STX 2.g
Mat B & Samf A Studieretningsopgave i 2.g 2010/2011
1
Abstract
Matematik B og Samfundsfag C: Køn og løndannelse
In the postmodern society there has been an increased focus on equality between the genders, but in
spite of this there is still a great difference between the salary of men and woman. Is that an
indication of the working capacity of men being better than women’s or is it a clear example of
gender discrimination? This study examines possible explanations and solutions to the problem of
the disparity between the gender’s salaries. It deals with why men and woman act different and the
identity formation in the postmodern society in proportion to the traditional society. By means of
mathematical methods, more specifically regression, I have found the wage differential between the
genders in specific employment areas. Based on these results I have examined different
explanations and the development of the pay gap, in which the qualitative method of social studies
has been used. My results have shown that even men and woman with the same jobs are paid
different. There are many explanations for this, for example men’s ability to negotiate their salaries,
which is far better than women’s. It is concluded that men will get much more competition on the
labour market, because woman will be more educated than men in the future. Besides this we need
to liberate ourselves from the gender roles which cause a limitation of our free will. In other words,
we need innovation!
Af
Mat B & Samf A Studieretningsopgave i 2.g 2010/2011
2
Indholdsfortegnelse
Abstract ............................................................................................................................................ 1
Begrebet køn..................................................................................................................................... 3
Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund ................................................................................ 3
Kønsroller ..................................................................................................................................... 3
Opløsning af traditionerne ........................................................................................................... 4
Køn og lønudvikling ......................................................................................................................... 4
Resultater ...................................................................................................................................... 5
Forklaringer og løsningsforslag........................................................................................................ 6
Det kønsopdelte arbejdsmarked ................................................................................................... 6
Manglende ligeløn ........................................................................................................................ 7
Kønsrollerne påvirker vores valg ................................................................................................. 7
Fremtidens kvinder ....................................................................................................................... 9
Væk med uligheden ....................................................................................................................... 9
Konklusion ..................................................................................................................................... 10
Litteraturliste .................................................................................................................................. 11
Bilag ............................................................................................................................................... 14
Af
Mat B & Samf A Studieretningsopgave i 2.g 2010/2011
3
Køn og løndannelse
Begrebet køn
Begrebet køn har flere betydninger, da det danske sprog kun har ét ord for det. Derfor skelner vi
mellem tre forskellige sider. Vi har et biologisk køn, hvilket er medfødt, og som rent fysisk angiver
om vi er mand eller kvinde. På det anatomiske område er der mange forskelle mellem de to køn,
bla. kønshormoner, kromosomer og kønsorganer. På baggrund af opmuntring fra vores omgivelser,
udvikler vi hurtigt vores sociale køn. Undersøgelser har vist at drenge og piger behandles
forskelligt, drenge opfordres til at være aktive, mens piger behandles mere forsigtigt og hermed
opfordres til at være mere rolige. Dette bevirker, at drenge bliver drengede og piger, pigede. Vores
omverden lærer os altså hvilken adfærd vi bør have i forhold til vores køn. Tilmed har vi også et
psykologisk køn, som vi opbygger på baggrund af vores biologiske og sociale køn. Dette omfatter
den psykologiske adfærd og de psykiske reaktioner vi tilegner os. Forholdet mellem disse tre sider
af kønnet er forskelligt fra individ til individ og det sociale køn kan altså ikke forbindes direkte til
det biologiske køn. Kvinder kan f.eks. godt opføre sig mandligt og have mange mandlige
egenskaber, på trods af deres biologiske køn.
Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund
Kønsroller
Moderen spiller en stor rolle i kønspåvirkningen af barnet, og dette beskriver objekt-
relationsteorien: Identitetsdannelsen hos piger fremvirkes af, at de kan identificere sig selv med
moderen, mens et identifikationsbrud finder sted hos drenge. De orienteres altså om forskelligheden
fra hunkønnet. Allerede ved fødslen starter opdragelsen til ens kønsrolle. Man påtager sig en
kønsbunden rolle, som ens omgivelser opmuntrer en til. Når man snakker om kønsroller, refereres
til de normer og forventninger der knytter sig til den sociale adfærd som mænd og kvinder hver især
bør have. ”Kønsrollebegrebet sætter fingeren på det faktum, at der eksisterer et socialt pres på
kvinder og mænd, der dirigerer dem i retning af bestemte og forskellige arbejdsopgaver, bestemte
magtforhold og bestemte personlige egenskaber, bestemte opfattelser af sig selv og verden.”
1
Der er
altså nogle kønsspecifikke forventninger til os, som vi kan få anerkendelse ved at opnå. Kvinder
forventes at være pæne og trøstende, mens mænd bør være stærke og aktive. Allerede i starten af
1
Morten Hansen Thorndal: ”Kønsroller – en introduktion” Ekstra materiale til Sociologi ABC
Af
Mat B & Samf A Studieretningsopgave i 2.g 2010/2011
4
1800-tallet skildres, hvordan kvinder bør have en følsom social feminitet, mens aggressiv asocial
maskulinitet bør lægge til mænd.
Opløsning af traditionerne
Men kønsrollerne har gennem tiderne forandret sig, eftersom de påvirkes af både den historiske
periode og samfundsformen. I det traditionelle samfund var der helt specifikke normer for forholdet
mellem det biologiske, sociale og psykologiske køn. Her var manden familiens overhoved og
forsørger, mens kvinden sørgede for husholdningen og børnene. I det senmoderne samfund er
traditionerne dog mere eller mindre i opløsning. Forståelsen af kønnet er under forandring, hvilket
betyder at mandlig og kvindelig identitet bliver flertydig og ustabil. Ungdomsperioden som førhen
gik fra 12-18 år, strækker sig nu helt op til omkring 30 år, hvilket skyldes at unge nu om dage tager
længere uddannelser, og derfor er afhængige af blandt andet deres forældre i længere tid end før.
Forholdene på arbejdsmarkedet har ændret sig i form af antallet af kvinder i erhverv og
traditionerne som førhen var faste og forudsigelige er nu i opløsning. Disse faktorer er medvirkende
til, at kønnenes udfoldelsesmuligheder udvides.
2
Denne samfundsudvikling har stor indflydelse på
identitetsdannelsen, i og med at kønsrollerne ikke er så regelbunde længere. Kønnets betydning er
altså ikke lige så stor i det senmoderne samfund, som det var i de tidligere samfundsformer.
Gennem socialisering tilegner hvert køn sig en identitet, som er tilpasset vores omgivelser. Denne
proces fortsætter hele livet, via tilpasning og omstilling til nye udfordringer, men det er dog i
barndommen, at hovedparten finder sted. I det senmoderne samfund socialiseres børn i flere
sammenhænge, så som børnehave, fritidshjem og klub, hvor socialiseringen førhen næsten
udelukkende foregik i hjemmet. Nu er der altså tale om en dobbeltsocialisering.
Primærsocialiseringen foregår i hjemmet blandt den nærmeste familie, mens sekundærsocialisering
sker i de samfundsmæssige sociale fællesskaber. Dette har igen stor betydning for
identitetsdannelsen for ved, at færdes i en institution med jævnaldrende, udvikler barnet markant
sine sociale kompetencer, frem for blot at blive passet i hjemmet.
3
Køn og lønudvikling
Tabellen i bilaget angiver månedslønnen for udvalgte grupper af lønmodtagere i perioden 1997 til
2006. Ud fra denne ønsker jeg, at finde den model der bedst beskriver lønudviklingen for mænd og
kvinder i de forskellige arbejdsgrupper. Årstallene betragtes som x-værdier og her skal måles i antal
2
”Sociologi og modernitet” Af: Benny Jacobsen, Søren Juul, Erik Lausen og Klaus Rasborg
3
http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_soc_individ_samf.pdf - Hjemmesiden besøgt d. 15/1
2011
Af
Mat B & Samf A Studieretningsopgave i 2.g 2010/2011
5
år efter 1997. Dvs. at år 1997 sættes til 0, år 2000 sættes til 3 osv. Eftersom år 1997 er sat til 0, kan
der ikke være tale om en potenssammenhæng, da potensfunktioner kun kan have positive x-værdier.
Sammenhængen findes ved, at indsætte værdierne i en tabel og herefter danne et koordinatsystem,
hvor den bedste rette linje indsættes, hvilket kaldes regression. Ud fra R
2
erfares det hvilken model,
der bedst beskriver sammenhængen, jo tættere denne er på 1, jo mere præcis er modellen til, at
beskrive udviklingen.
Resultater
(Graferne der henvises til nedenfor er vedlagt som bilag.)
Graf 1: Sammenhængen mellem antal år efter 1997 og månedslønnen for de mandlige ledere, kan
bedst beskrives ved en eksponentiel funktion, hvor der er en konstant procentvis vækst. Her er a
fremskrivningsfaktoren, altså 1 + procentændringen. I dette tilfælde er det e
0,0362
som giver 1,037. a
er altså større end 1, hvilket vil sige at grafen er stigende. Mændene har i årene efter år 1997 haft en
årlig lønstigning på 3,7 %. b angiver startværdien og skæringen med y-aksen, hvilken her er 37.753.
b er altså lønnen for mænd i 1997 da denne måling startede. Modellen for sammenhængen lyder
derfor således y = 37753*1,037
x
. Udviklingen af månedslønnen for de kvindelige ledere, kan
derimod bedst beskrives ved en lineær funktion. Det betyder, at lønnen med god tilnærmelse stiger
samme mængde pr. år i denne periode. Her er a hældningskoefficienten, altså den der angiver
væksten; lønstigningen pr. år, som i dette tilfælde er 1387,6. Altså stiger kvindernes løn i årene efter
år 1997 med 1387,6 kr. b er startværdien og skæringspunktet med y-aksen, hvilken fortæller at
lønnen i 1997 var 28.838 kr. Både hos de mandlige og kvindelige ledere er b-værdien ikke den
samme som værdien fra år 1997 i tabellen, men dette grunder i, at det netop er den bedst rette linje
der er lavet, og at det dermed ikke er sikket, at præcis dette punkt er et specielt godt punkt.
Graf 2: Sammenhængen for antal år efter 1997 og månedslønnen for henholdsvis mænd og kvinder
i det private, kan bedst beskrives ved en lineær funktion. De mandlige lønmodtagere i det private
steg ca. 1075 kr. om året, mens kvindernes lønstigning lå på omkring 975 kr. Lønnen i år 1997 lød
på henholdsvis 25.692 kr. for mændene, og 21.017 kr. for kvinderne.
Graf 3: Udviklingen af lønnen for kommunalt ansatte indenfor undervisning, beskrives bedst ved
den lineære model. Kvinderne steg omkring 932 kr. årligt i perioden, mens mændenes lønstigning
var ca. 970 kr. om året. Månedslønnen i år 1997 lød på henholdsvis 24.712 kr. for mænd og 22.874
for kvinder.
Graf 4: De kommunalt ansattes løn indenfor sundhedsvæsenet, beskrives bedst ved en lineær
funktion for mænd og en eksponentiel funktion for kvinder. Mændenes løn steg med ca. 1.312 kr.
Af
Mat B & Samf A Studieretningsopgave i 2.g 2010/2011
6
pr. år i tidsperioden, og deres løn lød i 1997 på 28.596 kr. Kvindernes månedsløn var dog kun
20.877 kr. da denne måling startede. Fremskrivningsfaktoren – a, er her e
0,0369
hvilket giver 1,038
som altså fortæller, at den procentvise stigning pr. er 3,8 %. Modellen for denne sammenhæng er
derfor y = 20877*1,038
x
.
Forklaringer og løsningsforslag
Ud fra de fire ovenstående koordinatsystemer kan det tydeligt ses, at mændene i de udvalgte
erhvervsgrupper, får en højere løn end kvinderne indenfor samme faggruppe. Dette er ikke
enestående tilfælde, men et generelt billede af kønnenes lønninger på det danske arbejdsmarked.
Derfor er det nærliggende, at spørge om lønforskellen mellem mænd og kvinder er udtryk for, at
mænds arbejdsindsats er bedre end kvinders, om det skyldes diskrimination mod kvinder eller om
der ligger andre årsager til baggrund for den manglende ligeløn? Juridisk set er det helt lovligt, at
give folk forskellig løn, dog så længe dette kan begrundes, f.eks. med den enkeltes uddannelse eller
erhvervserfaring.
Det kønsopdelte arbejdsmarked
En grund der tidligere ofte blev fremhævet som forklaring på løngabet mellem mænd og kvinder
var, at mænd havde højere uddannelser. ”Blandt de 20-66-årige er andelen af mænd med en
længerevarende uddannelse næsten dobbelt så stor som andelen af kvinder. Det kan imidlertid være
ved at ændre sig. I år 2000 skete et skift: Fra da af er der blevet optaget flere kvinder end mænd på
universiteter og højere læreanstalter.”
4
Men mænd og kvinder uddanner sig ikke indenfor samme
erhvervsområder, og derfor kan man ikke blot forklare lønforskellen ved uddannelsesniveauet, som
jo tilmed også er ved, at udlignes nu. Der er flere faktorer end bare udannelsens længde, der spiller
ind, når det kommer til løn. Branchen som ens uddannelse henvender sig til, har også stor
betydning. Og her er det bemærkelsesværdigt, at mænd for det meste tager uddannelser som retter
sig mod den private sektor, mens kvinders i højere grad er rettet mod et arbejde indenfor det
offentlige. ”For eksempel er 75 procent af de ansatte i den kommunale sektor kvinder, mens 60
procent i den private sektor er mænd. Og i de to sektorer gælder vidt forskellige lønstrukturer.”
5
Dette viser altså, at det danske arbejdsmarked er meget kønsopdelt, hvilket er en væsentlig
forklaringsgrund til løngabet de to køn imellem, da statsansatte tjener mindre end privatansatte.
Dette forklarer jo kun løngabet, altså den generelle lønforskel mellem mænd og kvinder på
arbejdsmarkedet, men tilbage er den manglende ligeløn, som er lønforskellen mellem mænd og
4
”Lige muligheder – frie valg?” af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
5
http://www.erhvervsbladet.dk/erhvervsklima/loengabet-er-ikke-mindsket-i-10-aar - Hjemmesiden besøgt d. 23/1 2011
Af
Mat B & Samf A Studieretningsopgave i 2.g 2010/2011
7
kvinder i samme stillinger. F.eks. viser koordinatsystem nr. 3 i bilaget lønforskellen mellem mænd
og kvinder, som alle er kommunalt ansatte. I 2006 lød den månedlige løn på 40.679 kr. for mænd,
mens kvinderne måtte nøjes med 29.394 kr., en forskel på hele 11.285 kr. om måneden. Dette kan
måske forklares ved, at flere mænd i sundhedsvæsenet er ansatte som læger, mens kvinder i højere
grad er beskæftigede som sygeplejersker, SOSU-assistenter og lignende. Mændene og kvinderne
her er altså ikke beskæftigede i samme stillinger, og derfor er der en lønforskel.
Manglende ligeløn
Men mænd og kvinder som arbejder i samme stillinger indenfor samme erhvervsområde, får
forskellig løn. Igen er det mændene der er mere vellønnede end kvinderne. Udadtil kunne det virke
som direkte diskrimination af det kvindelige køn, men der kan dog være en forklaringsårsag. Mænd
er nemlig bedre til, at forhandle løn end det opponerende køn. Når mænd går til en lønforhandling
med chefen, ved de hvad de vil have. De taler et meget maskulint ”jeg-sprog”, altså hvor de ophøjer
sig selv og taler om deres gode sider og kompetencer. De argumenterer for, hvorfor de er
berettigede til merløn, ekstra goder ect., og lægger derved et pres på chefen. En anden vigtig
egenskab hos mænd er, at de ved lønforhandlinger ikke lader sig slå ud af afslag, hvilket kvinder
tværtimod har meget svært ved, at se bort fra. Først og fremmest ønsker kvinder ikke selv, at tage
initiativet til en lønforhandling, men de vil meget hellere have, at chefen selv bemærker den gode
indsats der udføres. Til lønforhandlinger har kvinder nogle meget beskedne krav, og har ikke sat sig
klare mål for, hvad de vil opnå med mødet. Kvinder taler modsat mændene et ”vi-sprog”, hvor
jeg’et selv ikke ophøjes direkte, men hvor der tales mere om hvad vedkommende og kollegaerne
sammen har opnået. Der argumenteres ikke korrekt for formålet og forhandlingen bliver derefter.
6
Kønsrollerne påvirker vores valg
Lønforskellen mellem mænd og kvinder indenfor undervisning er dog ikke så stor, specielt ikke i
forhold til forskellen mellem de mandlige og kvindelige lederes løn. Denne var nemlig i 2006 på
hele 11.290 kr. om måneden. En kvindelig vicedirektør får næsten 20 % mindre i løn end en mand i
samme stilling. Dette viser en ny undersøgelse lavet af Nina Smith, som er professor i
nationaløkonomi ved Aarhus Universitet.
7
Nina Smith forklarer dette med, at kvinder får
lederstillinger indenfor kvindefag som f.eks. omsorg. Områderne som kvinderne i høj grad er
beskæftigede i, giver mindre løn, blandt andet fordi de ikke så prestigefyldte, som de lederstillinger
mænd er i besiddelse af. At kvinder beskæftiger sig med omsorgsopgaver, er ikke blot tilfældet
6
DR1-serie: "Den lille forskel" med Warny Mandrup som vært. Udsendelse 8: ”Den lille forskel på jobbet” [30 min.]
7
http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=– Hjemmesiden besøgt d. 23/1 2011
Af
Mat B & Samf A Studieretningsopgave i 2.g 2010/2011
8
indenfor lederstillingerne, men sådan er det generelt. Mænd og kvinder befinder sig meget
forskellige steder på arbejdsmarkedet, hvilket kan forklares med kønssocialiseringen. Gennem
denne proces lærer vi ikke blot hvilken opførsel vi bør have i forhold til vort køn, vi lærer også at få
lyst til de forskellige ting, som vi forbinder med mandlige og kvindelige adfærd. På baggrund af
dette taler man om såkaldte kvinde- og mande job. Selvom om mænd i dag sagtens kan være
sygeplejerske og en kvinde politimand, er arbejdsmarkedet stadig opdelt efter disse ’betingelser’ så
at sige. For når mænd står over for, at vælge uddannelse, er der meget der går i mod for, at vælge et
arbejde med en kvindedomineret beskæftigelse. Han skal kæmpe mod alle de forventninger og
forestillinger vi har om, at mænd helst skal vælge mandlige jobs for, at være rigtige mænd.
8
Dette er
et tydeligt eksempel på, at kønsrollerne bliver fængslende, hvilket ministeren for ligestilling, Karen
Jespersen, også skriver om i sin artikel ”Væk med de fængslende kønsroller”. Hun synes det er en
skam, at vi stadig har vore gammeldags opfattelser af, hvordan mænd og kvinder bør være, da det
fastlåser os og minimere vore udfoldelsesmuligheder. For at skabe et samfund med mere ligestilling
og hvor kønsrollerne opløses, har Karen Jespersen lanceret en bog, som henvender sig til børn og
andet materiale til pædagoger. Dette skal være medvirkende til, at pædagoger gøres opmærksomme
på, at deres adfærd kan være med til, at bryde kønsrollerne for drenge og piger. Dette projekt har
ligestillingsministeren iværksat da: ”Drenge og piger helt ned i børnehavealderen skal lege og lære
om kønsroller og ligestilling, så vi undgår at gå i ring og blive ved med at fastholde kønsrollerne i
gammeldags forestillinger om »rigtige« drenge og »rigtige« piger”.
9
Karen Jespersen ønsker ikke,
at piger og drenge skal være ens, men kønsrollerne som ofte bliver en barriere der ikke kan
passeres, skal væk. Man skal have mulighed for selv, at vælge hvordan ens liv skal leves! Men for
at ligestillingsministerens projekt kan få positive resultater, er det dog vigtigt, at forældrene også
inkluderes i denne proces. Man skal som forælder ikke forhindre sin søn i hellere, at ville lave
gymnastik frem for at spille fodbold, eller ikke lade sin datter tumle i stedet for at sy. Børn skal ikke
fastlåses til vores forestillinger om hvilken adfærd kønnene hver især bør tilegne sig. Hvis
forældrene ikke også ’belæres’ om problemet ved kønsrollerne, vil ingen positiv udvikling finde
sted. Tvært i mod vil f.eks. en far blot blive ’nervøs’ over, at se sønnen sidde i det lyserøde syrum,
og opfordre ham til, at gå ud og spille noget bold i stedet.
8
DR1-serie: "Den lille forskel" med Warny Mandrup som vært. Udsendelse 8: ”Den lille forskel på jobbet” [30 min.]
9
”Væk med de fængslende kønsroller” af Karen Jespersen – Berlingske Tidende d. 6. marts 2008
Af
Mat B & Samf A Studieretningsopgave i 2.g 2010/2011
9
Fremtidens kvinder
Hvis vi bare læner os tilbage uden, at gøre noget ved de fængslende kønsroller, vil denne kedelige
udvikling fortsætte, og dermed vil vores fremtidige samfund se næsten ærgerligt ud for kvinderne.
Vi kan f.eks. kigge på udviklingen af de mandlige og kvindelige leders løn. I 1997 var den
månedlige lønforskel mænd og kvinder imellem på 8.709 kr. Ud fra modellerne for
sammenhængen, har jeg fundet ud af hvad lønforskellen ville være i år 2020, altså blot 10 år fra nu.
Jeg har indsat 23 til at være x, altså antal år fra 1997 til 2020. Dette viste, at lønforskellen så ville
være hele 26.316 kr. om måneden. Men det ser nu ikke ud til, at udviklingen kommer til, at forløbe
således. Som Karen Jespersen skriver i sin artikel, er der i dag flere piger end drenge i gymnasiet og
flere kvinder der tager videregående uddannelser frem for mænd, hvilket undersøgelser også
bekræfter: I 2004 fuldførte 10 % flere kvinder end mænd en lang videregående uddannelse.
10
Altså
vil fremtidens kvinder være mere veluddannede, og derfor vil mænd om nogle år møde meget større
konkurrence på arbejdsmarkedet. ”Den moderne kvinde ønsker i høj grad et liv med mening. Det er
ikke nok bare at være til og at opnå egne individuelle mål. Den moderne kvinde vil gøre en forskel.
Hendes ambitioner i livet er, at være noget, gøre noget, noget som kan give accept fra andre.”
11
siger Gitte Larsen som tidligere var ansat på Instituttet for Fremtidsforskning. Fremtidens kvinder
har mål, som de går direkte efter, og derfor vil vi se ændrede forhold på arbejdsmarkedet, og især
vil flere og flere kvinder sidde på lederposterne. Dette kan siges, at være en naturlig udvikling og
løsning på en del af problemet med den manglende ligeløn.
Væk med uligheden
I og med at der er flere forklaringer på hvorfor mænd og kvinder får forskellig løn, er der heller ikke
én enkelt løsning på lønforskellen. Udover at fremtidens kvinder i sig selv vil gøre op med en del af
denne forskel, er der også andre løsninger, der kan iværksættes allerede nu. F.eks. kan man
gennemføre en lønstigning for udvalgte kvindedominerende jobs i den offentlige sektor. En
undersøgelse fra fagbevægelsen FOA viser nemlig, at offentligt ansatte mænd tjener 40 kr. mere i
timen end offentligt ansatte kvinder.
12
Fordelen ved en sådan ændring, er selvfølgelig at løngabet
ville mindskes og mere lighed ville indtræde, men for at gennemføre dette lønløft, vil staten være
nødsaget til, at skære ned på andre områder for, at opnå økonomisk balance. Derudover ville en
ulempe også være, at der muligvis ville opstå krav fra andre arbejdsgrupper om kompensation for
lønstigningen. En anden løsning kunne være, at binde en større del af barselsorloven til mænd,
10
DR1-serie: "Den lille forskel" med Warny Mandrup som vært. Udsendelse 8: ”Den lille forskel på jobbet” [30 min.]
11
http://www.iff.dk/scripts/artikel.asp?id=217&lng=1 – Hjemmesiden besøgt d. 29/1 2011
12
http://www.foa.dk/Forbund/Temaer/J-O/Ligeloen/Saa-stort-er-loengabet - Hjemmesiden besøgt d. 30/1 2011
Af
Mat B & Samf A Studieretningsopgave i 2.g 2010/2011
10
hvilket er en stor succes i andre lande som Sverige, Norge og Island. På nuværende tidspunkt
forholder det sig nemlig sådan, at det er kvinderne der tager langt størstedelen af orloven. Hvis man
gik tilbage til den gamle orlovsordning i Danmark, hvor fædre havde ret til 4 ugers orlov, ville dette
være en start på opløsningen af uligheden, både i familielivet samt på arbejdspladsen.
13
For familie
og børn påvirker kvinders arbejde, mere end det er tilfældet ved mænd. Kvinder tager lange
orlovsperioder, mange går på deltid osv., og dermed er kvinders roller som forældre mere synlig
end mænds. Så hvis vi gik over til en ordning, hvor mænd skulle tage del i en større del af barslen,
ville dette ligestille mænd og kvinder mere.
Konklusion
Gennem hele livet påvirkes vi af vore omgivelser til, at påtage os en kønsrolle. Vi har nogle
forestillinger om hvordan mænd og kvinder, drenge og piger, bør være, og disse forventninger har
rødder langt tilbage i tiden. Men i det senmoderne samfund er traditionerne i opløsning. Kønnenes
udfoldelsesmuligheder udvides, og det er nu muligt for kvinder, at bliver politimænd eller mænd
sygeplejersker. Men selv i år 2010 hvor ligestilling er noget, der er stor fokus på, er der stadig
manglende ligeløn mellem mænd og kvinder. I alle fire udvalgte arbejdsgrupper jeg har lavet
regression over, får mænd en højere månedsløn end kvinder. Løngabet i sig selv kan f.eks. forklares
ved, at kvinder beskæftiger sig mere i den offentlige sektor, mens mænd i højere grad arbejder i det
private. Men når det kommer til personer i samme stillinger, kan lønforskellen måske forklares ved,
at mænd er meget bedre til, at for handle om lønnen end kvinder. Heldigvis ser denne udvikling
ikke ud til, at fortsætte. I fremtidens samfund vil vi se et meget mere kvindedominerende
arbejdsmarked, i og med at fremtidens kvinder bliver mere veluddannede end mænd, hvilket vil
afspejle sig i deres arbejde. Men for at vi kan befri os for de fængslende kønsroller, som fastlåser os
og kan afgrænse vore frie viljer, bliver vi nød til, at finde løsninger på problemet. Derfor skal
pædagoger som arbejder med børn gøres opmærksomme på, hvordan de kan være med til, at
påvirke drenge og piger til, at glemme forestillinger om, at piger skal være pigede og drenge,
drengede. Desuden har kvinder meget, at lære af mænd i forhold til lønforhandlinger, hvilket
dermed måske vil kunne opveje den manglende ligeløn for mænd og kvinder i samme stillinger. Og
som ligestillingsministeren, Karen Jespersen siger, så skal vi forny os! Vi skal af med de
gammeldags kønsroller og give plads til selv, at kunne indrette vores liv.
13
Lige muligheder – frie valg?” - Af: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Af
Mat B & Samf A Studieretningsopgave i 2.g 2010/2011
11
Litteraturliste
Bøger:
• ”Matema10k” - Matematik for gymnasiet B-niveau
Af: Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen.
Udgivelsesår: 2006
Forlag: Frydenlund
• ”Sociologi og modernitet”
Af: Benny Jacobsen, Søren Juul, Erik Lausen og Klaus Rasborg
Udgivelsesår: 1998
Forlag: Columbus
• Ekstra materiale til ”Sociologi ABC”:
”Kønsroller – en introduktion” og ”Kønsroller og Ulrik Beck”
Af: Morten Hansen Thorndal
Udgivelsesår: 2008
Forlag: Columbus
• ”Lige muligheder – frie valg?” - Om det kønsopdelte arbejdsmarked gennem et årti
Af: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Materialetype: internetpublikation
Udgivelsesår: 2008
Adresse:
https://www.holstebrobibliotek.dk/web/arena1/search?p_p_state=normal&p_p_lifecycle=1
&p_p_action=1&p_p_id=searchResult_WAR_arenaportlets&p_p_col_count=6&p_p_col_id
=column1&p_p_col_pos=3&p_p_mode=view&search_item_no=0&search_query=title:Lige
+muligheder+\-+frie+valg\%3F
E-resurser:
• Artikel: ”Stort løngab ml. kvindelige og mandlige chefer”
Af: Line Flensborg
Adresse: http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=
Af
Mat B & Samf A Studieretningsopgave i 2.g 2010/2011
12
Besøgt d. 23.1.2011
• Artikel: ”Løngab mellem mænd og kvinder vokser”
Af: Kåre Pedersen
Adresse: http://www.information.dk/163289
Besøgt d. 22.1.2011
• Den store danske: Gyldendals åbne encyklopædi
Adresse:http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Menneskets_gru
ndvilk%C3%A5r/k%C3%B8n#Det_biologiske.2c_sociale_og_psykologiske_k.c3.b8n
Besøgt d. 16.1.2011
• Instituttet for Fremtidsforskning
Adresse: http://www.iff.dk/scripts/artikel.asp?id=217&lng=1
Besøgt d. 29.1.2011
• ”Sociologi – Individ og samfund”
Af: Michael Øe, lektor i samfundsfag og historie, Aarhus Katedralskole
Adresse:
http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_soc_individ_samf.pdf
Besøgt d. 15.1.2011
TV-udsendelser:
• DR1-serie: "Den lille forskel" med Warny Mandrup som vært.
Udsendelse 8: ”Den lille forskel på jobbet” [30 min.]
Adresse: http://www.dr.dk/denlilleforskel/seprogrammerne.asp
Besøgt d. 26.1.2011
Bilag:
• Tabel: Månedsløn fra udvalgte grupper i perioden 1997 til 2006
Fra: Samfundsstatistik 2008
Af
Mat B & Samf A Studieretningsopgave i 2.g 2010/2011
13
• ”Væk med de fængslende kønsroller”
Af: Karen Jespersen
Berlingske tidende 6. marts 2008
Af
Mat B & Samf A Studieretningsopgave i 2.g 2010/2011
14
Bilag
y = 37753e
0.0362x
R² = 0.9985
y = 1387.6x + 28838
R² = 0.9917
0
10000
20000
30000
40000
50000
60000
0 2 4 6 8 10
Månedsløn i kr.
Antal år efter 1997
1: Ledere
Mænd
Kvinder
Expon. (Mænd)
Linear (Kvinder)
y = 1075.5x + 25692
R² = 0.9963
y = 975.83x + 21017
R² = 0.9893
0
5000
10000
15000
20000
25000
30000
35000
40000
0 2 4 6 8 10
Månedsløn i kr.
Antal år efter 1997
2: Lønmodtagere i det private
Mænd
Kvinder
Linear (Mænd)
Linear (Kvinder)
Af
Mat B & Samf A Studieretningsopgave i 2.g 2010/2011
15
y = 970.63x + 24712
R² = 0.9565
y = 932.2x + 22874
R² = 0.9688
0
5000
10000
15000
20000
25000
30000
35000
40000
0 2 4 6 8 10
Månedsløn i kr.
Antal år efter 1997
3: Kommunalt ansatte i undervisning
Mænd
Kvinder
Linear (Mænd)
Linear (Kvinder)
y = 1312.4x + 28596
R² = 0.993
y = 20877e
0.0369x
R² = 0.9964
0
5000
10000
15000
20000
25000
30000
35000
40000
45000
0 2 4 6 8 10
Månedsløn i kr.
Antal år efter 1997
4: Kommunalt ansatte i
sundhedsvæsenet
Mænd
Kvinder
Linear (Mænd)
Expon. (Kvinder)