Abstract
This assignment will elucidate the aspects, I find important proportional to the illustration of the
individual and the formation of individual identity in the postmodern or late modern society.
The individual use of the notions depends on, whether the notions are being used in realtion to a
socially orientated theory or in relation to determine an artistic or literary indication for the period,
which either complies with or completes the moderns period of society.
The purpose of my assignment is to illustrate the consequences of the changed sociological
conditions for the individual and the formation of individual indenty. I have illustrated it through
the lyric poetry of the generation in the eighties. Those who plaid a prominent part was the poets
Søren Ulrik Thomsen with his collection of poems called: City Slang (1981) and Michael Strunge
with his collection of poems called: Vi folder drømmens faner ud (1981.) Both Thomsen and
Strunge expound the individual as being out of context. The individuals are therefore not capable of
entering or relating in a social context. They are individually dealing with some sort of incoherence.
They expound this throughout their account of the city, and by illustrating the individuals as being
absent, contemporary with the frustration concerning the city and the construction.
Contemporary my assignment concerns the sociologist Anthony Giddens, and presents his
theories about the late modern society and the consequences for the formation of the individual
identity. I compare these sociological theories with Lars Lundmann Jensen’s theories concerning
narcissism and individual personality in the late modern society, which appears in his book: Hvem
er jeg? (2006). Both Giddens and Lundmann illustrate the issues involving the development into the
late modern society. I have chosen to summarize the individual theories into a common theory,
which describes, how the minor relations of society has become incoherent. It has resulted in, the
individual not have any social references, which clearifies that the individual is not capable of
creating and relating identity in a social context.
My conclusion therefore dertermines that the first step may be to create a commen social
realtion, below where the individual, with combined consideration of the society, can expand
oneself. You have to acknowledge that the society has undergone a radical development, but at the
same time you have to acknowledge that there is requirements for some basic values, which unite
the society. It is values like those, which have created the fundation of our society. And those values
need to be retained and maybe even revised.
Dansk A. Samfundsfag A.
2
Indholdsfortegnelse:
2. Indledning 3
2.1 Emnebegrundelse 3
2.2 Problemformulering 3
2.3 Fremgangsmåde 3
3. Firserlyrikkens fremstilling af subjektet og dets dannelsesvilkår. 4
3.1 En afgrænsning af benyttelsen af det postmoderne og senmoderne samfundsbegreb. 4
3.2 En karakterisering af den postmodernistiske periode, samt periodens
identitetstematiske lyrik. 4
3.3 En personlig analyse af Thomsens digtsamling City Slang, med samtidig inddragelse af
perspektiver på digtsamlingen. 6
3.4 En sammenligning af Thomsens City Slang(1981) og Strunges Vi folder drømmens faner
ud(1981). 8
3.5 Delkonklusion 10
4. Sociologiske teoriers behandling af individets vilkår og identitetsdannelse. 11
4.1 En kortlægning af identitetsbegrebet som sociologisk begrebsapparat. 11
4.2 Delkonklusion. 12
4.3. Det senmoderne samfund og dets betydning for identitetens dannelsesvilkår. 12
4.4 Anthony Giddens 12
4.5. Lars Lundmann Jensen. 14
4.6 Delkonklusion 16
5. Konklusion 18
6. Litteraturliste 20
Dansk A. Samfundsfag A.
3
2. Indledning
2.1 Emnebegrundelse:
Denne opgave vil omhandle Søren Ulrik Thomsens (f. 1956) digtsamling ”City Slang”(1981), med
særlig fokus på at undersøge hans fremstilling af jeg’et og hans identitetsopfattelse. Med henblik på en
belysning af den postmodernistiske lyriks fremstilling af subjektet og dets dannelses vilkår, inddrager
jeg også Michael Strunge (f. 1958) i form af hans værk: ”Vi folder drømmens faner ud” (1981).
Samfundet er under konstant udvikling. En udvikling som påvirker dets medlemmer og giver det
enkelte individ såvel nye muligheder som begrænsninger. Jeg tager udgangspunkt i Anthony
Giddens’ (f. 1938) senmoderne, sociologiske identitetsteorier og beskrivelser af det senmoderne
samfund, og kombinerer således disse med Lars Lundmann Jensens teorier om narcissisme og
personlighed i det senmoderne samfund gennem hans bog: ”Hvem er jeg?” (2006). Ud fra de
enkelte teorier sammenfattes en kombination af disse, samt lyrikkens fremstilling af subjektet og
dets dannelsesvilkår i det betitlede postmoderne eller senmoderne samfund. Dette gøres på
baggrund af et ønske om at give en klar forståelse af nutidens udbredte identitetsproblematik.
2.2 Problemformulering:
- Med udgangspunkt i en identitetstematisk analyse af Søren Ulrik Thomsens: City Slang
(1981) og mindst en anden dansk digtsamling af firsergenerationen, skal du diskutere denne
digtnings fremstilling af subjektet og dets dannelsesvilkår.
- Dernæst ønskes en redegørelse for og analyse af, hvordan individets vilkår og
identitetsdannelse behandles af udvalgte sociologiske teorier. Inddrag eksempler på
forskellige opfattelser og diskutér disse.
2.3 Fremgangsmåde:
For at undersøge ovenstående problem har jeg valgt at opbygge opgaven således:
Jeg starter med en afklaring af begreberne det postmoderne og senmoderne samfund, og følgende
en afklaring af begrebet identitet, for at anskueliggøre, hvilken definition, der gør sig gældende, når
jeg gennem min analyse og diskussion benytter de forskellige begreber. Herefter følger en
diagnosticering af dagens samfund og en fortolkning af, hvilke konsekvenser det kan få for det
enkelte menneskes identitetsdannelse, belyst gennem den postmoderne lyrik såvel som sociologiske
teorier, der angår subjektet og dets dannelsesvilkår i det senmoderne samfund.
Dansk A. Samfundsfag A.
4
3. Firserlyrikkens fremstilling af subjektet og dets dannelsesvilkår
Med udgangspunkt i en identitetstematisk analyse af Søren Ulrik Thomsen: City Slang (1981) og
mindst en anden dansk digtsamling af firsergenerationen, skal du diskutere denne digtnings
fremstilling af subjektet og dets dannelsesvilkår.
3.1 En afgrænsning af benyttelsen af det postmoderne og senmoderne samfundsbegreb.
Der eksisterer en vedvarende diskussion, der vedrører, hvordan vi betegner det nuværende
samfund. De mest brugte begreber i betegnelsen af samfundet er det senmoderne og postmoderne
samfund.
Der består en grundforskel i de to begreber. Tilslutningen til det enkelte begreb afhænger af, om
man anskuer nutiden, som en afslutning af det moderne, (= det senmoderne), eller om man anskuer
nutiden, som noget, der efterkommer det moderne.
Samtidig er det senmoderne samfund et sociologisk begreb, der forsøger at beskrive vores
nuværende samfund. Anthony Giddens mener, at begrebet dækker over forhold som globalisering,
aftraditionalisering og individualisering. Derimod bliver begrebet postmodernisme oftest brugt, når
der er tale om den retning inden for kunst og litteratur, der vendte sig mod modernismen. Giddens
og de andre teoretikere, der oprindeligt tog den postmoderne idé til sig, endte med at ændre
begrebet, fordi der i det postmoderne samfundsbegreb ligger en tidslig angivelse, der placerer det
efter det moderne. Derfor taler de i højere grad om højmodernitet, senmodernitet, refleksiv
modernitet og flydende modernitet, som et brud på eller en ændring indenfor moderniteten.
1
Der er mange forskellige tilgange til samfundsforståelsen, men grundlæggende bruger man
begrebet det postmoderne, når man betegner den kunstneriske, litterære, arkitektoniske, filosofiske
og kulturelle retning, der opstod i forlængelse af moderniteten. Det senmoderne samfundsbegreb
bliver da brugt, når man taler om samfundsteorier og opbygninger.
3.2 Den postmodernistiske periode, samt periodens identitetstematiske lyrik?
Danmark fik i 1982 den første konservativt ledende regering siden 1901. Danmark bevægede sig
ud af flere år med økonomisk krise, og den nye og mere internationale form for økonomipolitik fik
de økonomiske konjunkturer til at vende. Ekspanderende multinationale selskaber bredte sig ud
over landegrænser, samtidig med at computere, faxmaskiner og mobiltelefoner effektiviserede
1
Giddens, Anthony: Modernitetens konsekvenser: Polity Press: Cambridge 1990: Modernitet eller post-modernitet s. 45.
Dansk A. Samfundsfag A.
5
arbejdslivet. Den generelle effektivisering af arbejdslivet medførte, at en stor del af den daværende
arbejdsgruppe blev erstattet af unge Yuppier, der var i stand til at tilpasse sig det nye markeds
hastige fluktuationer.
2
Adgangsbegrænsningen på universiteterne, arbejdsløshed og monotont arbejde i de nye
computervirksomheder, var med til at skabe en generation. En generation betegnet som generation
X, der bestod af anonyme unge, der var ligegyldige og opgivende overfor de samfundsproblemer, de
stod overfor. Strømmene i 80’erne blev mere individuelle, hvor de i 70’erne var politisk
forankrede.
3
1980’ernes lyriske lotus blomstrede netop ud af dette subkulturelle mudder.
I 80’erne blev begrebet postmodernisme lanceret af en række internationale kunstnere.
Postmodernismen kan anskues som en livsholdning, der accepterede oplevelsen af tilværelsen som
usammenhængende, hvilket var et af de karakteriserende tematræk i det 20. århundrede.
Postmodernismen afviser en specifik ideologi, da holdningen var, at hverken ideologi eller
særlige samfundsmodeller var i stand til at løse det moderne menneskes problemer. Der eksisterer
ingen endegyldig sandhed og tilværelsen består af tilvalg og fravalg af diverse muligheder, som vi
hver især stykker sammen til et individuelt livsforløb. Dette gav baggrund for en fascinerende lej
med masker og identitet, der trækker tråde fra 60’ernes attituderelativisme.
4
Både Søren Ulrik Thomsen, Pia Tafdrup og Michael Strunge har som 80’ermodernismens
digtere, har for mig at se, følt sig påvirket af den postmodernistiske tankegang, der gør
sanseoplevelser centrale.
Det beskrives som diverse forsøg på at etablere et helhedssyn på tilværelsen og verden, der
gennem det sidste århundrede er foregået blandt andet gennem de politiske ideologier. Stående
tilbage er det enkelte individ og dets skiftende identitet, som nu selv må forsøge at skabe en
personlig sandhed i en verden, der er fyldt med utællelige oplevelsesmuligheder og indtryk.
5
2
Bencke, Jens: Hansen, Mogens: Schmidt, Flemming: Danskerne og Samfundet: Individ og samfund i forandring –
bind 2: Columbus: Danmark 2005: Vores tid: Det senmoderne samfund (1.3), s. 26
3
Munck, Knud: Michael Strunge en biograf:Lindhardt og Ringhof: Danmark 2003, 2. udgave: Fremstilling af
punkmiljøet i s. 37-71
4
Martinov, Niels: Litterære ismer, Systime: Danmark 1998 s. 68-69
5
Martinov, Niels: Litterære ismer, Systime: Danmark 1998 s. 68-69
Dansk A. Samfundsfag A.
6
3.3 En personlig analyse af Thomsens digtsamling City Slang, med samtidig inddragelse af
perspektiver på digtsamlingen.
City Slang fungerer som en kortlægning og en diagnose af byen. Af de to aspekter er det først og
fremmest diagnosen, der gør sig gældende for mit udgangspunkt. Fremmedgørelsen, isolationen og
ensomheden, samt tonefaldets blanding af kritik og fascination. Det afgørende er, hvordan et
subjekt under disse vilkår kan blive til og erobre sig en identitet.
Byen er afgjort central for digtsamlingens univers. Parkerne gaderne, motorvejene, diskoteket,
lejligheden, værelset, baggården mv. er de beskrevne omgivelser sammen med rekvisitter som toge,
busser og biler, der alt sammen tillægger sig byen. De er ofte beskrevet som glemte, forladte eller i
forfald. Hvis det ikke er tilfældet, er de beskrevet befolket med enten anonyme mænd og kvinder,
eller generaliserede grupper i form af ”de gamle” og ”teenagerne”. Byen udgør derved et netværk af
passager, gader og jernbanespor. Samtidig betegner Thomsen den med en art indædt frustration
”Metro Nord”
6
, som var byen blot én station i det store netværk af passager, gader og jernbanespor,
som man bevæger sig rundt i gennem digtsamlingen.
I digtet ” Vi danser i mørket”
7
fremstår jeg’et som en del af ”de lette kroppe” under diskolysets
”azurblå regn”. Blikket er ikke deltagende, men fokuserer i stedet på de forvrængede og svedige
ansigter. Pludselig foretager blikket dog et radikalt perspektivskift: ”danser i mørket mens huset
sover - / tungt på de kolde fliser”. Blikket går fra at være og observere i det larmende til at blive ført
ud i et kosmisk perspektiv, hvor hele byens nat bliver taget i udsigt. Det er et generelt træk, også
hos Michael Strunge, at natten i kontrast til dagen, bliver beskrevet som noget frigørende, som et
råderum i den ellers beskrevne ofte ensomme, ensformige og gentagne hverdag.
Perspektivet på hverdagen kommer tydeligt til udtryk i digtet af samme navn
8
, der samtidig er et
klart eksempel på de anonyme og generaliserede samfundsskikkelser, som Thomsen genbruger
gentagende gange gennem denne digtsamling. Det, der ser ud som et afgørende skred, er stadig
indlemmet i omkvædets ”samme digt hver dag“, og det befæstes af sidste linie: „Samme digt igen i
dag“. Jeg’et er en del af vi’et og dermed en del af gadebilledet, men samtidig skiller det sig ud som
et jeg med et poetisk projekt. De to absolutte udsagn, „aldrig mere“ og „hver dag“ opløser logisk
hinanden, samtidig med at de får lov at blive stående og pege fingre ad hinanden. Digtet ‘siger’ ikke
dermed, at et andet digt ikke er muligt. Snarere spejler det sig selv i den sidste linie som en
selvironisk refleksion over, at det i processen med at beskrive hverdagsmonotonien netop er blevet
6
Thomsen, Søren Ulrik: City Slang: Vindrose: Danmark 1981: s. 45
7
Thomsen, Søren Ulrik: City Slang: Vindrose: Danmark 1981: s. 30
8
Thomsen, Søren Ulrik: City Slang: Vindrose: Danmark 1981: Hver dag, s. 54
Dansk A. Samfundsfag A.
7
det „samme digt“. Det gør ikke udsagnet „jeg går aldrig mere på arbejde“ mindre lig en form for
opgør eller oprør, men mindre definitivt.
Jeg’et (eller jeg’erne) synes generelt at være fatalt fanget i søvnløsheden og forladtheden, men
samtidig opsøger han (eller de) den udsatte og ensomme position, der er afgørende åben for syner,
drømme og indbrud fra det ukendte: de nys forladte steder, mellemrummet mellem drøm og vågen
tilstand, mellem nat og dag.
I City Slang finder vi et subjekt, eller en række subjekter, der i nogle tilfælde opløses i drøm,
syner eller skarpt lys og i nogle tilfælde vender tilbage til rusens halvbevidste tilstand. Et jeg, der
vågner klar i krop og bevidsthed, et jeg, der er i osmotisk kontakt med de konkrete ting i værelset
via kroppen, et jeg, der ikke kan opnå direkte kontakt, et jeg, der blot er eller er underforstået i
blikket på tingene. Forskellige tilstande af nærvær og fravær, opløsning og samling, men sjældent
en egentlig ‘tilblivelse’.
I City Slang er netværket en genkommende struktur. Byen har i en hvis lighed med kroppen,
hvori blodårernes net forgrener sig, og den ligner igen lejligheden, der er gennemsprængt af rør
9
, og
himlen, hvorpå lykkens stjernenet glimter
10
. Bevidsthedens erkendelser og registreringer foregår
også et sted i de kropslige, mentale knudepunkter: ” En anelse lyser et mikrosekund / et sted i
nervernes net”
11
.
Strukturen indebærer samtidig en udsathed og et vilkår for kontakt og møder. „Vi driver og
krydser som punkter i rummet“ lyder det i „Usynlige linier“
12
med karakteristiske passive
bevægelsesverber. At være sat som et krydsende punkt i rummet er ikke nogen garanti for kontakt,
og fungerer derfor samtidig som en påmindelse om en afstand. Bevidstheden om de andre rundt
omkring kan gøre dobbelt ensom: i en anden lejlighed ringer telefonen, et sted i huset åbnes en
bruser. Kontakten kan afventes, vælges eller fravælges, men ikke kontrolleres. Der er angst, sorg,
savn og en lille portion lykke.
Ud over de konkrete kærtegn og kropslige foreninger, brevene fra veninden, der er flygtet til
turkisblå nætter, består den eventuelle kontakt mellem subjekt og omverden i digtsamlingen først og
fremmest af øjenkontakt. De tre digte, der fremstår som kærlighedsdigte med deres titler, er udtryk
for en udpræget fascination af den elskede eller af billeder, sekvenser med den elskede: sid, stå, gå,
lig sådan ... drej dig, spring, dans for mig! – lyder bønnerne og imperativerne. I digtet ”Vi ses igen“
9
Thomsen, Søren Ulrik: City Slang: Vindrose: Danmark 1981: ”Sus” s. 64
10
Thomsen, Søren Ulrik: City Slang: Vindrose: Danmark 1981: ”Det var dig” d. 52
11
Thomsen, Søren Ulrik: City Slang: Vindrose: Danmark 1981: ”Langsomt ud” s. 7
12
Thomsen, Søren Ulrik: City Slang: Vindrose: Danmark 1981: s. 47
Dansk A. Samfundsfag A.
8
forsikrer eller håber jeg’et, men de gentagne ord står i kontrast til det manglende og usandsynlige
gensyn
13
. Nøjagtig som, at det gentagne: ”Samme digt hver dag”, står i kontrast til den manglende
og udfordrende hverdag.
14
.
3.4 En sammenligning af Søren Ulrik Thomsens City Slang(1981) og Michael Strunges Vi
folder drømmens faner ud(1981).
1981 var året hvor hovedskikkelserne i nyere dansk lyrik udgav centrale værker; Michael
Strunge ”Vi folder drømmens faner ud”og Søren Ulrik Thomsen ”City Slang”. Begge skildrede de
det autonome individ i den jagende storby. Dette lyriske triumvirat udviser med digtsamlingerne fra
1981 hidtil uset mangfoldighed i 80’er lyrikken. Strunge med sin vekseldrift mellem udadvendt,
aggressiv og samfundskritisk omverdenskonfrontation og en poesi, der bevæger sig mellem
kærlighedsdrøm og kosmisk identifikation
15
. Thomsens adskiller sig fra Strunge med sit ekstremt
koncentrerede sprog. Og med sin nøgterne sprogtone og sin kompakte skrivestil står Thomsen i
kontrast til Strunge som tillægger byen utopiske og romantiske egenskaber.
16
Hovedtemaet i City Slang er kroppen og identiteten i den fremmedgørende storby. I sin
anmeldelse af City Slang beskriver Finn Stein Larsen, Thomsen som en reflekterende
storbysurrealist, der skruer ned for storbyens tempo og søger krystalliseringspunkter og
orienteringskerne.
17
I ”Vi folder drømmenes faner ud” beretter Strunge om storbyens drømmerum, og allerede i
titlen alluderer Strunge sin rolle som generationens talerør
18
. Han beskriver i ”Natmaskinen”,
hvordan nattens rum giver ”ugens overlevende”
19
mulighed for at være ”transcenderende/
grænserne mellem køn,/ mellem dimensioner af virkelighed”
20
. De ”forkomne englebørn”
21
er
”kvæstede af dagens skarpe lyde/ blødende lyserøde sne”
22
, men om natten er de en enhed; ”en del
af Natmaskinen”. Vi’et skilles og drager hjem, hver med nye identiteter, men dog er de igen tynget
af den fremmedgjorte, forurenede by; de ”offentligt fastlagte ruter”.
13
Thomsen, Søren Ulrik: City Slang: Vindrose: Danmark 1981: ”Ses igen“, s. 8
14
Thomsen, Søren Ulrik: City Slang: Vindrose: Danmark 1981: ”Hver dag” s. 54
15
Beskrivelse af Strunge er fra Den Store Danske Encyklopædi
16
Conrad, Neal Ashley: ”Skønheden er en gåde”, Vindrose 2002, s. 106
17
Larsen, Finn Stein: anmeldelse af City Slang i Weekendavisen Berlingske Aften d. 30. okt.-5. nov..
18
Strunge, Michael: Samlede Strunge, digte 1978-85: Borgen: Danmark 1995, s. 298.
19
Strunge, Michael: Vi folder drømmens faner ud: Borgen: Danmark 1981: Natmaskinen (l.12)
20
Strunge, Michael: Vi folder drømmens faner ud: Borgen: Danmark 1981: Natmaskinen l.15-17).
21
Strunge, Michael: Vi folder drømmens faner ud: Borgen: Danmark 1981: Natmaskinen (l.20)
22
Strunge, Michael: Vi folder drømmens faner ud: Borgen: Danmark 1981: Natmaskinen (l.25-26)
Dansk A. Samfundsfag A.
9
I digtets slutning, hvor vi’et ”sover ind”, hæves digtet fra storbymiljøet og dets vilkår til et
kosmogonisk og holistisk perspektiv ved betragtningen af mennesket som en encellet organisme.
Den visionære Strunge fremstiller vi’et som en enhed, der søger ly i natten for den spiddende
moderne hverdag. Strunge er i sin generation betragtet som den intellektuelle programmatiker i hvis
digtsamlinger man finder ”en særdeles frodig holistisk idéverden”
23
. Sammenlignet med Strunge
fremstår Thomsen mere kompakt og ikke-henvendende i sit lyriske udtryk.
I digtet ”By” fra City Slang beskriver Thomsen byen gennem et galleri af troper. Digtet består af
16 tilsyneladende usammenhængende vers. Peter Stein Larsen mener, at digtet er en parallel til
tressernes konfrontationsmodernisme, og siger dertil: ”By er et digt om den totale fremmedgørelse
og afmagt”
24
. Jeg er her uenig med Stein Larsen, thi digtets skiftende fortælleoptik viser netop
individets placering i forhold til storbyen. Sætningerne ”Søvn bag øjnene”
25
og ”I en anden
lejlighed ringer telefonen”
26
siger noget om betragteren og afslører dennes placering. De beviser en
bevidsthed bag øjnene og afslører, at subjektet er i en lejlighed, hvor telefonen høres. Betragteren af
scenarierne i digtet inddrages således passivt i den skildrede storby, hvormed de andre troper ikke
længere virker fremmede, da subjektet nu er en del af digtets univers.
Beskrivelsen af den grinende hjemløse dame
27
og den krumbøjede mand ved apoteket
28
er meget
karakteriserende for Thomsens æstetik. Ud af det hæslige, det grusomme, tegnes det kunstneriske
smukke billede af storbyen og dens skæve eksistenser.
Hos Strunge føres man gennem ”drømmedampen”
29
og ind i nattens maskineri der
”absorberer menneskenes sjæle”
30
, videre til ”Rockmaskinen”
31
hvor der danses ”i
tranceformationer”
32
og endeligt vender vi’et forvandlet hjem og sover ind. Hos Thomsen ses
billeder af storbyen som er indbyrdes usammenhængende. Thomsens individ dvæler altså i
anonymiteten og hverdagens realiteter, hvor Strunges samler ligesindede for at dyrke natten i flugt
for hverdagens virkeligheder.
23
Stein Larsen, Peter: Modernistiske outsidere, Odense Universitets forlag 1998. s. 105.
24
Stein Larsen, Peter: ”Digtets krystal”, forlaget Borgen 1997 s. 56
25
Thomsen, Søren Ulrik: City Slang: Vindrose: Danmark 1981: By (l. 5)
26
Thomsen, Søren Ulrik: City Slang: Vindrose: Danmark 1981: By (l. 8)
27
Thomsen, Søren Ulrik: City Slang: Vindrose: Danmark 1981: By (l. 12)
28
Thomsen, Søren Ulrik: City Slang: Vindrose: Danmark 1981: By (l. 1)
29
Strunge, Michael: Vi folder drømmens faner ud: Borgen: Danmark 1981: Natmaskinen (l.7)
30
Strunge, Michael: Vi folder drømmens faner ud: Borgen: Danmark 1981: Natmaskinen (l.9)
31
Strunge, Michael: Vi folder drømmens faner ud: Borgen: Danmark 1981: Natmaskinen (l.11)
32
Strunge, Michael: Vi folder drømmens faner ud: Borgen: Danmark 1981: Natmaskinen (l.18)
Dansk A. Samfundsfag A.
10
3.5 Delkonklusion
Jeg ser det således, at subjektets mål ikke nødvendigvis drejer sig primært om, at komme hen til
noget, dvs. ikke om at identificere, ikke om at gøre noget til det samme, men om at komme væk fra
noget. Men søger man at komme væk fra noget, der i digtsamlingerne fremgår at være byen og
hverdagen, så søger man samtidig hen til noget andet. Subjektet i digtsamlingerne, og derved det
generelle menneske, fremstilles som ikke værende i besiddelse af sin egen væren, og derved er
subjektet uden mental ro i den hverdag, der samtidig fremstilles som ensformig.
Derimod fremstilles subjektet snarere som konstant søgende af dét, som det er afskilt fra. En
form for subjekt med en længsel, der ikke kan tilfredsstilles, en længsel der tilhører det fjerne,
andetheden. Det er dermed en længsel imod dét, og en samtidig søgen efter identifikation med dét,
der er subjektet eller mennesket adskilt. Subjektet sidder altså fast i en søgen efter noget uopnåeligt,
som dette kan identificere sig med. Da det enkelte individ, som det fremgår af digtsamlingerne ikke
har kunnet identificere sig, så kan man fastslå, at vi som individer er forskellige, at vores fornuft er
forskellige diskurser, og vigtigst af alt, at vores historie er forskellige masker. Og hvis vores liv
består af dette såkaldte maskebal, hvor hver gang, vi som mennesker har indtrådt i nye
sammenhænge, har følt os tvunget til at iføre os en maske for at passe ind, så fremkommer det
logisk, at vi som enkelte mennesker har problemer med vores egentlige identitetsdannelse. Vi
befinder os ergo hver i sær ifølge digtsamlingerne i en evig søgen efter identifikationen, som vi
mener ligger i det fraværende. Diskussionen i dette må så bestå i en diskussion om, hvad vi er
adskilt fra?
Derfor vil jeg i næste afsnit behandle forskellige teoretikeres syn på, hvad samfundet i dag er
karakteriseret af, samt hvad deres sociologiske forklaring er på, hvorfor individer føler mangel på
identitetsdannelse. For at klargøre, hvorfor individer er ude af stand til at opnå en individuel form
for følelse af identitet, må man søge at belyse, hvad der er os fraværende, og som ifølge Thomsen
og Strunge er det, vi behøver for en egentlig identifikation.
33
33
Skrives på baggrund ad ovenstående afsnit, og sammenhængende konklusion og individers mangel i hverdagen.
Dansk A. Samfundsfag A.
11
4. Sociologiske teoriers behandling af individets vilkår og identitetsdannelse.
Dernæst ønskes en redegørelse for og analyse af, hvordan individets vilkår og identitetsdannelse
behandles af udvalgte sociologiske teorier. Inddrag eksempler på forskellige opfattelser og diskutér
disse.
4.1 En kortlægning af identitetsbegrebet som sociologisk begrebsapparat.
Jeg har valgt at kortlægge begrebet identitet gennem to definitioner, der er gennemgående i
leksikon og tydeligt bruges i sociologisk faglitteratur, fordi de har forskellige vinkler på identitet.
Den første fortæller om hvad identitet er, mens den anden beskæftiger sig med hvordan identitet
dannes. Identitet er ”Den indre kerne af personligheden”
34
, og så at sige er identiteten resultatet af
samspillet mellem alle de identifikationer der finder sted under barnets udvikling
35
. Disse
gennemgående definitioner indeholder for mig at se to væsentlige problemstillinger, som jeg vil
antyde i det følgende:
Den første problemstilling handler om hvorvidt menneskets identitet består af en uforanderlig
kerne, eller om der er tale om et multiple selv. Her er f.eks. den canadiske mikrosociolog, Erving
Goffman af den mening, at mennesket består af et multiple selv. Han mener at individet, når det
indgår i interaktion med andre mennesker, søger at kontrollere de indtryk andre får af dét. Dette
søges opnået ved at individet optræder med forskellige roller alt efter hvilke interaktioner og hvilke
kontekster det indgår i. Publikum til disse roller konkluderer fejlagtigt, at rollerne er udtryk for
selvet hos det ”optrædende” individ. I virkeligheden forholder det sig ifølge Erving Goffman stik
modsat, nemlig at selvet eller selverne
36
bliver til på baggrund af rollerne, der igen er et resultat af
de interaktioner, som individet indgår i: ”En korrekt fremført og tilrettelagt scene får publikum til
at tilskrive en fremført rolle, et selv, men dette selv er et produkt af den fremførte scene, ikke en
årsag til den”.
37
I modsætning hertil mener Anthony Giddens, at mennesket har et kerneselv.
38
Den anden problemstilling er, om identiteten bliver dannet i barndommen. Her hersker der delte
meninger om hvorvidt det er tilfældet, eller om identitetsdannelsen er en livslang proces.
34
Harlung Christian Hasle: Psykologiske ord og begreber Lee, 2. reviderede udgave, 1. oplag 2002, s. 43
35
Jacobsen, Benny: Juul, Søren: Laursen, Erik: Rasborg, Klaus: Sociologi og modernitet ,Columbus 2006 s. 115
36
Om der bliver tale om et selv eller selverne afhænger at hvor godt de forskellige roller hænger sammen/ udgør en
helhed.
37
Erving Goffman: The Presentation of Self in Everyday Life: Bantam Dell Pub Group 1959: s. 208.
38
Anthony Giddens holdning til kerneselvet behandles i underafsnittet ”Anthony Giddens”
Dansk A. Samfundsfag A.
12
4.2 Delkonklusion.
Ud fra ovenstående problemstillinger har jeg valgt, at definere identitet som: ”En kerne af
personlighed hvis substans består af en syntese af forskellige identifikationer, som individet møder i
sit liv. Denne kerne grundlægges i barn- og ungdommen men kan dog løbende påvirkes af f.eks.
eksistentielle spørgsmål, skæbnesvangre øjeblikke og forskellige stadieovergange. I den følgende
del af opgaven skal identitetsbegrebet altså forstås ud fra denne definition.
Individet er gennem sin identitetsdannelsesproces indirekte påvirket af samfundet, da de
identifikationer, det møder, til dels er et resultat af samfundsudviklingen. Derfor vil jeg i det
følgende undersøge, hvordan dagens samfund påvirker den enkeltes identitet.
4.3. Det senmoderne samfund og dets betydning for identitetens dannelsesvilkår.
Det er i dag alment anerkendt, at mennesket påvirker og påvirkes af det samfund, det er opvokset
i. Samfundet og strukturerne er noget, vi selv er medskabere af, men vi må samtidig anerkende, at
vi skabes af samfund og strukturer.
39
I denne opgave har jeg valgt at lægge vægten på samfundets påvirkning af mennesket, og jeg
undersøger derfor, hvilken betydning dagens samfund har for den enkeltes identitetsdannelse.
Til dette vil jeg benytte den engelske sociolog Anthony Giddens og den danske praktiserende
psykolog, Lars Lundmann Jensen gennem hans bog: ”Hvem er jeg”? Anthony Giddens anvendes til
at give en diagnostisering af forskellige tendenser i samfundet og disses konsekvenser for det
enkelte individ, mens Lars Lundmann Jensen anvendes mere specifikt til at give en forståelse af
disse tendensers betydning for identiteten i det nuværende, senmoderne samfund
4.4 Anthony Giddens
Anthony Giddens betegner samfundet som ”det senmoderne samfund” og mener, at det er
kendetegnet af globale forandringer. Forandringerne medfører bl.a. at adskillelsen af tid og rum er
nedbrudt, og at der sker en udlejring, idet teknologien tillader sociale relationer uafhængig af, hvor
individet befinder sig. Af udlejringsmekanismer nævner Giddens ”symbolske tegn” som for
eksempel penge og ”ekspertsystemer”. Disse betyder bl.a., at det ikke længere er muligt for det
enkelte samfundsmedlem at leve isoleret udelukkende ud fra den lokale viden, men at fjerne
39
Jacobsen, Benny: Juul, Søren: Laursen, Erik: Rasborg, Klaus: Sociologi og modernitet ,Columbus 2006 s. 156
Dansk A. Samfundsfag A.
13
begivenheder trænger ind i den enkeltes hverdagsbevidsthed
40
. At det er muligt for mennesket at
opretholde sociale relationer på tværs af tid og rum betyder, at den enkelte har mange muligheder
for sociale relationer og derfor kun er interesseret i det, Giddens betegner som de ”rene forhold”.
”Et rent forhold… eksisterer kun med henblik på de fordele, forholdet som sådant kan tilbyde”
41
Samtidig er alt til diskussion, og traditioner, som tidligere blev videregivet fra generation til
generation, er ikke længere selvfølgelige værdier for den enkelte. Derfor må mennesket selv vælge
værdier. Da ingen værdier altså på forhånd er givet, må mennesket skaffe sig viden på mange
forskellige områder, og de fleste ekspertiseområder er i dag tilgængelige for alle, der har ressourcer,
tid og energi til at erhverve sig dem. Hvor det ikke er muligt, må mennesket udvise tillid til
ekspertsystemer. Evnen til at vise tillid grundlægges ifølge Giddens i barndommen, hvor barnet,
gennem sine nære relationer, til f.eks. forældrene, opbygger ontologisk sikkerhed. Denne sikkerhed
gør barnet i stand til at udvikle et hylster, der kan beskytte det mod overvældende angstsituationer.
Tillid kan føre til tvivl, da vi måske i morgen må forkaste den viden, som vi i dag anser for at være
korrekte. Tvivl og tillid bliver modstridende faktorer i menneskets liv og nødvendiggør en konstant
refleksivitet. Denne gennemgribende refleksivitet medfører et enormt pres på den enkelte, da det er
gennem refleksiviteten, at mennesket konstruerer selvet.
”I det jeg betegner som ”høj-” eller ”sen-modernitetet” – den nutidige verden – må selvet skabes
refleksivt…”
42
En sådan konstant refleksivitet magtes ikke af alle og kan derfor føre til forskellige
typer af afhængighed (f.eks. anoreksi), som afløser for traditionens fasthed. Selvet bliver for
Giddens et refleksivt projekt, der er under konstant forandring.
Giddens påpeger samtidig i bogen ”Modernitet og selvidentitet”, hvor han taler for, at mennesket
består af en kerne. ”Individerne tilpasser naturligvis både deres fremtræden og optræden
nogenlunde til de krav, de fornemmer fra de pågældende omgivelser. At det forholder sig sådan har
fået nogle forfattere til at antage, at selvet grundlæggende bliver delt – at individet har en tendens
til at udvikle flere selvér, således at der ikke findes nogen kerne af selvidentitet. Et hav af
undersøgelser af selvidentitet har dog vist, at det ganske enkelt ikke er tilfældet.”
43
Jeg er enig med
Giddens i at mennesket består af et kerneselv. Dette kerneselv består for mig at se af fastforankrede
værdier, som individet har optaget gennem sin opvækst, og som det er svært at ændre, men som dog
kan ændres af bl.a., det Giddens betegner som skæbnesvangre øjeblikke.
40
Giddens Anthony: Modernitet og selvidentitet Hans Reitzels Forlag A/S 4. oplag, København 1999, s. 43
41
Giddens Anthony: Modernitet og selvidentitet Hans Reitzels Forlag A/S 4. oplag, København 1999, s. 15
42
Giddens Anthony: Modernitet og selvidentitet Hans Reitzels Forlag A/S 4. oplag, København 1999, s. 11
43
Giddens Anthony: Modernitet og selvidentitet Hans Reitzels Forlag A/S 4. oplag, København 1999, s. 121
Dansk A. Samfundsfag A.
14
Men hvad betyder samfundsforandringer for menneskets psyke og identitetsdannelse?
Giddens hævder at globaliseringen og den deraf følgende nedbrydning af traditioner og det lille
samfunds trygge rammer, får individet til at føle sig efterladt alene, usikker og angst i verdenen, og
at terapi vinder frem både på grund af denne nye angst som generel følelsestilstand og på grund af
selvets konstante refleksivitet. En måde at håndtere angsten på er ifølge Giddens opretholdelsen af
vaner og rutiner. En anden konsekvens er ifølge Giddens, at menneskets identitet, pga. teknologien,
også dannes gennem fraværende formidlet erfaring og ikke kun gennem individets egne oplevede
erfaringer.
4.5. Lars Lundmann Jensens
44
senmoderne identitetsteorier.
Det er efterhånden blevet en kliché, at vores kultur betegnes som narcissistisk. Selvom begrebet
narcissisme var på mode i 80’erne, accepteres det stadig af mange, da det enkelte individ i det
senmoderne samfund ofte stiller sig selv spørgsmålet: ”Hvem er jeg?”. Med dette eksistentielle
spørgsmål medfølger en del underspørgsmål såsom: ”Hvad er mit mål med livet?” og ”Hvordan
forholder og spejler omverdenen sig til min personlighed?”. Da spørgsmålenes tilhørende svar ikke
syntes enkle og ligetil, er det oplagt at søge anerkendelse og bekræftelse hos andre. Bogen ”Hvem
er jeg?” af Lars Lundmann Jensen peger på, at den art identitet, der søges bekræftet, er en art
identitet, der ikke er fast forankret i det enkelte individ. At en sådan søgen efter konstant
bekræftelse i forskellige sammenhænge, ikke medhjælper på skabelsen af en sammentømret
identitet hos den enkelte.
Der gøres i dag ikke så mange iagttagelser af individ og samfund i en narcissistisk
forståelsesramme. Lars Lundmann Jensen udtrykker, at begrebet dog er alt andet end irrelevant for
vores samfund i dag
45
. Formålet med bogen er derfor at genintroducere begrebet ved at lave en ny
teori, der på den ene side er personlighedspsykologisk gennem sin nykonstruerede
personlighedsteori, men samtidig er den socialpsykologisk, da den gennem en række eksempler
begriber det samfund, der står som grundlag for det enkelte individ.
Lars Lundmann tager i denne bog diskussionen op, der vedrører den udbredte identitetskrise, og
han benytter narcissismebegrebet som udgangspunkt for at reflektere over forhold som
44
Lars Lundmann Jensen er cand.psych. fra Københavns Universitet og beskæftiger sig m. praktiserende psykologi.
Han er tilknyttet Institut for Psykologi, Københavns Universitet som eksaminator, og medlem af censorkorpset på de
lægevidenskabelige uddannelser. Problemstillingerne Lars Lundmann Jensen beskæftiger sig med er kliniske såvel som
erhvervspsykologiske problemer.
45
Jensen, Lars Lundmann: Hvem er jeg?: Frydenlund: København 2006: s. 12
Dansk A. Samfundsfag A.
15
kernefamiliens nedtur, autoriteternes fald, forestillingen om at være sin egen lykkes smed og
markedets ændrede betydning for identitetsdannelsen.
Lundmann begynder bogen ved at redegøre for hans egen opfattelse af narcissisme og personlig
identitet, som er et eksempel på en teori, der kan beskrive individet under de ændrede
samfundsvilkår. Han sætter sin egen opfattelse op i mod Freuds, og sammenligner deres enkelte
fortolkning af myten om Narkissos. Freuds fortolkning vedrører at være forelsket i sig selv, og
derved afhængig af ejet spejlbillede, At selvkærligheden er for dominerende sammenlignet med
næstekærligheden, kærligheden til andre
46
. Derimod er Lundmanns fortolkning bestående af
teorien, at Narkissos er forelsket i noget andet end sig selv/ et spejlbillede. Han udtrykker det som
en stræben efter kærlighed, bekræftelse og anerkendelse fra en anden uden at opnå denne. Narkissos
søger bekræftelse fra nogen (eller i dette tilfælde noget), der ikke er i stand til at give ham det.
Lundmann præsenterer os for en teori, der tager udgangspunkt i hele myten i stedet for blot en
mytisk person, som et er tilfældet med Freuds teori. Freuds teori inddrager kun Narkissos i sin
teoretiske sammenhæng. Lundmann inddrager derfor både Ekko og Narkissos i sin individuelle
fortolkning af myten. Ekko befinder sig også i en tilstand, der er præget af søgen efter bekræftelse
fra en anden. Heller ikke Ekko formår at opnå denne bekræftelse. Hendes konstante tale, der
tydeligvis skader hende, er en afledning af hendes egen følelse af tomhed. I denne kontekst tolker
Lundmann Ekko som havende: ”et tvangsmæssigt behov for imitation af andre, for netop at
overtage andres verbale holdninger, meninger, kommentarer mv., med uden at have forholdt sig
selv til dem”
47
. Med Lundmanns fortolkning bliver narcissisme ikke længere kun et spørgsmål om
det ydre, men i samme grad et spørgsmål om trangen til at overtage en verbal identitet. I og med, at
Ekko ingen identitet har i sig selv, skal hendes forelskelse i Narkissos interpreteres som værende et
forsøg på at overtage identiteten. Et slags forsøg på at være lig Narkissos, som hun observerer.
Præcis som Narkissos er draget af sit eget spejlbillede.
Derfor bliver Lundmanns teori om narcissisme i det senmoderne samfund til et spørgsmål om
individets individuelle søgen efter bekræftelse og anerkendelse, samt en indtræden i en større
sammenhæng. Lundmann beskriver at: ”uanset hvor meget Ekko end gentager og imiterer andres
meninger, holdninger og synspunkter, hjælper det ikke”
48
. Man kunne vælge at se dette, som den
nøjagtige beskrivelse af den følelse individer i det senmoderne samfund eksistentielt har. Der er
ingen følelse af konkret identitet hos den enkelte, og derfor forsøger individet på et eller andet plan,
46
Jensen, Lars Lundmann: Hvem er jeg?: Frydenlund: København 2006: kap 1, s. 18.
47
Jensen, Lars Lundmann: Hvem er jeg?: Frydenlund: København 2006: s. 23
48
Jensen, Lars Lundmann: Hvem er jeg?: Frydenlund: København 2006: s. 23- 28
Dansk A. Samfundsfag A.
16
ifølge Lundmann, alle med imitation, samt holdnings- og synspunktsefterligning, der på ingen måde
gavner. Vores enkelte tilknyttende imitation og efterligning vil nemlig blot være et produkt af en
imitation af noget andet, og det vil derfor udrydde den egentlige relation.
Men uanset hvilken teoretiker af individet i det senmoderne samfund, man beskæftiger sig med,
og belyser vi samtidig definitionerne af identitet, hersker der ingen tvivl om, at holdningen til
identitetsdannelse er, at dette foregår allerede fra barnsben af. Lundmann understreger dette med
hans samtidige inddragelse af narcissisme
49
. Det er beskrevet, hvordan at vores første behov for
bekræftelse og anerkendelse optræder som børn. Dette klargør, at behov for udefrakommende
accept ikke blot er et kunstigt opfundet behov, men derimod et behov, der skal dækkes for at
modvirke en senere form for identitetsforstyrrelse såsom anoreksi og narcissisme, som Lundmann
lægger vægt på.
Da denne søgen efter anerkendelse af individuelle præstationer er ubetinget hos det enkelte
individ, giver Lundmann forklaring på, hvordan: ” det er omsorgsgiverens betingede accept af
barnet, der kan føre til denne forstyrrelse”
50
. Han giver et eksempel på dette
51
, der består af tre
forskellige enkelttilfælde på en moders respons på sit højtgyngende barn.
1. ”Ihh, hvor er du dygtig, god dreng”.
2. ”Ihh, hvor er du dygtig, men pas nu på det kan være farligt, hvis du gynger for højt op”.
3. ”Fy! Så holder du op, det er jo livsfarligt det der, kan du så komme ned”.
De to første svar på barnets begejstring over egen præstation på gyngen tolkes som en ubetinget
bekræftelse fra moderens side. Dog har svar nummer to: ”iblandet en omsorg for barnets ve og
vel”
52
. Men det sidste udsagn viser barnet, at præstationen og udfoldelsen var ukorrekt, da det er en
afvisning af barnets forsøg på samme. Lundmann understreger dog, at det selvfølgelig er
nødvendigt at komme med en sådan afvisning, hvis barnet er til fare for sig selv og andre. Men hvis
generel afvisning gentagende gange er en realitet, så er det, at der forekommer en dertil generel
følelse af ”mis-anerkendelse” af individet, som så fremdeles kan føre til en fremtidig personlig
forvirring.
Men at sige, at dette er grundlæggende for den udbredte identitetsproblematik i det senmoderne
samfund, er at drage hastige konklusioner. Det gør Lundmann som sådan heller ikke. Det skal i
stedet opfattes som, at en mangel på anerkendelse allerede fra barnsben, kan føre til dette
49
Jensen, Lars Lundmann: Hvem er jeg?: Frydenlund: København 2006: kap. 2, Narcissisme i traditionelt perspektiv:
Accept og bekræftelse – og mangel på samme: s 35-37.
50
Jensen, Lars Lundmann: Hvem er jeg?: Frydenlund: København 2006: s. 35
51
Jensen, Lars Lundmann: Hvem er jeg?: Frydenlund: København 2006: s. 36-37
52
Jensen, Lars Lundmann: Hvem er jeg?: Frydenlund: København 2006: s. 37
Dansk A. Samfundsfag A.
17
forvirrende forhold mellem hvert enkelt individ og dets identitet. Eksemplet som Lundmann
inddrager med omsorgsgiverens rolle i denne sammenhæng er blot én afgørende faktor, der er
væsentlig at belyse i forståelsen af den senmoderne befolknings søgen efter identitet som
konstruktion. Men det fremgår tydeligt af bogen, at det ifølge Lundmann er mangel på
anerkendelse, der gør sig gældende.
4.6 Delkonklusion
Af foranstående må det konkluderes, at samfundets udvikling har medført en ændring af
individets omverdens- og selvforståelse. Denne ændring har betydning for identitetsdannelsen, der
er blevet mere narcissistisk og refleksiv, da det enkelte individ ikke længere har den traditionelle
aura at støtte sig til.
Man kan sagtens argumentere for, at Giddens teorier om det senmoderne samfunds
aftraditionalisering, individualisering og adskillelse af tid og rum kan indgå i en fælles teori om, at
det enkelte individ mangler relationer, traditioner og større sammenhænge, hvor dette kan
identificere sig selv foruden imitation, som vi ser det hos Ekko i Lundmanns fortolkning af myten
om Narkissos. For med en identifikation mellem individer foregår der en samtidig indirekte
anerkendelsesproces.
Problemet består ifølge Giddens og Lundmann
53
ikke af, at det enkelte individ ikke længere er i
stand til at relatere til en større sammenhæng, men fordi at disse større relationer er nedbrudt i takt
med det senmoderne samfunds udvikling, og den individualisering, der er foregået undervejs.
Når jeg beskriver, at relationerne er nedbrudt, skal dette forstås i forlængelse af Giddens teori om,
at selvom vi har mulighed for kontakt med hele omverdenen gennem den teknologi, der er blevet
introduceret i det senmoderne samfund, så er det de lidt mindre sociale relationer, der er tale om. De
enkelte relationer i det mindre, og førhen tæt knyttede samfund. Man snakker nemlig om
individualisering på et sådan plan, at det foregår selv i familierne.
53
Se ovenstående analyse af begge.
Dansk A. Samfundsfag A.
18
5. Konklusion
Det er klart, at individet betydeligere er trådt i centrum og på den bekostning har illumineret
fællesskabsfølelsen. Det vigtige bunder i, at man får fundet en balance mellem de individuelle
behov og de samfundsmæssige behov.
Det gælder altså om at afstemme den personlige adfærd i forhold til den relationsbaserede
adfærd. For mennesket er jo på en og samme gang både skaber og skabt af samfundet. Det er derfor
ekstremt vigtigt, at vi får nogle fælles referencerammer, der kan danne et grundlag for et samfund,
hvor den enkelte stortrives med gruppen og gruppen stortrives med den enkelte. Det kan derfor godt
bekymre mig, når man snakker om, at sammenhængskraften i det senmoderne samfund i kraft af
fælles værdier og en fælles kulturel arv synes at være gået i opløsning, som vi også ser tydeliggjort i
Giddens teorier. Der må og skal være fælles værdier, samlingspunkter, der knytter fællesskabet
sammen. Følelsen af at være identitetsløse og uden sammenhæng, der kommer til udtryk i
Thomsens såvel som Strunges digtsamlinger, kan muligvis føre til denne forvirrende
identitetsfølelse, som det er beskrevet i Lundmanns bog ”Hvem er jeg?” om de gennemgående
narcissistiske træk i det senmoderne samfund. For et samfund som det danske, må det derfor være
en afgørende opgave at skabe solidaritet og forståelse.
Det kan ses i relation til de unge, der har svært ved at repræsentere en gruppe, når de ikke føler
sig defineret som en gruppe, der har en stadig relation til den generation af unge, der udgjorde
”generation X” i 80’erne.
Derfor er det samfundets opgave at skabe et samlingspunkt, der stemmer overens med
tidsånden. Måske skal de eksisterende fællesskaber skabes om til revision, således at de matcher
ungdommens. Som Lundmann belyser det, er det jo netop den manglende anerkendelse allerede fra
barnsben, der medfører i dags identitetsproblemer. Et led i at skabe en identitet, som beskrevet,
hænger sammen med at indgå i et større fællesskab, samtidig med at have en bevidsthed omkring,
hvilket samfund, vi som individer er skaber og skabes af. En politisk bevidst og samfundsengageret
ungdom kommer jo ikke af sig selv. Kløften mellem menneskene må og skal derfor brolægges. Den
sociale differentiering er bl.a. en trussel imod den sociale interaktion. For hvordan kan folk trives i
et samfundsmæssigt fællesskab, hvis deres værdier og livsformer bliver mere og mere forskellige?
Derfor skal den sociale ulighed mindskes til et minimum. Systemverden må ikke sætte
dagsorden og derved fremmedgøre mennesket. Livsverden skal derimod være mere dominerende,
således at mennesket får nogle grundlæggende menneskelige værdier og implicit. For mig at se, vil
Dansk A. Samfundsfag A.
19
det første skridt på vejen være at skabe fælles referencerammer, hvorunder det enkelte individ under
hensyntagende til samfundet frit kan udfolde sig. Man skal anerkende, at man som aktør i et
samfund har visse samfundsmæssige forpligtelser. Man må anerkende, at samfundet har
gennemgået en radikal udvikling samtidigt med, at man anerkender, at der er behov for nogle
grundlæggende værdier, der knytter et samfund sammen. Det er jo trods alt de værdier, der har
skabt grundlaget for vores demokratiske samfund. Og de værdier skal naturligvis opretholdes og
måske endda revideres.
Dansk A. Samfundsfag A.
20
6. Litteraturliste
Bøger:
- Bencke, Jens: Hansen, Mogens: Schmidt, Flemming: Danskerne og Samfundet: Individ og
samfund i forandring – bind 2: Columbus: Danmark 2005
- Conrad, Neal Ashley: ”Skønheden er en gåde”, Vindrose 2002
- Erving Goffman: The Presentation of Self in Everyday Life: Bantam Dell Pub Group 1959
- Giddens, Anthony: Modernitetens konsekvenser: Polity Press: Cambridge 1990
-Giddens Anthony: Modernitet og selvidentitet Hans Reitzels Forlag A/S 4. oplag, København
1999
- Harlung Christian Hasle: Psykologiske ord og begreber Lee, 2. reviderede udgave, 1. oplag 2002
- Jacobsen, Benny: Juul, Søren: Laursen, Erik: Rasborg, Klaus: Sociologi og modernitet ,Columbus
- Jensen, Lars Lundmann: Hvem er jeg?: Frydenlund: København 2006
- Martinov, Niels: Litterære ismer, Systime: Danmark
- Munck, Knud: Michael Strunge en biograf:Lindhardt og Ringhof: Danmark 2003, 2. udgave:
- Stein Larsen, Peter: Modernistiske outsidere, Odense Universitets forlag 1998
- Stein Larsen, Peter: ”Digtets krystal”, forlaget Borgen 1997
- Strunge, Michael: Samlede Strunge, digte 1978-85: Borgen: Danmark 1995
- Strunge, Michael: Vi folder drømmens faner ud: Borgen: Danmark 1981:
- Thomsen, Søren Ulrik: City Slang: Vindrose: Danmark
Artikler:
- Larsen, Finn Stein: anmeldelse af City Slang i Weekendavisen Berlingske Aften d. 30. okt.-5. nov..