barn. Hun havde et meget spændende og aktivt liv, hvor hun rejste fra land til land –

Shriver, Lionel: We Need to Talk about Kevin. Harper Collins, 2006. Side 414

Shriver, Lionel: “We Need to Talk about Kevin.” iBooks. Side 413-414

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

og pludselig finder hun sig selv overtalt til at flytte ind i et stort hus i forstæderne. Eva virker

ængstelig og føler sig ikke tilpas i det nye hjem. Denne utilfredshed og deprimerede

stemning smitter af på hendes søn. (følelsesmæssig smitte)

Efter katastrofen, har Eva mistet alt. Sin mand, sin datter, sit arbejde og sin status i

samfundet. Folk ser på Eva som om, det er hende, der dræbte de elever på skolen. Hendes

families skændsel følger hende stadig: hendes lille hus bliver overdænget af rød maling og

fremmede hvisker om hende bag hendes ryg. Derudover får hun også en lussing af en

fremmed kvinde på en offentlig gade – formentlig mor til en af Kevins ofre.

Eva bliver tit vist som en koldhjertet mor, som ikke er klar til at opdrage børn. Hun giver

sine børn det grundlæggende – mad, vand, husly og tøj. Eva er meget behersket og drevet af

sin karriere og drømme om at rejse rundt, at der bliver spekuleret over, hvordan hun i det

hele taget blev overtalt til at få børn. Dog er det også tydeligt i hendes breve, at hun fortryder

Kevin. Hun kommer til at bruge resten af sit liv på, at spekulere på om, det var hendes

fjendtlighed mod hendes søn, der fik ham til at gøre de forfærdelige ting. Derudover vil Eva

leve med følelsen af, at hun måske kunne have gjort mere, end hun havde gjort.

Franklin, far til Kevin er altid optimistisk. Han elsker sin søn og ser ham ikke som andet end

et englebarn. Når Eva fortæller Franklin nogle af de ting, som Kevin gør, er Franklin hurtig

til at feje det hele ind under gulvtæppet og foreslår endda Eva psykolog hjælp. Han ser ikke,

hvordan Eva føler og kan ikke relatere til hendes udsagn om Kevin. Forældrene er tæt på

skilsmisse, da tragedien sker, men alligevel skriver Eva brevene til Franklin, da hun jo stadig

elsker ham.

Franklin drømmer om en god familie og han ønsker det bedste for dem alle sammen. Derfor

har han valgt at ignorere, når der er ting der ikke går så godt. Han vil ikke indrømme eller

erkende overfor sig selv, at der måske er noget galt med Kevin.

Celia bliver født som modsætning til hendes bror. Hun er lille, sød og desperat efter at

tilfredsstille de andre i familien. Hun elsker sin mor og klamrer sig til hende. Celia elsker

også sin bror, og hun forguder ham nærmest. Enten er Celia et virkelig perfekt bytte for sin

bror, eller også er hun en lille irriterende og forstyrrende pige ifølge hendes egen bror.

Eva er dog meget glad for sin datter og nu er familien ”lige” – to drenge mod to piger.

Hvilket på ingen måde, er en god familie.

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

Eva køber på et tidspunkt, et kæledyr til Celia og en dag forsvinder det pludseligt. Kevin får

Celia til at tro på, at det er hendes egen skyld, og at hun er dum – selvom hun er sikker på, at

hun lukkede døren ind til buret, tror hun på sin bror. Nogle dage efter, er der noget der sidder

fast i afløbet på badeværelset, så Eva hælder noget rengøringsmiddel i. To dage efter dette,

mens Kevin passer sin søster, ender hun på hospitalet med syre forbrændinger i ansigtet.

Lægerne kunne ikke redde hende, og hun får et glasøje.

Franklin beskylder Eva for ikke at have lagt den giftige rengøringsmiddel væk, selvom Eva

var sikker på, at hun havde gjort det. Der opstår en masse problemer i familien, for Eva er

sikker på, at Kevin har skadet Celia, men han indrømmer det ikke.

Miljø

Denne roman tager det evige spørgsmål om arv og miljø op. Hvad er det, der skaber et

menneske? Er det af natur/gener eller er det det miljø, man har omkring sig?

Da Kevin blev født, mente Eva med det samme, at han er ond. Men hvis man ser bort fra Eva

og hendes holdninger – ville et barn så overhovedet kunne være født ond?

Ifølge Eva, hader Kevin hende fra da han lige er blevet født, fordi han aldrig stopper med at

græde – han ved, at det gør Eva irriteret. Det er sådan Eva ser det – hun tror på, at Kevin er

blevet født ond, og at det ikke er miljøet og de omstændigheder han er havnet i, som har

gjort ham ond.

Slutning

Sidste gang vi møder Kevin, er i fængslet nogle dage inden hans 18-års fødselsdag, hvor han

skal flyttes til et voksen fængsel.

Da Eva besøger ham, giver Kevin hende hans søsters glas øje, som han har gemt de sidste to

år.

”…“It was like she was, sort of, looking at me all the time. It started to get spooky.”

Kevin gav Eva øjet i en lille kiste, og bad hende om at grave den ned. Dette viser, at Kevin

muligvis angrer, og fortryder de forfærdelige ting han har gjort. Han vil have, at Celia skal

have en ”slutning” og lade hendes glasøje begraves.

Derudover vil man også sidst i romanen opleve, at man kommer ud af al den uhygge, som

har været der igennem hele fortællingen. Da Eva besøger Kevin inden han skal forflyttes til

det voksne fængsel, opfører han sig mere som et barn, end han nogensinde har gjort før –

Shriver, Lionel: We Need to Talk about Kevin. Harper Collins, 2006. Side 464

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

ikke engang da han var et barn. Han virker usikker og bange. Her spørger Eva ham et meget

relevant spørgsmål - et spørgsmål hun de sidste to år tænkt meget over, noget hun aldrig har

turde spørge om, og noget der har gjort, at hun er blevet nødt til at skrive alle de breve til

Franklin, for selv at prøve at finde ud af svaret på dette spørgsmål. Hvorfor? Hvorfor gjorde

han det? Var det hendes skyld? Før i tiden, ville han have svaret flabet, men Kevin var

anderledes, han var træt…

” “I used to think I knew," he said glumly. " N o w I'm not so sure.”

Vi kan slet ikke vide, hvad de næste 5 år i voksen fængslet vil gøre ved Kevin: man har

ingen idé om ”hvem” der kommer ud efter han har afsonet sin dom. Efter måden Kevin

opførte sig på, når man møder ham sidst i romanen, er der et lille håb om at han ændrer sig.

Måske er der en fremtid for Kevin Katchadourian. Måske er der endda en fremtid for Eva,

selv efter at de sidste to år har været meget hårde for hende. Det går selv op for hende, at hun

er for træt til at kæmpe mere – hun vil elske sin søn, for hun har ikke flere kræfter til ikke at

elske ham.

DISKUSSION

I romanen møder vi en dreng, som vil blive beskrevet som ond. Næsten fra fødsel, viser

Kevin ingen kærlighed til sin mor – kun had. Han skubber hende ikke væk, men leger med

hendes hjerne, og prøver konstant at finde nye måder, at såre hende på. Romanen tvinger os

til at tænke - hvor kommer ren ondskab fra, og hvordan skal man som forældre eller som et

samfund reagere på det.

I denne sammenhæng er det relevant ikke at fokusere udelukkende på ondskaben, men på

empati. I modsætning til ondskab, er empati videnskabelig medgørligt. Man kan måle det og

finde det i hjernen. Psykopater har eksempelvis ingen form for empati. Fra alt vi får at vide i

denne roman, bliver det gjort tydeligt, at Kevin har psykopatiske træk. Dette ses i romanen

da den afbilleder Kevin som født ”hjerteløs” og ufølsom.

Dog tillader romanen (og videnskaben) os ikke, at fastsætte os i tanken om, at årsagen til

psykopaters lave empati, er rent genetisk. Videnskaben bekræfter nemlig, at både miljø og

følelsesmæssige faktorer også spiller en rolle i forhold til udviklingen af psykopati.

Shriver, Lionel: We Need to Talk about Kevin. Harper Collins, 2006. Side 463

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

I forhold til dette, har en neurolog, Sukhvinder Obhi, lavet en undersøgelse på Wilfrid

Laurier University i Ontario

, hvor en gruppe tilfældige undersøgelsesdeltagere skulle

skrive en dagbog om en tid i deres liv, hvor de har følt sig afhængige af andres hjælp. En

anden gruppe skulle skrive om en tid, hvor de har følt, at andre havde brug for deres hjælp.

De to grupper skaber derved en stemning i sig selv, enten en stemning af at være magtesløse

eller magtfulde. Derefter skulle begge grupper se en video, hvor en hånd presser en

gummibold sammen – en helt neutral aktivitet. Imens de så denne video, holdt nogle forskere

øje med et område i deltagernes hjerne, hvor spejlneuronerne sidder. Disse spejlneuroner

bliver aktive, når vi kan sætte os i en andens sted, eller mærke hvordan et andet menneske

har det. Som nævnt, kan man måle dette – og derved få et billede af, hvor empatisk hjernen

er.

Resultaterne viste, at der er meget mere aktivitet i spejlneuronerne i den magtesløse gruppe

end i den magtfulde. Følelsen af magt, blokerer altså spejlneuronernes aktivitet.

Man ville også kunne måle en psykopats spejlneuron-aktivitet, og den ville være meget lav.

Ligesom Kevins, da de derfor er ligeglade med andres følelser, fordi de ingen empati har, og

derved ikke kan sætte sig selv i en andens sted.

Sukhvinder Obhi, som lavede denne undersøgelse, var sikker på hvad han ville undersøge.

Andre undersøgelser havde nemlig vist, at man har sværere ved at sætte sig ind i andres

behov og ønsker, hvis man er magtfuld. Det er følelsen af at have magt, der er det store

problem, som nedsætter empatien. Vores hjerne fungerer nemlig mindre empatisk når vi

føler os magtfulde, hvilket Sukhvinder Obhi også kom frem til. Dog kan der være sket en

masse fejl i denne undersøgelse, da man ikke altid kan stole på, om deltagerne svarede ærligt

i deres ”dagbøger” – de kunne eksempelvis have beskrevet en historie, som faktisk ikke var

sket, og derved ville de hverken have følelsen af at de er magtesløse eller magtfulde.

Derudover kan der være sket en fejl i undersøgelsen, hvis deltagerne har haft en særlig

præference til videoen, eller hvis de har tænkt på noget andet, da de fik målt aktiviteten af

empatien.

Hvis man har mangel på empati, kan det være med til at bygge et ”ondt” menneske op, og

derved forårsage onde handlinger. Denne undersøgelse, som Sukhvinder Obhi beskriver,

forklarer dog ikke ligefrem hvorfor nogle mennesker begår onde handlinger – men den viser,

http://www.djoefbladet.dk/nyheder/2013/10/f-oe-lelsen-af-magt-g-oe-r-os-mindre-

empatiske.aspx - 17-12-14

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

at hvis man har mere magt, vil man være mindre empatisk – og hvis man ingen empati har,

og derved ikke kan sætte sig selv ind i andres følelser, er det ”lettere” at begå en ond

handling, da man ikke føler med offeret.

Rosenthal- eller Pygmalion-effekten kan også forklare hvorfor et menneske kunne begå onde

handlinger. Her ville Rosenthal eksempelvis sige, at hvis et barn bliver mødt med en

forståelse og en forventning om at handle på en ond måde eller have et ondt motiv for de

handlinger han begår, så spejler omgivelserne det onde i barnet. Når andre forstår dette barn

som ondt – hvordan kan barnet så forstå sig selv på en anden måde?

Det er igen forventninger til barnet, der skaber barnets adfærd. Eksempelvis bliver Kevin i

romanen antaget for at være et ondt menneske af sin mor, fra han er helt lille. Hvis Kevin så

derfor begynder at forstå sig selv som et ondt menneske – da det er de forventninger, Eva har

til ham – vil han begynde at begå onde handlinger. Forventninger, skaber virkelighed.

Undersøgelsen med rotterne, som blev udført af Rosenthal, havde til formål at vise hvordan

forventningerne til rotterne, skulle skabe virkelighed. De to forskellige grupper, hhv. nogle

der troede, de havde ”dumme” rotter, og andre som troede de havde klogere rotter, var alle

psykologistuderende – dvs. at de ikke ligefrem er repræsentative. Psykologistuderende er én

gruppe, og har derfor nogle fælles værdier og mål – derfor kan de ikke være repræsentative

for alle andre i befolkningen. Dette kan påvirke deres holdning til forsøget og til hvordan de

skulle håndtere rotterne. Derudover kunne der havde været snydt i forhold til hvordan

forsøgspersonerne håndterede deres rotter, dog blev der tjekket for snyd, og de fandt

overraskende nok ud af, at det var de forsøgspersoner hvis rotte klarede sig dårligere, der

åbenbart havde skubbet lidt til rotten og været mindre sød ved den, fordi de ville have, at den

skulle vinde.

Dog var det meget tydeligt, at det var de forsøgspersoner der havde de mest positive

forventninger, hvis rotter fik de bedste resultater.

Hvis Eva havde haft mere positive forventninger til Kevin, havde han måske udviklet sig til

at være en bedre person. Dog har Eva aldrig rigtig forventet noget godt af Kevin, da hun,

siden han blev født, har set ham som en ond person. – så hvis hun intet andet har end dårlige

forventninger til Kevin, hvordan skulle han så kunne blive god?

Det kan altså diskuteres om ondskab kommer fra fødselen, fra miljøet og andre mennesker

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

omkring os, eller om det har noget med adfærd at gøre – Philip Zimbardo har dog en anden

teori;

Zimbardo mener nemlig, at alle mennesker har potentiale til at gøre ondt – det kommer an på

situation. Zimbardo lægger stor vægt på, at en bestemt situation eller hændelse, kan få et

menneske til at gøre noget ondt. Han mener, at det ikke er vigtigt at kigge på de indre

faktorer i et menneske – altså på den enkeltes måde at fungere på psykologisk. Man skal dog

kigge på de ydre faktorer, som hvordan situationen er.

Der er tre vigtige faktorer, som man skal kigge på, når det kommer til en bestemt situation;

hvad der bringer den enkelte ind i denne situation, hvad situationen får frem i den enkelte, og

hvilket system det er, der vedligeholder denne situation. Derudover er der noget andet vigtigt

i en sådan situation, da man skal vælge sin ”rolle” – man kan enten være selve udøveren af

ondskab, man kan være en passiv tilskuer til denne ondskab, eller kan man være helten.

Princippet med helten er, at ”almindelige mennesker er helte”. Zimbardo mener, at det er

noget meget vigtigt man skal lære sine børn. Man skal lære dem, at de kan være helte. Man

skal lære dem at have kompetencer som, at kunne skelne mellem hvad der er rigtigt og hvad

der er forkert, at kunne genkende ondskab, at kunne gå imod strømmen og at være afvigere i

stedet for at blive til en af de andre passive tilskuere.

Et andet eksperiment, der kan være med til at forklare nogle menneskers onde handlinger

kan være ”Milgrams lydighedsforsøg.” Stanley Milgram udførte et eksperiment på Yale

Universitet i 1974, som er kendt for ”Milgrams lydighedsforsøg”.

Milgram ønskede at undersøge hvordan nogle regler, normer, lydighed og pligtfølelser

påvirker det enkelte menneskes valgfrihed, samvittighed og eventuelt oprør mod en autoritet,

når autoriteten vil bestemme.

Forsøgspersonerne var 40 mænd fra 20-50 år, med en blandet profession. De repræsenterer

altså en større gruppe, da de er 40 personer. Dog er der ingen kvinder med i forsøget, hvilket

gør, at det ikke er repræsentativt for en helt befolkning af både mænd og kvinder.

Forsøget foregik ved, at der var tre personer som deltog – en forsøgsleder, en lærer og en

Forsøgspersonen var læreren og skuespileren var eleven. Forsøget blev leddet af en streng

forsøgsleder som havde en uniform på. Man anbragte læreren og eleven i to forskellige rum,

https://www.youtube.com/watch?v=OsFEV35tWsg - 18-12-14

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

med lydforbindelse imellem dem, og til eleven havde man sat elektriske ledninger, som

læreren kunne styre fra et panel som han havde ved ham. Læreren fik så en liste, og skulle

læse ordene på listen højt, hvorefter læreren sagde det første stavelse i ordet, og eleven skulle

markere den sidste stavelse i ordet ved at trykke på en knap, da han havde fået 4 alternative

svar. Hvis han svarede forkert, skulle læreren give ham stød. Dog fik han i virkeligheden

ikke stød. På lærerens panel kunne han ændre stød niveauet fra 45-450 volt og under hele

forsøget kunne læreren høre hvordan eleven skreg og led. Hvis læreren ikke længere ville

være med, sagde forsøgslederen i uniformen, meget autoritært, at eksperimentet kræver at

han fortsætter, derefter at det er meget vigtigt at han fortsætter og til sidst sagde han, at

læreren intet valg havde, at han skulle fortsætte.

Eksperimentet viste, at hele 65% - 26 ud af 40 personer - af forsøgspersonerne var villige til

at adlyde opfordringen om højeste strømstyrke, selvom "eleven" åbenbart led rigtig meget og

bad om nåde, og at de vidste at de rent faktisk godt kunne afbryde. Ingen af

forsøgspersonerne afbrød forsøget før 300 volt. Ingen af forsøgspersonerne insisterede på at

undersøge eller snakke med "offeret" efter forsøget.

Eksperimentet viste at et almindeligt menneskes lydighed overfor en autoritet er meget større

end mennesket selv tror, i forhold til personens egen frie vilje og samvittighed. Dette

eksperiments anvendelighed er tydeligt, da man her kan se hvorvidt autoriteter påvirker

almindelige mennesker.

Man kan altså godt udsættes for at en autoritær person beder en om at gøre noget, som man

ikke har lyst til – på denne måde, viser eksperimentet meget godt, om man ville lytte til

sådan en person.

Dette kan være med til at forklare hvorfor nogle mennesker, begår ondskabsfulde handlinger.

Her er der taget udgangspunkt i en situation, hvor der er en autoritet, som får personen til at

begå disse handlinger, ved at presse på, selvom personen ikke rigtig selv vil. På denne måde,

kan autoriteten få en anden person til at gøre noget ondt.

Sukhvinder Obhi, kom frem til, at jo mindre empati man har med andre, jo større chance er

der for, at man begår en ond handling. Dog mener Rosenthal ikke, at det har noget med

målingen af spejlneuronerne i hjernen, men hvilke forventninger man bliver mødt af, af

andre mennesker. Hvis man bliver mødt med en forventning om, at man har et ondt motiv, så

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

kan dette ændre ens adfærd til at opfylde denne forventning, og derved bliver man ond, og

kan udføre onde handlinger. Zimbardo er her enig i, at det ikke er selve mennesket og

menneskets tanker og empati, der gør, at man kan begå onde handlinger. Han mener nemlig,

at alle mennesker har potentiale til at gøre noget ondt, da det kommer an på situationen man

bliver sat i.

Dette minder også meget om det, Milgram finder frem til i sit eksperiment, da han mener det

er autoritet, der kan få et andet menneske til at gøre ondt. Han er enig med Zimbardo i, at det

ikke er mennesket i sig selv – men hvis det bliver presset af en autoritet, så er alle

almindelige mennesker klar til at gøre det.

KONKLUSION

I dette afsluttende afsnit vil jeg konkludere på min opgave. Jeg har i denne opgave analyseret

romanen, ”We Need to Talk about Kevin” ud fra en række psykologiske teorier og

undersøgelser. Disse teorier har givet mulighed for at analysere og dermed forstå romanen i

et helt nyt lys. Mens romanen måske kan synes at skildre en ondskabsfuld dreng, så kan vi

med disse teoretiske forståelsesrammer, formode at opvæksten har været afgørende for

Kevins senere adfærd.

I min diskussion kom jeg ind på nogle forskellige teorier og undersøgelser, som kan forklare

hvorfor nogle mennesker gør ondt. Her fandt jeg det vigtigt, at understrege at ondskab både

kan forstås som mangel på empati og aktivitet i spejlneuronerne, men også at ondskab er

noget der er i alle mennesker, fra et andet teoretisk synspunkt som at man kan blive sat i en

situation eller ”presset” til at gøre noget ondt, selvom man ikke ville betegne dette menneske

værende ondt. Begge har jeg fundet eksempler på hvordan man kan se i romanen, da man

tydeligt kan mærke på Kevin, at han ingen empati med andre mennesker har. Han sårer sin

mor flere gange, med et smil på læben. Derudover forklarer de psykologiske teorier dog, at

alle disse onde handlinger Kevin begår, er noget der er blevet forårsaget da han var barn.

Afsluttende vil jeg sige, at mens teorierne har hvert deres syn på tingene, er det ikke én teori

alene, som kan beskrive noget så komplekst som barnets udvikling mod at være en morder.

Som vi kan se i diskussionen belyser teorierne flere sider af samme sag, og med en forståelse

af dem alle bredt, kan vi få et mere nuanceret billede af, hvad ondskab er, og hvad der kan

drive et menneske mod en ondskabsfuld handling.

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

19-12-14 Studieretningsprojekt

3.d Ondskab – skoleskyderi

Litteraturliste

Tekster:

Larsen Schultz, Ole: Psykologiens Veje, Systime 2013

Schousboe, I. (2007). Kapitel 24. I H. Andersen, & L. B. Kaspersen, Klassisk og Moderne

samfundsteori (s. 474-496). København: Hans Reitzels Forlag.

Shriver, Lionel: We Need to Talk about Kevin. Harper Collins, 2006

Dalsgaard, Thomas og Høgh-Olesen, Henrik: 20 psykologiske eksperimenter

Hjemmesider:

http://www.munkholm.cc/fileadmin/user_upload/munkholm/filer/munkholm_PDF/JOHN_B

OWLBY_-_TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER.pdf - 07-12-14

http://www.aprokom.dk/cm700/ - 09-12-14

http://www.unique-performance.dk/pygmalion-effekten/ - 09-12-14

http://ekstrabladet.dk/112/article5266296.ece - 17-12-14

http://www.djoefbladet.dk/nyheder/2013/10/f-oe-lelsen-af-magt-g-oe-r-os-mindre-

empatiske.aspx - 17-12-14

https://www.youtube.com/watch?v=OsFEV35tWsg - 18-12-14