Sommersonntag
Man hører tit om hverdagens “helte”, hvad enten det er en læge, som har reddet et døende barn eller
en pilot, der har nødlandet et fly til perfektion. For lægen eller piloten er det bare en del af deres
arbejde og samtidig borgerpligt, men er det også borgerpligt, hvis man skal ofre et nært
familiemedlem? Skal man i sådan en situation vælge det, der er mest etisk korrekt eller skal man
være egoistisk? Kan man leve et normalt liv bagefter, hvis man har været ude for sådan en
oplevelse? Den tyske instruktør, Fred Breinersdorfer, giver sit bud på dette surrealistiske spørgsmål
i den ni minutter lange kortfilm “Sommersonntag”.
Hansen arbejder som brovagt og sørger for, at broen er lukket, når der kommer et tog igennem, og
at den er åben, når et skib sejler under. En dag har han sin døve søn, Micha, med på arbejde, da hans
ex ikke har hentet ham. Hansen giver Micha sin kasket på og foreslår, at han går udenfor og maler
et billede af broen og skibene.
Mens Micha er ude, sker der et strømsvigt i kontoret, og det beskæftiger Hansen, så han ikke
bemærker, at Micha er hoppet ned på et lille udspring på broen, hvor hans fars hat faldt ned. Da
Hansen får strømmen op at køre igen, opdager han sin søn. Han skal nu vælge, om han vil sænke
broen og dræbe sin søn, eller lade toget og dets passagerer forulykke. Toget kan han ikke få kontakt
til, og Micha kan ikke høre ham. Han vælger at sænke broen, og slår dermed sin egen søn ihjel.
“Sommersontag” er en genretypisk kortfilm, idet den opfylder alle af Richard Raskins kriterier. Den
centrale karakter er Hansen, da det er hans valg, der er centralt for handlingen og udviklingen i
filmen. Valget er, om Hansen skal redde sin søn og lade togpassagererne dø eller omvendt. Filmens
miljø etableres i starten, men der er alligevel ingen, der kan forudse den drejning, filmen tager. Den
centrale “ting” er broen - den har en særlig betydning for både hovedkarakteren og historien, da det
er Hansens arbejdsplads og, da det er den, der slår hans søn ihjel. Lyden er helt klart central i
filmen, og det kommer vi også ind på senere i analysen. Filmen er åben for, at vi som seere aktivt
kan være med til at forestille os hvilke tanker, der går igennem Hansen under forløbet. Til sidst er
der kun det med i filmen, der bygger op til eller er vigtigt for den centrale handling - valget. Der er
ingen overflødig baggrundshistorie, og instruktøren har i hvert fald hørt om begrebet “kill your
darlings”.
Synsvinklen skifter undervejs mellem Hansen og Micha, hvilket kommer til udtryk gennem lyden.
3:35 og 5:39 er to eksempler på, hvornår synsvinklen ligger hos Micha. Vi befinder os her i døve
Michas univers, og der er derfor ingen lyd til stede.
Filmen indledes med, at Hansen står på kirkegården. Hansen går en kort tur på omkring 5 minutter,
hvor han genfortæller, hvad der skete ved broen, den dag hans søn døde. Flashbackets varighed
svarer altså til nogle få minutter, hvorimod episoden, som man ser tilbage på, svarer til omkring en
halv time. Togets høje hastighed og de korte hurtige klipninger bidrager til følelsen af, at alting går
utroligt hurtigt. Disse filmtekniske virkemidler opbygger på den måde spænding, og det ender ud i
det store klimaks, hvor Micha dør, og toget passerer broen. Filmens slutning er en smule åben, da
man ikke er sikker på, om Hansen vil komme sig over sit tab, eller får noget at vide om, hvordan
hans liv nu vil se ud.
Kortfilmens spændingsopbygning passer utroligt godt til berettermodellen. Vi har derfor indsat
kortfilmen i modellen nedenfor:
Ikke mange filmtekniske virkemidler er blevet brugt igennem “Sommersontag”, men dem der dog
gøres brug af, hænger godt sammen og danner en helhed, som gør det lettere for seeren at forstå.
Virkemidlerne skal derfor bruges til at påvirke seeren til at give et indblik i, hvordan det hele
hænger sammen. Det vil sige, at man kan bruge filmens virkemidler til at opfange noget af det
vigtige, som ikke bliver sagt eller gjort i filmen. De er med for at have en indflydelse på filmens
sympati, og dermed også filmens budskab og præmis.
I filmen spiller den lydmæssige del en vigtig rolle, hvilket bestemt ikke er atypisk for en kortfilm.
Lyden giver oftest et indblik i, hvordan stemningen er i det bestemte miljø eller sted, hvor filmens
primære handling foregår. Lyden giver en forskellig stemning afhængig af hvem der er i fokus og
hvilken sekvens og del af filmen, der er i fokus. I det første minut af filmen, hvor seeren får en
introduktion af miljøet, er der baggrundsmusik med stryger og klaver, som giver en følelse af idyl
og sommer. Man finder med det samme ud af, at det er sommer, som titlen også antyder.
Baggrundsmusikken i disse indstillinger kaldes ikke-diegetisk lyd, da det ikke er en del af
handlingen med musik, men det er blevet lagt ind under redigeringsarbejdet. Der er ved næsten alle
handlinger gjort brug af reallyden, som er den lyd, der kommer hvis telefonen ringer, toget kører
forbi, broen bliver flyttet og når døre smækker i. Alle disse ting er der eksempler på i indstillingerne
mellem 1:02 - 2:18. Når der er reallyd i filmen, vil seeren automatisk få en form for tryghed, da det
alle er velkendte lyde, vi kender fra hverdagen. Da strømmen pludselig efter 3:45 minutter går ud,
bliver der helt stille i filmen, dette betyder, at filmen pludselig bliver mere dramatisk, og at seeren
samtidig vil blive mere utryg ved situationen. At strømmen går, er et kæmpe vendepunkt for filmen.
Den film der ellers virkede meget idyllisk, med en selvsikker far og en glad dreng, er pludselig
vendt til noget helt andet. Skriget 6:55 står i stor kontrast til, hvordan Mischa ellers har været
portrætteret i filmen - døv og stum. Vi kan se, hvordan det påvirker hans far at høre sin søn skrige.
Der er blevet gjort brug af flere kameravinkler. I 4:12 ser man tydeligt Micha nedefra i
frøperspektiv, da han står på broen og kigger efter faderens hat, som han skulle passe godt på. Ved
6:15, da drengen står nede på den plads, hvor broen skal være, ser man det fra Hansens synsvinkel,
som kommer fra tårnet, altså fugleperspektiv. Instruktøren af filmen har valgt at vise dette fra
fugleperspektiv, da det får Micha til at virke svag og uvidende over for, hvad der skal ske. Dette
foregår lige op til det store klimaks, hvor faderen skal vælge, om han vil dræbe sin søn, eller et helt
tog fyldt med passagerer. Det betyder også, at det er en meget vigtig sekvens for analyse af
kortfilmen. Fugleperspektivet fortsætter, da man hører og ser den skrigende Micha, lige før han
bliver dræbt. Igen bliver han fremstillet lille og sårbar. Det ultranære billede bliver brugt bl.a. 6:19,
hvor den grædende far står i et kæmpe dilemma. Vi er helt tæt på ham, og kan se alle følelserne
spille i hans ansigt, mens han kæmper med beslutningen. Da Mischa står på afsatsen, efter at han
sprang efter kasketten, vises hans ansigt også lidt oppefra, men solen lysende ned på hans ansigt.
Han fremstår lille og uskyldig, og solens lys kan tages som et tegn på, at han snart skal op i himlen
(6:40).
Det er typisk for en kortfilm, at farverne spiller en stor rolle for filmens opfattelse. Dette skyldes, at
der ikke som regel ikke er tid til at forklare eller fortælle hele filmens opbygning eller de indbyrdes
relationer. Derfor er farverne vigtige for at skabe en sammenhæng mellem de forskellige personers
handlinger og følelser. I “Sommersontag” er Michas trøje er rød, hvilket enten kan symbolisere fare
eller kærlighed. I dette tilfælde symboliserer den selvfølgelig kærligheden til hans far. Derudover
har toget også den røde farve, som netop symboliserer fare. Både for passagererne i toget og for
Micha.
Broen, som også spiller en central rolle i kortfilmen, kan enten symbolisere en overgang eller
forbindelse til noget. I forhold til toget med passagererne er det mere overgangen mellem liv og
død. Da Hansen skal tage beslutningen om hvad han skal gøre, er broen oppe og viser, at vejen til
livet for alle passagererne er lukket, som betyder at hvis toget ikke kommer over broen vil alle
passagererne dø. Hvis Hansen vælger at lukke broen, og dermed dræbe sin søn, baner han vej for en
masse menneskers liv idet toget kan køre sikkert over broen. Kort sagt, den ene side af broen
symboliserer døden, mens den anden side symboliserer livet.
Filmen er delt op i to dele. Den ene del foregår i datid, dvs. at der er flashbacks til det, som Hansen
står og tænker tilbage på, da han står på kirkepladsen. Filmens egentlige handling er således et
flashback. Instruktøren har valgt at springe frem og tilbage i tiden ved at bruge krydsklipning.
Krydsklipning foregår, når to forskellige handlinger følges i forskellige miljøer, men som på en
eller anden måde har en sammenhæng og betydning. Flashbackene er med til at give en mere
følelsesmæssig fortælling. Man ser altså faderens reaktion, på alt det som er sket, til Michas
begravelse. Derudover tænker Hansen også over, om der var noget, som han kunne have gjort
anderledes. Disse flashbacks leder derfor op til en naturlig undren eller diskussion. Derudover
bliver der også gjort brug af kontinuitetsklipning igennem filmen. F.eks. under klimakset, hvor der
konstant bliver filmet lynhurtigt mellem toget og Hansen i hans pressede og ophedede situation.
Dette skaber en følelse af stress, fordi man hele tiden kan se toget komme tættere og tættere på
broen.
Hovedtemaet i kortfilmen er valg. Udover dette hovedtema er der undertemaer som kærlighed.
Filmen belyser skildringen mellem etik og indre værdier. Hansen elsker sin søn meget højt, men
vælger alligevel at gøre det etiske korrekte. Han vælger at redde 293 mennesker i stedet for 1.
Nutidens samfund er egoistisk og det personlige behov står alt for ofte forrest i køen. Filmen
“Sommersonntag” er et godt eksempel på, hvordan en sådan situation skal takles, idet at Hansen
vælger mange andres behov frem for sit eget. Dilemmaet løses i sidste ende, og Hansen vælger det
rigtige valg. Om han vil komme sig over tabet af sin søn eller ej er uvist, men der er ingen tvivl om,
at Micha betød noget helt specielt for ham.
Der blev kort nævnt noget om borgerpligt i indledningen, og om hvornår man kan tillade sig at være
egoistisk. I forrige afsnit blev der nævnt, at valget Hansen tog var etisk korrekt, men kan man
overhovedet kalde det dette? Hvornår kan man tillade sig at dræbe et andet menneske for at skåne et
større folkemængde? Et liv er et liv, uanset hvordan der ses på det. Det kan diskuteres, om Hansen
gjorde det rigtige eller ej. Hvis man ser på det som en helhed, gjorde Hansen det rigtige, men
hvornår kan det være rigtig at lade et andet menneske omkomme, for at andre mennesker kan leve?