SOSU-hjælperens rolle i forbindelse med Parkinson

EUD (og HG) 3. år

I FORBINDELSE MED

EUD (og HG) 3. år

Side 2 af 17

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING ......................................................................................... side 4

PROBLEMFORMULERING ................................................................... side 4

1: HVAD ER PARKINSONS SYGDOM? ............................................... side 5

1a: Hvad er Parkinsons sygdom? ............................................. side 5

1b: Hvor længe kan man leve med , før ens

liv ændrer sig? ...................................................................... side 5

1c: Hvorfor ryster nogle og andre ikke? ................................... side 5

1d: Hvilke symptomer har man, når men er

på sit værste stadie? ............................................................ side 5

1e: Hvorfor glemmer man, og hvorfor mister man strukturen i

dagligdagen? ........................................................................ side 6

2: HVORDAN LÆRER MAN AT LEVE

MED PARKINSONS SYGDOM? ....................................................... side 7

2a: Hvordan lærer man at leve med , og

hvad er godt og stimulerende for Parkinson patienter? ... side 7

2b: Hvad er status i dag for at forbedre livet med Parkinsons

sygdom? ............................................................................... side 8

2c: Hvad er en § 28, og findes der andre relevante love? ....... side 9

2d: Hvilke diæter hjælper? ....................................................... side 10

2e: Hvordan påvirker Parkinsons sygdom taleevnen? ......... side 11

2f: Hvilke øvelser kan hjælpe? ............................................... side 11

2g: Hvem kan hjælpe? .............................................................. side 12

3: HVORDAN KAN VI BRUGE DENNE VIDEN OM PARKINSONS

SYGDOM I VORES DAGLIGE ARBEJDE SOM SOCIAL- OG

SUNDHEDSHJÆLPERE? ............................................................... side 12

KONKLUSION ..................................................................................... side 12

SAMARBEJDSAFTALE ...................................................................... side 14

EVALUERING ...................................................................................... side 15

LITTERATURLISTE ............................................................................. side 16

Bøger ........................................................................................... side 16

Side 3 af 17

Internetartikler .............................................................................. side 16

Love og paragraffer ....................................................................... side 17

Video ............................................................................................. side 17

Øvrige kilder: ................................................................................. side 17

BILAGSFORTEGNELSE ...................................................................... side17

Side 4 af 17

INDLEDNING

kaldes også rystesyge eller rystelammelse, da de første

symptomer ofte er rysten på hænderne.

Sygdommen blev opdaget af James Parkinson i 1817. Parkinson syge be-

gynder oftest i 50-70 års alderen og hyppigheden stiger med alderen. Mænd

angribes hyppigere end kvinder. Parkinson er på mange måder svært for den

som er ramt af sygdommen. I Danmark lider 5-6 tusinde borgere af denne

sygdom. Vi har valgt at arbejde med emnet, for at være med til at skabe å-

benhed, forståelse og tolerance for den parkinsonramte borger. Samtidig øn-

sker vi også at udvide vores horisont.

Vi mener det er vigtigt, at vi som kommende social- og sunhedshjælpere

får nogle gode redskaber til at forstå den parkinsonramte. Hermed mener vi

redskaber som f.eks viden om selve sygdommen, gode sosu-hjælper-hand-

linger, og holdningsdiskussioner. Sammenlagt skulle denne viden, forslag til

handlinger og indsigt i egne holdninger kunne give os kompetence til at yde

en velkvalificeret pleje og omsorg.

Eftersom sosu-hjælperen mange gange er tættest på borgeren, er det u-

troligt vigtigt at vi er velinformerede om borgerens rettigheder og muligheder.

Det er også vigtigt at vores observationer indgår i et professionelt tværfagligt

samarbejde (se bilag #1), da vi jo også har den daglige kontakt med

borgeren, så vi på den måde kan være med til at forbedre den enkelte

borgers livskvalitet.

PROBLEMFORMULERING

1: Hvad er ?

2: Hvordan lærer man at leve med ?

3:Hvordan kan vi bruge denne viden om i vores daglige

arbejde som social- og sundhedshjælpere?

Side 5 af 17

1: HVAD ER ?

1a: Hvad er Parkinsons sygdom?

Parkinsons sygdommens 3 mest almindelige symptomer består af:

• Muskelstivhed, som sædvanligvis er udbredt i alle muskler. Stivheden

bliver værre ved kulde, smerte og sindsbevægelser.

• Rystelser, som er rytmiske og konstante og kan øges når borgeren

hviler eller går.

• Langsomme bevægelser.

Symptomerne skyldes tab af dopaminproducerende celler i hjernestammen.

1b: Hvor længe kan man leve med , før ens liv

ændrer sig?

Det er meget forskelligt hvor længe en borger kan leve med parkinson før li-

vet forandres. Det skal dog pointeres at parkinson er en ødelæggende kro-

nisk sygdom med et fremadskridende forløb. Men er dog

en individuel sygdom med et individuelt forløb, som den ramte kan takle på

vidt forskellige måder.

1c: Hvorfor ryster nogle og andre ikke?

Nogle borgere bliver behandlet med medicin (se bilag #2) for rystelser, andre

borgere kan få foretaget et kirurgisk indgreb i hjernen. Dette kan være

forklaring på at nogle borgere ryster og andre ikke gør. Endvidere må det

ikke glemmes, at hvis sosu-hjælperen er stresset eller forvirret, kan dennes

adfærd påvirke borgeren til at ryste mere.

1d: Hvilke symptomer har man, når men er på sit

værste stadie?

De 3 hovedsymptomer ved Parkinsons sygdom er:

Rysten, Stivhed i muskler og Langsomhed ved bevægelser

Disse hovedsymptomer ses forskelligt eller samtidigt hos alle patien-

ter. Endvidere vil sygdommen, komme snigende med følgende symp-

tomer: Nedsat ansigts mimik, Talebesvær (monoton og klangløs tale),

Synkeproblemer, Finmotorikproblemer (skrivebesværligheder, at knap-

Side 6 af 17

pe knapper, tandbørstning osv.), Søvnforstyrrelser, Almen træthed,

Potensproblemer, Forstoppelse, Vandladningsproblemer og ca. 20%

udvikler langtsomt fremadskridende demens.

Efterhånden som sygdommen skrider frem, vil symptomerne være

mere ensartede. Der er stor forskel på hvor hurtigt symptomerne for-

værres, og hos mange kan de være uændret i årevis. Sværhedsgraden

af disse symptomer er meget forskellige, ligeså vel som patientens fy-

siske formåen, der varierer, ikke blot fra time til time, men også fra dag

til dag.

1e: Hvorfor glemmer man, og hvorfor mister man strukturen i

dagligdagen?

Langtfra alle, men nogle udvikler hukommelsesproblemer, rum-ret-

ningsforstyrrelser, nedsat opmærksomhed, nedsat initiativ og nedsat evne til

at planlægge. Ca. 20 % udvikler en langsomt fremadskridende demens.

Man glemmer fordi man som parkinson patient ikke producerer nok, eller

slet ikke producerer Dopamin!

Dopaminproducerende nerveceller beliggende i den øverste del af hjerne-

stammen går af ukendte årsager til grunde. Dopamin er et af mange signal-

Netdoktor.dk, Danmodis.dk og Dansk Parkinson Forening

Side 7 af 17

stoffer, som overfører besked fra en nervecelle til en anden. Ved mangel på

dopamin opstår typiske parkinsonsymptomer som ovenfor beskrevet.

2: HVORDAN LÆRER MAN AT LEVE MED PARKINSON

SYGDOM?

2a: Hvordan lærer man at leve med , og hvad er godt

og stimulerende for Parkinson patienter?

Sammenlagt kan det siges, at der stilles krav til sosu-hjælperen om at kun-

ne samarbejde med borgeren selv, men også med borgerens nærmeste og

de professionelle samarbejdspartnere såsom sygeplejerske, ergoterapeut, fy-

sioterapeut og borgerens egen læge. Det kan være vigtigt at tænke på bor-

gerens fysiske, psykiske, sociale og evt. åndelige tilstand. For at afdække

hvordan borgeren bedst kan lære at leve med sygdommen.

Fysisk: Når borgeren har talebesvær, kræver det at omgivelserne giver bor-

geren tid og ro til at udtrykke sig. Stemmen kan blive monoton og kan efter

mange år ende i hvisken. Dette talebesvær fejltolkes af og til som demens,

og det er meget vigtigt at være opmærksom på. Borgeren kan også føle sig

svimmel, usikker og have faldetendenser, derfor er det vigtigt når borge-ren

har ligget ned og vil rejse sig, at han venter lidt, før han rejser sig op. Det-te

er for at undgå at blodet ikke når hurtigt nok op til hjernen, og forebygger evt.

svimmelhed når han rejser sig. Har borgeren faldetendens kan det hjæl-pe

med et gangredskab. Endvidere kan det være rart for borgeren, at have aftalt

med sin hjælper, hvordan hun kan støtte når han sveder, savler og evt. har

smerter.

Psykisk: Det er meget smertefuldt at få stillet diagnosen pakinson. Derfor

kan borgeren komme i krise, og skal have bearbejdet det at blive kronisk syg.

Krisen inddeles i 4 faser

1: Chokfase, 2: Reaktionsfase, 3: Bearbejdningsfase og 4: Ny

orienteringsfase

Nielsen og Wolff, 2004, side 432-435

Side 8 af 17

At støtte borgeren igennem kriseforløbet kan bidrage til at borgeren bliver i

stand til at mestre sin sygdom.

Socialt: At leve med parkinsons sygdom på det sociale plan kræver at bor-

gerens uformelle, formelle og evt. frivillige netværk

støtter borgeren i at leve

et liv så tæt på livet før sygdommen som muligt. For at skabe et godt og sti-

mulerende miljø for den ramte, må plejen og omsorgen sigte på at holde bor-

geren i gang og selvhjulpen så længe som muligt. Her er det vigtigt at tænke

på at opretholde borgerens egenomsorg. Når borgeren holdes i gang styrkes

musklerne og bevægeligheden. I Ballerup kommune er der f.eks. varmt-

vandsbassiner på nogle af plejecentrene. Der er endvidere oprettet parkin-

sonhold. Det at mødes med andre parkinson ramte i f.eks. varmtvandsbas-

sinet kan virke befriende fordi der her er mulighed for at tale med andre i

samme situation. Det varme vand er også godt for de stive muskler. Bredt lidt

ud kan det også nævnes at det er vigtigt at den parkinsonramte bliver op-

mærksom på Dansk parkinson forening, denne kan rådgive inden for de for-

skellige problemer en parkinson ramt måtte have (Se bilag #3).

2b: Hvad er status i dag for at forbedre livet med Parkinsons sygdom?

Man mener i dag, via amerikansk forskning, at have fundet en bakterie,

som måske spiller en væsentlig rolle for udviklingen af Parkinsons. Der er

tale om en bestemt jordbakterie, Nocardia Asteroides. Dette passer godt

sammen med en dansk undersøgelse der påviser, at arbejde i landbrugs- og

gartnerfaget er forbundet med en høj risiko for at få Parkinsons. Undersø-

gelser viser, at mennesker, der udvikler sygdommen, har været i kontakt med

noget i deres omgivelser, som – kombineret med en normal aldringsproces –

medvirker til at udløse sygdommen. Vore undersøgelser viser, at Nocardia

bakterien kan påvirke de hjerneceller, der producerer stoffet dopamin, på nøj-

agtigt samme måde som Parkinsons sygdom gør det.

Hvis de nye forskningsresultater holder stik, vil det blive lettere at identifi-

cere en af de underliggende årsager til Parkinsons sygdom og dermed kom-

Nielsen og Wolff, 2004, side 144-145

Side 9 af 17

me tættere på en diagnose, behandling og forebyggelse af ikke blot Parkin-

sons, men en stribe forskellige hjernesygdomme.

Dette har jo ikke påvirket noget som helst vedrørende behandlingen af

Parkinson, da det stadig er så nyt og kun er afprøvet på dyr. Så behandlin-

gen i dag, når man har parkinson –og denne behandling tilpasses altid den

enkelte patient, da symptomerne og andre lidelser kan være meget varie-

rende fra patient til patient, er som oftest medicin. Er parkinson´s sygdom-

men tiltagende og skal der gives meget medicin, vil dette føre til overbevæ-

gelser og/eller psykiske symptomer, og hvis man nedtrapper medicinen, vil

parkinsonsymptomerne tiltage yderligere. Så på dette stadie af Parkinson, vil

man overveje kirurgisk behandling. – STN stimulation. Det skal her nævnes,

at det kun vil forekomme for patienter der er mellem 70 – 75 år, dog vurderes

dette individuelt.

Ny medicin for Parkinsons sygdom

Et tillægspræparat til levodopa, kaldet rasagiline kan reducere handicap

blandt patienter med fremskreden Parkinson syge. De fleste mennesker, der

har Parkinson udvikler ofte bevægelsesbaserede handicaps. Der er udviklet

mange præparater, der kan bruges i tillæg til standardbehandlingen med

levodopa. Hovedparten af disse har kun vist delvise forbedringer. I en ny un-

dersøgelse på Universitetshospitalet, Toulouse, Frankrig, har forskere set på

et nyt præparat, rasagiline, og et andet præparat kaldet entacapone. En

gruppe på 687 patienter modtog enten et af disse præparater eller placebo

sammen med levodopa. Fundene tyder på, at rasagiline er en sikker, effektiv

og simpel behandling for Parkinsons sygdom, når den anvendes sammen

med levodopa.

2c: Hvad er en 28, og findes der andre relevante love?

Om § 28 - fleksjob

Formålet er, at personer med en varig nedsat arbejdsevne kan blive på ar-

bejdsmarkedet længst muligt, og at arbejdsgiveren kun betaler for den ar-

bejdskraft medarbejderen reelt kan yde. Fleksjob søges i kommunen og kan

etableres, når en person med kronisk sygdom eller handicap har en nedsat

arbejdsevne på mindst 50%. Kommunen giver arbejdsgiveren et tilskud på

Side 10 af 17

baggrund af den overenskomstmæssige løn og medarbejderen får udbetalt

fuld løn. Det aftales med arbejdsgiver, hvordan den nedsatte arbejdsindsats

skal foregå: ved lavere tempo, ændringer af arbejdsopgaver, nedsat arbejds-

tid, hvilepauser eller andre skånehensyn. Hvis arbejdsevnen nedsættes yder-

ligere, kan kommunen yde 2/3 af lønnen som tilskud. Selvstændige erhvervs-

drivende kan tilsvarende få et tilskud fra kommunen til køb af fremmed ar-

bejdskraft, hvis virksomhedsejerens arbejdsevne er nedsat med 1/2 eller 2/3

af det normale.

Relevante love:

Serviceloven § 28 (kronisk lidelse/fleksjob), bistandsloven § 46A

(medicintilskud), § 48 (fysisk eller psykisk handicap) og § 58 (kronisk lidelse)

samt pensionsloven § 17 (særlig medicinhjælp). Efter behov, kontaktes

borgerens sagsbehandler, hvorefter social- og sundhedsforvaltningen

foretager en vurdering.

2d: Hvilke diæter hjælper?

Kostens sammensætning har derfor stor indflydelse på at opnå en

rigtig dosering af medicinen, og derfor også på patientens velbefin-

dende og livskvalitet.

Det er specielt vigtigt for Parkinson patienter at spise proteinfattigt

(gerne vegetarisk) om dagen, og nøjes med at indtage rigelig protein-

holdig mad til aftenmåltidet og inden sengetid. Man har brug for mange

fibre mod obstipation og inaktivt autonomt nervesystem. Lactulosemixtur

eller magnesia tabletter dagligt blødgør afføring. Husk at blød mad er

lettere at synke end fast mad, og patienten har brug for god tid ved måltider-

ne. Moset, blendet, hakket gelékost kan være godt. Smuldrende og trevlet

mad såsom asparges, trevlet kød og løse ris bør undgås. Citrusfrugter kan

irritere svælget, og forværre synkebesværet. Mælkeprodukter bør minimeres,

hvis de forårsager sejt slim. Blandede konsistenser bør undgås (youghurt

peach melba, supper med grøntssager). Kosten bør være varieret og grov,

og indeholde rigeligt med frugt og grøntsager, rigeligt med kornproduk-

ter og rigeligt væske. Det er i orden at drikke øl og spiritus, så længe

Side 11 af 17

man samtidig husker at drikke rigeligt vand. (Rygning forværrer ikke

men).

Man bør tage i betragtning at der er et større energibehov ved

overbevægelser, rysten og muskelstivhed.

2e: Hvordan påvirker Parkinsons sygdom taleevnen?

Når man har Parkinsons sygdom er taleevnen også påvirket, idet taleor-

ganernes bevægelighed er ramt. Diagnosen for det lyder hypokinetisk

dysartri (hypo: for lidt; kinese: bevægelse; dysartri: neurologisk talelidelse).

”Læber, tunge, gane, stemmelæber og åndedrætsmuskulatur er blevet stive

og mindre bevægelige, Men sprogevnen er ikke påvirket.” Kropssproget er

påvirket i form af nedsat mimik og brug af gestus, stemmen er svag, ly-

der luftfyldt og monoton, den sproglige aktivitet og hastighed er nedsat

( dog ingen formulerings eller forståelsesproblemer), vejrtrækningen er kort

og talens rytme og tempo forstyrres, artikulationen er påvirket i form af

utydelig tale. Man snubler over ordene, talen kan blive hurtig og jappet eller

ekstremt langsom. Endvidere kan man have lidt stammetendens, stemmen

kan lyde skurrende og mumlende.

2f: Hvilke øvelser kan hjælpe?

Parkinson patienter er ofte plaget af langsomhed, stivhed, rysten, muskel-

stivhed, forstoppelse, depression, ringe balanceevne og et monotont og ud-

tryksløst udseende. Ved at gøre motion og gymnastik til en daglig vane,

kan man opnå et bedre sygdomsforløb, og hermed også en bedre livs-

kvalitet. Patienten kan opnå et øget velbefindende, humør og en bedre hold-

ning til sygdommen og tilværelsen. Muskler og led skal dagligt røres igen-

nem, for at modvirke stivhed. Balanceproblemer, dårlig holdning og

svimmelhed kan delvist bedres ved jævnlig fysisk aktivitet. Husligt

arbejde og daglige rutiner er også aktivitet (hjælpere og pårørende bør

ikke berøve patienten denne mulighed for træning), og man kan sagtens

sidde på en stol og lave en masse øvelser, lege med fingrene, skære

grimasser og bevæge sig (Se bilag #3).

Citat fra ”Et liv på nye vilkår – at leve med Parkinsons sygdom”, Dansk Parkinson Forening, side

26, afsnit 2

Side 12 af 17

2g: Hvem kan hjælpe?

• Dansk Parkinson Forening

• Dansk Selskab for BevægeforstyrrelserEuropean Parkinson´s

Disease Association (EPDA)

• Worldwide Education and Awareness for Movement Disorders:

• Det tværfaglige team: (Se Bilag #1).

3: HVORDAN KAN VI BRUGE DENNE VIDEN OM

PARKINSONS SYGDOM I VORES DAGLIGE ARBEJDE

SOM SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE?

Vi kan bruge denne viden til at forbedre livakvaliteten og den daglige pleje for

den parkinson-ramte borger, og det gør vi på følgende måde:

Ved aktiv lytning, og det at udvise empati og interesse, og derigennem fin-

de ud af, hvilke evner borgeren har til at udføre praktiske opgaver. Kommuni-

kation er et godt redskab til at lære den enkelte borger at kende. ”Ved for ek-

sempel at stille åbne spørgsmål, på denne måde får borgeren mulighed for at

forklare sin forståelse af verden, og du får som hjælper en enestående chan-

ce for at få viden og indsigt. Det er social- og sundhedshjælperen der lytter

og prøver at forstå, og det er borgeren der fortæller.”

Ved at være opmærksomme på eventuelle bivirkninger fra medicinen, så

denne kan reguleres, hvis der er behov for dette. Her skal vi også ”være obs

på”, at borgeren tager sin medicin som han skal.

Når en borger er ramt af Parkinson, har han brug for hjælp med den dag-

lige planlægning, aktivering og beslutningstagen, udfra de værdier han har.

Hjælpen er så vigtig for en Parkinson-ramt, at det betyder meget, at man som

social- og sundhedshjælper er opmærksom på, at der er tid nok.

Vi kan som social- og sundhedshjælpere være med til at forbedre den en-

kelte borgers livskvalitet, da det er os som har den daglige kontakt med ham.

Hos en borger med Parkinson er det også vigtigt at observere når han har

off-perioder. Der er dage hos en parkinson-ramt, hvor den praktiske omsorg

er vigtigere end den sociale. (Se bilag #4 historie fra det virkelige liv).

”Lærebog for social- og sundhedshjælpere”, 2. udg. 1. oplag 2004, side 210

Side 13 af 17

KONKLUSION

Ud fra ovenstående, og diskussion i gruppen har vi som social- og sundheds-

hjælpere flere muligheder for at sikre kvalitet i omsorgen, og hermed at und-

gå, at borgeren føler sig uden indflydelse på egen situation. Standarden skal

sættes udfra borgerens ønsker, hvilket sikrer ham medindflydelse. Det er vig-

tigt at borgeren opnår et tillidsforhold til social- og sundhedshjælperen, så

han tør åbne sig.

Parkinsons sygdom er meget omfattende, og har symptomer, der varierer

fra dag til dag. Når man har Parkinsons sygdom, kan dette påvirke både den

fysiske, psykiske og sociale tilstand. Sygdommen kan ikke helbredes, men

symptomer kan til en vis grad afdæmpes ved hjælp af rigtig medicinering,

kost, aktivering og omsorg.

Med den rette opbakning, og et godt samarbejde imellem borgeren og det

tværfaglige team, hjælper det ham med at opnå accept af -

men, og lære at leve med den. Samtidig mindskes bevidstheden om, at det

før har været bedre.

Hvis/når borgeren har accepteret at han har Parkinson, kan det give ham

en følelse af, at han har fået en ny chance i livet. Dette kan være med til at

give fornyet livssyn, livskvalitet og indhold.

Side 14 af 17

SAMARBEJDSAFTALE

1. Mobil må gerne være tændt, men skal være på lydløs.

2. Vi holder spisepause kl. 11:15 (30 min.)

3. Vi holder rygepauser / pauser 10 min. Hver time (de dage vi er på

skolen)

4. Hvis ikke andet er aftalt, mødes vi kl. 8:15 uanset hvor vi arbejder den

pågældende dag!

5. Faste arbejdsopgaver til hvert gruppemedlem. (Hvis man går i stå,

eller bliver færdig før tiden – mailer / SMS-er man til de andre.

6. Aftaler med gruppen SKAL overholdes – evt. deadlines og opgaver.

(Manglende evne til at imødekomme denne regel straffes med

forpligtigelse til at give gruppen kage!)

7. Sygdom meldes til skolen og selvfølgelig til de andre i gruppen fra

morgenstunden! (Dette gælder også, hvis man er forsinket.)

Forventninger til hinanden:

a) Alle i gruppen deltager aktivt i arbejdet!

b) Alle i gruppen tager ansvar!

c) Alle i gruppen har det samme mål!

d) Alle i gruppen er en gang dagligt på studienetværket, og kigger om der

evt. er beskeder fra de andre i gruppen (Hvis man ikke er sammen)

e) Alle er med til fremlæggelsen!

f) Alle leder efter oplysninger vedr. løbende under

projektudarbejdelsen.

g) Et godt samarbejde.

h) Respekt for hinanden.

i) Aktiv deltagelse.

j) Forståelse for hinanden.

Forventninger til projektet:

a) At lære mere om .

b) Samarbejde.

c) At formidle viden til andre på en forståelig måde.

Side 15 af 17

d) At blive bedre til projektarbejde.

Ressourcer:

a) Birgitte: Opsætning, design og indskrivning, informationssøgning

(Engelsk og Spansk).

b) Dorte: Fremlæggelse, informationssøgning, indskrivning og

opsætning.

c) Charlotte: Korrekturlæsning, fremlæggelse, gruppens glade element,

omsorgsperson, kontakt ud af huset.

d) Zofia: opsætning, korrekturlæsning, kontakt ud af huset,

informationssøgning.

EVALUERING AF SAMARBEJDET

Alt i alt har gruppens samarbejde fungeret godt, til trods for, at der i løbet

af projektet opstod konflikter. Vi har formået at takle problemerne, som de

kom, og har nået det aftalte arbejde, og sammen bidraget til at lave et pro-

jekt, vi alle er tilfredse med at aflevere. Problemer der opstod i forbindelse

med løsning af opgaven var bl.a., at alle i gruppen ville bidrage til projektet,

og vi havde svært ved at dele opgaverne ligeligt imellem os. Vores forskel-

ligheder og nødvendigheden af at opnå enighed gjorde tingene mere be-

sværlige, end de behøvede være, men trods alt har vi også hygget os og

nået det vi skulle. Samarbejdsaftalen og andre indbyrdes aftaler og møde-

tider er blevet overholdt, men vi har glemt at holde alle de pauser vi havde

aftalt at holde.

Vi har lært at vores forskelligheder kan bidrage til underholdning og til at

opnå et bedre resultat, end vi kunne have nået alene.

I fremtidige projekter vil vi huske at: lytte bedre til hinanden, og forstå

vores forskellige indfaldsvinkler, inden vi går i gang med projektet.

Side 16 af 17

LITTERATURLISTE

Bøger:

Dansk Parkinson Forening ”Et liv på nye vilkår – at leve med

Parkinsons sygdom”, Tryk: P. J.

Schmidt A/S, Vojens, Side 24, 26-29 og

31.

Erik Dupont og Karen Østergaard ”Parkinsons sygdom og dagligdagen”,

Roche a/s, ny revideret udgave 2002,

Side 13, 27, 30 og side 35.

Erik Dupont og øvrige forfattere ”Atypiske Parkinson-sygdomme”,

Dansk Parkinson Forening, Side 24-25,

32-36.

Vivi Dupont ”Parkinsons sygdom – til

plejepersonale”, Dansk Parkinson

Forening Side 20-22.

Henning Pakkenborg og Erik Dupont ”Parkinsons sygdom – en bog for

patienter og pårørende”, Munksgaard,

1995 Kbh. udg., Side 66-79.

Læge Bjarke á Rogvi-Hansen og

Overlæge dr. Med. Jette Boas ”Parkinsons sygdom”, Ercopharm a/s,

Side 12, 14-18.

Jette Nielsen og Lene Wolf ”Lærebog for social- og

sundhedshjælpere”, Munksgaard, 2.

udgave Side 217-223, 432-435 og 144-

145.

Internetartikler: Netdoktor.dk, Danmodis.dk og Dansk

Parkinson Forening.

Side 17 af 17

Love og paragraffer: Serviceloven § 28, pensionsloven § 17

og bistandsloven § 46A, § 48 og § 58.

Video: ”Parkinsons sygdom – en sygdom man kan

leve med”, udg. Af Dansk Parkinson

Forening, 1996

Øvrige kilder: (Personalet på skolen, medarbejdere fra

Dansk Parkinson Forening, personalet

på et plejehjem, Parkinson kvinde-

gruppen, Tidsskrift for læger)

BILAG

Bilag #1 Det tværfaglige team 2 sider

Bilag #2 Medicintyper (3 sider)

Bilag #3 Stimulerende øvelser (2 sider)

Bilag #4 En ganske almindelig dag hos en Parkinson borger