[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
HHX 3. år
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
1
1. Indledning
Anorexia Nervosa, Bulimia Nervosa, og BED (Binge Eating Disorder) er alle tre, nogle meget
alvorlige sygdomme. De rammer først og fremmest unge kvinder. Dette er grunden til at jeg i denne
rapport har valgt at omtale den ramte af spiseforstyrrelser som Hun, men dette betyder ikke at det
kun er kvinde-sygdomme.
Udviklingen af tidens teknologi og medierne er afgørende for bestemmelsen af tidens idealer, som
især kvinder forsøger at leve op til. Dette er måske en af grundene til, at man i de seneste år, er
blevet så opmærksom på spiseforstyrrelser, og grundene til deres opståen.
Jeg vil i denne rapport prøve at belyse følgende punkter- For det første vil jeg beskrive de
forskellige former for spiseforstyrrelser, samt symptomer og kendetegn for hver af dem. Dernæst vil
jeg komme ind på to psykologiske teorier: Freuds og Eriksons. Jeg vil undersøge grunden til
hvorfor en spiseforstyrrelse opstår, med udgangspunkt i teorierne. Spiller barndommen en væsentlig
rolle for udviklingen af spiseforstyrrelser? Og hvad er det der går galt?
Dernæst vil jeg komme ind på nogle behandlingsformer, med særlig henblik på psykoanalysen, og
forebyggelse: Kan spiseforstyrrelser ifølge Freud og Erikson forebygges og hvordan?
2. Hvad er spiseforstyrrelser?
Spiseforstyrrelser har vækket en del opmærksomhed de seneste år, både i Danmark og i resten af
verdenen. Begrebet spiseforstyrrelser dækker over flere sygdomme, nemlig Anorexia Nervosa,
Bulimia Nervosa, og BED (Binge Eating Disorder). Trods deres forskellighed, har de mange
fællestræk. En person der er ramt af en spiseforstyrrelse, har et sygeligt forhold til mad, spisning, og
sin egen krop. Typisk opstår de ovennævnte sygdomme fra omkring puberteten og frem til
voksenalderen. Desuden, har spiseforstyrrelser eksisteret til alle tider, men opfattelsen og
definitionen af dem, har ændret sig gennem tiderne. Antallet af indlæggelser med spiseforstyrrelser,
har været stigende siden 1973, desuden er forekomsten af spiseforstyrrelser for kvinder/piger 10
gange så hyppigt som hos mænd/drenge
1
. Det vides dog ikke, om stigningen i indlæggelserne med
spiseforstyrrelser skyldes et reelt stigende antal af de ramte af spiseforstyrrelser, eller om det
skyldes en øget opmærksomhed på sygdommene.
2.1 Anorexia Nervosa
Anorexia Nervosa kaldes i dagligdagssprog for anoreksi, eller nervøs spisevægring.
1
Risikoadfærd for udvikling af spiseforstyrrelser, s. 14
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
2
Formentlig har anoreksi altid eksisteret. Der er nogle eksempler, helt tilbage fra middelalderen, på
kvinder der har lidt af anoreksi. F.eks. den Hellige Catherina af Siena, som døde af sult i 1380, som
33-årig. Hun havde tanker om faste og sjælelig frelse, derfor spiste hun med en ske med hul, hvilket
kunne tyde på at hun led af Anorexia Nervosa
2
. Trods det, blev anoreksi for første gang omtalt som
sygdom i 1694.
3
Anorektikeren er ekstremt optaget af kost, vægt og sit udseende. Kontrol er et vigtigt nøgleord for
forståelsen af sygdommen, da anorektikerens mål er at opnå fuld kontrol over sin krop. I den sidste
ende, er det ikke længere hende
4
der styrer kontrollen, men kontrollen tager magten fra hende.
Selve ordet anoreksi betyder fravær af sult, hvilket er vildledende, da personer der er ramt af
anoreksi, er ofte meget sultne, men da behovet for at kontrollere alt hvad der har med mad og
kroppen at gøre er så stort, udvikler den syge en stærk vilje der forhindrer hende i at spise. Selvom
anoreksi kan udvikle sig i alle aldre og kan ramme begge køn, er udbredelsen størst blandt kvinder i
alderen mellem 14-24 år. Anoreksi begynder oftest at udvikle sig med en slankekur, som kan være
en kombination af en skrap diæt og overdreven fysisk aktivitet derudover anvendes afføringsmidler,
og vanddrivende medicin ofte. Anorektikeren ønsker at tabe sig, og selvom hendes vægt er
faldende, bliver hun ved med at sætte større krav til sig selv for at opnå en endnu lavere vægt.
Selvom anorektikeren er meget tynd, og stadig bliver ved med at tabe sig, opfatter hun sig selv som
tyk og uren. Man har endnu ikke fundet nogen sikre årsag til sygdommen, men dybest set, handler
det ikke om selve maden, men om at kunne styre og kontrollere livet.
For at få diagnosen Anorexia Nervosa, skal følgende kriterier være opfyldt:
5
Selvfremkaldt vægttab på mindst 15 % af normalvægten (se Bilag 1)
Hos mænd: impotens og manglende seksuel interesse
Hos kvinder: fravær af menstruation, i mindst tre på hinanden følgende menstruations-
perioder (sekundær amenorré), eller hvis spiseforstyrrelsen er begyndt tidligt i puberteten,
kommer menstruationen måske aldrig i gang (primær amenorré)
Frygt for at tage på, trods undervægt, dette bliver også kaldt vægtfobi, da angsten har de
samme karakterer som når det gælder andre fobier
2
Sultens paradoks, s. 11
3
www.sdbs.dk – Faktalink 20/11 2001
4
Se Indledning
5
Spiseforstyrrelser- se signalerne, s.11 +
www.sdbs.dk – Faktalink
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
3
Forstyrret kropsopfattelse/ billede, dvs. at individet ser sig selv som tyk, på trods af
undervægt. Ydermere har kroppen, i det hele taget, en meget stor betydning for individet.
Anoreksi kan have nogle meget alvorlige konsekvenser, både fysisk og psykisk. Udover ophør af
menstruation, og de andre ovennævnte symptomer, vil mave- og tarmbesvær, nedsat puls og
stofskifte, samt vækst af dunhår i ansigtet og på ryggen være nogle karakteristiske følger af
sygdommen. Eftersom energien forsvinder, bliver den syge mere og mere træt, og en svigtende
hukommelse og koncentrationsevne vil oftest også forekomme. Psykisk, vil anorektikeren lide af
forskellige former af angst og depressioner, humørsvingninger, og søvnforstyrrelser. Ved en
længerevarende og svær anoreksi, kan kroppen tage farlige skader, f.eks. vil hjertet begynde at gå
langsommere, og blodtrykket vil nedsættes, hvilket kan være livstruende, og en indlæggelse vil
være nødvendig.
2.2 Bulimia Nervosa
Bulimia Nervosa bliver også kaldt bulimi og nervøs overspisning
Kendetegnet ved bulimi er, at individet der ramt af sygdommen får anfald af overspisning. Bagefter
forsøger bulimikeren at komme af med maden ved at kaste op. Bulimi og anoreksi har mange
ligheder. F.eks. er den ramte af bulimi også stærkt optaget af vægt kost og udseende. Vægten holdes
nede ved at dyrke megen motion, opkastninger efter spiseanfald, samt brugen af slankepiller og
afføringsmidler. Hvor anorektikere er meget undervægtige, har bulimikere ofte en normalvægt.
Derfor har de ofte let ved at skjule sygdommen.
En undersøgelse viser at op til 4 pct. unge kvinder lider af bulimi.
6
Den mest markante forskel mellem anoreksi og bulimi, er at anorektikeren vil som sagt have fuld
kontrol over sin mangelfulde spisning, hvorimod bulimikeren oplever stadier, hvor hun får nogle
spiseanfald. Spiseanfaldene foregår ofte i skjul, da bulimikeren er flov over sin adfærd, og medfører
ofte stærk følelse af skam. Bulimikeren bruger mange penge på mad.
De ramte af sygdommen er også i dette tilfælde, oftest piger. Bulimikeren har i de fleste tilfælde
haft sygdommen i flere år inden hun kommer i behandling. Bulimi starter tit lidt senere end
anoreksi. Man har set mange eksempler hvor unge med anoreksi har haft svært ved at opretholde de
stramme regler over madindtagelsen. Når anorektikere ikke længere kan modstå sine sults
fornemmelser, begynder de at udvikle bulimi.
6
www.sst.dk – emne: tidlige tegn på spiseforstyrrelse 26/01 2003
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
4
De diagnostiske kriterier for Bulimia Nervosa er:
7
Gentagne episoder inden for kort tid, hvor man har overspist meget mere end andre ville
kunne overkomme, og derefter ”skilt sig af med maden”, ved f.eks. at kaste op. (dette sker
gennemsnitlig to gange om ugen, gennem en periode på tre måneder).
Følelse af tab af kontrol over spisningen
Adskillige forsøg på at tabe sig i vægt, ved hjælp af bevidst vægtregulering, som diæter,
opkastning, afførringsmidler, vanddrivende piller, faste eller/og overdreven fysisk træning.
Selvopfattelsen er i urimelig grad påvirket af kroppens form og vægt.
Hvis man sammenligner endnu en gang anoreksi og bulimi, kan man konstatere at bulimi ikke er
nær så livstruende som anoreksi, derimod er bulimi typisk langt mere besværlig at få øje på end
anoreksi. Dog er optagetheden af kroppen, maden, vægten og spisningen lige stærk hos bulimikeren
som hos anorektikeren.
Andre symptomer for Bulimia Nervosa vil typisk være
8
:
- Social isolation - da bulimikeren som sagt føler skam over ikke at kunne kontrollere spisningen,
forsøger hun at skjule symptomerne. Hun isolerer sig, og deltager som regel ikke i måltiderne i
fællesskab med familie eller andre
- Lille selvværd, som kan udvikle alvorlige depressioner, og i nogle tilfælde få selvmordstanker
- Dominerende tanker om mad og vægt. Bulimikeren vil fremstå perfekt, og forsøger at få kontrol
over de psykiske symptomer ved hjælp af tvangsprægede ritualer
- Længerevarende bulimi vil medføre tandskader, som følge af opkastningerne
- Sår på fingre kan ses efter provokerede opkastninger
- Store vægtsvingninger fra 5-20 kg inden for kortere perioder
- Smerter i mave og spiserør
- Menstruationsforstyrrelser, og ved en længerevarende bulimi ophør af menstruation
- Forstyrret tarmfunktion, samt oppustet mave. Har bulimikeren anvendt afførringsmidler i en
længere periode, kan det føre til fremfald/nedfald af endetarmen
- Forsinket eller manglende kønsudvikling
- Muskelkramper, hjerterytmeforstyrrelser, og hjertesvigt, provokeret af forstyrret saltbalance.
- Væskeophobninger i kroppen provokeret af fejlernæring.
2.3 Andre spiseforstyrrelser
7
Spiseforstyrrelser - Se signalerne, s. 15
8
Spiseforstyrrelser - Se signalerne, s. 18
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
5
Andre spiseforstyrrelser er lidelser der ikke opfylder alle kriterierne for anorexia nervosa eller
bulimia nervosa. Det kan både dreje sig om milde tilfælde, mindre alvorlige, eller alvorlige
spiseforstyrrelser. Man har de seneste år prøvet at definere en tredje spiseforstyrrelse, det drejer sig
om BED (Binge Eating Disorder), som på dansk kaldes: overspisningsforstyrrelse, nervøs
tvangsspisning, eller tvangsspisning.
2.4 BED (Binge Eating Disorder)
Mange opfatter i dag tvangsspisning som en tredje form for spiseforstyrrelse. Andre opfatter det
som det sidste stadium på vejen fra bulimi eller anoreksi
9
.
En person der lider af tvangsspisning har mange fællestræk med bulimikeren. I begge
spiseforstyrrelser, får individet spiseanfald. Dog er der hos tvangsspiseren tale om overspisning
uden udrensning. Personer der lider af overspisningsforstyrrelsen, oplever ofte et kontrolsvigt, da
han eller hun ikke kan kontrollere sin sult, eller mængder af madindtagelsen. Dette resulterer i at de
fleste tvangsspisere er overvægtige
10
. Desuden, er tvangsspiseren ikke nær så optaget af krop, vægt
og udseende som anorektikeren eller bulimikeren. Ydermere er det vigtigt at skelne mellem at være
overvægtig, og lide af en overspisningsforstyrrelse. Tvangsspiseren, har til forskel fra ”almindelige
overvægtige”, anfald af overspisning, som ikke kan kontrolleres, og ofte bruges de, til at dæmpe
psykisk stress. Tvangsspiseren prøver på denne måde at bygge en beskyttende mur omkring sig.
Kendetegnet ved denne form for spiseforstyrrelse er, at den ramte spiser selvom han/hun ikke er
sulten. Før i tiden kaldte man denne form for spiseanfald trøstespisning, men i dag er man blevet
mere klar over, at fødeindtagelsen styres af nogle følelsesmæssige behov. Der findes forskellige
typer af tvangsspisere:
11
- Dem, der har en normalvægt (her er det svært at bedømme om der i realiteten er tale om
bulimi/tvangsspisning). For mange af dem, er det muligt at holde vægten nede, da de ofte springer
mellem perioder hvor de er på strenge slankekure eller faste, og perioder med overspisning
- Dem der er/bliver overvægtige og bliver ved med at holde en jævn vægt
- Dem der har store vægtsvingninger. (Ofte 30-40 kg i løbet af få måneder)
Anfald af overspisning foregår ofte i skjul, derfor kan det være svært at identificere om der er tale
om Nervøs tvangsspisning. Man forsøger derfor ofte at behandle overvægten, uden en indsats
overfor de psykiske problemer, hvilket ikke bliver nogen succes.
9
Stærk/Svag s. 20
10
Spiseforstyrrelser - se signalerne, s. 21
11
www.sdbs.dk – faktalink /spiseforstyrrelser
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
6
Symptomerne på tvangsspisning viser sig, når individet gør følgende:
12
- spiser hurtigere end normalt
- spiser indtil en ubehagelig mæthed indtræder
- spiser store mængder mad uden at være sulten. Det drejer sig ofte om fed eller kalorierig mad
- spiser store mængder af mad i løbet af dagen, men ingen faste måltider
- spiser ofte alene, pga. skamfølelsen over den store mængde af mad
- føler skyld, eller væmmelse, og bliver deprimeret efter overspisningen.
3. Anette, 18 år og anorektiker
13
Som 18-årig levede Anette Smed, et såkaldt normalt liv, som de fleste andre unge. Hun startede
med at gå på gymnasiet, men efter et stykke tid, fandt hun ud af, at det ikke var hende alligevel, og
meldte sig ud af skolen. Hun startede derefter på HF i 1996, gik tit i byen, og havde skiftende
kærester. Det gik lige pludselig op for hende, at hun en dag selv skulle tage ansvar. Et par måneder
efter hun var startet på sine studier, fik hun kærestesorger, hvilket gjorde hende meget deprimeret.
Derudover var der undertiden små konflikter i hjemmet mellem hende og sine mindre søskende og
forældre.
Anette opsøgte sin studievejleder op til flere gange, da hun ikke syntes at det gik godt med skolen,
samt at hun havde på fornemmelsen, at klassekammeraterne ikke brød sis om hende.
Hun mistede appetitten, og tabte hurtigt nogle kilo. Hun blev enig med sig selv om, at hvis hun
tabte sig mere, så ville hun blive gladere. Hun håbede på at det ville være lettere at kontrollere sit
liv, hvis hun kunne få kontrol over maden. Derfor satte hun sig et mål, nemlig at hendes vægt skulle
ned på 40 kg.
Det gik meget godt i begyndelsen, men da der var gået 4 måneder, lå vægten stille på 45 kg. Nu
hvor hun var så tæt på at nå sit mål, gik det hende på, at hun ikke kunne tabe sig yderligere 5 kg,
trods sin indsats til at tabe sig. Moren kom tit med kommentarer om hun ikke burde spise noget
mere, hvilket Anette opfattede som en trussel mod den strenge kur. Anette havde den opfattelse, at
de altid havde spist meget i sin familie, hvilket var endnu en god grund til at fuldføre sit projekt.
Hendes daglige ration, som tit endte i skraldespanden, bestod kun af et halvt æble.
Også hendes venner begyndte at lægge mærke til, at Anette var blevet meget tynd. De spurgte tit
om hun ikke havde tabt sig, hvilket gjorde Anette ked af det, og skuffet, da hun selv følte sig fed og
grim.
12
Stærk/svag, s. 19
13
Så tæt på og dog så langt fra – s. 55-62
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
7
Anette følte sig splittet. Der var en side af hende, som var klar over at hun burde spise mere, og var
blevet alt for tynd, men denne side af hende var alt for svag. Den anden side, som var den stærkeste,
fik hende til at holde fast i sit løfte om at komme længere ned i vægt. Anette var meget bange for at
tage på, og ville bestemt ikke vise svaghed, hvilket hun ville gøre hvis hun begyndte at spise igen.
Det begyndte efterhånden at tage overhånd. Anette kunne ikke længere styre det. Den kontrol hun i
starten havde over madindtagelsen, var efterhånden begyndt at styre hende og hele hendes liv.
Anette, som ellers altid havde været meget dygtig, velbegavet og flittig i skolen, havde efterhånden
en meget høj fraværsprocent. Hendes søvnbehov var steget, og hun følte sig tit meget træt, og havde
ofte ingen energier til at komme ud af sengen for at komme i skole. Både vennerne og familien var
meget bekymrede for hende. Klassekammeraterne, og lærerne henvendte sig til studievejlederen,
Lonnie. En dag bankede hun på døren til Anettes klasselokale, og bad Anette om at følge med på
hendes kontor. Lonnie fortalte at hun havde fået mange henvendelser fra adskillige
klassekammerater og lærere som var bekymrede for Anette. Studievejlederen, som nogle år
forinden har oplevet en lignende situation, gjorde det klart for Anette, at hun behøvede hjælp og
behandling. Anettes første reaktion er negativ. Hun begynder at græde, og vil ikke høre noget om
hverken sygdom, indlæggelse, eller behandling, men til sidst accepterer hun situationen. For første
gang siden spiseforstyrrelsen startede, følte Anette sig lettet. Endelig var der nogen der havde lagt
mærke til hvor dårligt hun havde det. Anette beskriver sin spiseforstyrrelse som et råb om hjælp.
Hun var glad for, at der var nogen, der var villig til at hjælpe hende med at få styr på sit liv igen.
Studievejlederen fik aftalt en tid hos Anettes praktiserende læge. Da Anette kom til lægen dagen
efter, stillede lægen diagnosen Anorexia Nervosa, hvilket skræmte Anette. Selvom hun inderst inde
havde vidst længe at hun led af sygdommen, gik det først op for hende nogle timer efter
lægebesøget, at hun kunne dø af det. Hun blev enig med sig selv om, at hun skulle spise lidt mere,
men da hun endelig forsøgte, var det umuligt for hende. Selvom hun gerne ville spise, var hun
stadig bange for at tage på. Der gik nogle dage. Anette kom til samtale hos en behandler. Anette
valgte frivilligt at blive indlagt efter nogle få uger, hvilket var det første skridt mod helbredelsen.
4. Hvorfor opstår spiseforstyrrelser?
En spiseforstyrrelse, er en psykosomatisk sygdom, dvs. at det er en kropslig lidelse, der har psykisk
baggrund
14
. Dagen i dag, kender man stadig ikke årsagen til at spiseforstyrrelser opstår. Dog har
mange undersøgelser bekræftet, at adskillige faktorer kan danne baggrund for en spiseforstyrrelse.
Forskere er bl.a. enige om, at spiseforstyrrelser hovedsagligt er et symptom på alvorlige
14
Psykologi leksikon, s. 218
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
8
psykologiske forstyrrelser og problemer
15
. Spiseforstyrrelser og især anoreksi kaldes ”den artige
piges sygdom”, da patienterne med spiseforstyrrelser har i de fleste tilfælde været ”nemme og artige
børn”. De har bl.a. været vant til at passe deres lektier og skole, samt hjulpet i hjemmet, og har i det
hele taget gjort hvad der altid blev sagt. Dette er et tegn på deres lave selvværd. Spiseforstyrrede har
ofte forsøgt at tilpasse sig omgivelserne, og andres krav. Forventningerne som omgivelserne har
overfor den spiseforstyrrede, spiller også en stor rolle for forekomsten af spiseforstyrrelser, idet
personer der er ramt af sygdommen ofte er perfektionister, og går meget op i at tilfredsstille andres
behov, frem for deres egne.
Meget tyder på at kulturen også er afgørende for opståen af spiseforstyrrelser, da sygdommen ikke
forekommer i ulandene, men kun eksisterer i den del af verdenen med vestlige kulturværdier.
Før i tiden opfattede man spiseforstyrrelser, som en overklassesygdom, men i dag er der ikke en
speciel socialklasse, der er mest udsat for risiko, da spiseforstyrrelser kan ramme personer i alle
sociale lag. Dog er sportsudøver og personer i model branchen grupper, der er yderst udsat for
risikoen til at udvikle en spiseforstyrrelse. Desuden er det moderne samfund, der med hjælp af
teknologien og de nye medier fremhæver slanke kvinder, også skyld i forekomsten
afspiseforstyrrelser. De er med til at danne et idealbillede, som mennesker, især kvinder stræber
efter, og får dem til at fokusere om udseendet og andres vurdering.
Det er ikke tilfældigt, at spiseforstyrrelser ofte begynder at udvikle sig i teenageårene, hvor man
udvikler sig både fysisk og psykisk, og alting ændrer sig i løbet af en tidsmæssigt kort periode.
Nogle udvikler angst overfor forandringerne, og forsøger at forlænge barndommen, ved at stoppe
udviklingen, så man ikke bliver voksen. Piger mister f.eks. deres feminine skikkelse, og som regel
ophører menstruationen også. Drengene udvikler ikke musklerne som voksne.
4.1 Freuds udviklingsfaser, med henblik på spiseforstyrrelser
Sigmund Freud () har haft en stor indflydelse på psykologiens udvikling. Bl.a. bliver han
i dag betragtet som psykoanalysens fader, da han har opstillet mange teorier og introduceret mange
begreber. Han begyndte at behandle patienter med psykiske symptomer, da han åbnede en
privatklinik i Wien, efter sine medicinske studier. Han interesserede sig især for seksuelle
konflikter, hypnose og drømme. Freud var determinist, og mente at tilfældigheder ikke findes, og at
der findes en årsag til alt hvad mennesket siger, tænker, drømmer og gør.
Freud har udviklet en teori om, at menneskets personlighed er delt op i forskellige
elementer/funktioner: Id, Jeg, og Overjeg. (Se bilag 2)
15
www.sdbs.dk – Faktalink/ spiseforstyrrelser
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
9
Det er svært at svare på spørgsmål, som f.eks.: Hvad er grunden til at spiseforstyrrelser opstår?
Freud har udviklet en teori om menneskets udvikling (se bilag 3), hvilket er delt op i 5 faser, som
starter fra når barnet bliver født, til ca. slutningen af puberteten. Denne udviklingsteori er desuden
central for Freud og for psykoanalysen, da han mener at barndommen har en markant betydning,
både for de ”raske og de forstyrrede”. Barnet bliver i nogle af faserne stillet over for nogle
problemer, som helst skal løses på en god måde. Hvis problemerne ikke bliver løst på en god måde,
kan det medføre nogle hæmninger i den senere udvikling, hvilket kunne danne baggrund for f.eks.
en spiseforstyrrelse. Forstyrrelserne skyldes derfor nogle ubevidste konflikter, der er blevet
fortrængt.
Et barn mellem 3-6 år befinder sig i den falliske periode. Problemet, som barnet skal løse i denne
fase, er ødipuskomplekset/elektrakomplekset, da barnet er ”forelsket” i forælderen af samme køn.
Lad os antage, at der er tale om en pige. Hun er forelsket i faderen, og opfatter moderen som en
rival. Hun ønsker derfor at fjerne hende. En god oplevelse af denne fase, opnås når pigen ikke
længere ser moderen som rival, men begynder at identificere sig med hende. Ifølge Freud, vil et
barn der ikke oplever dette problem på en god måde, få nogle problemer m.h.t. kønsidentiteten og
forholdet til det modsatte køn i fremtiden. En dårlig oplevelse af dette problem, vil derfor danne
baggrund for en spiseforstyrrelse, idet spiseforstyrrelser ofte forekommer i puberteten, når den
kvindelig krop begynder at tage form, og menstruationen, som kan opfattes som tegn på
kvindelighed, starter. Anorektikeren og bulimikeren er ofte meget optaget af ”renheden”, derfor
opfatter de i nogle tilfælde menstruation, som en trussel for deres renhed. Med deres adfærd afviser
de udviklingen, og kvindeligheden, og nægter at opfylde de krav, som bliver stillet fra
omgivelserne. Et godt eksempel på det er Anette. Hendes anoreksi starter nogle måneder efter at
hun er startet på en ny uddannelse. Hun er atten år, og bor stadig hjemme. Hun begynder at tænke
over, at der ikke er så lang tid til hun bliver voksen, og selv skal begynde at tage ansvar, f.eks. flytte
hjemmefra, finde et arbejde, en fast kæreste osv.. Hun havde hidtil været vant til at passe sin skole
og gå i byen i weekenderne. Forhold med kærester varede ikke længe ad gangen. Årsagen til at hun
startede en slankekur, var en kærestesorg. Ifølge Freud befandt Anette sig, på dette tidspunkt, i
slutningen af den genitale fase. Udviklingen i denne fase, er for en stor del bestemt, af hvad der er
sket i de 3 første faser. Anette nægter at blive voksen og tage ansvar. Hun har altid været vant til at
tilfredsstille andres behov og krav, f.eks. ved at være en pligtopfyldende og artig pige, og ved at
passe sin skole. Dette kunne tyde på, at Overjeg’et, som udvikles mellem den anale, og den falliske
fase, ikke er udviklet (dvs. Anettes holdninger og samvittighed), og at Jeg’et har taget styringen af
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
10
individet.. Som tidligere nævnt, kunne grunden være en usund oplevelse af elektrakomplekset, som
er blevet fortrængt af et stærkt Jeg. Dette medfører en identitetsforvirring, hvilket kommer til udtryk
ved, at Annette som sagt nægter at blive kvinde/voksen. Anette føler ikke, at hun er i stand til at
håndtere presset fra omgivelserne, samt kravene der bliver stillet til hende. Hun forsøger derfor at få
kontrol over sit liv ved at kontrollere sin vægt.
En spiseforstyrrelse, kunne på anden vis opstå ved en for lang fastholdelse i symbiosen med
moderen, i den orale fase. Ifølge Freud vil sådan en hændelse, udvikle sig til narcissistiske
forstyrrelser. Men selvom en spiseforstyrret et meget optaget af sit eget kropsbillede, og sig selv i
det hele taget, kan man ikke kalde en spiseforstyrrelse for en form for narcissistisk forstyrrelse, da
den store og afgørende forskel er, at en spiseforstyrret har en stor had til sig selv. For lang
fastholdelse i symbiosen vil desuden udvikle mindreværdsfølelser og indre tomhed, hvilke er
fremherskende ved spiseforstyrrelser. Mindreværdsfølelsen er også til stede, hos Anettes adfærd.
Det kommer til udtryk ved, at Anette ikke føler sig tilpas i fællesskab med sine klassekammerater.
Hun har en fornemmelse af, at de ikke bryder sig om hende.
På samme måde, kan en usund oplevelse af problemer i den anale fase, være grunden til
spiseforstyrrelsers opståen. F.eks. hvis et barn bliver presset for hårdt i denne fase, ved eksempelvis
en streng opdragelse, udvikles en stærk selvkontrol. I Anettes tilfælde, kommer denne selvkontrol
til udtryk ved, hendes omtrent perfektionistiske adfærd, som er fælles for anorektikere. Hun har sat
sig et mål, nemlig at få vægten ned på 40 kg, for at opnå kontrol over sit liv.
4.2 Eriksons psykosociale udviklingsteori, med henblik på spiseforstyrrelser
Erik Erikson blev født i 1902 i Frankfurt
16
. Hans teorier tager udgangspunkt i Freuds, og betragtes
som en slags videreudvikling af dem (se bilag 4). Han lagde i sine teorier vægt på et psykosocialt
synspunkt, dvs. menneskets tilpasning til samfundet, samt dets samspil med omgivelserne. Også
Erikson mente at mennesket skal gennemleve nogle kriser (eksistenskriser), i livets forløb. Han
inddelte menneskets/personlighedens udvikling op i otte faser (se bilag 5), og til hver enkelt af dem,
hører der en eksistenskrise til. Bliver disse kriser ikke løst eller oplevet på en god måde, kan
individet risikere, at få nogle hæmninger i det fremtidige livsforløb. Desuden kan individet ikke
springe et stadium over, for at komme videre til det næste, men individet skal igennem alle stadier
efter en bestemt rækkefølge.
Ved at tage udgangspunkt i Eriksons otte stadier, kan en spiseforstyrrelse f.eks. opstå ved at
eksistenskrisen i den første fase: tillid kontra mistillid ikke gennemføres på en god måde. I denne
16
Udviklingspsykologiske teorier, s. 69
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
11
fase, gælder det nemlig om, at få barnet til at føle sig tryg. Hvis barnet ikke får tilfredsstillet sine
behov til at føle omsorg og tryghed, vil det i fremtiden udvikle sig til manglende gå på mod. I
Anettes tilfælde, kommer dette til udtryk ved at hun er angst for sin fremtid. Hun indser at sit liv vil
ændre sig i løbet af en forholdsvis kort periode, og kan ikke magte denne forandring. Derfor prøver
hun at stikke af, fra sine pligter, og fra sin udvikling ved, endnu engang, at nægte at blive
voksen/kvinde.
På samme måde, kan en usund oplevelse af eksistenskrisen, i andet stadium (selvstændighed kontra
skam og tvivl) i Eriksons psykosociale udviklingsteori, udvikle sig til en spiseforstyrrelse. I dette
stadium er det forældrenes opgave, at lære barnet hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Barnet
begynder at lære at det kan noget selv, og begynder at blive selvstændig, ved at det (barnet)
begynder at udføre nogle opgaver, som det ikke før havde været i stand til at klare. Ved at et barn
får en al for streng opdragelse, med f.eks. for mange forbud og påbud, kan barnet udvikle en følelse
af mistillid til sig selv. I Anettes tilfælde, kommer dette til udtryk ved, at hun ikke har en særlig
stærk tro på sig selv. Det går op for hende, at afslutningen af sine studier, vil kræve at tage stilling
til hvad hun vil med sit liv. Hun føler sig ikke parat til at påtage sig alle de ansvar, som der kræves.
Og hun føler sig ikke parat til at blive kvinde. Desuden er kærestesorgen et stort nederlag for hende.
Hun føler sig ikke god nok, og føler ikke at hun kan styre sit liv. Hun prøver derfor at styre sin vægt
som kompensation.
Det tredje stadium i Eriksons psykosociale udviklingsteori, har mange ligheder med Freuds falliske
periode, da barnet også i dette tilfælde skal gennemleve ødipus-/elektrakomplekset. Som nævnt før,
vil barnet opleve komplekset negativt, hvis det i slutning af fasen ikke identificerer sig med
forælderen af samme køn, hvilket resulterer i en identitetsforvirring. Anette prøver at reagere imod
sin personlighedsudvikling, ved at få sin vægt ned (reaktionsdannelse). Dette sætter en proces i
gang, der gør, at også hendes fysiske udvikling går i stå. Dermed begynder hendes kropsbillede at
miste form, og begynder efterhånden at ligne en mands krop. Ifølge Erikson, er eksistenskrisen, som
barnet skal gennemleve i denne fase initiativ kontra skyldsfølelse. Børn i denne fase begynder at
lægge planer, og forsøger at udføre dem. Hvis der bliver sat for mange grænser for barnet, så det
føler at planerne ikke kan udføres, kan barnet udvikle en følelse af skyld og nederlag. I Anettes
tilfælde kommer dette til udtryk ved, at hendes lave selvtillid forhindrer hende i at udføre de planer,
som hun havde lagt. F.eks. da hun meldte sig ud af gymnasiet.
En spiseforstyrrelse, kan også opstå ved at eksistenskrisen driftighed kontra mindreværd opleves
negativt. I skolealderen skal forældrene prøve at bakke deres barn op, og vise det tillid. Det er
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
12
vigtigt for barnet, at vide, at der er nogen der stoler på ham/hende, da barnet også har brug for at
føle sig accepteret. Forholdet med venner og kammerater er også vigtig i denne fase. Hvis barnet i
denne fase fortvivler over sine færdigheder, vil det opleve eksistenskrisen negativt. Personer der er
ramt af spiseforstyrrelser har et lavt selvværd. Anette er ingen undtagelse. Hun føler sig
mindreværdig end andre. Hun snakker f.eks. ikke med sine klassekammerater, da hun tror at de ikke
kan lide hende, selvom de ikke har givet hende nogen grund til at tro det. Kærestesorgen hjælper
bestemt heller ikke på hendes lav selvtillid. Hun prøver på at overvinde sin selvtillid igen, ved at
vise overfor sig selv og andre, at der er noget hun duer til, nemlig at sætte sig et mål, og derefter
opnå det. Personer der bliver ramt af anoreksi, har som sagt ofte været nemme børn. Denne
karakteristik giver udtryk for selvusikkerhed. Et barn der ikke lever denne eksistenskrise på en god
måde, vil udtrykke denne selvusikkerhed og mindreværdsfølelse, ved at vise afhængighed af
omgivelsernes anerkendelse, hvilket er indlysende, da et barn der har været vant til at tilpasse sig
omgivelserne, ikke er forberedt på at finde sine egne veje.
På samme, kan e spiseforstyrrelse opstå ved at eksistenskrisen Identitet kontra identitetsforvirring
eller negativ identitet ikke opleves på en sund måde. Da barnet i denne fase udvikler sig til
ung/vokse, både fysisk og psykisk, er det vigtigt for individet at finde sin rolle i samfundet. Dette
går galt for Anette. Ifølge andre har hun altid været pligtopfyldende, har altid haft styr på tingene og
har altid passet sin skole som hun skulle, men hun føler at hun bare har fået sat en etikette på. Hun
har svært ved at finde sig selv, og føler at hun ikke kan styre presset fra omgivelserne. I denne fase,
bliver der lagt et stort pres på individet, da der sker en voldsom forandring, som er især synlig pga.
kroppens forandring.
Spiseforstyrrede isolerer sig ofte fra omverdenen, for at beskytte sig selv mod ubehag, og
frustrationer. De nægter at komme videre (psykisk) med udviklingen, og ønsker ingen forandringer,
fordi de føler sig trygge hvor de er. De er angst for at de ikke kan klare tilværelsen, og føler at de
mister styringen af livet, og forsøger at tabe sig, for at gøre omgivelserne opmærksomme på det.
5. Behandlingsmetoder
Det er vigtigt at behandlingen for spiseforstyrrelser både retter sig mod de psykiske som fysiske
symptomer. Målet med behandlingen ved alle tre former for spiseforstyrrelser er, at normalisere
spisning og vægten, samt styrke patienten til at kunne klare nye udfordringer. Udsigten til
helbredelsen bliver desuden bedre, jo før behandlingen sættes i gang. Psykoterapi er en vigtig del af
behandlingen for spiseforstyrrelser, da sygdommen ofte er et tegn på en mangel. Barndommen er
også vigtig for at kunne forstå en spiseforstyrrelse, da manglen ofte skyldes nogle utilfredsstillede
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
13
behov i barndommen. Ved behandling af bulimi er der mulighed for at kunne kombinere
psykoterapien med medicinering, eksempelvis antidepressive, idet de kan dæmpe symptomerne.
Nogle undersøgelser beviser, at medicinering kan nedsætte antallet af spiseanfald, samt
opkastninger.
17
Hvis undervægten ved en anoreksipatient er livstruende, (tvangs)indlægges den syge til
vægtnormalisering på et hospital. Hvis patienten udskrives umiddelbart herefter, er der risiko for et
tilbagefald.
Sigmund Freud udviklede psykoanalysen, som er en behandlingsform for psykiske lidelser, og
anvendes derfor ved behandling af patienter med spiseforstyrrelser. Det drejer sig om en teori om
baggrunden for menneskets adfærd. Det er en dynamisk teori, dvs. at den handler om kræfter og
modkræfter, der er i uophørlig bevægelse
18
. Den menneskelige adfærd styres af nogle drifter (se
bilag 2). En stor del af disse drifter er ubevidste for selve mennesket.
Der findes forskellige former for psykoterapi. Dem der oftest bliver anvendt for behandlingen af
spiseforstyrrelser er: familieterapi, individuel psykoterapi og gruppeterapi. Individuel terapi er et
samarbejde mellem patienten og terapeuten. I alle tre former for psykoterapi, er meningen at finde
ud af (den ubevidste)betydningen af patientens ord, handlinger og forestillingsverdenen (f.eks.
drømme).
6. Kan spiseforstyrrelser forebygges?
Ifølge Freud og Erikson er barndommen afgørende for individets fremtid og udvikling. Forældre
kan f.eks. formindske risikofaktorerne for udviklingen af spiseforstyrrelser, ved at sørge for, at
barnet kommer igennem faserne og eksistenskriserne på en god måde. Ved at støtte barnets
selvstændighed, vil barnet være mere parat til at springe ud i livet, og dermed ikke blive angst for
fremtiden og ansvar. Barnet vil desuden også få selvtillid og gå på mod. Forældre kan styrke barnets
selvtillid og selvstændighed ved at give det kærlighed og vise omsorg, uden at være
overbeskyttende eller kontrollerende. Et lavt selvværd hos de spiseforstyrrede skyldes bl.a.
forældrenes høje krav og store forventninger. Spiseforstyrrelser kan dermed forebygges, ved at
barnet ikke får en streng opvækst, med alt for mange regler og grænser. Man kan styrke barnets
selvværd, ved at give det nogle udfordringer og lære det at stå på sine egne ben. Forældre er nødt til
at give barnet nogle opgaver, som det nogenlunde et i stand til at klare, og de skal huske at belønne
barnet for de små skridt i nuet, i stedet for at lægge vægt på andre mål, som måske er mere fjerne.
17
Ungdomspsykologi s. 126
18
Psykologi leksikon, s. 213
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
14
At slå børnene, er også en risikofaktor, som er med til at formindske barnets selvtillid og selvværd,
da barnet på denne måde vil udvikle en angst for selv at tage initiativ. Forældre bør heller ikke
forlange at deres børn opfører sig perfekt hele tiden. De skal have lov til at lære af sine egne fejl, og
dermed lære at selvom man træffer en forkert beslutning, som får noget til at gå galt, så kan tingene
ordne sig alligevel. Barnet skal have sin egen identitet. Det kan han/hun kun få, ved at lære at være
sig selv. I løbet af barndommen vil barnet finde sin plads/rolle som en del af et samfund, en familie,
en klasse osv.. Et barn vil aldrig få sin egen identitet ved at f.eks. føle at der stilles for mange krav
til det, da det vil føle at andre bestemmer over det, og har dermed bestemt dets identitet. Risikoen
for at et individ med sin egen identitet, selvtillid, og selvværd, udvikler en spiseforstyrrelse er lille.
Derudover kan man forebygge spiseforstyrrelser ved, at mindske risikofaktorerne. Da
slankekulturen er en af årsagerne til spiseforstyrrelser, vil det være oplagt at ændre på det. I mange
tilfælde begynder en spiseforstyrrelse med at udvikle sig, med en slankekur. Derfor vil oplysning til
almenheden om slankekurer, og de mange fysiologiske og psykologiske følger af et stort vægttab
også være en mulig forebyggelsesmulighed. Udover det, kunne man sørge for at børn allerede fra en
tidlig alder får informationer om spiseforstyrrelsers baggrund og behandling. Da medierne såsom
TV, dameblade og modemagasiner har en stor indflydelse på vores hverdag, og vores opfattelse af
hvordan den perfekte krop skal se ud, kunne de begynde med at lave om på deres ”sortiment” af
kvindelig forbilleder. De kunne f.eks. begynde at vise et større udsnit af kvindebilleder, som
hovedsagligt er både store og små.
Desuden er der ingen tvivl om at en tidlig indsats kan forebygge at en spiseforstyrrelse udvikler sig.
Alle i samfundet har mere eller mindre et medansvar for at medmenneskerne trives. Hvis man kan
genkende en mistrivsel, som kunne være tegn på at en spiseforstyrrelse er på vej til at udvikle sig
(f.eks. optagetheden af vægten), skal man sørge for at støtte vedkommen, og vise ham/hende
omsorg.
7. Konklusion
Det har været meget spændende at arbejde med denne rapport, selvom det drejer sig om barske
lidelser. Spiseforstyrrelser er meget aktuelle i vores hverdag, ikke mindst fordi medierne konstant
bombarderer os med modemagasiner, med en slank og superflot kvinde på forsiden. Menneskets
sårbarhed bliver sat på en hård prøve, og desværre er der mange der ikke kan klare det store pres.
Dog drejer spiseforstyrrelser sig ikke om mad. Det drejer sig om nogle indre, psykiske konflikter,
som er meget destruerende, både for menneskets psyke og fysik. Barndommen har en stor
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
15
betydning for konflikternes opståen. Nogle udviklingspsykologer, (f.eks. Freud og Erikson) mener
at konflikterne kan undgås ved at man har en positiv oplevelse af barndommen.
Det er vigtigt at starte behandling af spiseforstyrrelsen, så snart som det er muligt, da sygdommen
kan i nogle tilfælde blive livstruende, eller i hvert fald få nogle alvorlige følger. Det er trist at se, at
så mange mennesker rammes af sygdommen. Men det eneste vi kan gøre som mennesker, er at
gribe ind lige så snart man har på fornemmelsen af, at en spiseforstyrrelse kunne være under
udvikling.
Jeg vil endnu engang understrege, at jeg i rapporten har valgt at kalde den spiseforstyrrede Hun.
Dette vil ikke sige at det kun er kvinder der får spiseforstyrrelser, men også mænd rammes af
lidelsen.
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
16
Bilag 1
Den ideelle vægt
19
I dag er BMI (Body Mass Index), en særdeles udbredt metode, for at finde ud af hvor patienten
befinder sig i forhold til gennemsnittet, med hensyn til forholdet mellem vægten og højden.
Dog, bør man være opmærksom på at der er forskel på kropstyper. Desuden egner BMI sig bedst til
voksne, da brugen af metoden på unge, der stadig er under udvikling, kan være mindre præcis.
BMI beregnes således:
vægt (kg)
BMI = __________________
højde * højde
BMI værdier:
Undervægt < 19,0
Normal vægt 19,0 - 24,9
Overvægt 25,0 – 29,9
Fedme > 30,0
BMI under 14 er tegn på alvorlig undervægt. Dette er et kriterium for tvangsindlæggelse, da
situationen kan være livstruende for patienten.
19
Stærk/Svag- en håndbog om spiseforstyrrelser, s. 148
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
17
Bilag 2
Freuds personlighedsmodel
20
Kort fortalt består Id’et af drifterne, Overjeg’et af samvittigheden, og Jeg’et er menneskets vilje, og
forsøger at være en mægler mellem Id’et og Overjeg’et.
Tidsmæssigt dannes Id’et først. Det drejer sig om ønsker og impulser, som er knyttet til menneskets
driftsliv. Aggression/dødsdriften, og libidoen (seksualiteten) er nogle eksempler på drifter. Id’et er
desuden amoralsk, mangler logik og virkelighedssans og her eksisterer tid og rum ikke. Ydermere
er Id’et dominerende i barnets orale fase.
Jeg’et er tværtimod bevidst om tid og rum, og styres af realitets principper. Jeg’et forsøger at
håndtere problemerne ved hjælp af bevidste overvejelser. Udviklingen af Jeg’et starter i
begyndelsen af den anale fase, når barnet begynder at få et nogenlunde realistisk billede af
omgivelserne.
20
Anvendt psykologi- en grundbog s.12-15
OVERJEG
(Superego)
- Samvittighed
- holdninger, normer, idealer
- bevidst, førbevidst, ubevidst
JEG
(Ego)
- Selvopfattelse
- formidler samspil mellem DET,
OVERJEG, og omverdenen
- sekundærprocesser
- bevidst, førbevidst
DET
(id)
-drifter
-primærprocesser
-fortrængninger
-ubevidst
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
18
Overjeg’et er som sagt samvittigheden, og kan både være ubevidst, bevidst, eller førbevidst.
Overjeg’et fungerer som en slags dommer, der bedømmer og Jeg’et handler rigtigt eller forkert.
Udviklingen starter når ødipuskomplekset er overvundet, dvs. fra barnets identifikation med
forældrene (mellem den anale fase og den fallisk/ødipale fase). Efterhånden som Overjeg’et
udvikler sig, begynder barnet at overtage forældrenes og andre autoriteters idealer, f.eks. lærere og
andre familiemedlemmer.
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
19
Bilag 3
Freuds udviklingsteori
21
Ifølge Freud har barndommen en stor betydning, for udviklingen af personligheden. Han opdelte
derfor, barnets udvikling i fem faser. Disse faser beskriver det der sker i løbet af barndommen, og
derudover, mente Freud også at barnet stilles i flere perioder over for nogle problemer, som skal
løses på en god måde. Sker dette ikke, vil barnet risikere f.eks. at få nogle neurotiske forstyrrelser i
fremtiden.
Den orale fase (0- ca. 1 år)
I den første fase af barnets liv, er munden den centrale erogene zone. Ifølge Freud har denne
fase en stor betydning. Barnet tilfredsstiller sin lyst, hovedsagligt gennem indtagelsen af føde
fra mors bryst. Desuden er barnet i stand til at skelne mellem sig selv og omgivelserne, men kan
endnu ikke opfatte moren som en særskilt person. Hvis symbiosen fastholdes for langt tid, kan
barnet forsøge at skabe en lignende symbiose med sin partner.
Den anale fase (ca. 1-3 år)
I denne fase bliver realitetsprincippet tydeligt for barnet. Endetarmen er barnets vigtigste
erogene zone, da de centrale opgaver har med endetarmen og afføring at gøre. I denne fase skal
barnet lære at beherske sig, samt at holde fast og give slip på de rigtige tidspunkter. Børn der
presses for hårdt i denne fase, kan som voksne udvikle tvangsneuroser.
Den falliske fase (ca. 3-6 år)
Fasens erogene zone er kønsorganerne (kaldes også ødipale, eller fallisk-ødipale fase). Her er
barnet meget nysgerrig og usikker. Fasen kulminerer i ødipuskomplekset/elektrakomplekset, da
barnet vil have eneret til forælderen af det modsatte køn, og opfatter samtidig forælderen af det
samme køn som en rival. Ødipuskomplekset er afsluttet når barnet identificerer sig med
forælderen af det samme køn, og ikke længere opfatter den som en rival. En fiksering i denne
fase vil få konsekvenser for barnets fremtid. F.eks. dannelsen af egen kønsidentitet, og forholdet
til det modsatte køn.
Latensfasen (ca. 6-12 år)
Ifølge Freud spiller seksualiteten ingen rolle i denne fase, og interesserede sig derfor ikke så
meget for den. Seksualiteten er dermed skjult, og barnet har mange ting at beskæftige sig med.
Denne fase bliver også kaldt den Lykkelige og rolige fase, da Id’et, Jeg’et og Overjeget er
færdigudviklet (Se bilag 3)
21
Anvendt psykologi- en grundbog, kap 2
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
20
Den genitale fase (ca. 12-?)
I denne fase dukker seksualiteten op igen. De øvrige faser er afgørende, for hvordan den
genitale fase vil udvikle sig. Kønsmodningen indtræder, og den seksuelle interesse blomstrer op.
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
21
Bilag 4
Eriksons organisationsprocesser
22
Erik Homburger Erikson blev født i 1902. han var psykoanalytiker, og tog udgangspunkt i Freuds
udviklingsteorier og videreudviklede dem. Han inddelte livet i 8 faser og lagde vægt på menneskets
tilpasning til omgivelserne, dvs. mennesker, sociale forhold, og kultur. Eriksons teori omtales også
som kriseteori, da han mener at mennesket skal igennem nogle eksistenskriser, der opstår i
livsforløbet. Ifølge Erikson skal menneskets udvikling forstås ud fra tre synsvinkler, der kan
beskrives hver for sig, men skal forstås som sammenhængende:
1. Mennesket er en organisme – Udviklingen er fastlagt efter barnets fødsel. Hver stadium
skal gennemleves før man kan gå videre til det næste.
2. Mennesket er et ego/ et psykisk fungerende individ- Erikson er enig med Freud i at Jeg’et
står imellem Id’et, og Overjeg’et. Jeg’ets opgave er desuden at mægle mellem dem.
3. Mennesket er et medlem af et samfund- et socialt fungerende menneske- Mennesket
tilpasses den kultur og det samfund, man er født i. Erikson forstår mennesket som et socialt
væsen, og mener at individet kan påvirkes af samfundet, men kommer ikke ind på individets
indflydelse til at påvirke samfundet.
De tre processer er sammenhængende, da hvis der sker en hæmning på et område/proces, vil de
andre områder som følge også blive påvirket. F.eks. hvis et individ bliver syg (fysisk/ organisme),
vil individet måske reagere ved at blive trist (Psyken påvirkes)
22
Udviklingspsykologiske teorier s. 71-75
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
22
Bilag 5
Eriksons psykosociale faser
23
Eriksons udviklingsteori er en stadieteori, da personligheden udvikles trinvis. I hvert stadium
udvikles bestemte personlighedstræk, som er af stor betydning for individets identitet. Det er ikke
muligt at springe et stadium over, men hvert eneste stadium kan opleves på en sund, og en usund
måde. Opleves et stadie på en usund måde, kan det give nogle hæmninger senere i livet.
Hæmningerne kan forekomme, hvis individet f.eks. presses for hurtigt frem, eller udsættes for store
frustrationer, som sætter udviklingen i stå (fiksering), eller tvinger udviklingen tilbage (regression).
Erfaringer og konflikter der opleves, vil have stor betydning for de næste stadier, og dermed
personligheds-, identitets- og adfærdsudviklingen fremover.
De otte aldre:
Spædbarnsfasen (oralstadiet, ca. 0-1½ år)- tillid kontra mistillid- her gælder det for barnet
at opnå grundlæggende tryghed og tillid. Eksistenskrisen som barnet skal igennem, er som
sagt tillid kontra mistillid. Det er morens opgave, at få barnet til at opleve, at verdenen er et
trygt sted at være, da hun formidler tillid til barnet, ved at drage omsorg for det, dække dets
behov for mad, osv. Hvis barnet ikke får tilfredsstillet sit behov for grundlæggende tryghed,
vil det udvikle mistillid i stedet. Følgen vil være, at barnet vil mangle gå på mod, og møde
sine omgivelser med mistro. Hermed er barnet fundamentalt angst, og ego’et samt
identiteten udvikles kun svagt.
Småbarnsperioden (analstadiet, ca. 1½-3år)- Eksistenskrisen, som barnet skal igennem i
denne fase, er selvstændighed kontra skam og tvivl. Det drejer sig om en
selvstændighedsproces, hvor forældrene motiverer barnet til at stå på egne ben. Dermed får
barnet både handlemuligheder og udfordringer, som det nogenlunde kan overskue og klare.
En positiv gennemlevelse af denne fase, skar når barnet behersker sine mål og sig selv, på en
rimelig måde, hvilket vil resultere i en vækst af barnets psykiske og fysiske identitet.
Ydermere udvikler barnet selvstændighed, og det lærer at tro på sig selv, og får dermed
selvværd. Barnet lærer også at stille krav til sine omgivelser og kan samtidig sætte grænser
for sig selv. Hvis eksistenskrisen ikke gennemleves på en tilfredsstillende måde, vil barnet
udvikle en tilbøjelighed til at føle skam og tvivl på sig selv og egne muligheder. Dette kan
ske ved f.eks. at barnet har for mange forbud og påbud, at der stilles for store krav til det,
23
Udviklingspsykologiske teorier, s.79-106
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
23
samt straf og udskældning. Barnet kan senere i livet udvikle en aggression, f.eks. i form af
mistillid til sig selv, og kan videreudvikle sig til depressive personlighedstræk.
Legebarnsalderen (fallisk stadium, ca. 3-6 år)- Erikson er enig med Freud i, at barnet
identificerer sig med forælderen af samme køn i denne fase. Eksistenskrisen i denne fase, er
initiativ kontra skyldsfølelse. Her udvikles barnets initiativ, nysgerrighed, og evne til at løse
problemer, gennem omgivelsernes støtte og muligheder. Barnet skal desuden finde sin rolle
som menneske og individ med identitet. Identitetsobjektet for barnet er kernefamilien.
Barnet begynder at lægge planer, og forsøger derefter at udføre dem. Dog lykkes de ikke
altid, hvilket kan give barnet en følelse af nederlag og skyld. Det er vigtigt at understrege at
denne skyldsfølelse er nødvendig, da barnet skal lære hvad det må, og hvad det ikke må.
Dog er der risiko for, at denne skyldsfølelse bliver dominerende, og får den målrette
selvstændighed/initiativitet til at forsvinde. Da barnet i denne fase nemlig udvikler initiativ,
vil sådan en udvikling være særlig negativ, og kan lægge til grunde til f.eks. fremtidige
hæmninger.
Skolealder (latensstadium, ca.6/7-12år)- Eksistenskrisen i denne fase benævnes driftighed
kontra mindreværd. Barnet skal udvikle følelsen af flid, og derfor har det brug for at opleve,
at det kan noget, og at det dur til noget. Hvis barnet fortvivler over sine færdigheder eller
f.eks. sin status blandt kammeraterne, kan følelsen af mindreværd opstå, og løber dermed en
stor risiko for at barnet vil tage mindreværdsfølelsen med sig, i sin videre udvikling. Dette
vil medføre en hæmning i identiteten (negativ identitet), hvilket vil få individet til at tilpasse
sig ukritisk til samfundet og dets omgivelser.
Ungdomsperioden (adolescens, ca. 13-20 år)- I denne fase udvikler barnet sig til
ung/voksen. Det er en voldsom udvikling, både fysisk (pga. vækst og forandring af
kroppen), og psykisk (pga. at kravene fra omgivelserne ændres). Eksistenskrisen i denne
fase benævnes identitet kontra identitetsforvirring eller negativ identitet. En sund udvikling
og dermed identitet opnås, når det lykkes for individet, at forene sine forskellige roller (både
som kammerat, medlem af en familie, elev i skolen osv.). Sker dette ikke, vil man opleve en
identitetsforvirring, som kan få ego’et til at bryde sammen, hvilket bl.a. medfører angst.
Andre konsekvenser af en identitetsforvirring kan være f.eks. psykoser og neuroser, eller en
bestemt form for negativ identitet, f.eks. kriminel eller narkoman. Desuden kan sådan en
krise påvirke individet, for resten af livet.
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
24
Tidlig voksenalder (ca. 20-30 år)- Eksistenskrisen i denne fase benævnes intimitet kontra
isolation. Identitetsfølelsen opnås når det lykkes individet at oprette et nært forhold til et
andet menneske, og dermed får et modent forhold, hvor man arbejder, lever og opdrager
børn sammen. Derimod udvikles isolationsfølelsen, hvis individet ikke kan klare disse krav
om involvering i andre mennesker. Dermed kommer individet til at føle ensomhed og
fremmedhed.
Voksenalderen (ca. 30-50 år) – Eksistenskrisen i denne fase benævnes generativitet kontra
stagnation. En sund udvikling af krisen opstår når følelsen af omsorg (f.eks. kærlighed for
familie, børn osv.) er opnået. Lykkes det ikke, risikerer individet, at stagnere
udviklingsmæssigt (f.eks. hvis individet ikke tør binde sig følelsesmæssigt, og er derfor i
skiftende forhold). Desuden kan sådan en mislykket krise føre til alvorlige psykiske lidelser.
Alderdom (ca. 50-?) – Eksistenskrisen i denne fase benævnes Jeg-integritet kontra
fortvivlelse. Ved at individet ser tilbage på sit liv, som noget meningsfuldt og
tilfredsstillende, opnås en sund udvikling af denne fase. Tværtimod opnås en usund
udvikling, ved at individet ser tilbage på sit liv, som noget værdiløst og ubrugeligt. Dette
kan i nogle tilfælde resultere i depression eller i en tidligere død.
[navn fjernet], 3D
Spiseforstyrrelser
Større Skriftlig Opgave i Psykologi
25
Bilag 6
Kildeoversigt
Bøger:
Waaddegaard, Mette: Risikoadfærd for udvikling af spiseforstyrrelser, Sundhedsstyrelsen 2002
Hertz, Marianne M: Sultens paradoks- viden og tendenser om anoreksi og bulimi,
Munksgaard Danmark 2001
Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser- se signalerne, december 1999
Skåderud, Hans: Stærk/svag- en håndbog om spiseforstyrrelser, Hans Reitzels Forlag 2000
Jerlang, Espen: Udviklingspsykologiske teorier, Nordisk Forlag A/S 2002
Levander, Martin: Anvendt psykologi- en grundbog, Natur och Kultur, Stockholm 1998
Abrahamowitz, Finn: Psykologi leksikon, Høst og Søn 1999
Heide, Kirstine: Så tæt på og dog så langt fra, Lindhart og Ringhof 1999
Almqvist, Kerstin m.fl.: Ungdomspsykologi- udvikling og livsvilkår, Gads Forlag 2002
Internet:
Faktalink: www.sdbs.dk, emne: Spiseforstyrrelser, 20. november 2001
Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk, emne: Tidlige tegn på spiseforstyrrelser, 26. januar 01 2003