[navn fjernet] 2.c SRO
1
Studieretningsopgave
2c
Dansk erhvervsliv i en globaliseret verden
Dronninglund Gymnasium, maj 2009
Samfudsfag – Matematik – Erhversøkonomi
Faglærere:
Opgaveformulering:
”Med udgangspunkt i en redegørelse for begrebet globalisering og for hvilke faktorer, der påvirker
danske virksomheder ønskes en analyse af hvilke overvejelser danske virksomheder skal gøre sig i
en globaliseret verden. Desuden ønskes en diskussion af fordele og ulemper ved, at danske
virksomheder befinder sig i en globaliseret verden. Der må inddrages selvvalgte
virksomhedseksempler.”
Indholdsfortegnelse
Side 1: Forside
Side 2: Indholdsfortegnelse
Side 3: Metode og indledning + Redegørelse for begrebet globalisering og for hvilke
faktorer, der påvirker danske virksomheder
Side 4: Redegørelse for begrebet globalisering og for hvilke faktorer, der påvirker
danske virksomheder + Analyse af hvilke overvejelser danske virksomheder skal
gøre sig i en globaliseret verden
[navn fjernet] 2.c SRO
2
Side 5: Analyse af hvilke overvejelser danske virksomheder skal gøre sig i en
globaliseret verden
Side 6: Analyse af hvilke overvejelser danske virksomheder skal gøre sig i en
globaliseret verden
Side 7: Analyse af hvilke overvejelser danske virksomheder skal gøre sig i en
globaliseret verden + Diskussion af fordele og ulemper ved, at danske virksomheder
befinder sig i en globaliseret verden
Side 8: Diskussion af fordele og ulemper ved, at danske virksomheder befinder sig i
en globaliseret verden
Side 9: Konklusion + litteraturliste
Metode og indledning
Jeg vil på baggrund af de udleverede oplysninger omkring globalisering, opstille og udregne
matematiske og erhvervsøkonomiske grafer og modeller, samt beskrive globaliseringen i forhold til
samfundet i dag kontra hvordan det var tidligere, og analyse hvordan Danmark skal agere i en
globaliseret verden.
Vi lever i dag i en globaliseret verden, hvor handel ikke bare sker indenfor det enkelte lands eller
kontinents grænser. Handelen foregår nu rundt omkring i hele verden. Der oprettes salgskontorer og
startes fabrikker langt væk fra hovedkontoerne og via denne omfattende globalisering er dette
blevet muliggjort. For bare få årtier siden så verden helt anderledes ud, teknologien var slet ikke så
fremskredet som den er i dag og dermed var mulighederne for en omfattende globalisering ringe, da
den teknologiske udvikling og alt hvad den har bragt med sig, har været kraftigt medvirkende til at
vi i dag har globalisering
[navn fjernet] 2.c SRO
3
Redegørelse for begrebet globalisering og for hvilke faktorer, der
påvirker danske virksomheder
Globalisering vil sige at mennesket og virksomheder frigør sig fra de nationale bindinger og i
stigende grad rykker ud på verdensmarkedet. Nu producerer og sælger en dansk virksomhed ikke
kun sine produkter i Danmark, men i hele verden. En dansk virksomhed kan fx starte og fabrik og
oprette et salgskontor i et helt andet kontinent, og dermed bliver det lettere at sælge til det
pågældende land og deres naboer, da men nu ligger tættere på dem man handler med og via et
salgskontor kan man have en finger på pulsen i landet og dets handelsmuligheder. Denne
globalisering medfører også at man kan sælge sine produkter langt væk fra hovedkontoret og uden
at hovedkontoret egentlig har den helt store indvirkning. Der kan oprettes små datterselskaber rundt
omkring i verden som egentlig sælger det samme produkt som hovedvirksomheden, hvilket også
kaldes outsourcing, men via disse datterselskaber kan man også sælge vare til købere som ønsker at
handle lokalt. Hele denne globalisering skyldes i høj grad teknologiens udvikler og det den har
medført. Omkostningerne til transport og global kommunikation er faldet drastisk gennem de
seneste 100 år, hvilket skyldes den teknologiske udvikling
1
.
Dette fald i omkostninger medførte at det er blevet meget billigere at sende varer og informationer
tværs over lande og kontinenter eller gennem transport på vandet. Det medfører en skærpet
konkurrence mellem virksomheder som ellers tidligere ikke havde noget med hinanden at gøre på
grund af de store afstande mellem dem. Det vil sige at en dansk kornproducent kan blive nødt til at
sænke prisen på sit korn hvis fx en stor australsk virksomhed sælger korn meget billigere end den
danske, for i dagens Danmark kan man frit vælge hvem man handler med og det er muligt at handle
med næsten hvilken som helst virksomhed rundt omkring i verden
2
. Så dermed spiller globale
kursværdier en stor rolle for danske virksomheder, for hvis den danske kurs er høj i forhold til andre
vil de kunne tjene flere penge end hvis kursen på kronen var lav.
En anden hovedårsag til denne globalisering er også at verdenssamfundet er blevet meget mere
liberaliseret end det var tidligere. Det medfører at varer og kapital kan bevæge sig langt nemmere
mellem landene end de kunne tidligere. Det kan perspektiveres til EU´s indre marked der har
muliggjort fri bevægelse blandt EU´s medlemmer.
1
Kilde: Erhvervsøkonomi i videnssamfundet, Michael Andersen
2
Kilde: Erhvervsøkonomi i videnssamfundet, Michael Andersen
[navn fjernet] 2.c SRO
4
Via denne globalisering har danske virksomheder fået meget mere konkurrence om at sælge
produkter i Danmark end tidligere, men de har også fået adgang til det globale marked som slet ikke
kan sammenlignes med det danske marked med hensyn til salgsmuligheder.
Analyse af hvilke overvejelser danske virksomheder skal gøre sig i en
globaliseret verden
På trods af alle disse nye muligheder globaliseringen har ført med sig, er der alligevel nogle
konkrete overvejelser en dansk virksomhed er nød til at gøre inden den begiver sig ud på det
globale marked. Man er nød til at sikre sig at der overhovedet er et potentielt marked for det
produkt man sælger andre steder i verden, for det hjælper ikke noget at oprette fabrikker og
slagskontorer rundt omkring i verden hvis det kun er den danske befolkning der har interesse i at
købe produktet. Derfor vil det være en god ide at lave en markedsundersøgelse inden man går i
gang med at outsource.
På grund af den skærpede konkurrence skal danske virksomheder i høj grad overveje hvordan de
kan minimere omkostningerne mest muligt. Det kan i høj grad ske ved at starte nye fabrikker i
Østeuropa eller i Asien hvor arbejdskraften er meget billigere end den er i vesten. Men det kan også
være farligt at starte fabrikker langt væk fra Danmark for de danske virksomheder, for selvom det er
en globaliseret verden vil der naturligvis være mindre styr på en fabrik jo længere den ligger væk
fra hovedkontoret. Det skal også overvejes hvilken form for arbejdskraft man vil benytte og under
hvilke forhold disse arbejdere skal arbejde under. Vil man kun benytte stærke mænd, kreative
kvinder eller endda børnearbejde som der bliver benyttet nøgle steder i Østen. Skal arbejderne have
sikkerhedshjelme på? Skal de bære maske under arbejde? Skal fabrikken være miljøvenlig? Der er
mange spørgsmål som der skal tages højde for i den globaliserede verden, for nogle vil kun købe
produkter der er lavet på fabrikker med ordentlige forhold, nogle vil kun købe fra miljøvenlige
fabrikker og andre er helt ligeglade med hvor produktet kommer fra, så det kan igen ledes tilbage til
den ovennævnte markedsundersøgelse som er så vigtig i den globaliserede verden. Via sådan en
undersøgelse vil man kunne få svar på mange af disse spørgsmål som ellers kan være svære at finde
et ordentligt svar på.
Et godt eksempel på at have undersøgt markedet godt på inden man begynder at handle er Nordex
Food. De er ved at undersøge mulighederne for at komme ind og sælge til grossister på det
rumænske marked. Marketingafdelingen har lavet en undersøgelse, der skal vise sammenhængen
[navn fjernet] 2.c SRO
5
mellem prisen for et kg feta og det antal kg feta, der kan sælges til det rumænske marked. Desuden
har økonomiafdelingen hos Nordex Food kalkuleret de variable omkostninger, der er forbundet med
produktionen af feta til det rumænske marked.
Resultatet af undersøgelsen vises i nedenstående tabel:
Salgspris pr. kg, kr.
Afsætning, kg
Variable omkostninger, kr.
10
1.000.000
2.500.000
9
2.000.000
5.000.000
8
3.000.000
7.500.000
7
4.000.000
6
5.000.000
Ud fra ovenstående tabel kan jeg regne omsætningen ud og dermed finde dækningsbidraget i alt.
Salgpris x afsætning = omsætning. Omsætning - Variable omkostninger = dækningsbidraget i alt.
Dette er metoden for at finde dækningsbidraget, også kaldet totalmetoden, og ud fra tabellen kan det
aflæses af den optimale pris pr. kg må være 7 kroner. Den mindst optimale pris er at sælge til er 10
kr. pr. kg.
Salgspris pr. kg
Afsætning, kg
Omsætning, kr
VO, kr
DB i alt, kr
10
1.000.000
2.500.000
7.500.000
9
2.000.000
5.000.000
8
3.000.000
7.500.000
7
4.000.000
6
5.000.000
Dette kan også vises på en matematisk måde. Først finder man en lineær ligning - ved at bruge
stats/list på TI89 og så kan man finde variable omkostninger, dækningsbidrag og til sidst slutter
man af med at finde den afsætning, der giver det største dækningsbidrag ved at anvende monotoni.
[navn fjernet] 2.c SRO
6
Denne metode kaldes aktivitetsoptimering som kort sagt går ud på at finde præcis det tal hvor
Nordex Food får mest DB ud af salget af deres produkt.
Salgspris pr. kg indtastes som y, og afsætning indtastes som x.
Først skal vi have fundet en ligning for y, hvilket gøres på vores lommeregner. Vi vælger stats/list
hvor vi indsætter x’erne i list 1 og y’erne i list 2. Herefter vælger man den lineære regression
(ax+b). Ligningen for y bliver derfor: y=-0,000001x+11.
Ved hjælp af vores ligning kan vi nu finde Omsætningen (OMS)
OMS=x*y =x*(-0,000001x+11)=- 0,000001x
2
+11x.
Herefter kan man finde de variable enhedsomkostninger (VE)
VE= 2.500.000/1.000.000= 2,5 kr.
Herefter kan man finde de variable omkostninger (VO)
VO= VE*x = 2,5*x= 2,5x
Herefter kan man finde dækningsbidraget (DB)
DB= OMS-VO=-0,000001x
2
+11x-2,5x= 0,000001x
2
+8,5x
Så differentieres DB og nul-reglen bliver anvendt:
DB’= -0,000002x+8,5= 0 8,5/0,000002= x425.0000
Nu kan der opstilles et sildeben for at finde andre DB’ værdier. Her vælger jeg 400.000 og 450.000
fordi det er 2 overskuelige tal som samtidig ligger indenfor en vis afstand og 425.000:
x
400.0000
425.0000
450.0000
DB'
0,5
0
-0,5
Så laver jeg monotoniforholdene for DB’ og DB
[navn fjernet] 2.c SRO
7
Ud fra monotoniforholdene kan jeg aflæse at Nordex Food får det største DB når afsætningen er
4.250.000. Det største DB bliver=(0,000001*425.0000^2+8,5*425.0000)=
Dette vil sige at Nordex Food får mest ud af når afsætningen er på 425,0000.
Diskussion af fordele og ulemper ved, at danske virksomheder
befinder sig i en globaliseret verden
Der findes både fordele og ulemper ved at leve i en globaliseret verden for de danske virksomheder.
En tydelig fordel for de danske virksomheder er, at man nu ikke længere kun har de 5,5 millioner
danske borgere at sælge til, men derimod hele verdens ca. 6 milliarder mennesker.
Verdensmarkedet er enormt i forhold til det danske og der er mere end 1000 gange flere mennesker
at sælge til globalt end der er nationalt.
Men der følger også ulemper med ved globaliseringen og den meget mere konkurrenceprægede
verden som har fulgt med. For at følge med de store udenlandske virksomheder er de danske
virksomheder nød til at minimere produktionsomkostninger og det kan gøres effektivt ved at flytte
produktionen til lande hvor arbejdskraften og dermed omkostninger er meget lavere end de er i
Danmark, hvor en arbejder skal have mange penge i forhold til en østeuropæisk arbejder.
Dermed kan det komme til at gå ud over de danske arbejdere som bliver fyret på grund af
virksomhederne flytter til udlandet, og dermed kan det øge arbejdsløsheden i Danmark.
Der kan dog også være en fordel ved det. På grund af at virksomhederne bliver nød til at flytte til
udlandet, vil det betyde at der er mindre brug for arbejdere og ufaglærte end tidligere. Det kan
medføre at flere og flere vælger at tage en lang videregående uddannelse for at være sikker på at få
en arbejde senere hen, og jo flere højt uddannede mennesker landet har, jo mere konkurrencedygtigt
er det i forhold til andre store lande.
Et godt eksempel på dette er den enorme danske vindmølleproducent Vestas. Vestas blev startet i
1945 af 10 danske iværksættere som havde en god ide til en fabrik. Eftersom efterspørgslen på
deres produkt blev større og større skulle Vestas selvfølgelig også producere mere og mere. På
grund af globaliseringen blev det muligt for Vestas at spare penge på produktionsomkostningerne
ved at flytte en del af produktionen til udlandet. I 1989 opføres den første udenlandske fabrik i
Tyskland, men senere er der kom der flere til. I 1992 oprettes datterselskaber i Sverige og USA, i
1994 i Spanien, i 1998 i Italien, i 2000 i Japan, i 2002 i Storbritannien, i 2004 i Australien, i 2005 i
[navn fjernet] 2.c SRO
8
Kina. Det vil sige at Vestas har fabrikker i samlet set 10 lande inklusiv Danmark, hvilket også gør
Vestas til verdens absolut største producent af vindmøller. I 2007 har Vestas installeret 33.500
vindmøller, i 62 lande og på 5 kontinenter
3
.
For lige at opsummere omkring Vestas så er de et tydeligt bevis på denne globalisering har fundet
sted og at man er nød til at gøre noget for at følge med. Men hvis man har de rigtige ideer og træffer
de rigtige løsninger så er Vestas et klart bevis på at selvom man kommer fra et lille land som
Danmark, så kan det godt lykkes at blive verdens førende indenfor sit fag, i høj grad på grund af
globaliseringen som har muliggjort at det kan lykkes.
3
Kilde: Vestas.com
[navn fjernet] 2.c SRO
9
Konklusion:
Vi lever i dag i en globaliseret verden, hvor handel foregår på tværs af lande og kontinenter, og det
har konsekvenser for danske virksomheder. På grund af globaliseringen har virksomhederne fået
mange flere mulige købere, men også mange flere konkurrenter. Og på grund af alle disse nye
konkurrenter er danske virksomheder nød til at minimere deres produktionsomkostninger og i nogle
tilfælde flytte noget eller hele produktionen til udlandet for at få billigere arbejdskraft. Men at det
kan lykkedes at overleve som dansk fabrik i den globaliserede verden er der ingen tvivl om, og her
er Vestas et glimrende eksempel for andre iværksættere som overvejer at starte deres virksomhed og
som ønsker at følge med globaliseringen,
[navn fjernet] 2.c SRO
10
Litteraturliste:
Erhvervsøkonomi i videregående uddannelser, Jørgen Woorst og Knud Erik Bang
Erhvervsøkonomi i videnssamfundet, Michael Andersen
Samfundsøkonomi, Torben M. Andersen
Politik – Dansk politik i et internationalt perspektiv, Gregers Friisberg
Trip´s matematiske bog 2