1
Skyttegravskrigen under 1. verdenskrig litterært belyst
Abstract
This project shows a literary portrayal of World War 1., described from the German point of view
in Erich Maria Remarque novel “Im Westen nichts Neues”, and the English point of view in
Sebastian Faulks novel “Birdsong”. It discusses themes as morality and boundaries of human
conduct during World War 1., as well as the deep impact it had on the surviving soldiers, and how
they cooped with these unforgettable war traumas afterwards. Furthermore this project discuss
the temporal difference between the two novels based on results of the analysis.
2
Indholdsfortegnelse
1. Indledning side 4
2. Redegørelse for begrebet skyttegravskrig side 5
3. Erich Maria Remarques liv side 6
4. Handling og analyse af ”Im Westen nichts Neues” side 6
5. Sebastian Faulks side 11
6. Handling og analyse af ”Birdsong” side 12
7. Sammenlignende analyse og fortolkning af de to værker side 17
8. Diskussion af fremstillingen af de to værker på baggrund af den
tidsmæssige forskel side 20
9. Konklusion side 22
10. Litteraturliste side 22
11. Bilag side 23
3
Skyttegravskrigen under 1. verdenskrig litterært belyst
Indledning
Først vil der komme en kort redegørelse for begrebet skyttegravskrig.
Derefter følger en introduktion til Erich Maria Remarques liv, da det vil give bedre indblik i
skildringen og forståelsen af ”Im Westen nichts Neues”. En længere beskrivelse af Sebastian Faulks
liv er udeladt fordi det ikke har nogen relevans for forståelsen af Birdsong.
For at bevare overblikket, gives der først et kort resume af ”Im Westen nichts Neues”, og derefter
en analyse og fortolkning af værket med særlig vægt på skildringen af skyttegravskrigen. Herunder
vil blandt andet temaer som: naturen overfor menneskets lidelse, venner og fjender, moral og
grænser for menneskelig opførsel, troen på autoriteterne og livet under og efter krigen, blive
behandlet, for at få en bedre forståelse af krigen. Samme fremgangsmåde vil benyttes med hensyn
til værket ”Birdsong”. Derefter vil analyse og fortolkning af de to værker blive holdt op mod
hinanden.
Til sidst vil analysen blive perspektiveret til forskellen i fremstillingen på baggrund af den
tidsmæssige forskel mellem de to værker. I den sammenhæng inddrages Siegfried Sassoons digte
”Dreamers” og ”The Glory og Women”.
4
Redegørelse for begrebet skyttegravskrig
Begrebet skyttegravskrig bruges, når man skal karakterisere 1. verdenskrig. Den 4. august 1914
rykkede den tyske hær af sted gennem Belgien med kurs mod Paris. Meningen var, at Tyskland
skulle erobre Frankrig inden Rusland var i stand til at kæmpe mod Tyskland som Frankrigs
allierede.
Den 6. september 1914 gik de allierede til modangreb ved Marne-floden i Frankrig. Den tyske hær
blev delt i to, og tre dage senere fik den tyske hær ordren om at trække sig tilbage. Slagmarkerne
mellem Frankrig og Belgien blev kaldt for Vestfronten.
På Vestfronten gik krigen i stå. I stedet for en hurtig afgørelse blev krigen til en lang
udmattelseskrig, også kaldet stillingskrig. Tyskerne begyndte at grave kilometer lange skyttegrave
som forsvarsværk. For ikke at blive angrebet bagfra gravede tyskerne en lang front fra Nordsøen i
nord til grænsen mod Schweiz i syd. Efter tre måneder var der blevet gravet mere end en 800km
lang skyttegrav.
1
De allierede gjorde det samme.
Skyttegravene var indrettet på den måde, at en høj mand var i stand til at stå oprejst uden at
kunne blive ramt. Udover dette blev skyttegravene anlagt i zigzag-mønstre, som skulle forhindre
eventuelle skydninger på langs, i tilfælde af erobringer af skyttegravene.
I skyttegravene skulle man ved hjælp af maskingeværer forhindre Tyskland i at invadere Frankrig,
og Frankrig i at vinde over Tyskland. Artilleribeskydning efterfulgt af løbende soldater til fods, der
sprang op fra skyttegravene, blev fremgangsmåden for at erobre de andres skyttegrave, og på den
måde flytte fronten nogle få hundrede meter fremad.
2
Området mellem skyttegravene blev kaldt
for ingenmandsland, og stedet ofte var fyldt med landminder, pigtråd og døde soldater. Stort set
ingen soldater var i stand til at krydse ingenmandsland på grund af den konstante beskydning.
3
Den krigsindustrielle udvikling gjorde at der kom fornyelser af giftgasser, kampvogne og fly.
Specielt tre gasser blev brugt under 1. verdenskrig, tåregas, sennepsgas og klor- og fosforgas.
4
Tåregassen gav ingen varige men, modsat de andre som resulterede i blindhed og døden.
1
I skyttegravene under første verdenskrig af Adam Hibbert, side 9-11
2
Hvorfra, Hvorhen, Hvorfor af Ebbe Kühle, side 185
3
http://en.wikipedia.org/wiki/No_man's_land
4
I skyttegravene under første verdenskrig af Adam Hibbert, side 28
5
Sennepsgassen gav blærer overalt på huden og i øjnene. Resultatet var ofte blindhed. Værst var
klor- og fosforgassen, der dannede syre i lungerne og resulterede i, at offeret måtte lide
druknedøden. 80 % af de tyske granater indeholdt gas og ikke krudt.
5
Udover dette var
Nitroglycerin i 1846 blevet opfundet, og det var langt kraftigere end krudt. Jern og stål blev brugt
til skibe, kanoner og millionvis af rifler og bajonetter.
Udmattelseskrigen under 1. verdenskrig gik ud på at få sine modstanderes ressourcer til at slippe
op. Udmattelsesstrategien gav de allierede en fordel, da de var i stand til at modtage råvarer og
madforsyninger fra det britiske imperium. Konsekvensen var, at soldaterne måtte lide en
umenneskelig tilværelse, og at der i skyttegravene blev beordret til meningsløse angreb som betød
tab i hundredtusindvis.
6
Erich Maria Remarques liv
Erich Maria Remarque blev født den 22. juni 1898. Han var tysk forfatter, der gentagende gange
har bidraget med diverse skildringer af krigen under 1. verdenskrig og livet derefter. Hans mest
kendte bog ”Im Westen nichts Neues” blev skrevet i 1927, men blev først publiceret i 1929, da det
tog ham tid at finde et forlag, der ville udgive bogen. Erich Marie Remarque blev i 1916, som 18-
årig, indkaldt til tjeneste i hæren. Han blev udstationeret ved Vestfronten, indtil han i 1917, på
grund af granatsplinter i ben, højre arm og hals, blev sendt til et hospital i Tyskland for at komme
sig. I 1933, da Hitler kom til magten, blev ”Im Westen nichts Neues” forbudt og brændt. Den
indeholdt en kritik af krigen og dens altødelæggende funktion, som var i modstrid med Hitlers
propaganda.
7
Handling og analyse af Im Westen nichts Neues
Im Westen nichts Neues handler om en gruppe unge, der i en alder af 19 år bliver kastet direkte fra
skolens afslutning ind i krigen. Bogens fortæller har adgang til protagonisten, soldaten Paul
Bäumers synsvinkel, hvor ud fra der skildres tanker og følelser og livet ved Vestfronten tilbage
5
Teknologien i første verdenskrig af Stewart Ross, side 24-25
6
http://www.netleksikon.dk/1/1_/1__verdenskrig.shtml
7
http://de.wikipedia.org/wiki/Erich_Maria_Remarque
6
under 1. Verdenskrig fra tysk side. Man får indsigt i krigens gang og det ”normale” liv, som
soldaterne oplever, de få gange de er på orlov, men som de ikke længere kan forholde sig til. Der
lægges megen vægt på kammeratskabet i de forskellige regimenter, og den manglende forståelse
for krigens ødelæggelse.
I “Im Westen nichts Neues“ står der som det første:
”Dieses Buch soll weder eine Anklage noch ein Bekenntnis sein. Es soll nur den
Versuch machen, über eine Generation zu berichten, die vom Kriege zerstört wurde –
auch wenn sie seinen Granaten entkam.”
8
Allerede her, får man indtrykket af, at krigen på ingen måde kan overleves. Man vil måske være i
stand til at overleve fysisk, men psykisk er tilværelsen ødelagt. Fortælleren fremstiller ganske
nøgtern bogens essens, uden selv at komme med kommentarer, uden at fordømme. Læseren får
derfor mulighed for selv at gøre sig tanker omkring krigen, uden at fortælleren styrer eller
bestemmer, hvordan der skal opfattes. Handlingen starter direkte uden tilløb. Der berettes
virkelighedsnært om krigen og personfremstillingen er ligeledes underspillet bogen i gennem.
Hovedpersonen Paul Bäumer er ung, men fremstilles som ”gammel” af sind på grund af alt det,
han oplever.
Paul Bäumer beskriver sin anden orlov, som meget anderledes end sin første. Da han i 1918
kommer på orlov efter at have slugt noget gas, beretter hovedpersonen om en tilværelse, der ikke
længere giver mening.
”Ich bin so allein und so ohne Erwartungen, daß ich ihnen entgegensehen kann ohne
Furcht. Das Leben, das mich durch diese Jahre trug, ist noch in meinen Händen und
Augen …”
9
De umenneskelige vilkår soldaterne måtte leve under ved Vestfronten, har ændret ikke alene
dem, men Europa er ikke længere det kendte sted, det var før krigen. Udmattelsen, traumerne og
de enorme tab vil følge dem resten af livet, velvidende at al den død og ødelæggelse var et skridt
ned af for hele menneskeheden. Krigen har bevirket, at Paul Bäumer må leve alene og isoleret, da
8
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 5
9
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 204
7
hans venner er døde, og ikke føler sig som en del af verden længere. Værdisammenbruddet i
Europa er ligeledes medvirkende til at gøre livet for en hel generation ulykkelig. Der er intet
fællesskab mere, ingen fælles værdier, man kan samles om. Livet giver ingen mening. Enhver går
sine egne veje og har sine egne værdier. Det nye, det moderne har, de foregående 40-50 år, været
undervejs, med nye landevindinger indenfor videnskab, teknologi og litteraturen havde gjort op
med fortidens ”skabeloner” for at begynde at eksperimentere med den litterære form.
I kapitel 2 beskrives den effekt det har haft på de unge soldater, at komme i krig lige fra skolen.
”Der Krig hat uns weggeschwemmt”
10
. Den begrænsede fortid de havde, eksisterer ikke længere.
Kun ”die Mutterlichkeit” kan de relatere til, som deres eneste fælles holdepunkt. Krigen har
medbragt desorientering for de unge soldater, der ønsker en forklaring på elendigheden. En
forklaring de ikke får.
”Wir haben den Sinn für andere Zusammenhänge verloren, weil sie künstlich sind. Nur
die Tatsachen sind richtig und wichtig für uns. Und gute Stiefel sind selten.”
11
Soldaterne ved Vestfronten beskrives som fortabte eksistenser. Krigen har frataget soldaterne
deres evne til selv at tænke. De handler uden at gøre sig nogle overvejelser om, hvad de i det hele
taget ønsker at opnå gennem krigen. Bogen beskriver de sårede og døde soldater meget
detaljeret, men stadig beskrives deres følelser ikke. ”Wir liegen die Toten vorläufig in einen großen
Trichter. Es sind bis jetzt drei Lagen übereinander.”
12
Fortælleren fremstiller, for læseren,
begivenhederne tilnærmelsesvis ligesom et fotografi ville gøre. Dog vil ordene aldrig kunne
erstatte den visuelle effekt et fotografi opnår. Fortælleren lader personerne i bogen komme til
udtryk gennem handlingerne. Han undlader at fortælle læseren om andet end det, der
kendetegner/beskriver personerne i nuet, så løfterne i forordet af bogen bliver overholdt.
Karaktererne og specifikt protagonisten bliver herved talerør for en hel generation af Europas
ungdom.
10
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 20
11
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side21
12
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 95
8
Soldaterne griner ad tingene
13
fordi deres virkelighed synes meningsforladt og absurd. Hvis de
skulle tvivle på noget, ville de være ukampdygtige. Latteren her kan også ses som en befriende
latter, da soldaterne inderst inde ved, at de ikke kan nå længere ned. De har nået bunden og har
derfor intet de længere kan miste.
”Täten wir es, sie würden uns erschlagen; denn soviel habe ich schon gemerkt: Das
Grauen läßt sich ertragen, solange man sich einfach duckt – aber es tötet, wenn man
darüber nachdenkt.”
14
For de udstationerede soldater ved Vestfronten, betyder deres kammerater alt. De kan relatere til
hinanden, og de fjerner den dødsangst, de oplever. Kammeraterne har alle de samme værdier, og
på den måde danner de et fællesskab, en samhørighed. En hændelse, hvor Paul Bäumer, efter at
have været på orlov, befinder sig alene i en skyttegrav på Vestfronten, viser tydeligt vennernes
betydning. Kammeraterne er grunden til, at soldaterne vælger at tage tilbage til fronten efter endt
orlov. Krigen har skabt deres loyalitet over for hinanden, men ikke over for ”nationen” eller det,
der kæmpes for.
“Eine ungemeine Wärme durchflutet mich mit einemmal. Diese Stimmen, diese
wenigen, leisen Worte, diese Schritte im Graben hinter mir reißen mich mit einem
Ruck aus der fürchterlichen Vereinsamung der Todesangst, der ich beinahe verfallen
wäre. Sie sind mehr als mein Leben, diese Stimmen, sie sind mehr als Mütterlichkeit
und Angst, sie sind das Stärkste und Schützendste, was es überhaupt gibt: es sind die
Stimmen meiner Kameraden. ”
15
Tæt på krigens slutning dør Paul Bäumers soldaterkammerat, Kat. Den person, han gennem hele
krigen har forbundet med overlevelse, og som har været hans faste holdepunkt.
”Nein, wir sind nicht verwandt. Nein, wir sind nicht verwandt. Gehe ich? Habe ich
noch Füße? Ich hebe die Augen, ich lasse sie herumgehen und drehe mich mit ihnen,
einen Kreis, einen Kreis, bis ich innehalte.”
16
13
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 103
14
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 102
15
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 150
16
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 202
9
Elendigheden trænger sig nu på, og alle oplevelserne skal Paul nu bearbejde alene. Den
elendighed og uhygge, der hersker overalt i Europa står uforståelig tilbage, alene i en verden, hvor
ondskab og godhed synes at være nært beslægtet.
I de første linjer i Im Westen nichts Neues er det tydeligt, at mad fylder meget i soldaternes
tilværelse. Da den nære ven Franz Kemmerich ligger såret på feltlazarettet, velvidende at han dør,
trøstes han med, at maden er god. ”Franz, du mußt essen. Essen ist die Hauptsache. Das ist doch
ganz gut hier”
17
Dette viser, at maden under krigen var en trøst, da mange af soldaterne ikke ville
have overlevet uden krigen pga. fattigdom og hungersnød. Maden er en basal nødvendighed for at
mennesket kan overleve. En episode, hvor Paul Bäumer og hans gode ven Kat er i færd med at
spise en gås, de har stjålet, understreger madens vigtighed.
„ früher wäre keiner unserer Gedanken ähnlich gewesen – jetzt sitzen wir von einer
Gans und fühlen unser Dasein und sind uns so nahe, dass wir nicht darüber sprechen
mögen”
18
Maden giver dem det nødvendige nærvær, og soldaterne kan søge tilflugt ved spisebordet. Maden
er for dem lige så værdifuldt, som at sidde i god dækning og på den måde overleve.
19
Hos
soldaterne er nuet det eneste, der har betydning, og i nuet er de alle soldater. Det, der adskiller
dem, er deres fortid og deres fremtid, som krigen er underordnet, hvilket er en indikation om
”Was weiss er von mir – was weiss ich von ihn”
20
.
I krigens begyndelse har nationalismen og massen helt forladt det enkelte og individuelle
menneske. Gennem det meste af krigen er denne ”broderskabsfølelse” central, men soldaterne
begynder efterhånden som krigen går at stille spørgsmålstegn ved det grundlag, krigen bliver ført
på og selve meningen med krigen. Den verdensanskuelse, de er blevet tillagt at tro på, falder
langsomt fra hinanden, så snart de kommer til fronten og oplever gruen og meningsløsheden.
21
I
starten var det ”os mod dem”, hvor soldaterne forsvarede sig med raseri og ødelæggelse mod de
17
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 26
18
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side72
19
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side88
20
Im Westen nichts Neues af Eric Maria Remarque, side 72
21
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 15
10
allierede.
22
Senere i krigen tvivler soldaterne på deres overkommanderende. De sætter
spørgsmålstegn ved, hvorvidt franskmændene, de allierede, er deres fjender, og begynder at
opføre sig som ”mennesker” og individer i stedet sor, som værende en del af massen.
”Ein Befehl hat diese stillen Gestalten zu unsern Feinden gemacht; ein Befehl könnte
sie in unsere Freunde verwandeln.”
23
Paul Bäumer oplever selv, hvordan synet på fjenden har ændret sig gennem krigen, da han en dag
dræber en fransk soldat, fordi han springer ned i samme granat hul, som han selv er endt i.
“ Vergib mir, Kamerad! Wir sehen es immer zu spät. Warum sagt man uns nicht
immer wieder, daß ihr ebenso arme Hunde seid wie wir …“
24
I citatet går det op for Paul, hvor meningsløs krigen er, og han beklager, at han først der har indset
det, og at det er for sent. Han opfatter soldaterne/masserne, som hunde. De har glemt at gøre sig
overvejelser om moralske og etiske spørgsmål. Den væsentligste forskel mellem mennesket og
dyret er menneskets evne til at tænke og analysere. Uden den evne er mennesket et dyr. Der er
ingen etik og moral længere. Skyldfølelsen kommer snigende, en følelse der i begyndelsen var
erstattet af hævn og aggressivitet.
Sebastian Faulks
Sebatian Faulks blev født den 20. april 1953. Han er en britisk journalist, der startede ud som
redaktør på avisen ”The Independent”, men som nu også er romanforfatter. Han er mest kendt for
sin franske trilogi, som Birdsong er en del af. Bogen udkom i 1994 og beskriver bl.a. livet ved
Vestfronten set fra den allieredes side.
25
22
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 84-85
23
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 138
24
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 158
25
http://www.contemporarywriters.com/authors/?p=auth3
11
Handling og analyse Birdsong
I Sebatian Faulks roman Birdsong følger man den unge Stephen Wraysford før, under og efter,
han har kæmpet på Vestfronten under 1. Verdenskrig på de allieredes side. Romanen trækker spor
helt frem til Stephens barnebarn Elizabeth i England i 1979.
Birdsong indledes med citatet:
“When I go from hence, let this be my parting word, that what I have
seen is unsurpassable.”
26
Birdsong er skrevet i 1979 altså med 1. verdenskrig på stor afstand. Livet er fortsat, og det har
givet forfatteren plads til at reflektere over og at sætte krigen i relief til historien. Romanen er ikke
kronologisk, men episodisk opbygget. Tiden er sprængt i form af erindringer (førtid), følelser
(nutid) og håb og ønsker (fremtid). I eftertiden præsenteres vi for menneskers erindringer og
forbindelser i forhold til tidligere oplevelser. Krigen og sig selv vil Elizabeth forstå, ved at prøve at
søge tilbage i tiden tilbage til sin bedstefar Stephen.
”What was it all for. She wanted to find out what had happened to her grandfather
so that she could … what? Understand more about herself?...
27
Fremstillingen i bogen veksler mellem at være meget beskrivende ”The boulevard du Cange was a
broad, quiet street that marked the eastern flank of the city……”
28
, hvor vi også får indblik i både
soldaternes tanker og følelser ”He felt he had already lost all connection with any earthly
happiness……”
29
, ligesom talesproget flittigt benyttes ”Come along, then (...) Smarten yourself….
30
”
Det var svært at være venner med mange af frygt for at se dem blive sprængt i stumper og stykker
dagen efter. Tøjet var fyldt med lus, og stanken af døde var utålelig.
31
Flere steder i bogen står
26
Birdsong af Sebastian Faulks, se indskrift
27
Birdsong af Sebastian Faulks, side 319
28
Birdsong af Sebastian Faulks, side 3
29
Birdsong af Sebastian Faulks, side 124-125
30
Birdsong af Sebastian Faulks, side 108
31
Birdsong af Sebastian Faulks, side 112
12
skyttegravsangsten
32
beskrevet. Frontens rædsler er blevet soldaterne for meget. De mister
besindelsen og ser ikke længere en mening i at leve. Beskrivelsen som følger er fortalt til læserens
sanser. Beskrivelsen er meget farvet og detaljeret og virker voldsom. ”Smooth and handsom” er
noget smukt, men er her lig med noget dødt.
”… they turned his body and Stephen was that his head was cut away in section, so
that the smooth skin and the handsome face remained on one side, but on the other
were the ragged edges of skull from which the remains of his brain were dropping on
to his scorched uniform.”
33
Det syn og de oplevelser som møder soldaterne ved Vestfronten, ligger langt fra de forestillinger
soldaterne havde, da de frivilligt meldte sig ind i krigen.
34
Krigen bliver beskrevet som en altødelæggende faktor og en fornedrelse af mennesket. Livet er
meningsløst, og hvis man overlever, så lever man alligevel ikke. ”Our lives lost meaning long
ago…”
35
Men et spinkelt håb næres i, at Elizabeth giver sin nyfødte søn navnet John ”It’s a promise (…) A
promise … made by my grandfather”
36
, og stadigvæk tror på mennesket.
”It sounds strange, but we have degraded human life so far that we must leave some
space for dignity to grow again. As it may, one day. Not for you or me, but for our
children.”
37
Soldaternes venskab er afgørende. Foruden deres kammerater ville de ikke overleve krigen. Uden
venskabet kommer angsten og ensomheden. Vigtigheden i kammeratskabet ses tydeligt i bogen i
det øjeblik, hvor Stephen meddeles, at Michael Weir er omkommet. ”He could see from Stephen’s
face that there was little to be gained from staying.”
38
Weirs død bringer Stephen stor sorg Både
fysisk og psykisk påvirkes han. ”You look a bloody mess. Get a shave and a bath (…) Stephen
32
Birdsong af Sebastian Faulks, side 120
33
Birdsong af Sebastian Faulks, side 126
34
Birdsong af Sebastian Faulks, side 106
35
Birdsong af Sebastian Faulks, side 311
36
Birdsong af Sebastian Faulks, side 406
37
Birdsong af Sebastian Faulks, side 272
38
Birdsong af Sebastian Faulks, side 309
13
looked at him blankly. His body was without energy….
39
Dette bliver ikke vist fysisk fra Stephens
side, men det mærkes at ensomheden rykker nærmere. Stephen føler, at ingen nogensinde vil
komme til at kunne forstå ham igen, da kun Weir havde fulgt ham fra krigens start til nu.
”Like all the others, he had learned to dismiss death from his thoughts; but he could
not shake off the loneliness. Now that Weir was gone there was no one who could
understand.”
40
”Home” for soldaterne er ikke længere ”home” i det civile liv”, det er blandt deres
soldaterkammerater ved fronten. I Birdsong er Michael Weir på besøg hos sin familie. Weir er
hjemme, men han føler sig ikke hjemme.
“He expected that he would soon feel at home. He went to his old room and dressed
carefully in flannel trousers and checked shirt: he was waiting for the moment when
the familiar wash of normality would come over him and he would be restored to his
old self (.…) Nothing happened .. ”
41
Livet der møder soldaterne når de er på orlov, er ikke genkendeligt. Familie og bekendte har ingen
forståelse for krigens ødelæggelse, hverken fysisk og psykisk.
42
Krigen har ændret soldaterne.
Krigens traumer har ødelagt hele tilværelsen for de soldater, der kæmpede under 1. verdenskrig.
Nær krigens slutning beskriver Jeanne, Stephens senere kone, hvordan krigen forandrede Stephen.
”His movements had a dreamlike quality, as though the air about him were very thick
and had to be pushed slowly back. He smoked without seeming to know that he did
so and dropped ash on his clothes (… )This was the man who eight years earlier had
so stirred her younger sister(…) The man Jeanne saw was different; it was hard to
believe that it was the same person …”
43
“Dreamlike” er drømmeagtigt og refererer til sjælelivet. Stephen må søge indad, fordi livet og
omverden er meningsforladt. Den materielle verden består ikke længere for ham. Den er absurd
39
Birdsong af Sebastian Faulks, side 311
40
Birdsong af Sebastian Faulks, side 310
41
Birdsong af Sebastian Faulks, side 230
42
Birdsong af Sebastian Faulks, side 235
43
Birdsong af Sebastian Faulks, side 347
14
og grusom. Ligegyldigt hvor han er, og hvad han gør, er han fremmed alle steder. Men det
kendetegner ikke kun soldater, men individet, det tænkende menneske, der satte spørgsmålstegn
ved enten mennesket eller politisk kritik. De moderne forfattere er alle enten flygtninge eller i
eksil, og derfor allesteds fremmed.
Som så mange andre soldater der havde kæmpet under 1. verdenskrig, døde Stephen I en alder af
kun 48 år. Gennem Franҫouise, Stephens datter, fortælles der, at Stephen 2 år efter krigen, ikke
var i stand til at tale.
44
For Brennen, som Stephens barnebarn Elizabeth træffer efter krigen, har
krigens psykiske traumer holdt ham fast det samme sted i 60 år. Han fik granatchok som mange
andre soldater under 1. verdenskrig. Han isolerede sig for omverdenen, trak sig ind i sig selv, fordi
verden virker absurd og meningsløs. Derfor må han finde svaret i det ”indre”.
”This man lives in a world of his own. They all do. They have no interest in the outside
world at all. Some of them can’t help it, of course.”
45
Da krigen begyndte, troede man på autoriteter og fulgte deres anvisninger uden nærmere
eftertanke. Man var stolt over at gå i krig sammen for fædrelandet. Stephen melder sig senere ind
i krigen på grund af undertrykte frustrationer, som han vender til had mod tyskerne. Stephen føler
stolthed, da han i Frankrig læser om de soldater, der kæmper for England.
46
Jack Firebrace
derimod, melder sig ind i krigen, på grund af pengenød, men også fordi han regnede med en
kortvarig krig.
47
Autoriteten ved Vestfronten er de overordnede. Et sted kommer en officer til hest og beordrer
soldaterne i kamp med fædrelandet i hjertet. Soldaterne følger befalingen uden at stille
spørgsmål. Men turen over ingenmandsland resulterer i lig i massevis. I Birdsong står der skrevet
”Of 800 men in the battalion who had gone over the parapet, 155 answered their names”.
48
Tallet
her viser meningsløsheden. Michael Weirs reaktion efter angrebet, viser den begyndende mistillid
til autoriteterne. ”Oh God, Oh God (…) What have we done, what have we done? Listen to it… ”
49
44
Birdsong af Sebastian Faulks, side 399
45
Birdsong af Sebastian Faulks, side 323
46
Birdsong af Sebastian Faulks, side 131
47
Birdsong af Sebastian Faulks, side 106
48
Birdsong af Sebastian Faulks, side 190
49
Birdsong af Sebastian Faulks, side 192
15
Tæt på krigens slutning bliver Stephen fanget i en af de underjordiske gange. Her indser han for
alvor krigens meningsløshed.
”He was in a gallery of ghosts. The souls of all who had died, his friends and their
companions; the spirits of the men they had killed, the German bodies that had been
hurled upward in the soil above the great mines they had laid: all the needless dead
of long war were clasping at his face with their cold hands.”
50
I bogen Birdsong refereres der løbende til ”birds” og ”song”. Fuglene kan være et symbol på håb
og overlevelse. De kan også referere til friheden.
”They were digging a mass grave. He thought of shouting an order to about turn or
at least to avert their eyes, but they were almost on it, and some of them had already
seen their burial place. The songs died on their lips and the air was reclaimed by the
birds”
51
Men da soldaterne venter på at angribe til fods, synger fuglene ikke mere. ”There was for once no
sounds of birds”
52
Fuglene ses, men alt er stille. Birdsong refererer både til noget visuelt men også
til hørelsen. Naturens ligegyldighed stilles overfor menneskets liv, og hvad det end måtte foretage
sig. Naturen er fri og sejrer, mens mennesket er i færd med at udslette sig selv. ”He threw up the
conkers into the air in his great happiness. In the tree above him they disturbed a roosting crow(…)
to be heard by those still living”.
53
Krigens slutter, alt imens Stephen er fanget under jorden. Det vil vise sig, at de soldater, han
gennem de sidste fire år har ønsket at dræbe, bliver dem, som redder ham op fra døden.
Redningsmanden hedder Levi og er jøde. Levid mistede hans bror under en af de underjordiske
sprængninger.
54
Først havde Levi ønsket at finde broderens, Josephs drabsmand og dernæst
dræbe ham, men da Stephen og Levi mødes, opleves en medlidenhed med hinanden, for de er
ikke længere soldater, men mennesker, der engang havde samme værdier. Nu er de mennesker i
”en ny” virkelighed, hvor ingen længere kan finde mening.
50
Birdsong af Sebastian Faulks, side 368
51
Birdsong af Sebastian Faulks, side 172
52
Birdsong af Sebastian Faulks, side 180
53
Birdsong af Sebastian Faulks, side 407
54
Birdsong af Sebastian Faulks, side 383
16
”Each listened to the heavenly quietness(…)Is it over? (...)Yes it is finished.”
55
Derefter begraver de i
en fællesgrav Jack og Joseph. Der er intet fjendskab mellem dem, og de omfavner hinanden og
siger farvel.
56
Den ene bliver i den tyske skyttegrav den anden går gennem ingenmandsland mod
de britiske linjer.
”A lark was singing in the unharmed air above him. His body and his mind were tired
beyond speech and beyond repair, but nothing could check the low exultation of his
soul.”
57
Sammenlignende analyse og fortolkning af de to værker
I både “Im Westen nichts Neues“ og “Birdsong“ står kammeratskabet beskrevet som en
livsnødvendig faktor, der gør at soldaterne er i stand til at klare livet ved Vestfronten, fordi de kan
relatere til hinanden. De har med egne øjne set deres venner blive skudt i stumper og stykker, for
derefter at bære deres massakrerede kroppe tilbage til skyttegravene. De har oplevet døden på
tæt hånd, og alligevel har deres kammerater været i stand til at fjerne dødsangsten og
ensomheden.
“Ich bin nicht mehr ein zitterndes Stück Dasein allein im Dunkel – ich gehöre zu ihnen
und sie zu mir, wir haben alle die gleiche Angst und das gleiche Leben, wir sind
verbunden auf eine einfache und schwere Art. ”
58
“Stephen was appalled by the idea of being separated from the men he had fought
with.“
59
Da henholdsvis Michael Weir og Kat dør, er tilværelsen ikke til at bære længere specielt for deres
bedste ven. Soldatens faste holdepunkt er forsvundet, den, der forstod en og gjorde front-livet
tålelig.
55
Birdsong af Sebastian Faulks, side 391
56
Birdsong af Sebastian Faulks, side 392
57
Birdsong af Sebastian Faaulks, side 392
58
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 150
59
Birdsong af Sebastian Faulks, side 153
17
”Weir alone had made the war bearble. Weir’ s terror under the guns had been a
conductor for his own fear, and in his innocent character Stephen had been able to
mock the qualities he himself had lost”
60
”Nein, wir sind nicht verwandt. Nein, wir sind nicht verwandt. Gehe ich? Habe ich
noch Füße? Ich hebe die Augen, ich lasse sie herumgehen und drehe mich mit ihnen,
einen Kreis, einen Kreis, bis ich innehalte.”
61
I begge værker beskrives soldaternes orlov nærmest som en byrde. Tilværelsen giver ikke længere
mening. Længslen efter at kunne vende tilbage til fronten, til kammeraterne trænger sig på. Den
”normale” tilværelse
62
består ikke længere. Alt er forandret. Samfundet er ikke det samme som
før krigen.
”Ein fürchterliches Gefühl der Fremde steigt plötzlich in mir hoch. Ich kann nicht
zurückfinden, ich bin ausgeschlossen; so sehr ich auch bitte und mich anstrenge,
nichts bewegt sich, teilnahmslos und traurig sitze ich …
63
I Tyskland havde man værnepligt. I ”Im Westen nichts Neues” er soldaterne præget af stærke
følelser for nationen. Soldaterne går i krig for Tyskland. I ”Birdsong” er det stoltheden ved at
kæmpe side om side med ens landsmænd.
64
Der er fattigdom og hungersnød i Europa, så derfor
melder mange unge sig frivilligt. Ens for begge værker er, at soldaterne gennem deres forfærdelige
oplevelser, de brutale massedrab og deres venners død for øjnene af dem, begynder at tvivle på
krigens grundlag. I begge værker sætter soldaterne spørgsmålstegn ved, hvorvidt ”fjenden”
virkelig er deres fjende.
Beskrivelsen af krigens ødelæggelser er tydelige i begge bøger. I ”Birdsong” beskrives
ingenmandsland som et månelandskab, og at soldaterne ved Vestfronten går magtesløse ind i
krigen som drevet ind i et altopslugende uvejr.
65
Ved Vestfronten synes der ikke at være megen
60
Birdsong af Sebastian Faulks, side 309
61
Im Westen nichts Neues, side 202
62
Birdsong af Sebastian Faulks, side 230
63
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 124
64
Birdsong af Sebastian Faulks, side 131
65
Birdsong af Sebastian Faulks, side 184
18
håb at finde. Et sted I “Birdsong” står den endegyldige død beskrevet, samt den virkning
krigsførelsen har på soldaterne.
”It was not all the tens of thousands of deaths that mattered; it was the way they had
proved that you could be a human yet act in a way that was beyond nature.”
66
I samme ombæring beskrives soldaternes adfærdsændring i ”Im Westen nichts Neues” som
overtaget af dyrets instinkt. Et instinkt, der er mere ufejlbart end bevidstheden selv, og derfor
nødvendigt for overlevelse.
”Hätte man sich darauf verlassen sollen, man wäre bereits ein Hafen verstreutes
Fleisch. ”
67
Livet i skyttegravene beskrives som det sted, der kan få selv de koldeste og mest ekstravagante
officerer til bryde sammen og ønske sig væk.
68
Rotter er at finde overalt, og synet af de farveløse
ansigt der synes at svinde hen vokser.
69
”Wir sehen Menschen leben, denen der Schädel fehlt (…) wir sehen Leute ohne Mund,
ohne Unterkiefer, ohne Gesicht; wir finden jemand, der mit der Hände quellen die
Därme … ”
70
I begge romaners beskrivelser af krigens meningsløshed og gru, fremgår det, at bunden er nået.
Alt er absurd, der er intet mere at miste. Soldaterne har handlet som dyr uden evne til at tænke.
Uden moral og etik, Desværre indses det alt for sent. Men med et spirende håb og en spirende tro
på mennesket slutter Im Westen nichts Neues og Birdsong.
66
Birdsong af Sebastian Faulks, side 188
67
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 45
68
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 97
69
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 98
70
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 98
19
Diskussion af fremstillingen af de to værker på baggrund af den tidsmæssige forskel
Im Westen nichts Neues er en fiktiv krigsroman skrevet ”kort” tid efter 1. Verdenskrig. Vi ser
krigen fra tysk side dengang for længe siden. Romanen har en jeg-fortæller, som en gang afløses af
en 3.-personsfortæller, hvor denne til slut beklager Paul Bäumers død.
Sproget er nøgternt og ”underspillet”. Det er med til at skabe en distance til handlingen. Det har
været nødvendigt med distance for at kunne ”overleve” og ”leve” videre.
Forfatteren selv deltog som soldat i 1. Verdenskrig, så beskrivelserne i bogen kan meget vel være
baseret på Remarques egne oplevelser fra kamphandlingerne og dagliglivet i skyttegravene, og
derfor anses ”Im Westen nichts Neues” som en troværdig og uforglemmelig krigsroman, hvor
første verdenskrig blev et brud med den bestående verdensorden.
Da bogen udkom, var livet i Europa stadig præget af følgerne fra 1. Verdenskrig, og forfatteren
havde problemer med at finde et forlag, der ville udgive en krigsroman, så kort tid efter krigens
slutning.
Birdsong er ligeledes en krigsroman, men set fra engelsk side. Bogen udkom i 1993, 75 år efter 1.
Verdenskrigs slutning. Romanen er en moderne kontrast til 1. Verdenskrigs krigslitteratur. Man
kan spørge sig selv, om begivenheder falmer med tiden? Birdsong er et bevis på, at det ikke er
tilfældet. Forfatteren har researchet og reflekteret over krigen på afstand, og fremstillingen virker
troværdig, ligesom også dialogerne virker autentiske. Skrivestilen er nogle steder nærmest poetisk
beskrivende.
71
Im Westen nichts Neues indledes med en ”tekst” på 6 linjer, der rummer hele bogens essens.
”Dieses Buch soll weder eine Anklage noch ein Bekenntnis sein. Es soll nur den
Versuch machen, über eine Generation zu berichten, die vom Kriege zerstört wurde –
auch wenn sie seinen Granaten entkam.”
72
Ligesom Birdsong har et citat i parateksten, der konkluderer på krigens umenskelighed.
71
Birdsong af Sebastian Faulks, side 301
72
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 5
20
”When i go from hence, let this be my parting word, that what I have seen is
unsurpassable”
73
Som det står beskrevet i Birdsong, går livet videre og håbet lever videre i Elisabeths søn, John.
Navnet på soldaterkammeraten Jacks søn, som døde. Cirklen er sluttet med fortiden.
“He felt the dry, turned earth beneath his boots (…) His body and his mind were
tired(...) But nothing could check the low exultation of his soul.”
74
I Im Westen nichts Neues er håbet at finde et eller andet sted, og troen på mennesket og livet
består.
“Aber vielleicht ist auch alles dieses was ich denke, nur Schwermut (…)Es kann nicht
sein, dass es fort ist, das Weiche…. “
75
”Ob ich es überwunden habe, weiß ich nicht. Aber so lange es da ist, wird es sich
seinen Weg suchen, mag dieses, das in mir ”Ich” sagt, wollen oder nicht.”
76
Siegfried Sassoon var britisk lyriker, Han deltog i 1. Verdenskrig på Vestfronten ligesom
Erik Marie Remarque. Sassoon beskrev oplevelser fra Vestfronten i kritiske digte. Da han blev
såret, begyndte han under rekreation i England, offentligt at kritisere myndighederne for at
trække krigen i langdrag.
De to digte ”The Glory of Women“ og ”Dreamers“ er en del af hans digtsamling Counter-Attack
and Other Poems udgivet i 1918.
„Glory of Women“ er en sonet, hvori glorificeringen af krigen kritiseres. Kritikken er rettet mod
kvinderne hjemme. De første ni linjer af digtet domineres af ord som: love, worship, delight,
fondly thrilled, crown, ardours, og selvom det er krig, gøres den romantisk, „that chivalry redeems
the war’s disgrace“
77
. Selv døden bliver civiliceret og pæn, “And mourn our laurelled memories
73
Birdsong af Sebastian Faulks, se parateksten.
74
Birdsong af Sebastian Faulks, side 392
75
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 204
76
Im Westen nichts Neues af Erich Maria Remarque, side 204
77
Se bilag, ”Glory of Women” linje 4
21
when we’re killed.“
78
Det ses tydeligt, at det er dem, der ikke selv kæmper, der synes, det er
glorværdigt at dø for sit fædreland.
I digtet Dreamers møder vi soldaten i ”Death’s grey land“
79
i skyttegraven, mellem liv og død.
Soldaterne drømmer om helt almindelige ting, ”firelit homes, clean beds and wives“
80
midt i
kampen og elendigheden. I skyttegravene ”I see them in foul dug-outs, gnawed by rats“
81
er
drømmeren ikke en, der ønsker sig andet end almindelig hverdagsting ”dreaming of things they
did with balls and bats“
82
. ”Some flaming, fatal climax“
83
, når soldaterne konfronteres med de
fatale realiteter, så vender de tankerne hen mod ”Bank-holidays(...)And going to the office in the
train“
84
, som de håbløst længes efter ”And mocked by hopeless longing to regain“.
85
Ligesom krigsromanerne beskriver krigsdigtene nogle af de samme temaer såsom: patriotisme, de
civiles uvidenhed om krigen, krigens død og elendighed og livet ved fronten. Beskrivelser i digtene
er direkte, nærmest fotografiske, så de virker meget dramatiske og intense.
Konklusion
Udgivelsen af såvel Im Westen nichts Neues som digtene ligger tidsmæssigt tæt på hinanden,
hvorimod Birdsong først udgives 75 år senere. Selvom 1.Verdenskrig er kommet på afstand er
krigens oplevelser og den menneskelige fornedrelse ikke falmet om krigen beskrives set fra tysk
eller engelsk side. Tværtimod står krigen på Vestfronten mejslet i hukommelsen, om den er
nøgtern beskrevet som i Im Westen nichts Neues eller intens og kritisk i Sassoons to digte eller
detaljeret og poetisk beskrivende i Birdsong.
78
Se bilag, ”Glory of Women” linje 8
79
Se bilag, ”Dreamers” linje 1
80
Se bilag, ”Dreamers” linje 8
81
Se bilag, ”Dreamers” linje 9
82
Se bilag, ”Dreamers” linje 11
83
Se bilag, ”Dreamers” linje 6
84
Se bilag, ”Dreamers” linje 13-14
85
Se bilag, ”Dreamers” linje 12
22
Litteraturliste
Bøger
- Andriessen, J. H. J: 1. Verdenskrig i billeder
Forlaget Aktium, 2003
- Faulks, Sebastian: Birdsong
Forlaget Vintage,1994
- Faulks, Sebastian: Vintage Living Texts
Forlaget Vintage, 2002
- Hibbert, Adam: I skyttegravene under første verdenskrig
Forlaget Flachs, 2007
- Kühle, Ebbe: Hvorfra, Hvorhen, Hvorfor
Forlag Gyldendal, 1998, 1 udgave
- Remarque, Erich Maria: Im Westen nichts Neues
Verlag Ullstein HmbH, August 1980, Buck Nr. 56
- Ross, Stewart: Teknologien i første verdenskrig
Forlaget Flachs, England 2002
Internetsider
- http://classicalgreg.wordpress.com/2008/11/11/remembering-world-war-i/ besøgt d. 17-
12-2010
- http://www.contemporarywriters.com/authors/?p=auth3 – Besøgt d.
- http://de.wikipedia.org/wiki/Erich_Maria_Remarque - Besøgt d.
- http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Milit%C3%A6r/Milit%C3%A6r_i
ngeni%C3%B8rtjeneste/skyttegrav - Besøgt d.
- http://en.wikipedia.org/wiki/No_man's_land - Besøgt d.
- http://www.netleksikon.dk/1/1_/1__verdenskrig.shtml - Besøgt d.