1
POPULÆRVIDENSKABELIG
HTX 3. år
TYPE 2-DIABETES
Studieområdeprojekt i Bioteknologi A og Dansk A
3. g
Vejledere: Arne Arnesen & Knud Knudsen
HTX 3. år
Antal anslag: 47.188
2
Opgaveformulering
Titel: Populærvidenskabelig type 2-diabetes (formidlingsopgaven)
Fag: Bioteknologi A og Dansk A
Hvordan kan en populærvidenskabelig artikel medvirke til forebyggelse af type 2-diabetes?
Der ønskes en biologisk redegørelse for type 2-diabetes’ påvirkning af kroppen med særlig fokus på,
hvad der kendetegner tilstanden prædiabetes.
Redegørelsens teori ønskes eftervist i et forsøg på mus hhv. med og uden diabetes i Biotech
Academys virtuelle laboratorium.
Centrale dele af redegørelsen skal desuden danne grundlag for en populærvidenskabelig artikel om
forebyggelse af type 2-diabetes.
Relevante formidlingsmæssige overvejelser og metoder ønskes gennemgået i en metatekst til
artiklen.
Endelig ønskes en diskussion af den populærvidenskabelige artikel som middel til at oplyse om
sundhed og sygdom.
3
Resumé
Dette SOP undersøger, hvordan en populærvidenskabelig artikel kan oplyse om prædiabetes type 2-
diabetes og motivere modtageren til at undgå at udvikle sygdommen.
Jeg redegør først for den biologiske baggrund for artiklen. Jeg forklarer, hvordan kroppens
almindelige blodglukoseregulering forstyrres i patienter med type 2-diabetes, og hvordan
sygdommen påvirker kroppen. Jeg belyser desuden, hvad der kendetegner tilstanden prædiabetes.
Teorien i redegørelsen bruges dernæst i et simuleret forsøg, hvor jeg undersøger
blodglukosereguleringen og insulinfølsomheden hos hhv. en rask mus og en mus med MODY-
diabetes. Blodglukosereguleringen er som forventet nedsat hos MODY-musen. MODY-musen har
dog også en nedsat insulinfølsomhed, hvilket ikke var forventet. Resultatet kan skyldes, at musen
også har prædiabetes.
Dernæst følger min populærvidenskabelige artikel. Artiklen oplyser læseren om, hvad der sker i
kroppen, når man udvikler type 2-diabetes. Artiklen motiverer desuden læseren til gennem sin
livsstil at mindske risikoen for at udvikle type 2-diabetes.
Den efterfølgende metatekst analyserer, hvordan artiklen formidler naturvidenskab til en læser
uden særlige forudsætninger. Det sker bl.a. gennem brug af det retoriske pentagram og en analyse
af artiklens sproglige virkemidler og ”hey – you – see – so”-opbygning.
SOP’et konkluderer, at den populærvidenskabelige artikel er et effektfuldt format, når det kommer
til at oplyse om komplekse videnskabelige problemstillinger – ikke mindst når det gælder et område
som kost, sundhed og sygdom, der i den offentlige debat er præget af mange uunderbyggede
påstande.
4
Indhold
Opgaveformulering ................................................................................................................................. 2
Resumé ................................................................................................................................................... 3
Indledning ............................................................................................................................................... 6
Redegørelse for sygdommen type 2-diabetes ........................................................................................ 7
Glukose og kroppens normale glukoseoptagelse ............................................................................... 7
Udvikling af type 2-diabetes ............................................................................................................... 8
Blodsukkerregulering med type 2-diabetes ........................................................................................ 8
Diagnosticering og prædiabetes ......................................................................................................... 9
Symptomer på prædiabetes og type 2-diabetes ................................................................................ 9
Glukose i urinen, hyppig vandladning og tørst ................................ Error! Bookmark not defined.
Træthed ............................................................................................ Error! Bookmark not defined.
Infektioner ........................................................................................ Error! Bookmark not defined.
Hvem udvikler type 2-diabetes? ......................................................................................................... 9
Genetisk disponering ...................................................................................................................... 9
Livsstilsmæssig disponering .......................................................................................................... 10
Følgesygdomme ved type 2-diabetes ............................................................................................... 11
Behandling og forebyggelse af type 2-diabetes ................................................................................ 11
Forebyggelse og behandling af prædiabetes ................................... Error! Bookmark not defined.
Forsøg med insulinfølsomhed i mus ..................................................................................................... 12
Formål ............................................................................................................................................... 12
Baggrund ........................................................................................................................................... 12
Hypotese ........................................................................................................................................... 12
Materialer og metoder ..................................................................................................................... 12
Resultater .......................................................................................................................................... 12
Glukosebelastningstest ................................................................................................................. 13
Insulinfølsomhedstest ................................................................................................................... 14
Analyse og diskussion ....................................................................................................................... 14
Glukosebelastningstest ................................................................................................................. 14
Insulinfølsomhedstest ................................................................................................................... 15
Fejlkilder og usikkerheder ................................................................................................................. 15
Konklusion ......................................................................................................................................... 15
Den populærvidenskabelige artikel ...................................................................................................... 16
Metatekst til artiklen ”Er du lidt for sød?”............................................................................................ 20
Om formidling gennem populærvidenskabelige artikler .................................................................. 20
5
Artiklens kontekst ............................................................................................................................. 20
Modtager og medie ...................................................................................................................... 20
Situation ........................................................................................................................................ 20
Afsender ........................................................................................................................................ 20
Min vinkling af emnet ....................................................................................................................... 20
De fem journalistiske relevanskriterier ......................................................................................... 21
De fire populærvidenskabelige relevanskriterier ......................................................................... 21
Fortællesætning og relevanssætning ............................................................................................ 21
Artiklens struktur .............................................................................................................................. 21
Layout................................................................................................................................................ 22
Sprogbrug, virkemidler og argumentation ....................................................................................... 22
Artiklens stil, sprogbrug og sproglige virkemidler ........................................................................ 22
Appelformer og argumentation .................................................................................................... 23
Diskussion ............................................................................................................................................. 25
Konklusion ............................................................................................................................................. 26
Bibliografi .............................................................................................................................................. 27
Bilag 1. Følgesygdomme ved type 2-diabetes ...................................................................................... 29
Bilag 2. Råd fra Diabetesforeningen og Netdoktor ............................................................................... 30
Bilag 3. Teksten fra artiklen ”Er du lidt for sød?” ................................................................................. 31
Bilag 4. Figurer til ”Er du lidt for sød?” ................................................................................................. 35
6
Indledning
Diabetes er en sygdom, der indebærer, at kroppen har svært ved at kontrollere blodets indhold af
sukkertypen glukose
1
. Blodet kommer derfor nemt til at indeholde for meget glukose, og det kan
føre til mange forskellige sygdomme. For meget glukose i blodet kan f.eks. give skader i øjnene, de
indre organer eller benene og føre til f.eks. blindhed, amputationer eller hjerte-kar-sygdomme
(Diabetesforeningen, 2019). Diabetes er altså en sygdom, der kan have meget store konsekvenser
for den enkeltes liv.
Diabetes er samtidig en af de hurtigst voksende sygdomme på verdensplan. Antallet af mennesker
med diabetes er næsten tredoblet i perioden fra ca. 151 mio. til ca. 463 mio. Prognoserne
siger, at 578 mio. mennesker vil have diabetes i 2030 (International Diabetes Federation, 2019).
Der findes to overordnede former for diabetes: type 1-diabetes og type 2-diabetes. Type 2-diabetes
er den langt mest hyppigt forekommende diabetestype. I Danmark er det 80-90 % af alle
diabetespatienter, som har type 2-diabetes. Ca. halvdelen er ældre end 65 år.
Sundhedsmyndighederne regner desuden med, at ca. 1-2 % af befolkningen i denne aldersgruppe
har type 2-diabetes uden at vide det, og at 10 % eller flere har begyndende type 2-diabetes, også
kaldet prædiabetes (Sundhed.dk, 2019). Type 2-diabetes kan være vanskelig at opdage, fordi den
opstår langsomt, typisk over en årrække, og symptomerne ofte ikke er meget udtalte.
Der er meget store sundhedsmæssige gevinster forbundet med at opdage type 2-diabetes tidligt. For
det første tager kroppen mindre skade, jo hurtigere man opdager, at blodets glukoseindhold er
forhøjet. For det andet kan en person med prædiabetes helt undgå at udvikle sygdommen med de
rette livsstilsændringer.
Jo bedre mennesker i risikogruppen kender til symptomerne på prædiabetes, jo bedre er
muligheden altså for opdage, at sygdommen er ved at udvikle sig – og deraf for at bremse
udviklingen. Måske kan mere information om symptomerne ved prædiabetes gøre flere mennesker i
risikogruppen opmærksomme på, hvilke symptomer de skal holde øje med.
Et informationsmiddel til at nå målgruppen er f.eks. populærvidenskabelige artikler. I dette SOP
redegør jeg først for, hvad type 2-diabetes og prædiabetes indebærer. Jeg efterviser desuden
diabetes’ påvirkning af kroppens glukoseregulering ved et virtuelt forsøg med mus.
Jeg inddrager derefter de centrale informationer fra redegørelsen i en populærvidenskabelig artikel,
som oplyser læseren om, hvad type 2-diabetes er, og hvad man selv kan gøre for at undgå
sygdommen. Artiklen har læsere af bladet Samvirke som målgruppe. Til sidst i opgaven følger en
metatekst, hvor jeg gennemgår mine formidlingsmæssige overvejelser bag artiklen, samt en
diskussion af den populærvidenskabelige artikel som medie.
1
Kulhydrater i kosten består primært af glukose eller stoffer, der kan omdannes til glukose. Glukose er
udgangspunktet, når celler skal skaffe sig energi ved forbrænding af kulhydrater. Læs mere på næste side.
7
Redegørelse for sygdommen type 2-diabetes
I denne del af opgaven gennemgår jeg den viden om type 2-diabetes og prædiabetes, som ligger til
grund for min populærvidenskabelige artikel.
Glukose og kroppens normale glukoseoptagelse
Ca. 50-60 % af en gennemsnitsdanskers daglige energibehov dækkes af kulhydrater (Bruun,
Geertsen, & Helmig, 2019). Kulhydrater er opbygget af mindre byggesten kaldet monosakkarider.
Glukose (C
6
H
12
O
6
) er det mest almindelige monosakkarid i kulhydrater. Glukose er også det eneste
monosakkarid, der kan optages fra blodet og udnyttes direkte som energikilde af mange forskellige
celletyper i hele kroppen (Studienet.dk, 2020). Energien i glukose udnyttes ved, at cellerne udfører
respiration, som danner ATP, der kan drive energikrævende arbejde.
Insulin er et hormon, der stimulerer cellers optagelse af glukose fra blodet efter et måltid. Glukose
optages fra tarmen til blodbanen efter måltidet, og den øgede glukosekoncentration stimulerer
bugspytkirtlens betaceller til at frigive insulin til blodet. Insulinet binder til receptorer på oversiden
af kroppens celler og stimulerer derved cellerne til at indsætte glukosetransportkanaler i deres
cellemembraner. Glukose kan nu optages i cellerne gennem transportkanalerne. Insulin stimulerer
desuden lever- og muskelceller til at optage og lagre glukose som glykogen. Glykogen kan nedbrydes
til glukose, når blodets glukoseindhold igen bliver lavt. Insulin sikrer altså, at blodets glukoseindhold
hurtigt stabiliseres efter et måltid, og at kropscellerne får energi til deres arbejde. Figur 1 opridser
processen:
FIGUR 1. INSULINS VIRKNING PÅ KROPPENS CELLER. FIGUREN ER EN
REDIGERET VERSION AF DENNE FIGUR PÅ WIKIPEDIA:
HTTPS://UPLOAD.WIKIMEDIA.ORG/WIKIPEDIA/COMMONS/C/CE/INSULIN
_GLUCOSE_METABOLISM_ZP.SVG
8
Udvikling af type 2-diabetes
Type 2-diabetes er en sygdom, der indebærer, at kroppens celler udvikler insulinresistens, dvs. at
cellerne bliver mindre følsomme over for insulin.
Insulinresistens medfører, at bugspytkirtlens betaceller skal producere mere insulin end normalt, for
at kroppens celler kan optage nok glukose fra blodet efter et måltid, og for at optagelsen kan ske
tilstrækkeligt hurtigt. Betacellerne kan dog ikke øge deres anabolisme
2
uden at tage skade, og
efterhånden falder cellernes evne til at producere insulin. Kombinationen af kropscellernes
tiltagende insulinresistens og betacellernes faldende insulinproduktion betyder, at blodets
glukoseindhold efterhånden stiger (Studiekompasset.dk, 2020). Hvis blodets glukoseindhold ved flere
målinger er højere end en bestemt grænseværdi (se næste side), diagnosticerer man patienten med
type 2-diabetes.
Type 2-diabetes udvikles forholdsvis langsomt, da betacellerne godt kan producere en øget mængde
insulin i et stykke tid, og da cellernes insulinresistens typisk kun øges langsomt. De fleste mennesker
med type 2-diabetes har begyndende insulinresistens i flere år, før de bliver diagnosticeret med
sygdommen (Rubin & Jarvis, 2011).
Blodsukkerregulering med type 2-diabetes
Figur 2 illustrerer, hvordan blodsukkerniveauet hypotetisk kan ændre sig efter et måltid hos en
person med type 2-diabetes. Type 2-diabetikere har et væsentligt forhøjet glukoseindhold i blodet
under faste (de stiplede linjer). Type 2-diabetikerens blodglukoseindhold stiger desuden til et meget
højere niveau efter indtagelse af måltidet, og glukoseindholdet falder kun langsomt derefter pga.
cellernes forringede glukoseoptagelse.
FIGUR 2. EKSEMPEL UDVIKLING I BLODETS GLUKOSEINDHOLD EFTER ET MÅLTID HOS HHV. EN PERSON MED NORMAL
INSULINFØLSOMHED OG EN PERSON MED TYPE 2-DIABETES. KILDE: EGET DESIGN MED INSPIRATION FRA TES
TEACHING RESOURCES: HTTPS://WWW.TES.COM/TEACHING-RESOURCE/GLUCOSE-TOLERANCE-GRAPH-6427323
2
Stofskifteprocesser, hvor større molekyler opbygges af mindre molekyler. Betacellers insulinproduktion er en
anabolisk proces.
9
Diagnosticering og prædiabetes
Diagnosen type 2-diabetes stilles, hvis en persons blodsukker ved flere målinger overskrider en
bestemt grænseværdi (se tabel 1
3
). Når en persons blodglukoseindhold er højere end normalt, men
ikke højt nok til at give diagnosen type 2-diabetes, siger man, at vedkommende har prædiabetes
(kaldes også nedsat glukosetolerance/IGT ( Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk
Teknologivurdering, 2003)). Prædiabetes optræder ikke i forbindelse med type 1-diabetes, hvor
blodets glukoseindhold stiger til diabetesniveau over få dage eller uger.
Tabel 1 viser grænseværdierne for prædiabetes. Prædiabetes kan optræde i flere år uden at udvikle
sig til type 2-diabetes, men uden regulering vil type 2-diabetes typisk udvikles med tiden. 30-40 % af
mennesker med prædiabetes udvikler type 2-diabetes inden for 3,5 år (Diabetesforeningen, 2018).
Faste
OGTT
Diabetes
>6,9 mmol/l
>11,0 mmol/l
Prædiabetes
6,1-6,9 mmol/l
7,8-11,0 mmol/l
Normal
<6,1 mmol/l
<7,8 mmol/l
TABEL 1. DIAGNOSTISKE KRITERIER FOR DIABETES BASERET PÅ MÅLING AF BLODGLUKOSENIVEAU I BLODETS PLASMA
(VÆSKEFASE) EFTER 8 TIMERS FASTE OG VED EN GLUKOSETOLERANCETEST (OGTT) (SUNDHEDSSTYRELSEN, CENTER
FOR EVALUERING OG MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING, 2003).
Symptomer på prædiabetes og type 2-diabetes
Det forhøjede glukoseindhold i blodet og cellernes for lille glukoseoptagelse medfører typisk en
række symptomer. De mest almindelige er:
• Glukose i urinen, hyppig vandladning og tørst. Skyldes, at glukose trænger fra blodet over i
urinen og trækker vand med sig pga. osmose (Rubin & Jarvis, 2011).
• Træthed, fordi kroppens celler ikke kan optage nok glukose (Rubin & Jarvis, 2011).
• Infektioner, f.eks. stafylokokker og negle- og skedesvamp, fordi mikroorganismer har bedre
vækstbetingelser i væv, der indeholder meget glukose (Rubin & Jarvis, 2011).
Hvem udvikler type 2-diabetes?
Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor insulinresistens og følgende type 2-diabetes udvikler sig hos
nogle mennesker. Man kender dog en række forskellige faktorer, der har betydning for, om
sygdommen opstår.
Genetisk disponering
Type 2-diabetes er i langt højere grad en genetisk sygdom end type 1-diabetes. Man ved dog ikke ret
meget om, hvilke gensammensætninger der fører til en øget risiko for type 2-diabetes, og man kan
altså ikke teste en person for risikoen for at udvikle sygdommen senere i livet. Man ser derfor
primært på familiens sygdomshistorie, hvis man skal vurdere risikoen for, at en bestemt person er
genetisk disponeret for diabetes (Sundhed.dk, 2019).
3
Her er blodets glukoseindhold målt ved en såkaldt glukosetolerancetest/OGTT. Testen indebærer, at
patienten indtager 75 g glukose efter min. 8 timers faste. 2 timer efter indtaget måles glukoseindholdet i
blodvæsken (dvs. i blodets plasma) (Sundhed.dk, 2016).
10
Livsstilsmæssig disponering
Man ved, at en række livsstilsmæssige faktorer øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Det
gælder især:
• inaktivitet
• uhensigtsmæssig kost
• rygning.
Faktorerne kan føre til forstyrrelser i kroppens normale metabolisme (omsætning af næringsstoffer)
og homeostase (evne til hele tiden at opretholde et konstant indre miljø). Forstyrrelserne øger
risikoen for at udvikle type 2-diabetes (Sundhed.dk, 2017). Forstyrrelserne omfatter:
• overvægt, især omkring taljen
• et højere blodtryk end 140/90
• forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet
• forhøjet fasteblodsukker.
11
Følgesygdomme ved type 2-diabetes
Type 2-diabetes kan over lang tid føre til udvikling af forskellige følgesygdomme. Følgesygdommene
rammer i en tidligere alder og er mere udtalte, hvis patientens type 2-diabetes ikke er ret godt
reguleret (Diabetesforeningen, 2019). En liste over følgesygdommene er vedlagt på bilag 1. Mange
af følgesygdommene opstår, fordi et højt glukoseniveau skader kar og organer, eller fordi en stor
mængde glukose giver god grobund for skadelige mikroorganismer.
Behandling og forebyggelse af type 2-diabetes og prædiabetes
Type 2-diabetes kan ikke kureres. Hvis man er diagnosticeret med sygdommen, er det primære mål
med behandling at holde blodets glukoseindhold så tæt på den normale værdi som muligt og at
undgå udvikling af følgesygdomme. Det sker, ved at patienten følger en række sundhedsråd, som
primært indebærer at indtage diabetesvenlig kost, motionere og undlade at ryge, evt. suppleret med
medicin. Rådene er vedlagt på bilag 2.
I modsætning til type 2-diabetes er prædiabetes en reversibel tilstand – dvs. at man med de rette
foranstaltninger kan komme til igen at få en normalt insulinfølsomhed og -produktion, og kroppen
kan altså få en normal regulering af blodets glukoseindhold.
Prædiabetes håndteres på samme måde, som man behandler type 2-diabetes. Medicinering er dog
ikke nødvendig ved prædiabetes.
Diagnosticering med prædiabetes har vist sig at begrænse udvikling af type 2-diabetes. Amerikanske
læger har konstateret, at patienter virker mere motiverede for at omlægge deres livsstil, hvis de
diagnosticeres med prædiabetes, end hvis lægerne blot anbefaler dem f.eks. at tabe vægt, spise
sundere og dyrke mere motion (Rubin & Jarvis, 2011).
12
Forsøg med insulinfølsomhed i mus
I denne del af projektet viser jeg vha. et virtuelt forsøg, hvordan kroppens blodglukoseregulering
påvirkes ved diabetes. Forsøget foregår i Biotech Academys virtuelle laboratorium (Biotech
Academy, 2020).
Formål
Forsøget skal belyse:
1. hvor effektivt mus med og uden diabetes regulerer blodets glukoseindhold.
Blodsukkerreguleringen undersøges ved en glukosebelastningstest.
2. hvor følsomme mus med og uden diabetes er over for insulin. Insulinfølsomheden
undersøges ved en insulinfølsomhedstest.
Baggrund
Forsøget udføres på hhv. en simuleret mus uden diabetes og en simuleret mus med diabetes. Musen
med diabetes har dog ikke type 2-diabetes, men diabetes af typen MODY. MODY-diabetes er
udelukkende genetisk betinget og indebærer, at betacellerne godt kan producere insulin, men
insulinet udskilles langsomt og/eller i for lille en mængde (Hammelev, 2006). Kroppens celler
reagerer dog normalt på den mængde insulin, der er til stede, og cellerne kan derfor til en vis grad
optage glukose.
Hypotese
Musen med MODY-diabetes er længere tid om at stabilisere blodets glukoseindhold efter
glukosebelastningen ift. musen uden diabetes. Musen med MODY-diabetes bør dog være lige så
insulinfølsom som musen uden diabetes.
Materialer og metoder
Se øvelsesvejledningen (Biotech Academy, 2020).
Resultater
Koncentrationen af glukose og insulin i musenes blod måles inden forsøget:
Rask mus
• Glukose: 4,8 mmol/l
• Insulin: 0,23 ng/ml
Diabetes-mus
• Glukose: 11,1 mmol/l
• Insulin: 9,152 ng/ml
Resultaterne af hhv. glukosebelastnings- og insulinfølsomhedstesten afbildes grafisk for begge mus.
13
Glukosebelastningstest
FIGUR 3.
FIGUR 4.
0
1
2
3
4
5
6
7
8
12:57:36 PM 12:58:19 PM 12:59:02 PM 12:59:46 PM 1:00:29 PM 1:01:12 PM 1:01:55 PM
Blodglukose (mmol/l)
Klokkeslæt
Blodglukose - rask mus
0
2
4
6
8
10
12
14
16
12:10:39 PM12:10:57 PM12:11:14 PM12:11:31 PM12:11:48 PM12:12:06 PM12:12:23 PM12:12:40 PM12:12:58 PM12:13:15 PM
Blodglukose (mmol/l)
Klokkeslæt
Blodglukose - mus med diabetes
14
Insulinfølsomhedstest
FIGUR 5.
FIGUR 6.
Analyse og diskussion
Glukosebelastningstest
De to grafer fra glukosebelastningstesten viser, hvor hurtigt glukosekoncentrationen i musenes blod
stiger og falder igen, efter musene indtager sukkervand. Blodets glukoseindhold stiger omtrent lige
meget hos de to mus (stigning på ca. 3 mmol/l). Figur 3 viser dog, at musen uden diabetes er
væsentlig kortere tid om at opnå sin oprindelige blodglukosekoncentration (ca. 00:30 min.) ift.
musen med diabetes (ca. 01:20 min.). Musen med diabetes fjerner altså glukose langsommere fra
blodet ift. musen uden diabetes. Resultatet er altså som forventet jf. hypotesen.
0
1
2
3
4
5
6
7
8
1:43:41 PM1:43:49 PM1:43:58 PM1:44:07 PM1:44:15 PM1:44:24 PM1:44:33 PM1:44:41 PM1:44:50 PM1:44:59 PM
Klokkeslæt
Insulinfølsomhed - rask mus
Blodglukose (mmol/l) Glukose Infusion Rate (mg/kg/min.)
0
2
4
6
8
10
12
1:39:22 PM1:39:30 PM1:39:39 PM1:39:48 PM1:39:56 PM1:40:05 PM1:40:13 PM1:40:22 PM1:40:31 PM1:40:39 PM
Klokkeslæt
Insulinfølsomhed - mus med diabetes
Blodglukose (mmol/l) Glukose Infusion Rate (mg/kg/min.)
15
Insulinfølsomhedstest
De to grafer viser, hvor hurtigt musenes blodglukoseindhold (blå kurve) falder, efter musene har fået
en sprøjte med insulin. Efter indsprøjtningen skulle jeg holde musenes blodglukoseindhold så tæt på
5 mmol/l som muligt, da musene kan dø af et for højt eller lavt blodglukoseindhold. Jeg regulerede
musenes blodglukose ved under målingen at tilføre mere glukose til musenes blod gennem en
slange (Glukose Infusion Rate, orange kurve). Jo mere blodets glukoseindhold faldt efter
indsprøjtningen med insulin, og jo mere glukose der skulle tilføres musene for at opretholde den
ønskede blodglukosekoncentration, og jo mere følsomme var musene over for insulin.
Figur 5 viser, at den raske mus’ blodglukosekoncentration faldt temmelig brat efter
insulinindsprøjtningen, og at jeg måtte tilføre musen ret meget glukose for at få kurven op igen.
Figur 6 viser derimod, at hældningen på diabetes-musens blodglukosegraf er meget mindre stejl.
Glukoseindholdet i musens blod var desuden meget forhøjet ved forsøgets begyndelse, og derfor
tilsatte jeg næsten intet glukose til musen under målingen.
Resultaterne stemmer ikke umiddelbart overens med min hypotese. Jeg antog, at musene ville være
lige gode til at optage glukose i deres celler, hvis de havde samme mængde insulin til stede i deres
blod. Testen viser dog, at diabetes-musen er mindre følsom over for insulin end den raske mus.
Resultatet skyldes måske, at diabetes-musen ud over MODY-diabetes er ved at udvikle type 2-
diabetes og altså har prædiabetes. Måske medfører den nedsatte insulinproduktion, at kropscellerne
har vænnet sig til, at der ikke er ret meget insulin til stede, og derfor producerer de heller ikke ret
mange insulinreceptorer.
I laboratoriet kunne yderligere undersøgelser belyse, om musen faktisk har udviklet prædiabetes.
Hvis det er tilfældet, er resultaterne her i forsøget en god illustration af, hvordan prædiabetes
påvirker en organisme i praksis.
Fejlkilder og usikkerheder
Forsøget er simuleret og er altså designet til at forløbe på denne måde. Den største fejlkilde ved
forsøget er derfor, om det simulerer virkeligheden tilstrækkeligt godt. Jeg gennemførte f.eks.
forsøget på flere mus, men fik de samme resultater hver gang. Naturlig biologisk variation ses altså
ikke i forsøget. Forsøget er i stedet designet til at vise nogle bestemte resultater, som kan illustrere
teorien på området. Hvis jeg havde udført forsøget i virkeligheden, burde jeg f.eks. have inddraget
flere mus for at sikre mig, at resultatet var statistisk sikkert.
Konklusion
Forsøget efterviste, at mus med MODY-diabetes regulerer deres blodsglukosekoncentration
dårligere end raske mus. Jeg fandt dog også, at MODY-musene viste en nedsat følsomhed over for
insulin, hvilket ikke stemte overens med min hypotese. MODY-musen reagerede i stedet, som jeg
ville forvente af en mus med prædiabetes. Hvis musen har prædiabetes, giver resultaterne en god
praktisk underbyggelse af min forudgående redegørelse i dette projekt.
16
Den populærvidenskabelige artikel
ER DU
LIDT FOR SØD?
… eller rettere: Er dit blod? Flere danskere end nogensinde har forhøjet blodsukker uden at vide
det, og et sødt indre er alt andet en godt for vores sundhed. Holder du øje med de tidlige tegn, kan
du dog afværge både begyndende sukkersyge og alle de dårligdomme, der følger med.
Kalenderen siger april, og påskefrokosterne
står for døren. Ude i det landet vajer
Dannebrog over bugnende borde dækket af
sild, snaps, lammesteg og små, livligt
omkringtrillende chokoladeæg. Fadene går
rundt, og vi rækker gladelig efter anden og
tredje portion. Men
hvordan påvirker
sådan en løssluppen
eftermiddag med fri
adgang til fedt, salt
og sukker egentlig
helbredet?
Den gode nyhed er:
Hvis din krops
maskineri fungerer,
som det skal, tager
du ikke skade af en
god frokost. Den
dårlige nyhed er:
Det gør det ikke
altid. Stadig flere af
os har for meget
sukker, der knaser mellem kroppens indre
tandhjul. Forhøjet blodsukker og type 2-
diabetes – eller ”gammelmandssukkersyge”,
som sygdommen tidligere blev kaldt – er på
hastig fremmarch herhjemme, og særligt
danskere over 65 år er i risikozonen. Faktisk
har hele 10 % af befolkningen i denne
aldersgruppe sygdommen i et begyndende
stadie, og det er et tal, der bør få
alarmklokkerne til at ringe. En
sukkersygediagnose betyder nemlig ikke kun,
at lægen kan konstatere, at du har sukker i
urinen. Han kan potentielt også vurdere, at du
risikerer at blive blind eller at få en
nyresygdom eller et
overbelastet hjerte –
for blot at nævne
nogle af
langtidsfølgerne af
diabetes.
Den gode nyhed er, at
type 2-diabetes er en
sygdom, man selv kan
gøre meget for aldrig
at få. Du er godt på
vej, hvis du kender
sygdommens
overordnede udvikling
– og holder øje med de
tidlige tegn.
Kroppens kraftværker kører på sukker
Navnet ”sukkersyge” kan måske forlede os til
at tro, at diabetes rammer de mennesker, der
spiser for meget sukker. Det er ikke tilfældet.
Betegnelsen kommer af, at folk, der lider af
diabetes, har problemer med at regulere
mængden af sukker i deres blod. Nærmere
bestemt er det koncentrationen af
PÅSKEBORDET KALDER. MEN HVORDAN PÅVIRKER
FESTILIGHEDERNE VORES KROP?
KILDE:HTTPS://EN.WIKIPEDIA.ORG/WIKI/LIST_OF_POLISH_DISHES#/MEDIA/FILE:P
OLISH_EASTER_TABLE.JPG
17
sukkerstoffet glukose (også kaldet
druesukker), som kroppen har vanskeligheder
med at kontrollere. Glukose er den mest
almindelige byggesten i de stoffer i vores
mad, der hedder kulhydrater. Kulhydrater
findes i sukkerholdige produkter som f.eks.
slik og kage, men også i mange sunde
fødevarer som frugt, grønt, brød, pasta og ris.
Kulhydrater er de vigtigste stoffer til at give
kroppen energi. Bevægelse, tale, de indre
organers arbejde – alle disse processer kræver
energi, som kroppens celler producerer ved at
skovle brændstoffer på deres indre
kraftværker.
Og cellernes absolutte yndlingsbrændstof er
glukose fra kulhydrater. Glukosen optages fra
vares tarm til blodbanen efter et måltid, og
blodet er nu et stort ”tag selv-bord” for alle
kroppens celler. Vores mad indeholder også
andre stoffer, der kommer over i blodet, og
som cellerne kan tage for sig af. Kroppens
celler er dog temmelig kræsne. Hvis de har
mulighed for det, vil de allerhelst bare hente
sig en tallerkenfuld glukose fra blodet, som de
kan skovle på deres indre kraftværker og på
den måde få energi til det daglige arbejde.
Hvordan virker insulin?
Diabetes indebærer, at kroppens celler så at
sige forhindres i at gå i glukosebuffeten.
Blodet indeholder stadig glukose, men
cellerne kan ikke optage glukose fra blodet,
lige så godt som de plejer. Det skyldes, at
cellerne er afhængige af hormonet insulin for
at få adgang til blodets glukose.
Insulin dannes af bugspytkirtlen og fungerer
som en nøgle, der passer sammen med ”låse”
på cellens overflade – de såkaldte
insulinreceptorer (se figuren). Insulin binder
sig til en insulinreceptor og låser på den måde
op for nogle små luger på cellens overflade,
der hedder glukosekanaler. Når
glukosekanalerne er låst op, kan cellen
forsyne sig med glukose. Hvis insulin derimod
ikke låser op for glukosekanalerne, kan cellen
kun se sultent til, mens alt blodets glukose
strømmer dens næse forbi.
Cellers glukoseoptagelse kan overordnet være
forstyrret på to forskellige måder, hvis man
har diabetes. Hos nogle diabetespatienter
holder bugspytkirtlen pludselig op med at
producere insulin. Her mangler cellerne altså
nøgler til at låse op for deres glukosekanaler.
Denne sygdom kaldes type 1-diabetes. Type 1-
diabetes rammer normalt børn eller unge
mennesker og opstår pludseligt og over kort
tid – dvs. få dage eller uger. Det er den mest
sjældne af de to diabetestyper (10-20 % af alle
diagnoser), og denne type diabetes kan ikke
behandles eller forebygges. Type 1-
diabetikere skal resten af livet sprøjte insulin
ind i deres blod efter hvert måltid, for at deres
celler kan låse op for glukosekanalerne og få
fat i blodets glukose.
INSULIN FUNGERER SOM EN NØGLE, DER ÅBNER OP FOR CELLENS GLUKOSEKANALER. CELLEN KAN PÅ DEN MÅDE OPTAGE
GLUKOSE FRA BLODET. KILDE: EGET DESIGN.
18
Hos type 2-diabetikere er glukoseoptagelsen i
stedet forstyrret ved, at cellerne ikke længere
reagerer ret godt på kroppens insulin.
Bugspytkirtlen producerer altså stadig insulin,
men insulinet låser ikke så godt op for
glukosekanalerne som normalt. I modsætning
til type 1-diabetes kan sygdommen ikke
behandles med insulin. Kroppen har masser af
insulin – insulinets nøgle passer bare ikke
længere ret godt sammen med
insulinreceptorens lås.
Type 2-diabetes har dog den store fordel i
forhold til type 1-diabetes, at det tager lang
tid, før insulinnøglen begynder at fungere
kritisk dårligt. Sygdommen er typisk flere år
om at udvikle sig. I denne periode siger man,
at patienten har prædiabetes, og prædiabetes
kan modsat fuldt udviklet type 2-diabetes ofte
kureres fuldstændig – hvis man er
opmærksom på sygdommens begyndende
symptomer og sætter ind i tide.
Sødt blod og sultne celler
Hvis man skal genkende de tidlige symptomer
på type 2-diabetes, skal man vide lidt om,
hvordan sygdommen påvirker kroppen. Hvad
sker der, når cellerne gradvist får sværere ved
at låse op for deres glukosekanaler og optage
glukose fra blodet? Overordnet to ting: For
det første får cellerne ikke ret meget at spise.
De får mindre glukose og derfor mindre
energi. En person med begyndende type 2-
diabetes er derfor sandsynligvis mere træt
end tidligere – cellerne kan simpelthen ikke
udføre alle de opgaver, de plejer, når de er på
smalkost.
For det andet kommer der mere glukose i
blodet end normalt: Blodet bliver sødt. Det
skulle man tro var et mindre problem end
cellernes glukosemangel, men over lang tid
har den øgede glukosemængde i blodet en
lang række uheldige følger.
Hele kroppen under pres
Glukosen holder sig ikke kun i blodet, men
siver ud i hele kroppen. Og her er den øgede
glukosemængde rigtigt dårligt nyt for vores
organer. Man begynder f.eks. at tisse mere,
når glukose siver over i urinen og trækker
vand fra resten af kroppen med sig.
Overbelastning af nyrerne er derfor en
langtidsfølge af ubehandlet diabetes. Glukose
i blodet kan også trække vand ud af kroppens
celler og over i blodårerne. Kroppens mindste
blodårer får på den måde et for højt tryk og
kan over lang tid gå i stykker. Afhængig af
hvor i kroppen blodårerne ødelægges, kan der
opstå mange forskellige problemer.
Øjensygdom eller blindhed, kløe, føle- og
bevægeforstyrrelser og dårlig iltforsyning til
ekstremiteterne – især fødder og tæer med
risiko for koldbrand og amputation – er bare
nogle af de mulige komplikationer. Den øgede
mængde glukose i blodet betyder desuden
ikke kun, at der er mindre mad til vores egne
celler – der er samtidig mere mad til andre
celler, som gerne vil vokse på os, hvis de får
muligheden. Svampeinfektioner,
tandkødsbetændelse, stafylokokker (dvs.
bakterievækst i sår og deraf dårlig sårheling)
og huller i tænderne er derfor også lidelser,
der oftere rammer diabetespatienter ift. raske
mennesker.
Og så er der hjerte-kar-sygdommene, som
ifølge Sundhedsstyrelsen er de mest alvorlige
følger af type 2-diabetes. De fleste diabetikere
dør af hjerte-kar-sygdomme. Det skyldes især,
at insulin ikke kun regulerer cellers
glukoseoptagelse, men også påvirker f.eks.
aflejring af kolesterol i blodårerne.
Hold øje med de tidlige symptomer
Er du ved at udvikle type 2-
diabetes? Hold øje med
symptomerne:
• træthed
• stor urinmængde
• tørst
• evt. vægttab
• hyppige infektioner, f.eks.
svamp eller infektioner i sår.
19
Diabetikere har derfor stor risiko for at få
åreforkalkning og forhøjet blodtryk, hvilket
f.eks. kan medføre overbelastning af hjertet
eller blodpropper.
Forebyg, forebyg og forebyg
Man ved ikke helt præcis, hvorfor nogle
mennesker udvikler type 2-diabetes, og andre
ikke gør. Man kender dog til både arvelige og
miljømæssige faktorer, der øger risikoen for,
at man udvikler sygdommen.
Type 2-diabetes løber i høj grad i familier. Hvis
man har forældre, bedsteforældre eller
søskende med type 2-diabetes, bør man
derfor holde ekstra godt øje med, om man
udvikler symptomer.
Selv, hvis man er arveligt disponeret for type
2-diabetes, kan man dog gøre meget for at
undgå sygdommen. Type 2-diabetes er i høj
grad en livsstilssygdom – dvs., at sygdommens
udvikling hænger sammen med, hvordan vi
lever.
Følg de klassiske sundhedsråd
Også når det handler om at undgå type 2-
diabetes, gælder de helt gode, gamle
sundhedsråd: Spis sundt, dyrk motion og lad
være med at ryge.
Type 2-diabetes begynder nemlig især at
opstå, hvis kroppen har svært ved at
opretholde et sundt indre miljø og sine
normale processer. Det sker typisk, hvis
kroppen kommer i ubalance pga.
livsstilsfaktorer (se boksen). Risikoen gælder i
øvrigt ikke kun type 2-diabetes, men også
andre livsstilsbetingede sygdomme, f.eks.
kredsløbsproblemer og visse typer af kræft.
Lyt til kroppen
Efter sådan en løftet pegefinger er det vigtigt
at understrege, at forebyggelse af type 2-
diabetes nok handler om sund livsstil, men
det handler mindst lige så meget om sund
fornuft og om at være opmærksom på din
krops signaler.
Selv hvis du har passeret de 65 år, behøver du
altså ikke at gå påskefrokosten i møde med
frygt for at blive syg. Hvis du til hverdag
tænker dig om, holder øje med din krop og i
øvrigt følger Sundhedsstyrelsens officielle
sundhedsråd på sst.dk, kan dit blodsukker
sagtens følge med, når du sætter dig til bords i
helligdagene.
Og husk: Lidt ekstra opmærksomhed på
kroppens maskineri mindsker ikke kun din
risiko for at udvikle type 2-diabetes. Det øger
din generelle mulighed for at undgå
livsstilssygdomme og leve et sundt, langt liv.
Type 2-diabetes – og kost, motion
og rygning
Usund kost medfører ofte, at man
tager på i vægt. Blodtrykket stiger
desuden pga. øget fedtaflejring i
blodårerne. Blodets glukoseindhold
kan også blive højere end normalt.
Ubalancer som disse ved man over
tid øger risikoen for type 2-diabetes.
Motion er ikke kun en måde at
forbrænde overskydende kalorier
på. Man ved, at fysisk aktivitet i sig
selv øger cellers følsomhed over for
insulin. Motion er derfor både en
metode til at undgå åreforkalkning
og nedsat insulinfølsomhed, som
begge er forbundet med
prædiabetes og diabetes.
Rygning er dårligt for kroppen af
mange forskellige årsager, men især
øger rygning risikoen for diabetes
ved at stimulere aflejring af fedt i
blodårerne.
20
Metatekst til artiklen ”Er du lidt for sød?”
På de næste sider vil jeg gennemgå mine formidlingsmæssige overvejelser omkring min
populærvidenskabelige artikel.
Om formidling gennem populærvidenskabelige artikler
Populærvidenskab er en journalistisk genre, der formidler et videnskabeligt budskab til en modtager,
der ikke er fagperson (Hyldgård, Ebdrup, Andersen, & Petersen, 2013). Modtageren har altså ikke på
forhånd særlige forudsætninger for at forstå det stof, der behandles. Det er derfor afsenderens
opgave at gøre stoffet forståeligt og relevant for denne modtager.
Man taler om fem elementer i det såkaldte retoriske pentagram, der danner den retoriske kontekst
omkring en tekst (Studienet.dk, 2020): emne, afsender, modtager, situation og sprog. Igennem min
metatekst kommer jeg ind på hvert enkelt af de fem elementer (samt mediet, som jeg behandler
selvstændigt) og viser, hvordan elementerne spiller sammen i min tekst. Undervejs opridser jeg,
hvordan den populærvidenskabelige genre passer sammen med hvert enkelt element.
Artiklens kontekst
Modtager, medie, situation og afsender udgør tilsammen den kontekst, som min artikel skal
optræde i. De danner altså rammerne for, hvordan mit emne skal vinkles, og hvilket sprog jeg skal
bruge.
Modtager og medie
Jeg valgte, at modtageren af min artikel skulle være danskere over 65, som har den alder, hvor
risikoen for at udvikle type 2-diabetes er størst.
Jeg har skrevet artiklen med henblik på udgivelse i bladet Samvirke. Samvirke er et forbrugerblad
med over en million læsere, og over 50 % af læserne er ældre end 60 år (Front Media, 2019).
Samvirke skriver ”om forbrug, mad og sundhed på en måde, der giver udsyn og perspektiv” (Front
Media, 2019), og formidlingen sker bl.a. gennem populærvidenskabelige artikler. Jeg har valgt at
skrive artiklen til Samvirke, da et meget stort antal af bladets læsere har den aldersgruppe, som min
artikel er målrettet, og da stoffet passer til deres profil.
Situation
Artiklen er skrevet med henblik på udgivelse inden påske, da artiklens setting er en påskefrokost.
Samvirke har dermed en konkret anledning til at bringe artiklen.
Afsender
Jeg er som afsender ikke ekspert i type 2-diabetes, men har sat mig så godt ind i stoffet, at jeg kan
formidle det til en almindelig læser af populærvidenskabelige artikler, som ikke har særlige
forudsætninger for at kende til sygdommen. Jeg har dokumenteret artiklens fakta og viden med
henvisninger til kilder skrevet af eksperter. Læseren kan dermed få overblik over, hvor informationer
i teksten stammer fra, og verificere, at jeg som ikke-ekspert ikke selv udtaler mig om emnet uden at
underbygge mine påstande.
Min vinkling af emnet
I dette afsnit opridser jeg, hvordan jeg vinklede mit emne, så det passede bedst muligt til
konteksten.
21
De fem journalistiske relevanskriterier
Da jeg skulle beslutte mig for min vinkel på emnet type 2-diabetes, overvejede jeg først de fem
journalistiske relevanskriterier. De fem relevanskriterier opridser, hvilke egenskaber ved en artikel
der kan gøre artiklen relevant for læseren. Relevanskriterierne er aktualitet, væsentlighed,
identifikation, sensation og konflikt (Hyldgård, Ebdrup, Andersen, & Petersen, 2013).
Identifikation var det vigtigste relevanskriterie at fokusere på i artiklen. En stor del af Samvirkes
læsere har en alder, hvor risikoen for at udvikle type 2-diabetes er større end i resten af
befolkningen. Hvis læseren er i risikogruppen, vil vedkommende sandsynligvis identificere sig med
følgesygdommene ved type 2-diabetes ved helt konkret at overveje, hvordan sygdommene ville
påvirke vedkommendes eget liv. Læseren vil også se på sin livsstil og vurdere, om den passer
sammen med Sundhedsstyrelsens råd til at undgå diabetes.
Artiklen trækker dog også på relevanskriterierne væsentlighed (for læseren og for samfundet, der
gerne vil undgå sygdom) og aktualitet (pga. påskefrokost-settingen).
De fire populærvidenskabelige relevanskriterier
Inden for videnskabsformidling arbejder man desuden med fire ekstra relevanskriterier: fascination,
fremtiden, mytedræber og rekorder (Hyldgård, Ebdrup, Andersen, & Petersen, 2013).
Min artikel trækker på kriteriet fascination, da artiklen fortæller om, hvordan vores krop normalt
fungerer, og hvordan type 2-diabetes påvirker disse funktioner. Læseren får altså indblik i, at
vedkommende selv er en kompleks organisme med en masse indre biokemiske processer.
Fortællesætning og relevanssætning
Vinklingen af min artikel opridsede jeg gennem en fortællesætning og en relevanssætning.
Fortællesætningen viser, præcis hvad jeg gerne vil fortælle med min artikel. Relevanssætningen
opridser, hvorfor det er relevant at fortælle det, som artiklen skal fortælle.
Fortællesætning: Jeg vil fortælle, hvad prædiabetes indebærer, og at man kan undgå at
udvikle type 2-diabetes ved at være opmærksom på tegnene ved
prædiabetes.
Relevanssætning: Det vil jeg fortælle, fordi mange danskere, særligt over 65 år, har
prædiabetes uden at vide det.
Sætningerne gjorde det nemmere for mig at vinkle min artikel skarpt og vurdere, hvordan artiklen
skulle opbygges, og hvilke informationer jeg skulle have med.
Jeg valgte at medtage informationer om kroppens normale energiomsætning ift. energiomsætning
ved type 2-diabetes, risikogruppen, komplikationer ved sygdommen og forebyggelse. Disse
informationer er meget væsentlige ift. at oplyse om sygdommen og motivere modtagere i
risikogruppen til at forebygge den.
Jeg fravalgte derimod at medtage informationer om behandling, som ikke er så relevante for min
vinkel om helt at undgå sygdommen.
Artiklens struktur
Jeg har struktureret min artikel efter modellen ”hey – you – see – so” (Hyldgård, Ebdrup, Andersen,
& Petersen, 2013). Opbygningen fanger læserens interesse, får emnet til at fremstå relevant,
præsenterer stoffet i en hensigtsmæssig rækkefølge og opfordrer til sidst til handling.
22
• Hey: Artiklens overskrift, som skal fange læserens opmærksomhed. Min artikels overskrift
”Er du lidt for sød?” vækker nysgerrighed. Kan man være lidt for sød? Læseren får lyst til at
læse videre for at få svaret.
• You: Informationer, der kommer umiddelbart efter overskriften, og som får artiklen til at
virke relevant for læseren. Min underrubrik og artiklens første afsnit fungerer som ”you” ved
at fortælle, at flere danskere end nogensinde (og herunder altså potentielt læseren) er i
risiko for at blive syge, og de ved det ikke selv. Samtidig er påskefrokostsituationen relevant,
da artiklen bliver bragt på den tid på året, hvor læseren sandsynligvis selv skal til
påskefrokost.
• See: Artiklens hoveddel, som gennemgår baggrunden for påstandene i indledningen.
Læseren får en populærvidenskabelig gennemgang af, hvad type 2-diabetes indebærer, og
finder ud af, hvorfor det er ønskværdigt at undgå sygdommen.
• So: Artiklens afrunding, der giver perspektiv eller opmuntrer læseren til handling – i mit
tilfælde primært det sidste. Jeg fortæller, hvordan læseren kan bruge sin nye viden til at føre
en livsstil, der mindsker risikoen for at udvikle type 2-diabetes.
Layout
Jeg har opsat artiklen med inspiration fra layoutet i Samvirke
4
– dog med praktiske begrænsninger,
da jeg ikke kan layoute min artikel professionelt. Teksten er opsat i spalter, som Samvirke typisk gør
med sine større artikler. Magasinet bruger også forskellige fremhævninger af vigtigt indhold, og jeg
har derfor udtrukket informationer om hhv. symptomer og risikofaktorer i to faktabokse.
Faktaboksene skaber afveksling i opsætningen og giver læseren mulige indgange til artiklen – dog
uden at det er nødvendigt at læse boksene for at forstå artiklens budskab.
Mellemrubrikkerne har delvist samme funktion som faktaboksene ved at skabe blikfang, her med
forskellige sproglige virkemidler (se næste afsnit). Samtidig strukturerer de teksten ved at opdele
den i overskuelige segmenter. Figurerne (bilag 2) skaber også blikfang og føjer et grafisk element til
artiklen.
Layoutet indeholder på den måde en række elementer, der kan fange læserens blik og vække
nysgerrighed og dermed opmuntre til at læse artiklen.
Sprogbrug, virkemidler og argumentation
Nu vil jeg fremhæve eksempler på, hvordan jeg har brugt sproget, sproglige virkemidler og
argumentation til at formidle artiklens budskab så interessant og let forståeligt som muligt til
modtagere. Eksemplerne henviser til artiklen opsat med linjenumre i bilag 3.
Artiklens stil, sprogbrug og sproglige virkemidler
Fagsprog om emnet type 2-diabetes ligger langt fra det sprog, jeg bruger i artiklen. Fagtekster eller
videnskabelige artikler har ofte mange passivformer og lange sætninger, ligesom der ikke er fokus
på, at læsningen skal være en spændende oplevelse rent sprogligt. Sproget fremstår på den måde
formelt og akademisk. Listen over følgesygdomme i mit redegørende afsnit er et godt eksempel på
typisk naturvidenskabeligt fagsprog.
Jeg ville gerne fange læserens interesse gennem sproget, som jeg gennem artiklen forsøger at gøre
levende gennem mine sproglige virkemidler. Desuden ønsker jeg, at en person uden
naturvidenskabelig baggrund forstår teksten. Derfor udelader jeg unødvendige teoretiske begreber
4
Eksempel: https://classic.samvirke.dk/magasin/september-2018
23
fra mit baggrundsafsnit. Begreber, som jeg er nødt til at medtage i artiklen, forklarer jeg pædagogisk
(dvs. med afsæt i læserens udgangspunkt).
Det sker f.eks. gennem brug af metaforer. F.eks. danner jeg et billede af, at blodet er et tag-selv-
bord af stoffer (fra linje 34): ”Glukosen optages herfra til blodbanen, og blodet er nu et stort ”tag
selv-bord” for alle kroppens celler. Vores mad indeholder også andre stoffer, der kommer over i
blodet, og som cellerne kan tage for sig af. Kroppens celler er dog temmelig kræsne. Hvis de har
mulighed for det, vil de allerhelst bare hente sig en tallerkenfuld glukose fra blodet, som de kan
skovle på deres indre kraftværker og på den måde få energi til det daglige arbejde.”
Efterfølgende sammenligner jeg diabetes med, at cellerne bliver nægtet adgang til buffeten (linje
40): ”Diabetes indebærer, at kroppens celler så at sige forhindres i at gå i glukosebuffeten.” Her
udnytter jeg også virkemidlet humor. At en celle skulle kunne nægtes adgang til en buffet, ligger
langt fra den måde, vi normalt opfatter verden på. En gennemsnitlig læser af Samvirke anser måske
typisk celler for at være et teknisk naturvidenskabeligt begreb, men nu repræsenterer cellens
situation noget jordnært, vi alle kan forholde os til. Samtidig sker en besjæling af cellen, hvor jeg
tillægger den menneskelige egenskaber.
Også artiklens figur 2 indeholder en metafor, hvor nøglen og låsen er let fortolkelige
hverdagsbilleder, der viser, at insulin ”låser cellen op”, så glukose kan komme ind. En metafor, der
går igen gennem hele brødteksten, som på den måde spiller sammen med figuren.
Direkte læserhenvendelse optræder flere steder, f.eks. sidst i artiklen (linje 118): ”Hvis du til hverdag
tænker dig om, holder øje med din krop og i øvrigt følger Sundhedsstyrelsens officielle sundhedsråd
på sst.dk, kan dit blodsukker sagtens følge med, når du sætter dig til bords i helligdagene.” Det er
oplagt at have en læserhenvendelse netop i ”so”-afsnittet, hvis hensigten med artiklen er at
opfordre til handling.
Andre sproglige virkemidler er udelukkende inddraget for at give teksten liv. Mellemrubrikken
”Forebyg, forebyg, forebyg” er f.eks. en gentagelse, hvilket understreger vigtigheden af et budskab.
Gentagelsen er samtidig en triade, dvs. en opremsning med tre elementer, som er et klassisk
sprogligt virkemiddel. At triaden består af de samme tre ord, er atypisk, men signalerer samtidig, at
de tre vigtigste forudsætninger for at undgå diabetes er én og samme forudsætning – ergo at
forebyggelse er alfa og omega.
Appelformer og argumentation
Artiklens appelformer er de strategier, jeg bruger til at appellere til min læser – dvs. til at overbevise
læseren om mit budskab. Her taler man om logos, som er appel til modtagerens fornuft, etos, som
appellerer til modtagerens tillid til afsenderen, og patos, som appellerer til modtagerens følelser.
Tidligt i teksten bruger jeg patos som appelform (linje 15): ”Faktisk har hele 10 % af befolkningen i
denne aldersgruppe sygdommen i et begyndende stadie, og det er et tal, der bør få alarmklokkerne
til at ringe.” Her appellerer jeg bl.a. med ordet ”alarmklokker” til læserens frygt for at udvikle type 2-
diabetes. Det er en effektiv appelform at bruge i ”you”-delen af artiklen, da det motiverer
modtageren til at læse videre.
Sidst i artiklen bruger jeg etos som appelform (linje 107): ”Og også når det handler om at undgå type
2-diabetes, gælder de helt gode, gamle sundhedsråd: Spis sundt, dyrk motion og lad være med at
ryge.” Modtageren har på dette tidspunkt allerede har læst min gennemgang af, hvordan kroppens
blodsukkerregulering virker. Jeg har altså sandsynligvis opbygget læserens tillid til, at jeg har
forstand på stoffet – dvs., at jeg har opbygget situationsetos. Læseren vil derfor være tilbøjelig til at
24
tro på mit budskab, selvom jeg ikke underbygger det yderligere. Budskabet bruger faktisk etos som
appelform på to måder, da jeg samtidig understreger, at der er tale om et godt, gammelt
sundhedsråd – altså et råd, som mange mennesker har haft tillid til igennem mange år, og som
derfor i sig selv er værd at følge.
Jeg vil dog gerne have, at læseren rent faktisk kan se rationalet i mit budskab. Jeg vil altså også gerne
overbevise læseren om, at vedkommende skal spise sundt, dyrke motion og lade være med at ryge
gennem appel til logos. Derfor inddrager jeg også en faktaboks, hvor jeg opridser, hvordan usund
kost, inaktivitet og rygning påvirker kroppen rent fysiologisk. Jeg tillægger appel til logos en særlig
værdi, fordi min artikel er baseret på naturvidenskab. Naturvidenskab er bl.a. karakteriseret ved
brug af rationelle argumenter, hvis gyldighed ikke afhænger af modtagerens følelser eller af
afsenderens status.
25
Diskussion
Nu vil jeg diskutere min populærvidenskabelige artikels formidling af prædiabetes og type 2-diabetes
ift. min naturvidenskabelige redegørelse for stoffet, og jeg vil vurdere, om den
populærvidenskabelige artikel er et passende format til formidling af emnet.
Den populærvidenskabelige artikel et format, der gør et videnskabeligt emne tilgængeligt og
interessant for ikke-fagfolk. Formatet er potentielt også et middel til at nå en modtager, som måske
ellers aldrig ville høre om emnet. I mit tilfælde er type 2-diabetes dog et relativt omdiskuteret emne
i offentligheden og medierne. Hvis jeg havde valgt et emne inden for et mere abstrakt
naturvidenskabeligt felt, f.eks. kompleks matematik eller astrofysik, er der stor sandsynlighed for, at
min artikel ville være modtagerens eneste kontaktflade med emnet.
Der er både fordele og ulemper ved at skrive til en modtager, der i forvejen ved lidt om et emne eller
har forudindtagelser om emnet. Modtageren har allerede en ide om problemstillingen, og artiklen
behøver derfor måske ikke at opridse den helt fra bunden. På den anden side kan vedkommendes
eksisterende viden være præget af misforståelser. Det ville jeg gerne undgå, og jeg lagde i min tekst
stor vægt på at understrege, hvad diabetes faktisk indebærer. Denne tilgang valgte jeg bl.a. for at
undgå den almindelige misforståelse, at man får sukkersyge af at spise for meget sukker, og at
sukker i vores blod i sig selv er en dårlig ting, som vi bør undgå. På den måde kan man faktisk sige, at
artiklen også har et element af det populærvidenskabelige relevanskriterie mytedræber over sig,
selvom det ikke er den vinkel, jeg har fokuseret på i artiklen.
At diabetes er et emne, der findes myter om, understreger dog yderligere, at emnet er af stor
relevans for den brede offentlighed. Det er et emne, vi diskuterer med hinanden, fordi det påvirker
mange danskeres liv. Emnet bliver samtidig så meget desto vigtigere at formidle
populærvidenskabeligt, da almindelige danskere ellers kun har enten den hårde faglitteratur eller
”hverdagsmyterne” at trække på, når vi skal danne os et billede af, hvad diabetes er.
Min artikel omhandler et emne, der på mange måder er klassisk ”folkeoplysningsstof” – altså et
emne, som myndigheder gerne vil formidle til borgerne med ønske om, at de så agerer på en
bestemt måde (i dette tilfælde at de aktivt forsøger at undgå at få type 2-diabetes). Jeg mener, at
artiklen hæver sig fra folkeoplysning til populærvidenskab ved ikke kun at fortælle, at ”man kan få
type 2-diabetes af at leve usundt”, men ved også at inddrage den relativt komplekse biologiske
redegørelse for, hvad der sker i kroppen, når man har type 2-diabetes. Min naturvidenskabelige
redegørelses sværest tilgængelige del er sandsynligvis gennemgangen af, hvilken funktion glukose
har for cellers energiomsætning, og hvordan cellers glukoseoptagelse reguleres hormonelt af insulin.
Her fandt jeg en passende ”nøgle og lås”-metafor, som gik igen i både grafik og igennem hele
brødteksten og altså konsekvent blev læserens udgangspunkt for at forstå diabetes. Metaforen er
god, fordi den forenkler en relativt teknisk forklaring af, hvordan celler optager glukose – men der er
ikke tale om en overforsimpling, da metaforen inddrager alle de nødvendige elementer for at forstå
mekanismen bag insulins blodsukkerregulering. Det er fascinerende at få indsigt i, hvordan vores
egen krop fungerer, og at fascinere var et af mine mål med artiklen. Samtidig er det et godt afsæt for
at motivere læseren til at passe på sin egen krop, da det øger motivationen at vide, hvordan en sund
eller usund livsstil helt praktisk påvirker os som organisme.
Folkeoplysningselementet skinner dog stadig igennem i artiklen, særligt i min direkte opfordring til
læseren om at ”spise sundt, dyrke motion og stoppe med at ryge”. Jeg kunne godt have skrevet en
mere ”klassisk populærvidenskabelig” artikel ved udelukkende at formidle viden og ikke inddrage
holdninger til, hvordan mennesker bør leve deres liv. Den populærvidenskabelige artikel er på den
26
anden side et meget lødigt format til formidling af holdninger, da formatet bygger på rationelle
argumenter – altså på logos – og gør det let for læseren at gennemskue, på hvilket grundlag artiklen
forsøger at overbevise vedkommende om at handle på en bestemt måde.
En populærvidenskabelig tilgang til kost og sundhed er langtfra kun relevant i forbindelse med
diabetes. En anden vinkel på emnet kunne f.eks. være, at det er en populær kosttrend at få en stor
del af sit daglige energibehov dækket ved at spise proteiner, men at kroppens celler har brug for
glukose for at fungere optimalt. Sådan en artikel ville primært henvende sig til unge modtagere
optaget af sundhed og træning.
I det hele taget er populærvidenskabelige artikler om kost og sundhed meget relevante i en tid, hvor
der på f.eks. blogs eller Instagram optræder mange forskellige sandheder om, hvordan kroppen
virker, og hvad der er sundt. En udfordring for den populærvidenskabelige artikel er dog, at den kun
har mere værdi for modtageren end f.eks. en Instagram-post af en ikke-ekspert, hvis modtageren er
kildekritisk. Det ligger typisk uden for den enkelte populærvidenskabelige artikels område at
opfordre til kildekritik – det er et større samfundsanliggende, som f.eks. uddannelsesinstitutioner må
tage på sig.
Et populærvidenskabeligt medie som Videnskab.dk gør dog et hæderligt forsøg på at indarbejde
kildekritik i alt, de skriver
5
. Hvis populærvidenskabelige artikler løbende bliver en mere og mere
populær genre, der når ud til en stadig større del af befolkningen, kan de store medier på området
altså også gøre deres for at hjælpe folkeoplysningen på vej, når det kommer til kildekritik.
Konklusion
Jeg vurderer, at min populærvidenskabelige artikel lykkedes med at formidle min relativt
komplicerede redegørelse for type 2-diabetes og prædiabetes til en modtager uden særlige
forudsætninger for at forstå stoffet. Formidlingen lykkedes bl.a. gennem en strukturering af teksten
og brug af sproglige virkemidler, som gjorde stoffet interessant og bragte det i øjenhøjde med
læseren.
Samtidig viste den populærvidenskabelige artikel sig at være et godt format til at oplyse om sundhed
og sygdom og opmuntre modtageren til selv at leve sundt. Det skyldtes især formatets vægt på
rationelle argumenter, hvor artiklen tager afsæt i konkrete naturvidenskabelige redegørelser for at
overbevise læseren om, at det kan betale sig at passe på sin krop, hvis man ønsker at undgå sygdom.
Den populærvidenskabelige artikel adskiller sig på den måde fra meget af tidens kost- og
sundhedsstof på internettet, der ofte ikke er skrevet af eksperter eller er videnskabeligt
underbygget.
Jeg vurderer i det hele taget, at der er et stort potentiale for populærvidenskabelige artikler om
f.eks. krop, kost, træning og sundhed i en tid, hvor mange går op i at have en sund krop, uden vi
nødvendigvis ved ret meget om det naturvidenskabelige grundlag. Populærvidenskabelige artikler er
dog afhængige af, at modtageren finder dem mere troværdige end artikler skrevet af ikke-eksperter.
Decideret folkeoplysning gennem populærvidenskabelige artikler kræver altså, at f.eks. vores
uddannelsesinstitutioner sikrer, at befolkningen som helhed har en grundlæggende kildekritisk sans.
5
F.eks. gennem brug af deres evidensbarometer: https://videnskab.dk/topic/evidensbarometer
27
Bibliografi
Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. (2003). Type 2-diabetes -
Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling. København:
Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering.
Biotech Academy. (). Det Virtuelle Laboratorium. Hentet fra Biotech Academy:
http://virtueltlaboratorium.dk/
Bruun, K., Geertsen, P. B., & Helmig, K. (2019). Grundbog i bioteknologi 1 - STX. København:
Gyldendal.
Diabetesforeningen. (). Fakta om diabetes 2. Hentet fra Diabetes.dk:
https://diabetes.dk/diabetes-2/fakta-om-diabetes-2.aspx
Diabetesforeningen. (). Følgesygdomme. Hentet fra Diabetes.dk:
https://diabetes.dk/diabetes-2/foelgesygdomme.aspx
Diabetesforeningen. (). Forebyggelse af type 2-diabetes. Hentet fra Diabetes.dk:
https://diabetes.dk/diabetes-2/forebyg-med-sunde-vaner.aspx
Front Media. (2019). Prisliste - medieinfo - Samvirke. Hentet fra Frontmedia.dk:
http://frontmedia.dk/wp-content/uploads/Prisliste-medieinfo-Samvirke-2019.pdf
Hammelev, D. (2006). Diabetes og insulin. Bagsværd: Novo Nordisk A/S.
Hyldgård, P., Ebdrup, N., Andersen, M. M., & Petersen, I. B. (2013). Slip din viden løs - Håndbog i
faglig formidling. Århus N: Forlaget Ajour.
International Diabetes Federation. (). IDF Diabetes Atlas. Bruxelles: International
Diabetes Federation. Hentet fra IDF Diabetes Atlas: https://www.diabetesatlas.org
Netdoktor. (). Medicinsk behandling af type 2-diabetes. Hentet fra Netdoktor.dk:
https://netdoktor.dk/medicin/typetodiabetes.htm
OpenStax CNX. (). OpenStax CNX. Hentet fra OpenStax CNX: https://cnx.org/
Rubin, A. L., & Jarvis, S. (2011). Diabetes for Dummies. Chichester: John Wiley & Sons, Ltd.
Studiekompasset.dk. (). Blodsukker. Hentet fra Studiekompasset.dk:
https://www.studienet.dk/blodsukker
Studiekompasset.dk. (). Det retoriske pentagram. Hentet fra Retorisk analyse:
https://www.studienet.dk/retorisk-analyse/pentagram
Studiekompasset.dk. (). Hvad er respiration? Hentet fra Studiekompasset.dk:
https://www.studienet.dk/fotosyntese-respiration/respiration/hvad-er
Sundhed.dk. (). Glukosebelastning. Hentet fra Lægehåndbogen:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-
proever/klinisk-biokemi/blodproever/glukosebelastning/
28
Sundhed.dk. (). Metabolisk syndrom. Hentet fra Patienthåndbogen:
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-
blodkar/sygdomme/oevrige-tilstande/metabolisk-syndrom/
Sundhed.dk. (). Hb(B)-Hæmoglobin A1c. Hentet fra Patienthåndbogen:
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/undersoegelser/blod-og-
urinproever/hbb-hemoglobin-a1c/
Sundhed.dk. (). Type 2-diabetes. Hentet fra Patienthåndbogen:
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-
stofskifte/sygdomme/diabetes-type-2-hvad-er-det/type-2-diabetes/
The National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases. (06 2018). Your kidneys and
how they work. Hentet fra NIDDK: https://www.niddk.nih.gov/health-information/kidney-
disease/kidneys-how-they-work
29
Bilag 1. Følgesygdomme ved type 2-diabetes
Diabetesforeningen angiver, at følgende sygdomme og lidelser optræder i forbindelse med dårligt
reguleret type 2-diabetes (Diabetesforeningen, 2019):
• Nedsat nyrefunktion (diabetisk nyresygdom) som følge af overbelastning pga.
glukoseudskillelse.
• Ødelæggelse af kapillærerne (de mindste blodkar) pga. for højt osmotisk tryk og deraf
nedsat iltforsyning til kroppens væv. Det kan resultere i:
o Nervesygdom (diabetisk neuropati), hvor ødelagte nerver kan medføre mange
forskellige forstyrrelser i hele kroppen, f.eks. kløe, føle- og bevægeforstyrrelser,
nedsat funktion i de indre organer eller nedsat seksualfunktion.
o Øjensygdom (diabetisk retinopati) og blindhed.
o Dårlig iltforsyning til ekstremiteterne (især fødderne) og følgende fodsår med risiko
for koldbrand og amputation.
• Mundlidelser pga. gode vækstbetingelser for mikroorganismer, f.eks. svampeinfektioner,
tandkødsbetændelse, paradentose (tandkødsbetændelse spredt til tandknoglen) og huller i
tænderne.
• Kredsløbsproblemer, f.eks. åreforkalkning, forhøjet blodtryk, overbelastning af hjertet og
blodpropper. Sygdommene kaldes tilsammen hjerte-kar-sygdomme, og hjerte-kar-
sygdomme er den hyppigste dødsårsag hos diabetikere.
• Hudproblemer i form af infektioner, sår, eksem, dårlig svedregulering m.v. som følge af både
nerveskader og angreb fra mikroorganismer.
30
Bilag 2. Råd fra Diabetesforeningen og Netdoktor
Følgende råd gives til patienter med type 2-diabetes for at modvirke skadelige følger af sygdommen.
• Motion. Motion modvirker både forstyrrelserne ved metabolisk syndrom og specifikke
symptomer på type 2-diabetes ved at (Diabetesforeningen, 2020):
o øge muskelcellers insulinfølsomhed, så de optager mere glukose fra blodet. Blodets
glukoseindhold er lavere op til 24 timer efter motion.
o sænke blodtrykket og mængden af kolesterol i blodet.
o stimulere opbygningen af muskler, som ellers hæmmes af mangel på insulin.
o stimulere vægttab.
• Fokus på kosten. Nedenstående kostråd gælder for type 2-diabetespatienter
(Diabetesforeningen, 2020). Kostrådene fokuserer på at sænke blodtrykket og mindske
mængden af fedt og glukose i blodet.
o Spis mange (især grove) grøntsager, fuldkorn og generelt mad med mange kostfibre,
da disse fødevarer fordøjes langsomt og derfor ikke frigiver en stor mængde glukose
til blodet på én gang.
o Mindsk indtagelsen af fedt, især mættet fedt fra kød og mælkeprodukter, som øger
blodets kolesterolindhold. Erstat med umættet fedt fra f.eks. fisk og planteolier.
o Mindsk indtagelsen af salt, da for meget salt øger blodtrykket.
o Vælg hvidt kød frem for rødt, da hvidt kød er mere magert.
• Rygestop. Rygning øger bl.a. aflejring af fedt i kredsløbet og forstærker altså den
åreforkalkning, der i forvejen sker ved metabolisk syndrom og type 2-diabetes
(Diabetesforeningen, 2020).
• Medicinsk behandling. Medicinsk behandling supplerer altid behandling med gode kost- og
motionsvaner. (Netdoktor, 2020).
31
Bilag 3. Teksten fra artiklen ”Er du lidt for sød?”
1
2
Er du lidt for sød?
3
… eller rettere: Er dit blod? Flere danskere end nogensinde har forhøjet blodsukker uden at vide
4
det, og et sødt indre er alt andet en godt for vores sundhed. Holder du øje med de tidlige tegn, kan
5
du dog afværge både begyndende sukkersyge og alle de dårligdomme, der følger med.
6
Kalenderen siger april, og påskefrokosterne står for døren. Ude i det landet vajer Dannebrog over
7
bugnende borde dækket af sild, snaps, lammesteg og små, livligt omkringtrillende chokoladeæg.
8
Fadene går rundt, og vi rækker gladelig efter anden og tredje portion. Men hvordan påvirker sådan
9
en løssluppen eftermiddag med fri adgang til fedt, salt og sukker egentlig helbredet?
10
Den gode nyhed er: Hvis din krops maskineri fungerer, som det skal, tager du ikke skade af en god
11
frokost. Den dårlige nyhed er: Det gør det ikke altid. Stadig flere af os har for meget sukker, der
12
knaser mellem kroppens indre tandhjul. Forhøjet blodsukker og type 2-diabetes – eller
13
”gammelmandssukkersyge”, som sygdommen tidligere blev kaldt – er på hastig fremmarch
14
herhjemme, og særligt danskere over 65 år er i risikozonen. Faktisk har hele 10 % af befolkningen i
15
denne aldersgruppe sygdommen i et begyndende stadie, og det er et tal, der bør få alarmklokkerne
16
til at ringe. En sukkersygediagnose betyder nemlig ikke kun, at lægen kan konstatere, at du har
17
sukker i urinen. Han kan potentielt også vurdere, at du risikerer at blive blind eller at få en
18
nyresygdom eller et overbelastet hjerte – for blot at nævne nogle af langtidsfølgerne af diabetes.
19
Den gode nyhed er, at type 2-diabetes er en sygdom, man selv kan gøre meget for aldrig at få. Du er
20
godt på vej, hvis du kender sygdommens overordnede udvikling – og holder øje med de tidlige tegn.
21
Kroppens kraftværker kører på sukker
22
Navnet ”sukkersyge” kan måske forlede os til at tro, at diabetes rammer de mennesker, der spiser
23
for meget sukker. Det er ikke tilfældet. Betegnelsen kommer af, at folk, der lider af diabetes, har
24
problemer med at regulere mængden af sukker i deres blod. Nærmere bestemt er det
25
koncentrationen af sukkerstoffet glukose (også kaldet druesukker), som kroppen har vanskeligheder
26
med at kontrollere. Glukose er den mest almindelige byggesten i de stoffer i vores mad, der hedder
27
kulhydrater. Kulhydrater findes i sukkerholdige produkter som f.eks. slik og kage, men også i mange
28
sunde fødevarer som frugt, grønt, brød, pasta og ris. Kulhydrater er de vigtigste stoffer til at give
29
kroppen energi. Bevægelse, tale, de indre organers arbejde – alle disse processer kræver energi, som
30
kroppens celler producerer ved at skovle brændstoffer på deres indre kraftværker.
31
Og cellernes absolutte yndlingsbrændstof er glukose fra kulhydrater. Glukosen optages fra vares
32
tarm til blodbanen efter et måltid, og blodet er nu et stort ”tag selv-bord” for alle kroppens celler.
33
Vores mad indeholder også andre stoffer, der kommer over i blodet, og som cellerne kan tage for sig
34
af. Kroppens celler er dog temmelig kræsne. Hvis de har mulighed for det, vil de allerhelst bare hente
35
sig en tallerkenfuld glukose fra blodet, som de kan skovle på deres indre kraftværker og på den
36
måde få energi til det daglige arbejde.
37
Hvordan virker insulin?
38
32
Diabetes indebærer, at kroppens celler så at sige forhindres i at gå i glukosebuffeten. Blodet
39
indeholder stadig glukose, men cellerne kan ikke optage glukose fra blodet, lige så godt som de
40
plejer. Det skyldes, at cellerne er afhængige af hormonet insulin for at få adgang til blodets glukose.
41
42
Insulin dannes af bugspytkirtlen og fungerer som en nøgle, der passer sammen med ”låse” på cellens
43
overflade – de såkaldte insulinreceptorer (se figur 1). Insulin binder sig til en insulinreceptor og låser
44
på den måde op for nogle små luger på cellens overflade, der hedder glukosekanaler. Når
45
glukosekanalerne er låst op, kan cellen forsyne sig med glukose. Hvis insulin derimod ikke låser op
46
for glukosekanalerne, kan cellen kun se sultent til, mens alt blodets glukose strømmer dens næse
47
forbi.
48
Cellers glukoseoptagelse kan overordnet være forstyrret på to forskellige måder, hvis man har
49
diabetes. Hos nogle diabetespatienter holder bugspytkirtlen pludselig op med at producere insulin.
50
Her mangler cellerne altså nøgler til at låse op for deres glukosekanaler. Denne sygdom kaldes type
51
1-diabetes. Type 1-diabetes rammer normalt børn eller unge mennesker og opstår pludseligt og over
52
kort tid – dvs. få dage eller uger. Det er den mest sjældne af de to diabetestyper (10-20 % af alle
53
diagnoser), og denne type diabetes kan ikke behandles eller forebygges. Type 1-diabetikere skal
54
resten af livet sprøjte insulin ind i deres blod efter hvert måltid, for at deres celler kan låse op for
55
glukosekanalerne og få fat i blodets glukose.
56
Hos type 2-diabetikere er glukoseoptagelsen i stedet forstyrret ved, at cellerne ikke længere
57
reagerer ret godt på kroppens insulin. Bugspytkirtlen producerer altså stadig insulin, men insulinet
58
låser ikke så godt op for glukosekanalerne som normalt. I modsætning til type 1-diabetes kan
59
sygdommen ikke behandles med insulin. Kroppen har masser af insulin – insulinets nøgle passer bare
60
ikke længere ret godt sammen med insulinreceptorens lås.
61
Type 2-diabetes har dog den store fordel i forhold til type 1-diabetes, at det tager lang tid, før
62
insulinnøglen begynder at fungere kritisk dårligt. Sygdommen er typisk flere år om at udvikle sig. I
63
denne periode siger man, at patienten har prædiabetes, og prædiabetes kan modsat fuldt udviklet
64
type 2-diabetes ofte kureres fuldstændig – hvis man er opmærksom på sygdommens begyndende
65
symptomer og sætter ind i tide.
66
Sødt blod og sultne celler
67
Hvis man skal genkende de tidlige symptomer på type 2-diabetes, skal man vide lidt om, hvordan
68
sygdommen påvirker kroppen. Hvad sker der, når cellerne gradvist får sværere ved at låse op for
69
deres glukosekanaler og optage glukose fra blodet? Overordnet to ting: For det første får cellerne
70
ikke ret meget at spise. De får mindre glukose og derfor mindre energi. En person med begyndende
71
type 2-diabetes er derfor sandsynligvis mere træt end tidligere – cellerne kan simpelthen ikke udføre
72
alle de opgaver, de plejer, når de er på smalkost.
73
For det andet kommer der mere glukose i blodet end normalt: Blodet bliver sødt. Det skulle man tro
74
var et mindre problem end cellernes glukosemangel, men over lang tid har den øgede
75
glukosemængde i blodet en lang række uheldige følger.
76
Hele kroppen under pres
77
Glukosen holder sig ikke kun i blodet, men siver ud i hele kroppen. Og her er den øgede
78
glukosemængde rigtigt dårligt nyt for vores organer. Man begynder f.eks. at tisse mere, når glukose
79
siver over i urinen og trækker vand fra resten af kroppen med sig. Overbelastning af nyrerne er
80
33
derfor en langtidsfølge af ubehandlet diabetes. Glukose i blodet kan også trække vand ud af
81
kroppens celler og over i blodårerne. Kroppens mindste blodårer får på den måde et for højt tryk og
82
kan over lang tid gå i stykker. Afhængig af hvor i kroppen blodårerne ødelægges, kan der opstå
83
mange forskellige problemer. Øjensygdom eller blindhed, kløe, føle- og bevægeforstyrrelser og
84
dårlig iltforsyning til ekstremiteterne – især fødder og tæer med risiko for koldbrand og amputation
85
– er bare nogle af de mulige komplikationer. Den øgede mængde glukose i blodet betyder desuden
86
ikke kun, at der er mindre mad til vores egne celler – der er samtidig mere mad til andre celler, som
87
gerne vil vokse på os, hvis de får muligheden. Svampeinfektioner, tandkødsbetændelse,
88
stafylokokker (dvs. bakterievækst i sår og deraf dårlig sårheling) og huller i tænderne er derfor også
89
lidelser, der oftere rammer diabetespatienter ift. raske mennesker.
90
Og så er der hjerte-kar-sygdommene, som ifølge Sundhedsstyrelsen er de mest alvorlige følger af
91
type 2-diabetes. De fleste diabetikere dør af hjerte-kar-sygdomme. Det skyldes især, at insulin ikke
92
kun regulerer cellers glukoseoptagelse, men også påvirker f.eks. aflejring af kolesterol i blodårerne.
93
Diabetikere har derfor stor risiko for at få åreforkalkning og forhøjet blodtryk, hvilket f.eks. kan
94
medføre overbelastning af hjertet eller blodpropper.
95
Forebyg, forebyg og forebyg
96
Man ved ikke helt præcis, hvorfor nogle mennesker udvikler type 2-diabetes, og andre ikke gør. Man
97
kender dog til både arvelige og miljømæssige faktorer, der øger risikoen for, at man udvikler
98
sygdommen.
99
Type 2-diabetes løber i høj grad i familier. Hvis man har forældre, bedsteforældre eller søskende
100
med type 2-diabetes, bør man derfor holde ekstra godt øje med, om man udvikler symptomer.
101
Selv, hvis man er arveligt disponeret for type 2-diabetes, kan man dog gøre meget for at undgå
102
sygdommen. Type 2-diabetes er i høj grad en livsstilssygdom – dvs., at sygdommens udvikling
103
hænger sammen med, hvordan vi lever.
104
Følg de klassiske sundhedsråd
105
Også når det handler om at undgå type 2-diabetes, gælder de helt gode, gamle sundhedsråd: Spis
106
sundt, dyrk motion og lad være med at ryge.
107
Type 2-diabetes begynder nemlig især at opstå, hvis kroppen har svært ved at opretholde et sundt
108
indre miljø og sine normale processer. Det sker typisk, hvis kroppen kommer i ubalance pga.
109
livsstilsfaktorer (se boksen). Risikoen gælder i øvrigt ikke kun type 2-diabetes, men også andre
110
livsstilsbetingede sygdomme, f.eks. kredsløbsproblemer og visse typer af kræft.
111
Lyt til kroppen
112
Efter sådan en løftet pegefinger er det vigtigt at understrege, at forebyggelse af type 2-diabetes nok
113
handler om sund livsstil, men det handler mindst lige så meget om sund fornuft og om at være
114
opmærksom på din krops signaler.
115
Selv hvis du har passeret de 65 år, behøver du altså ikke at gå påskefrokosten i møde med frygt for
116
at blive syg. Hvis du til hverdag tænker dig om, holder øje med din krop og i øvrigt følger
117
Sundhedsstyrelsens officielle sundhedsråd på sst.dk, kan dit blodsukker sagtens følge med, når du
118
sætter dig til bords i helligdagene.
119
34
Og husk: Lidt ekstra opmærksomhed på kroppens maskineri mindsker ikke kun din risiko for at
120
udvikle type 2-diabetes. Det øger din generelle mulighed for at undgå livsstilssygdomme og leve et
121
sundt, langt liv.
122
123
Boks 1: Hold øje med de tidlige symptomer
124
Er du ved at udvikle type 2-diabetes? Hold øje med symptomerne:
125
• træthed
126
• stor urinmængde
127
• tørst
128
• evt. vægttab
129
• hyppige infektioner, f.eks. svamp eller infektioner i sår.
130
131
Boks 2: Type 2-diabetes – og kost, motion og rygning
132
Usund kost medfører ofte, at man tager på i vægt. Blodtrykket stiger desuden pga. øget fedtaflejring
133
i blodårerne. Blodets glukoseindhold kan også blive højere end normalt. Ubalancer som disse ved
134
man over tid øger risikoen for type 2-diabetes.
135
Motion er ikke kun en måde at forbrænde overskydende kalorier på. Man ved, at fysisk aktivitet i sig
136
selv øger cellers følsomhed over for insulin. Motion er derfor både en metode til at undgå
137
åreforkalkning og nedsat insulinfølsomhed, som begge er forbundet med prædiabetes og diabetes.
138
Rygning er dårligt for kroppen af mange forskellige årsager, men især øger risikoen for diabetes ved
139
at stimulere aflejring af fedt i blodårerne.
140
141
35
Bilag 4. Figurer til ”Er du lidt for sød?”
142
143
144
145
Figur 1. Påskebordet kalder. Men hvordan påvirker
festilighederne vores krop? Kilde:
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Polish_dishes#/media/File:Polish_
Easter_table.jpg
Figur 2. Insulin fungerer som en nøgle, der åbner op for cellens glukosekanaler. Cellen kan på den
måde optage glukose fra blodet. Kilde: eget design.