SOSU Immobilisation decubitus

EUD (og HG) 1. år

2008

IMMOBILISATION

DECUBITUS

EUD (og HG) 1. år

2

Indholdsfortegnelse:

Indledning………………………………………………………………………………………….…………….side.3

Problemformulering…………………………………………………………………………………………side.3

Mål…………………………………………………………………………..………………………………………side.3

Generel analyse……………………………………………………………………………………….………side.4

Specifik analyse……………………………………………………………………………….……………….side.5

Evaluering………………………………………………………………………………………………………..side.7

Litteraturliste……………………………………………………………………………………………………side.8

3

Indledning til temaet:

Vi har valgt emnet huden. Vi vil undersøge hvordan vi kan forebygge decubitus. Det

er vigtigt at forebygge, frem for at helbrede da det giver langt flere komplikationer

og indlæggelses tid. Længere indlæggelsestid betyder større omkostninger for

samfundet. Og det kan for patienten betyde omkostninger både fysisk og psykisk. Vi

ved også at for personer, som er i risikogruppen for udvikling af decubitus, kan

hjælpemidler være en stor hjælp til de enkelte steder af kroppen som har behov for

aflastning.

Forebyggelse frem for at helbrede, er den rigtige vej at tænke og arbejde ud fra

som fagpersoner.

Vi går ikke dybere ind i hjælpemidler, men her er et billede der illustrere forskellen

at ligge på en almindelig madras og en trykaflastnings madras.

Korrekt/ Optimal støtte og trykaflastning over hele berøringsfladen

(trykaflastning)

(almindelig)

Problemstillinger:

• Hvordan kan vi som sosu-assistenter forebygge at H.K. får decubitus.

Mål:

• At forebygge decubitus hos H.K.

4

Generel analyse:

• Mobilisering

• Hudpleje

• Ernæring, rigeligt væske

• Patientens underlag

Vi ved at det er vigtigt for patienter med risiko for decubitus, at disse 4 overstående

punkter er med i forebyggelsen. Proteinrig ernæring er med til at opbygge

immunforsvaret, og dermed nedsætte risikoen for infektioner. Vi ser at ernæring er

en af de grundlæggende byggesten til en smidig hud. Et andet vigtigt led i

forebyggelsen af decubitus er god hudpleje. Det er bedst at have en tør, hel, smidig

og elastisk hud. Rigelig væskeindtagelse er med til at huden gøres elastisk, dette

forgår i dermis. Ilt og næringsstoffer optages i epidermis hvor også affaldsstoffer

transporteres rundt i vævet.

Subcutis er et af de steder der ligger væskedepoter. Ved dehydrering vil kroppen

tære på disse depoter som det første. Da decubitus opstår ved tryk, er det vigtigt at

mobilisere patienten, således at tryk flyttes fra sted til sted, så huden kan få ilt og

næring. Når huden trykkes sammen mellem knogler og underlag, og der derved ikke

kommer ilt og næring nok til huden, kan der opstå trykspor der ses som rød, hvid

eller farveløs afmærkning på huden der forsvinder ved aflastning.

Hvis huden ikke aflastes kan det resultere i sårdannelser og vævsdød, kaldes

decubitus, der ses ved en degenerativ forandring i biologisk væv. Decubitus kan

starte dybt under huden i f.eks. en muskel, og da der i sådanne tilfælde ikke er

nogen ydre symptomer, er det vigtigt at reagere, hvis patienten klager over

smerter. Patientens underlag er derfor yderst vigtig.

Der findes flere forskellige typer af den slags aflastningsmidler, så som

trykaflastningsmadrasser. Patienten bør motiveres til at røre sig så meget så muligt.

ADL- aktiviteter giver god mulighed for forskellig mobilisering. Her kan patienten

deltage så aktivt, det af hensyn til hans tilstand er muligt, gerne med sosu-

assistentens eller andres hjælp og støtte.

5

Flere kortvarige aktiviteter er bedre end én langvarig. Sengeliggende kan alene eller

med hjælp fra f.eks. sosu-assistenten lave øvelser i sengen for at mobilisere sig. For

både liggende og siddende gælder det, at han hyppigt bør skifte stilling. For

patienter med nedsat eller manglende følesans, er det nødvendigt at være ekstra

opmærksom, fordi han måske ikke selv mærker tryk.

Specifik analyse:

Vi har specifik udvalgt hudpleje og mobilisering som forebyggende tiltag i forhold til

HK. Vi har valgt i forhold til hudplejen, at vi vil arbejde med Virginia Henderson teori

punkt 4. At hjælpe patienten med at indtage rigtige stillinger (hvad enten han ligger,

sidder, går og står) og med at skifte stilling. Punkt 8. At hjælpe patienten med at

holde kroppen ren og velplejet og beskytter hud og slimhinder.

Vi ved at hudpleje er vigtig i forebyggelsen af decubitus, god nedre hygiejne, dvs.

hyppig bleskift, vaskes og smøres efter toiletbesøg, eventuelt med en uparfumeret

creme med en PH 7,4. Vi skal sikre at der ikke er noget der kan lave trykspor såsom

ble og buksekant, der mange gange er med til at lave trykspor, som ikke lige

opdages i tide, enten fordi patienten smertetærskel er høj, eller fordi de ikke kan

udtrykke sig via kommunikation at de har ondt.

Efter bad er det vigtig at der bliver tørret i alle hudfolder, så der ikke er fugtig da det

er en risiko for decubitus, igen er det vigtig at der bliver smurt med en

fugtighedslotion der passer til HK, for at opretholde smidig og elastisk hud, vi kan

også vælge at bruge stødpudesalve til HK da han er inkontinent, og denne salve er

med til at forebygge.

Dette afsnit henviser vi til Virginia Henderson punkt 8, der fortæller om god

hudpleje.

For at forebygge decubitus, er det vigtigt hele tiden at tænke på mobilisering, både

når HK ligger, sidder og står. Det er af stor betydning ofte at skifte stilling, for at

undgå længerevarende tryk.

6

I det daglige arbejde med mobilisering, kan vi som sosu-assistenter arbejde ud fra

ADL-taksonomien, som er et redskab der er med til at redegøre for patientens

fysiske og psykiske ressourcer.

Ud fra HKs ressourcer ser vi pt., at han har problemer med personlig hygiejne

(PADL), havearbejde (IADL) og foreningsarbejde (KADL).

Personlig hygiejne: (PADL)

HK har problemer med hans fysik til at udføre sin egenomsorg i forhold til

toiletbesøg. Dette kræver at han får hjælp til dette gøremål, via verbalt og fysisk

guidning fra personalet.

Havearbejde: (IADL)

Hk har pt. ikke mulighed for at udføre havearbejde i sin egen frugthave. Dette er en

aktivitet han selv helst vil udføre, men kan overlade den til andre.

Foreningsarbejde: (KADL)

HK har fra start af sin sygdom været medlem af parkinson forbundet, og deltaget

aktiv, men må pt. undvære det sociale i foreningen pga. hans sygdom.

Evaluering:

Nye problemstillinger der kan stilles omkring HK i forhold til fx ADL ville være

hvordan han i større omfang ville kunne få opfyldt sine P-ADL, I-ADL og K-ADL

behov. Dette ville fx være i forhold til det sociale via foreningen.

Vi har i dette projekt fået lidt mere styr på huden og dens opbygning. Og hvor godt

et redskab ADL- taksonomi Cirklen er.

Vi har haft svært ved at kunne blive om, hvad der skulle skrives i opgaven, og må

konkludere, at vi ikke længere er gode til at lave skriftlige projekter sammen, da vi

arbejder meget forskelligt fagligt, og med hensyn til formuleringer. Dette betyder at

næste gang vi skal arbejde i en gruppe, fra start vil finde udaf mere præcist hvordan

opgaven opfattes. Det ville også være en god ide at finde nye at arbejde sammen

med. Det har dog heldigvis ikke betydet at vi ikke kan fungere sammen udenfor

skolen.