SRO 2011 - Hhx Herning
HHX 2. år
HHX 2. år
[navn fjernet] 2b
SRO skrives i følgende fag:
International økonomi og afsætning
Opgaveformulering:
Husholdningernes forbrug i Danmark
A. Redegør kort for situationen i dansk økonomi lige nu.
B. Beskriv udviklingen i de danske husholdningers forbrug i årene , og foretag en
analyse af årsagerne til denne udvikling i forbruget.
C. Diskuter, hvad forbrugsudviklingen betyder for salg af henholdsvis luksus- og nødvendig-
hedsvarer. Inddrag relevante eksempler.
Opgaveformulering udleveret
Vejledernes underskrifter:
Opgaveformulering modtaget
HHX 2. år
Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt
tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af
uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven.
Besvarelsen afleveret ons. Den
HHX 2. år
Besvarelsen skal afleveres i sekretariatet i 2 underskrevne eksemplarer og elektronisk gennem It’s learning
i klassens SRO-mappe.
Denne side indsættes som første side i besvarelsen.
Husholdningernes forbrug i Danmark
Af [navn fjernet]
Abstract
In this report you will find answers for every single question, which were asked in this task. To un-
derstand the Danish economic situation, there are some main facts, which you’re needed to know.
I’m starting by telling how the media played an important role in the crises that Denmark is suffer-
ing from right now. I’m also giving some statistics about how the number of workless Danish citi-
zens is rising, which is really a problem for the Danish society. Because of the financial crises, the
consumers are spending less money on products they were normally buying back in 2007, instead
they are saving the money. Some people has end up in a situation where they got fired, so they
simply can’t afford buying what they used to anymore. The Danish people have also changed their
habits, before they were spending a lot of money on luxury products that they’re now rarely buying.
Instead they have changed from luxury shops to discount stores.
But the discount stores aren’t stupid they have changed the prices on their products so they have
entered as number 1 on the hit list over highest products in Europa. But it’s not only the discount
store, who wanted to change the prices on their products most of them are forced to do it, because
of taxes and other things like that. But to get a bigger view over the Danish house habit situation,
continue to the report on the upcoming sides.
3
Indholdsfortegnelse Side
Indledning 4
Problemformulering 4
Den økonomiske situation 5-7
Det danske forbrug 8-9
Det danske forbrug har ændret sig 9
Luksusvare og mærkevare forbruget falder 9-11
Discount markedet nyder godt af krisen 11
Dansk discount er Europas dyreste 12
Lønnen følger ikke med. 13
Konklusion 14
Litteraturliste 15
Bilag1 16
4
Indledning
Jeg vil i denne opgave, ud fra opgavens stillede spørgsmål, undersøge hvordan den danske økonomi
ser ud og hvordan forbrugsvanerne i den danske husholdning har ændret i forhold til den økonomi-
ske krise Danmark blev ramt af, sammen med resten af verdenen i 2008. Jeg vil ligge stor vægt på,
hvordan den danske husholdning i dag bruger deres penge samtidig vil jeg se på, hvordan priserne
har ændret sig i butikkerne og se på hvor Danmark ligger i forhold til resten af Europa rent pris-
mæssigt. Derfor ser min problemformulering således ud:
Problemformulering
Hvordan ser den danske økonomiske situation ud?
Hvordan ser det danske forbrug ud?
Hvordan har det danske forbrug ændret sig?
Hvem mærker konsekvenserne af det danske forbrug?
Hvad betyder den danske økonomi for danskerne?
5
Den økonomiske situation
Både i Danmark og resten af verden, er den økonomiske situation i problemer, da verden er i
en bolig og finanskrise. Krisen startede i efteråret 2008, og lige siden er situationen bare ble-
vet værre. Selvom vi har været i krise, siden 2008 er det dog begyndt, at gå frem af igen i nogle
sektorer. Trods det at situationen er blevet bedre siden 2008, er der stadig lang vej op til det
niveau, der var før krisen. Krisen har betydet, at mange virksomheder har været nød til at
lukke. Dette har betydet, at arbejdsløsheden er steget markant siden 2008.
Krisen har ikke kun ramt Danmark. Krisen er en omfattende og global krise. De sektorer som
har været hårdest ramt, er banker og andre kapitalinstitutioner. Krisen startede udelukkende,
fordi investorerne og bankerne havde tilladt for mange lån uden at sikre sig, at låntagerne
kunne betale dem tilbage. Krisen er blevet kaldt den største siden Wall Street krakket i 1929.
(Wall Street krakket, er kendt som den værste finansielle krise i verden, da alle aktier og vær-
dipapirer styrtdykkede på få dage, det kom totalt bag på hele verden, hvilket skabte stor pa-
nik).
Panik er en ting som går igen under denne krise, men denne gang på en helt ny måde, fordi
medierne er blevet meget mere dominerende. Medierne spiller en kæmpe rolle for, hvordan
menneskers adfærdsmønstre ser ud og hvilke tanker de har om de forskellige emner. På bare
3 måneder er der blevet skrevet 45.000 artikler, med ordene finanskrise og finanskrisen. Al-
drig før er en finanskrise blevet dækket så meget, som denne krise er, hvilket har givet den en
størrelse som er langt over det, den ellers ville have haft. Medierne har den største skyld, hvis
man skal se på, hvem der er ansvarlig for at den er blevet så stor. Da medierne er blevet så
magtfulde, er det ofte dem som styre, folkets tanker og holdninger. Det vil sige, at når de bliver
ved med, at køre store overskrifter om, at finanskrisen lukker så mange virksomheder og at
der vil komme mange flere arbejdsløse. Sætter medierne i virkeligheden gang i panikken oppe
i folks hoveder. Mange begynder at holde igen med deres forbrug. De er bange for, at være de
næste, som bliver ofre for krisen. På samme måde reagere virksomhederne. De spare, da ef-
terspørgslen på varer falder, og det ender så med at de måske i sidste ende må fyre folk. Man
kan nærmest kalde det, for en ond cirkel, som bare køre rundt og rundt.
6
Medierne laver ikke alle de overskrifter, for at ødelægge økonomien, i deres erhverv er det
bare et faktum, at katastrofenyheder sælger bedre end solstråle historier. Hvis ikke medierne
havde kørt så aggressive historier og temaer om, hvor slem krisen er, ville mange af de konse-
kvenser, som vi har set under krisen være undgået. For mange borgere har finanskrisen ikke
rigtig haft nogen effekt, men da medierne køre det så meget op, begynder man automatisk at
tro, man også selv er i krise, og det er det sidste man har brug for, i forsøget på at rette op på
situationen.
Som det nok fremstår, er den økonomiske situation forvirrende, især under denne krise. Folk
har forskellige vurderinger af, hvordan det ser ud, alt efter hvilken sektor de befinder sig i.
Derfor bliver man nød til at se på nogle nøgletal, som kan give et hurtigt billede af, hvordan
situationen ser ud for samfundet. Derfor har jeg valgt at tage et diagram med fra Danmarks
statistik som viser den danske BNP. BNP ‘en er med til at vise, hvordan væksten ser ud for det
enkelte samfund.
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR524.pdf
I 2010 lykkes det endelig at få skabt en positiv vækst i den danske økonomi. I 2010 steg brut-
tonationalproduktet (BNP) med 1,3 pct. det er en forholdsvis stor stigning, eftersom der i året
før (2009) havde været en tilbagegang på -5,8 pct.
Under en krise, kan man ikke kun se på (BNP), der findes en anden faktor, der fortæller om,
hvornår et samfund er i krise. Denne faktor er arbejdsløsheden, den spiller den mest afgøren-
de rolle i, bedømmelsen af en økonomisk krises omfang.
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR564.pdf
I diagrammet her, ser vi hvordan arbejdsløsheden er steget markant siden 2008, eftersom det
var der krisen begyndte. Selvom vi nu er i år 2011 og det er 3 år siden, at krisen brød ud, er
arbejdsløsheden stadig lige så høj som den var tilbage i Hvis man skal se på de 2
diagrammer over arbejdsløsheden og (BNP), vil man i det første diagram, måske tro at det gik
godt eftersom der i 2010, har været en stigning på 1,3 pct. i (BNP), men man får et klarer ind-
blik i, hvordan det i virkeligheden står til, når man ser på arbejdsløsheden som er på samme
niveau som den var under krisens højdepunkt.
7
Det danske forbrug
Det danske forbrug er faldet markant, siden krisen tog til i 2008. I EU var der kun 2 lande
(Spanien og Portugal) som havde et lavere forbrug end Danmark i 2009. Dette viser, hvor
sparsommelige danskerne har været siden krisen ramte. Selvom de mange arbejdsløse også
spiller en rolle, i vores lave forbrug, er det slet ingen ting i forhold til andre EU lande. Mange af
de danskere som stadig havde job, og en uændret indkomst, holdte også igen med deres for-
brug, på grund af krisen.
http://www.dst.dk/Statistik/bagtal/privatforbrug.aspx
Diagrammet her fra Danmarksstatistik viser helt klart, hvordan danskerne holder igen, med
deres penge. Når forbruget ikke stiger, er det meget svært for den danske økonomi at komme
ud af krisen. Mange økonomer er enige om at folk føler sig usikker, og derfor vælger at spare
på deres penge i stedet for at bruge dem, som man gjorde før krisen. Som jeg har nævnt før, er
medierne med til at skabe den usikkerhed som er opstået i befolkningen. Derfor er politikerne
så meget oppe at køre omkring emnet. Alle politiske partier har hver deres måde til at få for-
brugernes tryghed tilbage. De tiltag som er blevet lavet indtil videre, har tydeligvis ikke haft
nogen virkning, eftersom forbruget stadig er ramt af krisen.
Usikkerheden i det danske samfund, gør at danskerne spare meget mere op end man hidtil
har set. På den måde føler de sig mere trygge, da de vil have større chance for at klare hverda-
gen i en kommende krise, eller i tilfælde af større arbejdsløshed.
Det danske forbrug har ændret sig
I årene , har det danske forbrug ændret sig meget. Før 2008 blev der brugt mange
penge, på luksusvare og mærkevare, fordi den danske økonomi blomstrede, men så ramte
krisen, og folkets forbrugervaner blev lagt om, de butikker og mærkevarer som før havde haft
et stigende salg, er nu i problemer. Når en krise rammer, går folk efter de billigste varer, hvil-
ket vil sige at mange er begyndt at handle i discount forretninger og på nettet, hvor tingene er
billigere. De penge vi sparer på at handle og leve billigere, bliver ofte sparet op.
8
På den måde kommer pengene ikke til at køre rundt i den danske økonomi. De sidder fastlåst
på opsparingskontoer. Selvom det normalt er en god ting, at spare op, er det ikke det, som den
danske økonomi har brug for lige nu. Folk skal ud og bruge nogle penge, for at få sat gang i
forbruget igen. På den måde vil der blive skabt flere arbejdspladser så de mange arbejdsløse,
kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, derved kan de være med til at få den danske økonomi
op at køre igen. Politikerne har også en stor indflydelse på, hvordan forbrugerne handler.
Gennem det sidste stykke tid har vi set, flere afgifter på usunde varer. Selvom afgifterne først
lige er trådt i kraft i året 2011, er der mange økonomer som frygter, at danskerne vil benytte
grænsehandel meget oftere, eftersom prisen på cola og øl herhjemme slår nye rekorder.
Grunden til at man frygter for mere grænsehandel, er at pengene på den måde vil forsvinde ud
af landet. Hvis pengene forsvinder ud af landet, vil der være mangel på skatte,- og lønindtæg-
ter, på de varer som ikke bliver købt i Danmark.
Luksusvare og mærkevare forbruget falder
Alle butikker og firmaer som lever af at producere og sælge luksusvare, har gennem de sidste
3 år mærket krisen som ingen anden sektor. Værst stod det dog til, i 2009, hvor salget af varer
styrtdykkede. Selvom krisen har ramt luksusmarkedet hårdt, er man dog ved at se en smule
fremgang, som kunne tyde på, at folk igen er begyndt at købe mere end bare de livsnødvendi-
ge ting.
Mange af de mærkevarer fabrikanter som har været truet, under krisen har været nød til at
kæmpe hårdere og tænke nye markedsområder, for at kunne klare sig gennem krisen. Mens
Europa og USA har været i krise, har middelklasse niveauet i lande som Kina og Dubai været
stigende. Derfor har mange virksomheder, været nød til at komme ind på de markeder som nu
vokser, mens deres nuværende markedsområder, går tilbage i salg.
Et område som har været hårdt ramt af ændringerne i forbrugsvanerne er Bilindustrien. Sal-
get af nye biler er faldet, siden 2008, især i den danske husholdning. Dem som normalt går ud
og køber nye biler hvert 3-5 år, har simpelthen ventet og beholdt deres bil lidt længere, fordi
de har følt sig utrygge ved krisen.
9
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR540.pdf
Men biler er jo ikke noget som holder for evigt, så selvom man ikke vil, kan man nogen gange
blive nød til at anskaffe sig en ”ny” bil. Efter krisen har det vist sig at danskerne har købt fem
brugte biler for hver ny bil siden krisen tog til i Dog er der fremgang i branchen,
da man på grafen kan se, at folk er vendt tilbage til deres gamle forbrugs vaner, dog en proces
som tager tid, før man når tilbage til niveauet før krisen.
En anden branche som har været hårdt ramt, af krisen er møbelbranchen. Før krisen i 2007,
havde den samlede branche en omsætning på 19,5 milliarder, under krisen faldt omsætning
til 13,6 milliarder i 2009. Selvom omsætningen er faldet så meget, er det lykkedes, som med
bilbranchen, at få fremgang i løbet af 2010, så året endte med nul vækst, Der ved regner man
med, at væksten vil stige i året , eftersom tilliden blandt forbrugerne er ved at ven-
de tilbage.
Ved at se på disse 2 markeder, får man et indblik i, hvordan krisen har fået forbrugerne til at
holde igen, med deres penge. Folk har følt sig utrygge ved situationen, hvilket har fået konse-
kvenser for nogle markeder. Men når mange forbrugere ikke har været under indflydelse af
krisen, hvem har så nyt godt, af forbrugernes penge?
Discount markedet nyder godt af krisen
På grund af krisen, har mange mennesker været bange for at blive fyret, hvilket har fået folk
til at spare, hvor de kunne. Det har betydet, at dagligvare discount butikkerne, har haft en sti-
gende omsætning. I 2010 endte en tredjedel af den samlede omsætning i danske dagligvare-
butikker hos enden Fakta, Netto, Aldi, Lidl, Rema 100 eller Kiwi Minipris. Det alle butikkerne
har tilfældes er, deres store udvalg af discount varer. Forbrugerne er bevidst begyndt at vælge
de dyre mærker fra, hvis de kan få et produkt magen til, for den halve pris.
10
Det er ikke kun i krise tiden, at discountbutikker nyder godt af forbrugernes sparsommelig-
hed, mange forbrugere vil selv efter krisen, have indset, at der er mange produkter, som fak-
tisk er lige så gode selvom de kun, koster halvdelen af hvad kvalitetsmærkerne koster. Det kan
betyde at målgrupperne har flyttet sig, Så efter krisen, vil målgruppen hos de dyre mærkeva-
rer ikke være lige så stor, da mange forbrugere vil være trofaste over for discountbutikkerne.
Dansk discount er Europas dyreste
Eftersom konkurrencen, er blevet meget mindre blandt butikker, idet forbrugerne går efter
discount varerne, er selv det billigste blevet dyrere. I (Bilag1) kan man se hvordan priserne på
fødevarer er steget i stort set alle discount butikker. Det er ikke noget alle butikker ønsker,
men idet produkterne stiger, er butikkerne tvunget til at følge med. Discount butikker har
stort set frie tøjler når det gælder pris fastsættelse, da der ikke findes billigere butikker under
discount kæderne, er folk tvunget til at handle hos dem.
Undersøgelser viser også at selvom, mange mennesker er begyndt at jagte tilbud, uge for uge
gennem tilbudsaviserne, så sparer man i virkeligheden ikke det store. Butikkerne har sat pri-
serne op på de andre vare som ikke er på tilbud, hvilket vil sige at man kan komme hjem med
en billig flæskesteg, mens man så har betalt for meget for kartoflerne.
Som man kan se i diagrammet, er det danske husholdnings forbrug i 2010 det dyreste i Euro-
pa. Selvom krisen var værst i Danmark tilbage i , var vores priser stadig de højeste
i hele Europa. Der er flere årsager til at danskerne betaler så meget for deres varer. En af dem
er blandt andet at når vores land har den størrelse, som den har er konkurrencen langt fra lige
så stor som i lande med mange flere kæder. Med priser der er så høje er det ekstra svært at få
gang i den danske økonomi, da vi bruger mindre under krisen, samtidig med at priserne sti-
ger.
11
Lønnen følger ikke med.
Selvom priserne på dagligvare, bliver ved med at stige i Danmark, følger vores løn ikke med.
Det faktum at vi ikke har samme købekraft som vi havde før krisen, er med til at holde den
vækst tilbage som det danske samfund har brug for.
Selvom lønnen i Danmark har været forholdsvis høj i 2010, er den igen begyndt at falde i
2011. Dette sker samtidig med, at der kommer flere afgifter på danske varer og danskerne
bliver udsat for flere og flere skatter. Så i virkeligheden er danskerne blevet fattigere, når man
ser på pris udviklingen og sammenligner den med lønudviklingen.
Konklusion
Jeg har nu været inde og undersøge de problemer, den danske økonomi er udsat for. Efter at
have haft fokus på den danske husholdning har jeg fundet ud af, at forbrugsvanerne har æn-
dret sig. Danskerne er gået fra at købe luksusvarer og til at købe discountvarer. Selvom krisen
er blevet bedre, er der endnu ikke kommet en endelig løsning på, hvordan vi kommer ud af
krisen. Jeg har samtidig fundet ud af at danskerne er blevet fattigere eftersom priserne bliver
ved med at stige, mens vores løn enten falder eller forbliver uændret.
12
Litteraturliste
Afsætning’s bog niveau A bind2 1. udgave
International økonomi A-Niveau 2.udgave
http://www.spinforgalleriet.dk/klumme/2009/02/11/Kunsten-finanskrisen/
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR524.pdf
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR564.pdf
http://borsen.dk/nyheder/privatoekonomi/artikel/1/198117/danmark_har_ekstremt_lavt_privatforbrug.html
http://www.dst.dk/Statistik/bagtal/privatforbrug.aspx
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR540.pdf
http://www.business.dk/navne/salg-af-luksusvarer-paa-vej-ned
http://www.dr.dk/Regioner/Vest/Nyheder/MidtVest/2011/01/27/072006.htm®ional
http://epn.dk/brancher/detail/article2383631.ece
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR543.pdf
http://dokumenter.forbrug.dk/forbrugerredegoerelsen_2007/kap04.htm
http://multimedia.pol.dk/archive/00554/Discounttjek2011_554199a.pdf
Bilag 1