2008-17/12 SRO – demokrati og menneskerettigheder Louise 2e
1
Guantanamo-basen på Cuba
Demokrati og menneskerettigheder
1
Problemformulering
1) Redegør for væsentlige kendetegn ved Guantanamo-basen.
2) Giv en analyse og fortolkning af relevant engelsk materiale om Guantanamo-basen.
3) Vurdér konsekvenserne af en evt. opretholdelse af Guantanamo-basen under inddragelse af relevante
teorier og begreber.
1
http://www.polfoto.dk/polfoto/app/?wicket:interface=:6:2:::. Besøgt den 16/12 2008
2008-17/12 SRO – demokrati og menneskerettigheder Louise 2e
2
Indholdsfortegnelse:
1. Abstract s. 3
2. Indledning s. 4
3. Demokrati og menneskerettigheder s. 4-6
3.1 Teorier og begreber s. 5-6
4. Baggrund for Guantanamo-basen s.6-8
4.1 Fangernes formelle rettigheder s.6-7
4.2 Behandling af fangerne s.7-8
4.3 Kritik af Guantanamo-basen s.8
5. Barack Obamas ændringsforslag til terrorkrigsloven af 2006 s. 9-11
6. Konsekvenser ved en eventuel opretholdelse af Guantanamo-basen s. 11-12
7. Konklusion s. 12-13
8. Litteraturliste s. 14
8.1 Bøger s. 14
8.2 Internetmateriale s. 14
9. Bilag s. 15-17
2008-17/12 SRO – demokrati og menneskerettigheder Louise 2e
3
1. Abstract:
This study investigates whether or not the treatment of the detainees at the Gunatanamo Base is in
accordance with basic human rights. The paper explains relevant characteristics about the Guantanamo Base.
It includes a description of the detainees’ official rights, the treatment of the detainees and criticism of the
Guantanamo Base. The paper also gives an account for political and juridical circumstances concerning the
prison camp. In order to understand these circumstances, there is also a statement about democracy and
human rights in one of the first passages. Furthermore the paper analyzes and interprets a speech by the
coming president Barack Obama, which is based on the use of analytical tools. At the end, the paper
discusses what the consequences would be of a possible maintenance of the Guantanamo Base, by
withdrawing theories of democracy and concepts of democracy. Since it was established, the Guantanamo
Base has been criticized a lot, for letting down human rights in favor of fighting terrorism. Stories from the
detainees, acts from politicians and reports from human rights organizations are all proving that. It can
therefore be concluded, that the treatment of the detainees at the Guantanamo Base is not in accordance with
basic human rights. Furthermore it can be concluded, that it is important that we protect ourselves from
terrorism, but we have to do it without letting down the human rights. We have to ask ourselves, what a victory
over terrorism is worth, if we are letting down our democratic system at the same time.
2008-17/12 SRO – demokrati og menneskerettigheder Louise 2e
4
2. Indledning:
USA’s internering af terror-mistænkte på Guantanamo-basen på Cuba, har affødt protester verden over, på
grund af mistanke om tortur samt, i særdeleshed, det faktum at fangerne ikke bliver stillet for en dommer og
ikke får en retfærdig rettergang. Derfor er der er ofte sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt behandlingen af
fangerne stemmer overens med menneskerettighederne. Dette vil denne opgave undersøge. For at kunne
sætte situationen på Guantanamo-basen ind i et større perspektiv, er der i første hovedafsnit i opgaven, punkt
tre, en redegørelse for begreberne demokrati og menneskerettigheder, samt en redegørelse for en række
demokratibegreber og demokratiteorier. Herefter følger en redegørelse for væsentlige kendetegn ved
Guantanamo-basen. Der gøres rede for de indsatte fangers formelle rettigheder, behandlingen af fangerne og
den kritik der har været angående denne behandling. I næste hovedafsnit, det vil sige punkt fem, analyseres
og fortolkes en tale af Barack Obama, hvor han kommer med et ændringsforslag til terrorkrigsloven af 2006.
Her ses først og fremmes på anvendte virkemidler og udlægning af påstande, synspunkter og argumenter.
Talen sættes også kort i kontekst med den daværende situation angående krigen mod terror og politiske tiltag.
I punkt seks diskuteres hvad konsekvenserne ville være, ved en eventuel opretholdelse af Guantanamo-
basen, hvilket gøres ved hjælp af de demokratibegreber og demokratiteorier som der er blevet redegjort for i
punkt tre. Til slut, i punkt syv, opsamles de vigtigste resultater i en konklusion.
3. Demokrati og menneskerettigheder:
For at opnå størst mulig indsigt i forholdene på Guantanamo-basen er det vigtigt at have en grundlæggende
baggrundsviden om begreberne demokrati og menneskerettigheder. Endvidere er det vigtigt at have indsigt i
det juridiske og politiske grundlag for oprettelsen af basen.
Ordet demokrati stammer fra græsk og betyder folkestyre. Som ordet hentyder, så betyder det, at magten til at
styre ligger hos folket og demokrati står dermed i modsætning til fx enevælde og diktatur. Det moderne
demokrati, som vi kender det, grundlagdes i Frankrig i 1700-tallet ved tre store tænkere: Montesquieu, Voltaire
og Rosseau. Montesquieu stod bag filosofien om magtens tredeling; i den lovgivende, udøvende og
dømmende magt med det formål at sikre, at en enkelt magtinstans ikke fik for meget magt. Voltaire forlangte
åndsfrihed, i særdeleshed trykkefrihed og Rosseau krævede folkesuverænitet, hvilket vil sige, at magten ligger
hos folket
2
. Herudover bygger demokrati på tanken om, at ethvert menneske har visse oprindelige, ’’naturlige’’
rettigheder, som anses for at måtte tilkomme ethvert menneske, og som bør respekteres og bevares af
2
Langer, bd. 5, s.225.
2008-17/12 SRO – demokrati og menneskerettigheder Louise 2e
5
staten”
3
. Disse tanker om menneskers rettigheder har rødder langt tilbage, men ses først skriftligt med Den
Amerikanske Uafhængighedserklæring fra 1776. Begrebet menneskerettigheder defineres dog først i den
franske nationalforsamlings erklæring om menneske- og borgerrettigheder fra 1789. Manglende respekt for en
lang række af disse ”naturlige” rettigheder under anden verdenskrig skabte stor enighed om, at man havde
brug for klare linier angående disse. Dette førte til at FN i slutningen af 1948 vedtog en verdenserklæring om
menneskerettigheder, hvori der er opstillet 30 umistelige rettigheder, som ethvert menneske kan gøre krav på,
blandt andet, at enhver kan gøre krav på en retfærdig behandling ved en ”uafhængig og upartisk domstol”
4
. Et
andet vigtigt forhold som skal sikre menneskerettighederne, er folkeretten. Folkeretten regulerer forholdet
mellem selvstyrende samfund. Den tager sit udspring tilbage i 1600-tallet og har udviklet sig i tidernes løb
gennem større fredstraktater og internationale domstoles praksis. Herunder har regler inden for krigsførelse
været under udvikling siden 1864 og har de klareste regler opstillet i form af de fire Geneve konventioner, der
omhandler følgende: behandling af sårede på slagmarken, krigsførelse til søs, behandling af krigsfanger, samt
behandling af civilbefolkningen under krigsførelse. Den første konvention af 1864 blev vedtaget på initiativ af
blandt andet nystiftede Internationalt Røde Kors, som gennem Geneve konventionen fx har tilladelse til at tilse
og pleje sårede og til beskyttelse af civilbefolkningen og krigsfanger
5
. På trods af disse tiltag er der stadig
mange steder hvor menneskerettighederne ikke overholdes. USA er blandt de lande, der kritiseres hårdest for
at give for let køb på sine hårdt tilkæmpede borgerrettigheder.
3.1 Teorier og begreber:
Når man taler om demokrati som et samfundsvidenskabeligt begreb, skelnes der ofte mellem to typer af
demokrati: Indirekte – og direkte demokrati. Indirekte demokrati, også kaldet repræsentativt demokrati,
karakteriseres ved, at folket bestemmer gennem en eller flere demokratisk valgte repræsentanter. Dette
medfører færre folkeafstemninger, idet stort set alle beslutninger tages af repræsentanterne. Den anden type,
direkte demokrati, står i modsætning til det indirekte demokrati, idet man ikke stemmer på en repræsentant
ved folkeafstemning. Derimod stemmer man på konkrete ting ude i samfundet, hvilket medfører flere
folkeafstemninger end ved det indirekte demokrati. Målet er altså en realisering af demokratiet gennem en stor
borgerlig inddragelse i beslutninger. Der er dog det problem ved det direkte demokrati, at det er svært for alle
borgere i en større befolkningsgruppe at være med til at vedtage beslutninger. Der skelnes endvidere mellem
to opfattelser af demokrati: Konkurrence - og deltagelsesdemokratiopfattelsen. Konkurrencedemokratiet har
det indirekte demokrati som ideal. Opfattelsen består i, at folket har magten til at bestemme via en
3
Langer, bd. 18, s. 175.
4
Samme, s.176.
5
http://leksikon.org/art.php?n=837. Besøgt den 14/12 2008.
2008-17/12 SRO – demokrati og menneskerettigheder Louise 2e
6
konkurrencepræget kamp imellem partierne om folkets stemmer. Deltagelsesdemokratiet har selve
demokratiet som ideal og der sigtes efter størst mulig inddragelse af borgerne i politiske beslutninger, fx
gennem flere folkeafstemninger. I løbet af de seneste år er der opstået en ny opfattelse af demokrati kaldet
teledemokrati. Teledemokratiet består i, at den moderne informationsteknologi muliggør en stor udvidelse af
det direkte demokrati, fordi det er muligt at afholde afstemninger via fjernsyn eller computer
6
.
4. Baggrund for Guantanamo-basen:
Det var med chok at verden så til, da kaprede passagerfly styrede ind i World Trade Centers tvillingetårne og
forsvarsdepartementet Pentagon den 11. september 2001 og dermed udsatte USA for det hidtil største
terrorangreb i landets historie. Kun få dage efter hændelsen fastslog amerikanske myndigheder, at det var
terrorgruppen Al Qaida, som stod bag angrebet. Terrorhandlingen, som af mange blev set som en trussel mod
hele det demokratiske system, udløste i høj grad nogle af de spændinger, der længe havde eksisteret mellem
den muslimske og vestlige verden, idet USA’s præsident, George W. Bush gik på talerstolen syv dage efter
hændelsen og proklamerede krig mod terror. Herudover lagde han i talen op til, at han ville benytte sig af og
handle med alle midler for frihedens sag
7
. Dette førte til, at amerikanske bombeangreb blev indledt i
Afghanistan den 7. oktober samme år, med kollaboratører og medlemmer af Taleban og Al Qaida som mål. I
løbet af de næste par måneder tilbageholdte amerikanske soldater en stor gruppe mistænkte og den 11.
januar 2002 blev de første fanger interneret på den amerikanske flådebase i Guantanamo på Cuba
8
.
4.1 Fangernes formelle rettigheder:
At fangelejren skulle ligge på Cuba, var ikke tilfældigt. Det 116 km
2
store område, Guantanamo, blev udlejet til
USA på ubestemt tid ved en aftale fra 1903 og ifølge USA kan denne kun brydes ved begge parters samtykke.
Siden 1960 har Cuba dog krævet området tilbage og nægter at modtage den aftalte lejeafgift
9
. USA’s regering
hævder derfor, at idet fangerne ikke befinder sig på amerikansk jord, er de heller ikke berettiget til beskyttelse
af amerikansk lovgivning eller andre rettigheder, som det amerikanske folk lovmæssigt har krav på. Ydermere
er fangerne ikke krigsfanger, idet de ikke er soldater, men civilpersoner som på en eller anden vis har taget del
i en væbnet konflikt og de kan derfor ikke beskyttes af Geneve-konventionen
10
. Dette medfører blandt andet,
at de ikke kan blive tilset af Internationalt Røde Kors og at de ikke er underlagt reglerne for afhøring af
6
Friisberg, s. 32ff.
7
Roslyng-Jensen, s. 211
8
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2007/01/09/125640.htm. Besøgt den 7/12 2008.
9
Langer, Bd. 9 s. 199
10
Matthiesen, s.96
2008-17/12 SRO – demokrati og menneskerettigheder Louise 2e
7
krigsfanger. Dog er de beskyttet af de krav, som folkeretten har opstillet om overholdelse af
menneskerettighederne, hvilket medfører, at de skal behandles humant og at de har retten til rettergang
11
.
Fangerne bliver af USA’s regering defineret som ”illegale kombattanter”, dvs. mænd, der ikke tilhører de
væbnede styrker under en legitim stat. Det er et begreb, som amerikanerne har taget flittigt i brug, højst
sandsynligt for at undgå at fangerne bliver underlagt helt grundlæggende menneskerettigheder
12
. Definitionen
af fangerne er gennem længere tid blevet kritiseret, særligt af menneskerettighedsorganisationer. For det
første fordi den er ret upræcis og for det andet fordi begrebet ”illegale kombattanter” ikke er almindelig
anerkendt i folkeretten. Af disse grunde opstillede den amerikanske forbundsdommer Joyce Hens Green en
række hypotetiske tilfælde for at vise, hvad det krævede for at blive kategoriseret som ”illegal kombattant”: Her
skal nævnes et eksempel: ”En gammel dame i Schweiz der skriver checks ud til en organisation, som hun tror,
er en velgørende organisation for forældreløse børn i Afghanistan, men som i virkeligheden er en
dækorganisation for finansiering af Al Qaida-aktiviteter”. Det vil altså sige, at ovenstående fiktive person ville
kunne kategoriseres som illegale kombattant og ville på et lovligt grundlag kunne indespærres på
Guantanamo-basen
13
.
4.2 Behandling af fangerne:
På trods af at folkeretten kræver, at fangerne har ret til at få deres sag prøvet ved en domstol, så er det
alligevel fastslået, at ud af de knap 800 fanger, som har været indespærret på Guantanamo-basen, er der kun
rejst tiltale mod 23 og kun to er blevet dømt
14
. Endvidere blev der ikke stillet en fange for en militærdomstol før
juli 2008. Den tiltalte Salim Hamsan blev fundet skyldig for militær støtte til terrorisme samt for overtrædelse af
reglerne for krigsførelse. Der havde dog været stor diskussion af, hvor stor Salim Hamsans straf skulle være
på grund af, at basen er blevet beskyldt for at bruge torturlignende forhørsmetoder. Blandt andet viser en
nyere rapport, som indeholder interviews med 62 tidligere Guantanamo fanger, at ud af 55, som omtalte de
forhør de har været igennem, er 31 blevet udsat for mishandling
15
.
Et utal af beretninger fra fangerne dokumenterer, at den generelle behandling af fangerne ikke er human, og
derfor overholder USA heller ikke på dette punkt de krav, som folkeretten har opstillet. Som eksempel på
denne inhumane behandling kan nævnes en beretning af den tidligere fange på basen, Murat Kurnaz. Kurnaz,
som er tysk statsborger, var taget til Pakistan i slutningen af 2001 for at lære mere om de muslimske
leveregler for at glæde hans meget religiøse kone. Men rejsen endte i stedet med, at han, som en af de første,
11
Villadsen, s. 76
12
http://synpaasagen.smartlog.dk/ikke-l-ngere-fjendtlige-kombattanter-post124535. Besøgt den 7/12 2008.
13
Kurnaz, s. 203f.
14
http://jp.dk/udland/usa/article1512477.ece. Besøgt den 14/12 2008.
15
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-html. Besøgt den 10/12 2008.
2008-17/12 SRO – demokrati og menneskerettigheder Louise 2e
8
blev sendt til Camp X-Ray på Guantanamo-basen. Man påstod til at begynde med, at forholdene på Camp X-
Ray var humane, men offentliggjorte billeder skulle snart modbevise dette. Kurnaz fortæller, at hver enkelt
celle ikke var på mere end ca. 2 x 2 meter, hvilket er et mindre areal, end det er lovligt at holde hunde på. I
disse celler sad fangerne isoleret med konstant overvågning og fik kun lov til at komme ud at røre sig i få
minutter i løbet af en uge. Camp X-Ray var kun en midlertidig fangelejr og den blev lukket allerede den 29.
april 2002. Herefter blev Kurnaz og de andre fanger flyttet til nybyggede barakker på Camp Delta, hvor
cellerne skulle vise sig at være bedre. Men behandlingen af fangerne blev, ifølge Kurnaz, ikke forbedret. Han
beretter blandt andet om at have siddet i isolationscontainere i flere uger og være udsat for ekstreme
temperaturer. Det værste, fortæller han, var når vagterne sparkede eller på anden vis var respektløse overfor
Koranen
16
. Beretninger fra vagter, afhøringsledere på basen, samt rapporter mv. vidner desuden om, at
behandlingen af fangerne ikke stemmer overens med de opstillede menneskerettigheder. Overtrædelsen af
disse er hovedårsagen til den enorme kritik, der har været af basen.
4.3 Kritik af Guantanamo-basen:
Overtrædelser af menneskerettighederne har givet voldsom kritik fra menneskerettighedsorganisationer.
Særligt organisationen Amnesty International har kritiseret USA på det kraftigste og har lige siden basens
oprettelse kæmpet for at få den lukket igen. For eksempel publicerede organisationen i 2005 en rapport om
mishandlingen af fangerne og har opfordret til demonstrationer over hele verden
17
. Organisationen Human
Rights Watch har gentagne gange opfordret til lukning af basen
18
. Ikke kun menneskerettighedsorganisationer
har kritiseret basen. Kritikken har lydt fra mange sider over hele verden. Som eksempel kan nævnes, at
Europa-parlamentet vedtog en resolution i juni 2006 med opfordring til enten at lukke Guantanamo-basen eller
stille de siddende fanger for en domstol. På det tidspunkt havde USA kun rejst tiltale mod ti fanger
19
.
Resolutionen blev vedtaget få måneder efter, at en FN-rapport på det kraftigste havde kritiseret forholdene på
basen. Ydermere konkluderede FN i år, at den særlige militærdomstol som fangerne stilles for, ikke lever op til
de standarder, der er sat af den internationale domstol
20
. På baggrund af dette udtalte den kommende
præsident Barack Obama i et interview i tv-programmet 60 minutes, at han gentagne gange har sagt, at han
har til hensigt at lukke Guantanamo-basen. Han understregede med at sige, at USA ikke udøver tortur og
håber samtidig, at USA kan genvinde sin moralske anseelse i verden
21
.
16
Kurnaz, s. 8ff.
17
http://www.amnesty.org/en/campaigns/counter-terror-with-justice/issues/close-guantanamo. Besøgt den 14/12 2008.
18
http://www.hrw.org/en/news/2007/01/04/us-mark-five-years-guantanamo-closing-it. Besøgt den 14/12 2008.
19
Villadsen, s. 78.
20
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-html?ss. Besøgt den 14/12 2008.
21
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-html?ss. Besøgt den 14/12 2008.
2008-17/12 SRO – demokrati og menneskerettigheder Louise 2e
9
5. Barack Obamas ændringsforslag til terrorkrigsloven af 2006:
I efteråret 2006 vedtog senatet i USA en terrorkrigslov, som blandt andet gav præsidenten mulighed for at
tillade tortur af fanger, samt at tage forfatningsmæssige rettigheder fra fangerne, heriblandt retten til at blive
stillet for en dommer. Herudover godkender loven, at brugen af hemmelige fængsler I USA og i udlandet kan
fortsætte
22
. Den 28. september 2006 gik Barack Obama, senator fra Illinois og nu kommende præsident for
USA, på talerstolen og kom med sine bemærkninger til den nyvedtagne lov.
I talen er Barack Obamas hovedtese en protest over, at politik er blevet prioriteret højere end
menneskerettigheder under udarbejdelsen og vedtagelsen af terrorkrigsloven af 2006. Han beskylder
kongressen for at have grebet sagen an på en helt forkert måde. Som han selv siger det: “This is not how a
serious administration would approach the problem of terrorism.” (Se bilag: s. 2, l. 26).
Hans mål med talen er at overbevise modtageren, først og fremmest præsident George W. Bush, om, at den
nyvedtagne lov har brug for det der hedder en sunset provision. Det vil sige en regulering af hele eller dele af
en lov efter en bestemt dato. For at overbevise præsidenten om dette, benytter han sig af en række
virkemidler, primært interne beviser. Disse falder under de tre kategorier; logos, ethos og pathos. Blandt disse
tre er det pathos, det vil sige appel til lytterens følelser, der tydeligst skinner igennem under Obamas
udlægning af påstande og synspunkter. Han siger for eksempel i talen, at han ville kunne forstå senatets
måde at gribe sagen an på, hvis der havde været tale om tydelige ideologiske forskelle, men det er der ikke.
Alle, udtaler han og hentyder til det amerikanske folk, vil nemlig give præsidenten de midler der skal til for at
bekæmpe terror. Herved skaber han en følelse af patriotisme blandt lytterne, idet han giver landet en fælles
fjende (s. 1, ll. 24-26). Endvidere underbygger han denne patriotiske følelse ved sidst i teksten at nævne, at
det er unødvendigt at underkue de amerikanske værdier (s. 3, l. 3).
Obama underbygger disse synspunkter med argumenter, primært i form af saglige argumenter. Disse kaldes
logos. Dette gør han blandt andet ved at referere til en tidligere lignende situation, hvor det viste sig at være
en god ide at have tid til at finde ud af, hvad der fungerede og ikke fungerede i den gældende lov, the Patriot
Act, ved benyttelse af en sunset provision (p. 1, l. 3-5).
For at disse påstande og argumenter skal virke pålidelige, må Obama vise sig som troværdig over for lytterne,
hvilket han gør ved at benytte sig af ethos. Han har dog allerede den fordel, at hans status som senator for
Illinois gør ham pålidelig, men der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvor erfaren han er på grund af hans unge
alder (Barack Obama var på dette tidspunkt 46 år). Denne uerfarenhed forsøger han selv at modbevise ved at
sige direkte:”I may have only been in this body for a short while, but I am not naive to the political
22
Villadsen, s.78
2008-17/12 SRO – demokrati og menneskerettigheder Louise 2e
10
considerations that go along with many of the decisions we make here” (s. 1, ll. 15-16). Herudover
understreger han sin troværdighed ved at benytte sig af et meget professionelt ordforråd. Blandt andet
benytter han det juridiske princip habeas corpus, der giver tilfangetagne ret til at blive informeret om grunden
til tilbageholdelsen(s. 2, l. 1-2). Desuden er sproget meget seriøst og formelt, hvilket understreger sagens
vigtighed.
Udover de ovenstående virkemidler benytter han sig også utrolig meget af gentagelser for at få hans
synspunkter til at fremstå klart og tydeligt. For eksempel nævner han flere gange hvor vigtig denne
terrorkrigslov er. Det ses første gang på side 1, linie 5: ”(…) with this important piece of legislation” og igen på
samme side, linie 13: ”This is serious”. Ydermere nævner han gentagne gange, at det er unødvendigt at
overtræde menneskerettighederne.
Obama har i talen benyttet sig af en meget simpel men effektiv komposition, som består af tre dele:
Indledning, udlægning af påstande og synspunkter samt argumenter for disse og til sidst en konklusion.
Talen begynder lige på med en kort præsentation af sagen og målet med talen. Herudover lægger han ud med
at sætte kongressen i dårligt lys, hvorved han uden tvivl har fanget interessen hos de modtagere, han sigter
imod.
Udlægning af påstande, synspunkter og argumenter udgør stort set hele talen. I det følgende påviser opgaven
Obamas måde at fremstille hans synspunkter på. Som sagt er hans hovedtese en protest over, at politik er
blevet prioriteret højere end menneskerettigheder under udarbejdelsen og vedtagelsen af terrorkrigsloven.
Dette synspunkt starter han med at argumentere for ved at tage fat i et konkret problem; i dette tilfælde, at
ingen af de indsatte fanger på Guantanamo er blevet stillet for en domstol, hvilket var tilfældet, da talen blev
skrevet. Herefter opstiller han en række tiltag, der kunne være gjort anderledes under udarbejdelsen af
terrorkrigsloven, som kunne have afhjulpet det nævnte problem. Et eksempel på et af disse opstillede tiltag er
følgende: I stedet for at lade fangerne ankomme til Guantanamo uden nogen egentlig chance for at bevise
deres uskyld, kunne man med denne lov have udviklet et rigtigt militært system, som hvilede på retfærdighed
og som kunne have adskilt de uskyldige fra mistænkte terrorister. Til sidst slutter han af med at lave en
delkonklusion, som i denne sammenhæng lyder på, at politik vandt over menneskerettighederne, fordi
politikerne nu kan benytte vedtagelsen af loven i deres kampagner til at fortælle det amerikanske folk, at det
var dem, som var strenge over for terroristerne(s. 1, l. 30 – s. 2, l. 6).
Denne ”model” benytter han sig af tre gange i talen. Første gang for at forklare det synspunkt, som er
gennemgået ovenfor. Anden gang benytter han den for at argumentere for den påstand, at problemet med
loven er, at den er for sjusket, fordi man ikke tog sig tiden til at udarbejde den ordentligt (s. 2, ll. 17-29). Til
2008-17/12 SRO – demokrati og menneskerettigheder Louise 2e
11
sidst bruger han den for at argumentere for den påstand, at det ikke er nødvendigt at underminere de
amerikanske værdier.
Efter udlægningen af påstande og argumenter afrunder Obama talen med en konklusion. Her konkluderer
han, at denne krigsterrorlov ikke er den optimale måde at føre krig mod terror på og at krigen kan vindes ved
ikke at være sjuskede og underminere amerikanske dyder.
På trods af at Obama havde holdt en tale med mange relevante argumenter for et ændringsforslag i
terrorkrigsloven af 2006, blev en sunset provision aldrig gennemført, idet præsident Bush underskrev
terrorkrigsloven den 7. oktober 2006, ni dage efter Obamas tale. Kritik fra eksempelvis Barack Obama af
måden, hvorpå præsident Bush fører krig mod terror, er en af de grunde, der har fået store dele af den
amerikanske befolkning, både demokrater og republikanere, til at vende sig imod Bush administrationens
metoder.
6. Konsekvenser ved en evt. opretholdelse af Guantanamo-basen:
Amerikanernes kritik af Bush administrationens metoder i krigen mod terror er dokumenteret i en undersøgelse
fra 2006. Den viser blandt andet, at et flertal i den amerikanske befolkning går ind for, at de terrormistænktes
rettigheder bør beskyttes. Ud af de udspurgte gik hele 73 procent ind for, at fangerne bør have ret til at blive
hørt ved en domstol, 75 procent gik ind for, at fangerne ikke bør tortureres, 57 procent mente, at fangerne ikke
bør trues med tortur og et flertal på ukendt størrelse gik ind for, at Guantanamo-basen bør lukkes
23
. For at
opsummere vil det altså sige, at såfremt undersøgelsen har ret, så er størstedelen af den amerikanske
befolkning imod en opretholdelse af Guantanamo-basen, mens befolkningens præsident som de har valgt via
indirekte demokrati, går ind for en opretholdelse af Guantanamo-basen, og har tilmed skrevet under på
terrorkrigsloven som giver ham lov til at tillade tortur mod fangerne. Der er altså opstået en demokratisk
ulighed, hvilket blandt andet er grunden til, at man er begyndt at ane en bevægelse i retning mod mere
deltagelsesdemokrati og hermed mere direkte demokrati
24
. Mere direkte demokrati ville måske kunne blive en
realitet hvis man fulgte teorien om teledemokrati, dog er der mange der med god grund stadig er skeptiske
overfor folkeafstemninger.
23
http://www.worldpublicopinion.org/pipa/articles/btjusticehuman_rightsra/228.php?nid=&id=&pnt=2288&lb=bthr.
Besøgt den 15/12 2008
24
Friisberg, s. 42.
2008-17/12 SRO – demokrati og menneskerettigheder Louise 2e
12
Selvom at kommende præsident Barack Obama har til hensigt at lukke Guantanamo-basen, så er krigen mod
terror stadig ikke slut og der er ingen tvivl om, at denne er en af de største forhindringer,
menneskerettighederne står overfor lige nu.
Forestillede man sig dog alligevel, at en opretholdelse af Guantanamo-basen var tilfældet og USA fortsat brød
menneskerettighederne gang på gang, ville USA meget sandsynligt miste sin moralske anseelse i verden, og
måske som yderste konsekvens sin status som supermagt. Denne opgave har i tidligere afsnit beskrevet,
hvordan vi allerede nu er vidner til den hårde kritik, der har lydt fra hele verden siden basens oprettelse i 2002.
Herudover ville det være meget sandsynligt, at der udløses endnu flere af de spændingerne der eksisterer
imellem Mellemøsten og Vesten, hvorved krigen mod terror ville få den modsatte effekt end hvad der er
ønsket. En tilfangetagen af muslimer mistænkt for terror, vil højst sandsynligt kun fremme de anti-amerikanske
følelser hos de muslimske ekstremister. Man bør måske spørge sig selv om, hvor meget en sejr over
terroristerne er værd, hvis man samtidig svigter samfundets demokratiske spilleregler og rettigheder.
7. Konklusion:
Det kan konkluderes at behandlingen af fangerne på Guantanamo-basen ikke stemmer overens med de
opstillede menneskerettigheder. Guantanamo-basen blev oprettet som et led i krigen mod terror, som blev
indledt kort efter terrorangrebet mod World Trade Center i 2001. Basen har lige siden oprettelsen i
begyndelsen af 2002 modtaget meget hård kritik fra omverdenen og, i særdeleshed, fra
menneskerettighedsorganisationer. De er blevet kritiseret for at have brudt en lang række af de opstillede
menneskerettigheder, for eksempel ved at benytte sig af torturlignende forhørsmetoder mod fangerne og fordi
de flere gange har givet køb på en række love, som skal sikre menneskerettigheder. For eksempel ved at
undlade at kalde fangerne for krigsfanger, hvorved de ikke kan beskyttes af Geneve-konventionen. Dette
medfører blandt andet, at de ikke kan blive tilset af internationalt Røde Kors. Ved at analysere og fortolke en
tale af Barack Obama, hvor han kommer med et ændringsforslag til terrorkrigsloven af 2006, påvises det, at
den amerikanske kongres vedtager love, der ikke stemmer overens med menneskerettighederne, til egen
fordel. På trods af en meget velformuleret og velargumenteret tale og Barack Obamas indflydelsesrige
politiske position lykkedes det ikke for ham at få gennemført de ændringsforslag, der kunne have ført til en lov
om terrorkrigsførelse, som holdt sig inden for menneskerettighedernes rammer. Gennem en vurdering af hvad
konsekvenserne ville være af en eventuel opretholdelse af Guantanamo-basen, kan der fastslås, at det ville
være meget tænkeligt at USA mistede sin moralske anseelse fra verden, samt at der udløses nogle af de
spændinger der eksisterer imellem Mellemøsten og Vesten.
2008-17/12 SRO – demokrati og menneskerettigheder Louise 2e
13
Kommende præsident Barack Obama har udtalt, at han har til hensigt at lukke Guantanamo-basen, blandt
andet for at forsøge at genvinde USA's moralske anseelse i verden. For vi skal selvfølgelig beskytte os mod
terror, men vi må gøre det inden for de grænser som menneskerettighederne sætter.
2008-17/12 SRO – demokrati og menneskerettigheder Louise 2e
14
8. Litteraturliste:
8.1 Bøger:
- Friisberg, Gregers. Politik – dansk politik i en EU-ramme. København: Columbus, 2003.
- Kurnaz, Murat med Helmut Kuhn. Fem år af mit liv. Overs. Af Hans Jørgen Birkmose. Århus: Klim,
2007.
- Langer, Torben W., m.fl. Lademann leksikon. 5. bd. København: Lademann, 1983.
- Langer, Torben W., m.fl. Lademann leksikon. 9. bd. København: Lademann, 1983.
- Langer, Torben W., m.fl. Lademann leksikon. 18. bd. København: Lademann, 1983.
- Matthiesen, Jens E. Illustreret Videnskabs store årbog – Hele året, verden rundt. København: Bonnier
Publications A/S, 2003
- Roslyng-Jensen, Palle. Fra kold krig til ny verdensorden. Gyldendal, 2003.
- Villadsen, Jeppe. Ret og vrang – om menneskerettighederne. København: Frydenlund, 2007
8.2 Internetmateriale:
- http://www.amnesty.org/en/campaigns/counter-terror-with-justice/issues/close-guantanamo. Besøgt d.
14/12 2008.
- http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2007/01/09/125640.htm. Besøgt d. 7/12 2008.
- http://www.hrw.org/en/news/2007/01/04/us-mark-five-years-guantanamo-closing-it. Besøgt den 14/12
2008.
- http://jp.dk/udland/usa/article1512477.ece. Besøgt den 14/12 2008.
- http://leksikon.org/art.php?n=837. Besøgt den 14/12 2008.
- http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-html. Besøgt d. 10/12 2008.
- http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-html?ss. Besøgt den 14/12 2008.
- http//:obamaspeeches.com/092-Military-Commission-Legislation-Obama-Speech.htm. Besøgt den
15/12 2008.
- http://www.polfoto.dk/polfoto/app/?wicket:interface=6:2:::. Besøgt den 16/12 2008.
- http://synpaasagen.smartlog.dk/ikke-l-ngere-fjendtlige-kombattanter-post124535. Besøgt d. 7/12 2008.
- http://www.worldpublicopinion.org/pipa/articles/btjusticehuman_rightsra/228.php?nid=&id=&pnt=2288&lb=bthr
Besøgt den 15/12 2008.
2008-17/12 SRO – demokrati og menneskerettigheder Louise 2e
15
9. Bilag:
Remarks of Senator Barack Obama on the Military Commission
Legislation
TOPIC: Homeland Security
September 28, 2006
Military Commission Legislation Statement
Complete Text
Mr. President, I am proud to be sponsoring this amendment with the senior senator from West Virginia. He's
absolutely right that Congress has abrogated its oversight responsibilities, and one way to reverse that
troubling trend is to adopt a sunset provision in this bill. We did that in the Patriot Act, and that allowed us to
make important revisions to the bill that reflected our experience about what worked and didn't work during the
previous 5 years. We should do that again with this important piece of legislation.
But I want to take a few minutes to speak more broadly about the bill before us.
I may have only been in this body for a short while, but I am not naive to the political considerations that go
along with many of the decisions we make here. I realize that soon, we will adjourn for the fall, and the
campaigning will begin in earnest. And there will be 30-second attack ads and negative mail pieces, and we
will be criticized as caring more about the rights of terrorists than the protection of Americans. And I know that
the vote before us was specifically designed and timed to add more fuel to that fire.
And yet, while I know all of this, I'm still disappointed. Because what we're doing here today - a debate over
the fundamental human rights of the accused - should be bigger than politics. This is serious.
If this was a debate with obvious ideological differences - heartfelt convictions that couldn't be settled by
compromise - I would understand. But it's not.
All of us - Democrats and Republicans - want to do whatever it takes to track down terrorists and bring them to
justice as swiftly as possible. All of us want to give our President every tool necessary to do this. And all of us
were willing to do that in this bill. Anyone who says otherwise is lying to the American people.
In the five years that the President's system of military tribunals has existed, not one terrorist has been tried.
Not one has been convicted. And in the end, the Supreme Court of the United found the whole thing
unconstitutional, which is why we're here today.
We could have fixed all of this in a way that allows us to detain and interrogate and try suspected terrorists
while still protecting the accidentally accused from spending their lives locked away in Guantanamo Bay.
Easily. This was not an either-or question.
Instead of allowing this President - or any President - to decide what does and does not constitute torture, we
could have left the definition up to our own laws and to the Geneva Conventions, as we would have if we
passed the bill that the Armed Services committee originally offered.
2008-17/12 SRO – demokrati og menneskerettigheder Louise 2e
16
Instead of detainees arriving at Guantanamo and facing a Combatant Status Review Tribunal that allows them
no real chance to prove their innocence with evidence or a lawyer, we could have developed a real military
system of justice that would sort out the suspected terrorists from the accidentally accused.
And instead of not just suspending, but eliminating, the right of habeas corpus - the seven century-old right of
individuals to challenge the terms of their own detention, we could have given the accused one chance - one
single chance - to ask the government why they are being held and what they are being charged with.
But politics won today. Politics won. The Administration got its vote, and now it will have its victory lap, and
now they will be able to go out on the campaign trail and tell the American people that they were the ones who
were tough on the terrorists.
And yet, we have a bill that gives the terrorist mastermind of 9/11 his day in court, but not the innocent people
we may have accidentally rounded up and mistaken for terrorists - people who may stay in prison for the rest
of their lives.
And yet, we have a report authored by sixteen of our own government's intelligence agencies, a previous draft
of which described, and I quote, "...actions by the United States government that were determined to have
stoked the jihad movement, like the indefinite detention of prisoners at Guantanamo Bay..."
And yet, we have Al Qaeda and the Taliban regrouping in Afghanistan while we look the other way. We have a
war in Iraq that our own government's intelligence says is serving as Al Qaeda's best recruitment tool. And we
have recommendations from the bipartisan 9/11 commission that we still refuse to implement five years after
the fact.
The problem with this bill is not that it's too tough on terrorists. The problem with this bill is that it's sloppy. And
the reason it's sloppy is because we rushed it to serve political purposes instead of taking the time to do the
job right.
I've heard, for example, the argument that it should be military courts, and not federal judges, who should
make decisions on these detainees. I actually agree with that. The problem is that the structure of the military
proceedings has been poorly thought through. Indeed, the regulations that are supposed to be governing
administrative hearings for these detainees, which should have been issued months ago, still haven't been
issued. Instead, we have rushed through a bill that stands a good chance of being challenged once again in
the Supreme Court.
This is not how a serious Administration would approach the problem of terrorism. I know the President came
here today and was insisting that this is supposed to be our primary concern. He's absolutely right it should be
our primary concern - which is why we should be approaching this with a somberness and seriousness that
this Administration has not displayed with this legislation.
Now, let me be clear - for those who plot terror against the United States, I hope God has mercy on their soul,
because I certainly do not. And for those who our government suspects of terror, I support whatever tools are
necessary to try them and uncover their plot.
But we also know that some have been detained who have no connection to terror whatsoever. We've already
had reports from the CIA and various generals over the last few years saying that many of the detainees at
Guantanamo shouldn't have been there - as one U.S. commander of Guantanamo told the Wall Street Journal,
2008-17/12 SRO – demokrati og menneskerettigheder Louise 2e
17
"Sometimes, we just didn't get the right folks." And we all know about the recent case of the Canadian man
who was suspected of terrorist connections, detained in New York, sent to Syria, and tortured, only to find out
later that it was all a case of mistaken identity and poor information.
In the future, people like this may never have a chance to prove their innocence. They may remain locked
away forever.
And the sad part about all of this is that this betrayal of American values is unnecessary. We could've drafted a
bipartisan, well-structured bill that provided adequate due process through the military courts, had an effective
review process that would've prevented frivolous lawsuits being filed and kept lawyers from clogging our
courts, but upheld the basic ideals that have made this country great.
Instead, what we have is a flawed document that in fact betrays the best instincts of some of my colleagues on
both sides of the aisle - those who worked in a bipartisan fashion in the Armed Services Committee to craft a
bill that we could have been proud of. And they essentially got steamrolled by this Administration and by the
imperatives of November 7th.
That is not how we should be doing business in the U.S. Senate, and that's not how we should be prosecuting
this war on terrorism. When we're sloppy and cut corners, we are undermining those very virtues of America
that will lead us to success in winning this war. At bare minimum, I hope we can at least pass this provision so
that cooler heads can prevail after the silly season of politics is over. Thank you
25
.
25
http//:obamaspeeches.com/092-Military-Commission-Legislation-Obama-Speech.htm. Besøgt den 15/12 2008.