Soundanalyse - to versioner af Hallelujah

Jeg vil foretage en soundanalyse af Leonard Cohens udgave af Hallelujah og

Bonos coverversion af sangen.

Leonard Cohen - Hallelujah

nærværende instrumenter i sangen. Trommerne ligger meget i toppen, og skiller

sig ud fra de andre instrumenter i sangen.

Vokalen er meget nær, og der er meget rumklang i hans stemme. Hans

stemme er mørk og dyb, og han synger i et meget langsomt tempo. Der er mere

vægt på bassen end diskant i vokalen. Der er også sat meget rumklang på koret,

det for det til at gøre sangen meget smuk og storladen. Det lyder lidt som om de

synger i en kirke. Koret er meget nærværende i sangen. De synger med

diskant/mellemtone i stemmen.

Keyboardet spiller med tydeligt brudte akkorder i mellemtonelejet.

Nummer to keyboardet kommer ind med nogle meget højt liggende akkorder i

realistisk lyd.

Bono - Hallelujah

Bonos udgave af Hallelujah er meget anderledes fra Leonard Cohens. Den er lidt

mystisk, og meget elektronisk. Jeg synes generelt at den er lidt anderledes i

forhold til meget andet musik.

Instrumentationen er: Vokal i vers og omkvæd, kor, trommer, blæseinstrument,

guitar, keyboard og synh-bas. Alle instrumenterne er elektroniske.

Vokalen er som i den anden udgave meget nær i forhold til

instrumenterne. Det er ligesom vokalen, der er i fokus. Vokalen i verset er meget

skifter fra sin talemåde i verset til at synge i stedet for. Stemmen er nær, og

meget fremtræden i omkvædet.

Trommerne er i mellemtonelejet, men med bund på i verset, sådan en

”under dynen” effekt. Jeg synes at trommerne er nære i forhold til de andre

instrumenter. Hensyn til panorering De ligger i midten, ligesom alle de andre

instrumenter også gør.

Jeg synes det er lidt svært at høre om det er en rigtig guitar eller en

synthesizer som har sådan en forvrænget guitarlyd. Den veksler imellem

forskellige synthesizer lyde, og det er det som skaber lydbilledet.

Blæseinstrumentet giver det en jazzede stemning.

Der er en kæmpe kontrast imellem de to udgaver af Hallelujah. Jeg synes

nærmest det lyder som om det er to helt forskellige sange. Det er ligesom om de

udgave er i et meget langsomt tempo, imens Bonos tempo er meget hurtigere i

forhold til. Jeg synes at Cohens udgave er meget forudsigelig, man ved ligesom

hvad der vil ske i sangen, den er lidt kedelig i længden. Hvor Bonos udgave er

meget mere uforudsigelig, hvilket gør den mere spændende og anderledes sang.

Han skifter hele tiden med tonelejet i vokalen, fra mellemtone til diskant. Rytmen

i udgaverne, er meget forskellige.

Lighederne i sangene er at vokalen er meget i fokus, og nær i begge sange,

hvor instrumenterne er mere fjerne. Trommerne er begge de mest nærværende i

sangene. Begge udgaver fortæller en historie, men på to helt forskellige måder.

Bono hvisker, nærmest taler i sin udgave. Cohen har valgt at sætte tempoet helt