1

Spildevandsrensning

Formål

Formålet med forsøget er at undersøge Sorøs centrale rensningsanlæg og deraf finde ud af hvor

stor effektiviteten ved rensningen er. Udover det, vil vi undersøge om der forekommer resistente

bakterier i vores spildevand.

dioxiner, medicinrester, klorforbindelser osv. I sidste ende burde vandet dog gerne ende med at

have opnået kriterierne for at kunne kaldes ”renset”.

Vandet må højst indeholde så meget organisk stof at spildevandets biologiske iltforbrug ikke

overstiger den maksimale værdi på 15 mg O2/l spildevand. Udover det må der ikke være mere

kvælstof end 8 mg O2/l, og fosfor må heller ikke overstige værdierne på 1,5 mg O2/l.

2

Rensningsanlæg

Rensningen består delvist af en mekanisk rensning, en kemisk og en biologisk. Den mekaniske

rensning består først og fremmest af en rist der sorterer alle de større dele fra. Derefter løber

vandet videre ud ind i en tank, hvor der tilføres små luftbobler fra bunden, for at få sand og grus til

at falde ned. Når grus og sand er fjernet, lukker man for luften og holder vandet i ro for at få fedtet

til at ligge sig på overfladen. Det hele bliver derefter sendt til forbrænding. Den næste tank står

for den kemiske rensning. Hovedparten af fosfor skal fjernes, og der tilsættes derfor jernchlorid.

Jernchloriden opløses i jernioner og klorioner hvorefter jernionerne reagerer på fosfaten, og der

dannes jernfosfat der falder til bunden og kan fjernes.

Den biologiske rensning

tanken sker en proces kaldet nitrifikation. Nitrificerede bakterier skaffer sig energi ved

ammoniakken og omdanner den til nitrat.

3

For derefter at fjerne det dannede nitrat lukker man for alt ilt i tanken. Nye anaerobe

denitrikafiserende bakterier vil træde til, og bruge ilten fra nitraten til deres respiration. Der sker

hermed en denitrifikation, og bakterierne laver nitratet til frit kvælstof (N

2

) der vil blot vil blande

sig med atmosfæren.

Efterklaringstanken og iltningstrappen

Den sidste del af rensningen foregår i efterklaringstanken. Der er stort set kun bakterier og en

smule organisk materiale tilbage. Det bliver fjernet ved at tilføre nogle stoffer der får alle

Materialer

Hjemme - Til undersøgelse af resistente bakterier: petriskåle, kødpeptonager, antibiotika

og varmeskab.

Til relativ organisk stof mængde: 4 x 125 ml. kolber, propper, postevand,

methylenblåt –R (0,5 g. opløst i 1000 ml. destilleret vand)

4

Eftersom vandmiljøplanen har stærke fastsatte krav om udledning af spildevand, regner vi

selvfølgelig med at værdierne ikke overstiger de fastsatte grænser. Vi forventer at vores resultater

vil ligge på de fastsatte værdier, eller derunder. Mht. til resistens af bakterier forventer vi et delvist

højt resultat. Det er blevet mere almindeligt at udlevere medicin og det har derfor øget tallet af

resistente bakterier.

Resultater

Skema 2

Skema 3

5

Der kan selvfølgelig forekomme nogle fejlkilder der kan have været med til at forsøgs resultaterne

ikke er blevet præcis som ventet.

1) Prøver af overfladevand

En af fejlkilderne omkring vandprøverne kan være at det kun er overfladevandet der er taget. Og

da vi ikke selv har kunnet foretage prøerne, er vi nødt til at være lidt kritiske. Hvis det er

overfladevandet der er taget prøver af, kan det fx give anderledes målinger end hvis de var taget

på bunden. Derfor kan resultaterne måske afvige fra de øvrige tal.

2) Egne målinger

Eftersom vi ikke selv har taget vandprøverne på rensningsanlægget, ved vi ikke om det er gjort

3) De resistente bakterier

Undersøgelserne af de resistente bakterier kan også være en fejlkilde, hvis bakterierne ikke får de

optimale levevilkår. Hvis bakterierne ikke har stået i konstant 37° C i to døgn, kan det være at vi

ikke har fået de helt præcise resultater af bakteriemængden.

til det organiske stof og derfor ikke kan måles. I udløbsvandet så vi, at målingerne er på 10 mg/l.

hvilket er under de fastsatte grænseværdier som ligger på 15 mg/l.

Fosforet i indløbsvandet ligger på 3 mg/l hvilket er mindre end det typiske indhold i et almindeligt

rensningsanlæg (se skema 1). I udløbsvandet ser vi et resultat målt til 0 mg/l. fosfor, hvilket også er

under værdierne.

6

I både indløbsvand og udløbsvand, målte vi en temperatur på 4,5° C hvilket alt efter vejret kan

skifte. Derudover blev vandets surhedsgrad målt, både fra ind- og udløb, med en pH-værdi på 6,5

hvor 7,0 på pH-skalen er neutralt. Det var ca. hvad vi antog fra starten, da det kun er tilladt for

virksomheder der anvender syrer eller base i daglig brug, at udlede vand med en pH-værdi inde

for intervallet 6,5 til 9,0 og spildevandet fra et privat hjem, vil normalt ikke ligge lagt under eller

over intervallet.

Vi havde forudset at antallet af bakterier lå meget højt i indløbsvandet. Efter undersøgelsen af