Opsummering og afslutning af
skulpturforløbet
Vi har i de fleste af vores skulpturer set på gengivelser af
menneskekroppen, man kan konkludere at menneskekroppen
til alle tider har været et motiv der har fascineret os mennesker.
Et nærliggende motiv, der har gennem tiderne været forskellige
formål med at gengive menneskekroppen:
Venus fra Willendorf
• Man mener at den lille figur er fra 00 før vor tidsregning den er lavet af kalksten
og ca. 11-12 cm høj. I dag kan man se den på naturhistorisk museum i Wien.
• Der forskes stadig meget på Venus fra Willendorf. Der fundet flere figurer af hendes type fra den samme periode. Hun blev
• fundet af en arkæolog i 1908, og siden har man gisnet om hvorfor hun er udformet som hun er
• med tynde arme, store bryster, tyk mave, store balder, markeret køn, store lår og mærkelig
• korte ben og ingen fødder.
• Navnet Venus, som er navnet på den græske frugtbarhedsgudinde som jo først kommer med
• den græske mytologi tusindvis af år senere, henviser til at man har troet at hun var et
• frugtbarhedssymbol brugt til frugtbarhedsritualer og at har været meningen at man skulle have
• hende i hånden, fordi hun jo ikke kan stå selv.
•
• andre forskere mener at der er tale om nogle af menneskehedens tidligste selvportrætter , det
• er de kommet frem til fordi det fra siden ser ud som om hun står og ser ned af sig selv, derfor
• er proportionerne så skæve for når man ser ned af sig selv træder bryster, mave, balder osv.
• frem. Fødderne forsvinder og armene er så tæt på at man ikke rigtig ser dem. Så de mener det
• kan være den gravide kvindes gengivelse af sig selv. Verdens tidligste selvportrætter, måske..
• Hun er et af de tidligste eksempler på at mennesket synes det er fascinerende at gengive sig
• selv .
• Så lang er den tradition som Jørgen Haugen Sørensen indskriver sig i, han taler selv om det i
• filmen ”jeg mener jeg ser” fascinationen af mennesket, der laver mennesket.
Menneskefremstillinger i antikken her vi været meget inde på. Men i det
antikke Grækenland og Rom udvikler billedhuggerne en høj grad af
naturalisme (de prøver at gengive mennesket mindre symbolsk og mere
vellignende) skønt der stadig var noget symbolsk i netop de kroppe de valgte
at gengive. Helten. Krigeren. Atleten. Og guderne, som også havde
menneskeskikkelse.
• Kunstnerne anvendte deres kunnen til at gengive idealiserede
menneskekroppe.
• Den tidlige græske skulptur den arkaiske, viser tilbage til inspiration fra
den ægyptiske måde at gengive mennesket skematisk og stift. Den
ægyptiske skulpturs stillingsmotiv er at stå stift med det ene ben foran det
andet, armene tæt ned langs kroppen, knyttede hænder. Det er meget lig
det stillingsmotiv man kender fra den arkaiske skulptur.
To
Græske
Arkaiske
Statuer
Ca.
530 og
510 før
Vor tid.
Den arkaiske skulptur byggede ligesom den ægyptiske på
Skemaer og fremstår firkantet, de er skabt til at ses fra
front og i profil, men de fremstår ikke afrundede. Der er symmetri
omkring midteraksen af en Kouros statue. Muskler og ansigtstræk er
stærkt forenklet gengivet, ligeledes det skulderlange hår.
Arkaisk friskulptur. Ca. 600- ca. 480 fvt.
• Beskrivelse af arkaiske skulpturer:
• Hovedmotivet i den arkaiske skulptur er den nøgne mandsstatue, kouros. En kouros er en nøgen stående yngling med
venstre ben sat frem i skridtgang. Armene holdes ned langs siden eventuelt med en let bøjning i albueleddet.
• Gennmen over hundrede år forbliver kouros skemaet ens, blot sker der en gradvis udvikling af de enkelte legemsdele i
retning af en mere naturtro gengivelse af kroppen.
• Den nøgne mandsfigur forbliver hovedmotiv i græsk skulptur→ også i klassisk tid ca.460-430 før vor tid.
• Den arkaiske skulpturs funktion: om Kouros-statuer er tænkt til at forestille guder eller mennesker er vanskeligt at afgører,
men de har været opstillet i templer for at ærer guderne.
• Nøgenhed er karakteristisk for den arkaiske skulptur; nøgenhed kan have været et symbol på evig ungdom og fysisk styrke,
samt et tegn på at statuen ikke er bundet til en bestemt tid eller sted. Den ”heroiske nøgenhed” er et begreb, som ofte
benyttes. Med heroisk peges der på, at figuren befinder sig på et overmenneskeligt plan.
• Husk at læse noterne vedrørende den ægyptiske indflydelse på den græske arkaiske skulptur i gennemgangen ”Grækenland
del et op til arkaisk tid”
Tidlig klassisk skulptur ca.480-450 fvt.
• Den tidlige klassiske stil er også betegnet den strenge
stil.
• Kort sagt ligger den største forskel mellem den
arkaiske og den tidlige klassiske skulptur i positurerne.
Den arkaiske stivhed afløses af mere naturtro
standmotiver med vægtfordeling mellem et bærende
og et hvilende ben og deraf følgende forskudte planer.
→ den arkaiske skulptur med dens vertikale
midterakse, er næsten fuldstændig symmetrisk, med
en identisk højre og venstre halvdel.
• Kritios drengen fra Akropolis ca. 480 fvt. Viser det
tidlige klassiske stadium:
• Medianlinjen er ikke længere helt vertikal, han synker
ned i hoften, og der opstår forskudte planer. Resultatet
bliver en statue, som står mere naturligt og afslappet.
• Udover balanceforskydningen ses endnu et brud med
den arkaiske frontalitet, nemlig en tendens til at
gengive ansigtet i profil, men kroppen frontalt.
• Mandsfiguren er ikke så stiv som de arkaiske , før var
legemet næsten ens på begge sider af midtlinjen, fra
nu af er højre og venstre side klart differentierede
gennem små forskydninger, som bliver mere og mere
markante i løbet af klassisk tid
Medianlinjen
Forskudt hofte
Ansigtet er let
drejet, ikke total
frontalitet.
Kritios drengen
markerer
overgangen til den
tidlige
klassiske stil → der er
bevægelse i kroppen.
Dateret til ca. 480 før
vor tidsregning.
Kritios drengen
er mere
gennem
arbejdet end
de arkaiske
skulpturer.
Stenen er
bearbejdet så
den er glat og
ligner
Mere hud end
sten. = størrer
naturalisme
Interessen for at gengive det sete voksede, og blev i den klassiske periode dyrket med
videnskabelig ildhu. Men også i denne senere græske kunst er det ikke den
individuelle person der skildres men en idealiseret gengivelse af et menneske. (i dag
taler vi så meget om, om der er manipuleret med billeder af kendte for at få dem til at
se smukkere ud, det er måske en lyst mennesket altid har haft, at vise ideal kroppen
også selvom den måske ikke findes.
• Indhold: hvor den arkaiske skulptur gengav den unge nøgne mand, ser man i den tidlige
klassiske skulptur en stigende interesse for at gengive både unge og ældre, og også en øget
interesse for at gengive kroppene frosset i en bevægelse eks. (Poseidon ca.460 fvt. Der står
klar til at kaste sit skyts)
• Den øgede bevægelighed i kroppene skyldes den tekniske udvikling; man går fra at arbejde
udelukkende i marmor til at arbejde med bronzeskulptur.
• De marmorskulpturer vi kender i dag som kan føres tilbage til tidlig klassisk tid er ofte
romerske kopier af tidligere græske skulpturer.
• Fra nu af begynder kroppen at blive gengivet mere afslappet, i hvileposition, kroppene er ikke
længere spændte i hver en muskel som den arkaiske skulptur og et nyt stillingsmotiv kommer
på banen kontrapposto.
• Vægten blev lagt på det ene ben, det støttede, og det frie
ben holdt kroppen i balance. Skulpturer af unge atleter i
harmonisk ligevægt udtrykte nuet.
hvileben
Standben
Spydbæreren 460 fvt. Står i kontrapposto
• Spydbæreren romersk kopi i marmor af græsk skulptur
460. fvt.
• En ideal gengivelse af menneskekroppen , det atletiske
ideal og ungdomsidealet
• Spydbærerens standmotiv er kontrapost , en symmetrisk
asymetri.
• Det bærende højre ben modsvares af den bærende
venstre arm, det hvilende venstre ben af den afslappede
højre arm.
• Hans højre skulder er sænket lidt, ligesom han synker
ned i venstre hofte.
• Modsat er venstre skulder og højre hofte løftet.
• Der går gennem kroppen en vekselvirkning mellem det
spændte og det afslappede.
• Spydbæreren har kun tåspidserne af venstre ben i
jorden.
• Vægten på det fremsatte ben, giver indtryk af, at han er
ved at tage et skridt frem.
• Spydbæreren fremstiller menneskelegemet i balance, i
en rolig rytme og ligevægt.
• Kontraposten hos den klassiske statue bevirker, at højre
og venstre side bliver forskellige. Statuens hoveddrejning
understreger figurens naturlige bevægelse.
I den klassiske kunst var idealmennesket uberørt af ydre omstændigheder og
lod sig ikke mærke af smerte. Det kan vi aflæse af deres stillingsmotiv
figurerne de enten alvors fulde eller ser stille hen for sig uden at lade sig
berøre af verden omkring dem
Zeus eller Poseidon,
fundet i havet ved Artemision på
Eubøa, viser os en skikkelse
standset midt i bevægelse fuld af
indre og ydre styrke. Ca. 460 f.Kr.
Den strenge stil udtrykker alvor, ro
og bevægelse.
Kritios drengen480 fvt
Spydbæreren ca. 450 fvt.
Hellenistisk skulptur ca. 323-ca. 50 fvt.
• Man forlader motiver af den idealiserede skematiske
gengivelse af menneskekroppen.
• Statuer gengiver nu bestemte personer med deres
individuelle særpræg, og i den hellenistiske skulptur ses
realistiske skildringer af mennesker fra de højeste til de
laveste sociale lag.
• Alle aspekter af menneskelivet udforskes fra barndom til
alderdom, i modsætning til den klassiske tid, som
koncentrerede sig om ynglingen og den modne mand.
• Hellenismen kunne overgår sine forgængere i
perfektionen (eller overdrivelserne) af følelsesmæssige
udtryk i skulpturerne, marmor og bronzeteknikkerne
beherskedes nu fuldt ud og var ingen hindring for det
udtryk som kunstnerne ville opnå.
• Eksempler: Laokoon; intensiveret gengivelse af lidelse.
• Den berusede gamle kone; fattigdom og sårbarhed.
• Sovende Faun; overgivelsen til søvnen.
Laokoon-gruppen
blev fundet i 1506 i Rom. Gruppen forestiller Laokoon og hans to sønner, der bliver overfaldet af
slanger. 1. århundrede før vor tid
• Laokoon den centrale mandsfigur vrider i hele
torsoen = overkroppen.
• Det er som om han vrider sig om en vertikal
akse der går op igennem skulpturen. Det giver
skulpturen nogle nogle voldsomme diagonale
bevægelser der er med til at give fortællingen
om denne kamp med slangerne yderligere
drammatik.
• I den klassiske skulptur var idealmennesket
uberørt af ydre omstændigheder og lod sig ikke
mærke af smerte. → i hellenistisk skulptur bilver
udtryk for smerte endnu mere drastisk. Smerten
udforskes i diverse afskygninger.
• Laokoon viser forskellige stadier af tre
menneskers død. De bliver kvalt og bidt af
slanger.
Hop i tid→
Renæssancen 1400 og 1500 tallet
• Den perfekte gengivelse af menneskekroppen: antikkens
kunstneriske opfattelse og udformning af mennesket kom langt
senere til at danne forbillede for den periode i europæisk billedkunst
vi kalder renæssancen.
• Igen blev den nøgne krop idealet for renæssancekunstnerne, og man
opsatte skemaer for hvordan den ideelle krop skulle konstrueres.
Man tegnede anatomiske studier for at lære kroppen så godt så
muligt at kende, sådanne tegninger kender vi fra Michelangelo
Buonarroti , Rom) den libyske sibylle 1508-12
• Og fra Leonardo da Vinci kender vi den Vitruviske mand som er et
skema over datidens opfattelse af de perfekte proportioner
indskrevet i de geometriske former Cirklen og kvadratet.
• 1487 pen og blæk tegnet af Leonardo Da Vinci
Det hed sig at:
”Manden skal være lige så høj som
han er bred med udstrakte arme.
Armen men hånden udstrakt skal
nå til midt på låret. Og hele manden
skal være otte ansigtslængder og
to ansigtsmål” citat: Cennino
Cennin, Bogen om malerkunsten,
1437
Hvilket passer meget godt med
målene i Leonardos Skema.
• Michelangelo Buonarrotis David, 1501-04. Marmor 4,10 m
høj. Galleria dell´Academia, Firenze, Italien
• Figuren er formet stående i klassisk ro.
• David statuen står i contrapposto, hvilket som vi så tidligere
vil sige, at kroppens forskellige dele er skævt fordelt
omkring en lodret akse,.
• Bøjningen af det ene ben forplanter sig gennem kroppen og
modsvares af en bøjning i den modsatte skulder.
• Som vi så tidligere var det grækerne det opfandt dette
stillingsmotiv i skulpturen som vi så det i analysen af
Spydbæreren.
• I Michelangelos skulptur støtter kropsvægten på det ene
ben, mens det andet ben er svagt løftet, som om figuren er
klar til at stille sig i en ny bevægelse. Derved skabes der en
ubalance i kroppen som modvirkes ved drejning/sænkning
af hofteled og skulder.
• Denne særlige stilling giver David figuren en statisk
højreside med standben og nedsænket arm, den venstre
side er mere dynamisk og udadvendt, med den bøjede
venstre arm og det udstrakte hvileben.
• Skulpturen henter sit indhold i myten om David
og Goliat i det gamle testamente, Første
Samuelsbog kapitel 17. om den lille David der
besejrer kæmpen Goliat med sin stanslynge,
Goliat falder bevidstløs til jorden og David
hugger resolut hoved af kæmpen, med denne
sejr frelser David jøderne fra at blive slaver hos
filistrene.
• Michelangelos imponerende gengivelse af David
med stenslyngen på skuldren, er ikke blot et
helte billede men et frihedssymbol. Han er
skildre nøgen og menneskelig med blikket
fæstnet på udfordringen der ligger foran ham→
kampen mod Goliat hans undertrykker.
• Da figuren var færdig, blev den anbragt foran
rådhuset i Firenze. Det skete omkring det
tidspunkt, hvor borgerne havde kastet den ellers
så magtfulde fyrsteslægt Medicierne på porten,
og i stedet havde indført demokrati.
• David statuen adskiller sig fra sine græske
forbilleder: → hovedet vendes mod verden han
ser, og er ikke uberørt af verdens gang. →
ansigtet udtrykker karakter, det er ikke
idealiseret.
• Hænderne er overdimensionerede, hvilket
menes at symbolisere handlekraft.
• Her ser i et nærbillede af Davids ansigt,
han besluttede udtryk, det faste blik og de
rynkede bryn.
• Det er stenslyngen man ser ligge over
hans skulder, ofte ser man David statuer
der holder Goliats afhuggede hoved men
ikke her, Michelangelo skildrer
beslutningen inden handlingen udføres,
på den måde opnåede han at skabe en
stor spænding i figuren der imponerer
publikum den dag i dag.
Nyklassisismens skulptur
• Jason med det gyldne skind, 1802-03, Marmor, højde 242
cm. Thorvaldsens Museum, København.
• ”Det følgende er uddrag af jeres grundbog side 91-92 og i
kronologien kan i opsummerer på nyklassisismen side 137:
CL”
• Som i kan se var Bertel Thorvaldsen, der har skabt denne
skulptur, stærkt inspireret af det græske klassiske formsprog,
I kan se det på stillingsmotivet figuren står i contrapposto,
den minder på en række områder om Spydbæreren, blot er
spyddet kommet over i den modsatte hånd, hovedet
drejning er vendt mod hvilebenet og ikke mod standbenet,
og begge arme er aktive.
• Hovedet er drejet, så halsen ansigtet ses i profil. Jason ser
over sin ven venstre skulder og
inddrager dermed rummet omkring
ham da hans blikretning rækker udover
basens kant.
Jason kommer gående imod os og
bevægelsen i hans krop tydeliggøres
endnu mere af de mange diagonale
bevægelser der er i figuren (se linjerne
på billedet)
her kan udover det viste indtegnes
midterakse, og linjerne der viser
contrapposto motivet.
J
Hvor man i renæssancen og nyklassicismen havde anvendt menneskeskildringen til at give udtryk for klassiske
idealer og forestillinger om menneskets frihed, blev der i slutningen af 18800-tallet og i begyndelsen af 1900-
tallet fokuseret på det almindelige menneske i en ny dynamisk tidsalder.
Den klassiske menneskeskildring blev afløst af en mere subjektiv og abstrakt figurgengivelse. Mennesket som
tema er dog stadig på dagsordenen, men nu som skildringen af menneskets indre bevidsthed Giacometti og
senere endnu i vores egen tid bliver menneskekroppen som motiv i kunsten brugt til at skildre vores samtid
menneskelig lidelse for eksempel som Jørgen Haugen Sørensen vælger at gøre det
• Alberto Giacometti () Homme qui marche. Bronze
1960, 192 x 26,5 x 96,5 cm (gående mand) Louisiana Museet i
Humlebæk.
• Dette her kan I læse i jeres grundbog side 70-> Giacometti
nåede frem til sine skeletagtige skulpturer kort efter
2.verdenskrig … osv.
• Giacometti var tilknyttet surrealisterne fra 1930, efter krigen
vendte G tilbage til en mere genkendelig fremstilling af den
menneskelige skikkelse, som i de følgende år blev det
dominerende motiv i hans kunst… han arbejdede sig henimod
en reduktion af formen som først førte til at hans figurer blev
meget små siden meget tynde og lange
• For giacometti var denne reduktion af det formelle udtryk en
måde at nå ind til det essentielle i synsoplevelsens væsen.
• Giacometti har sagt” jeg gengiver , hvad jeg ser.”
• Inspirationne er hentet i den primitive kunst som også et mere
symbolsk end naturealistisk
• Skulptur analyse efter værktøjsarket.
• 1. skulpturen ser ud til at være moddeleret op på dens
undestøttelsesflade, der er en væsentlig tyngde at se i dens
fødder der går i ét med undestøttelsesfladen.
• Figuren nærmest strider sig forover armene er bøjet let
bagover hvilket giver det samlede indtryk af at han strider sig
fremefter.
• Kompositionen er dynamisk da figuren læner sig fremover og
den bagerste fod er ved at løfte sig op fra
understøttelsesfladen. Der er klare diagonale linjer i figuren.
Om end den den stabiliserende vertikale akse udgøres af det
forreste ben i en ret linje er går op igennem figuren
• Figurens scala er menneskestørrelse eller lidt over.
• Figuren består af rette linjer i ben og overkrop, fødderne er
reduceret til to trekanter overkroppen med med de
spidseskuldre er rekttangulær. Selve ansigtet er dog gengivet i
mere organiske former.
• Figurens skulpturelle virkemidler er præget mere rum end
volumen, og med dens dynamiske opbygning er den med til
at dynamisere rummet omkring sig med lys og
skyggevirkninger, dens kontur er tegnet meget skarpt op mod
baggrunden.
• Skulpturen er modeleret.
• Giacometti har formentlig moddeleret sine skulpturer op i ler
eller gips, og siden fået fremstillet forme til bronze
afstøbningen af skulpturen
• Skulpturens overfladestruktur er grov og ufærdig i dens
fremtoning, gengivelsen af menneskekroppen fragmenteret
og ikke naturalistisk . overfaldestrukturen efterlader et
indtryk af at det kun er skyggen af et menneske Giacometti
har ønsket at skildre, og ikke en vellignende
menneskefremstilling.
• Arbejdsmetoden… her henvises til ovenstående.
• Betydningsmæssige spørgsmål
• Motiv og title stemmer overens gående mand
• Skulpturen er figurativ
• Mennesket er motivet, Giacometti var inspireret
af den primitive kunst, i den primitive kunst
taler man om begreber som totem og symbolsk
betydning. Hvilket godt kunne være tilfældet her
da figuren nærmest strider sig fremover, hans
krop møder modstand i dets fremfærd.
• Det er svært at sige men han forkommer lukket
og determineret i sin fremfærd.
• Den fortæller ikke en beretning, liger sig ikke op
ad en forudgående fortælling så episk er den
ikke. → den har dog en fremfærd og handlekraft
der virker dramatisk, der opstår en spænding
mellem figurens lukkede udtryk og det at den er
i fremdrift.
• Det er ikke noget Giacometti har været tydelig
omkring men han sagde selv om sin kunst ”Jeg
gengiver, det jeg ser” så skulpturen er på den
måde Giacomettis gengivelse af en gående
mand; essencen af en gående mand i et strengt
• Reduceret formudtryk.
”Jeg mener, jeg ser”
• Jørgen Haugen Sørensen
• Dansk billedhugger født 1934 i København.
Han er autodidakt som kunstner men uddannet gipser og
pottemager.
Han har gennem
I en række ’slagtescener’ fra midten af 50’erne og de følgende
år kombinereds dyre- og menneskeskikkelser i et tragisk
og grumt udtryk, hvori formerne gradvis løsriver sig fra
det naturalistiske for i abstrakte spændinger at formidle
figurernes dramatiske indhold, f. eks. I ’slagtescene’
1958
1959-60 arb på Rabækværket på Bornholm kombinerede
teglrør i forskellige længder, der var industrielt
fremstillet , former der associerer til organisk liv og
menneskelige skikkelser
Ironi, tragikomisk
Hovedtræk det organiske liv over for fastlåste former og
dermed i dybere forstand for menneskets vilje og evne
til at rejse sig og frigøre sig fra snævrende bånd
