SRO - konditallet

2011

STX 2.g

Næstved Gymnasium 2.t

Matematik & Idræt - SRO

Konditallet

Næstved Gymnasium og HF Matematik & Idræt - SRO

SRO 2.t

Side 1 af 13

Matematik & Idræt - SRO

Indhold:

 Problemformulering side 2

 Indledning side 3

 Den maksimale iltoptagelse side 4 - 5

 Konditallet side 5 - 6

o Den indirekte test side 5 - 6

 Den submaksimale test side 5

 Den maksimale test side 5 - 6

 Den direkte test side 6 - 7

o Eksempel på en direkte test side 6 - 7

 Maksimaleffekten side 7 – 8

o Eksempel på en udregning af maksimaleffekten side 8

o Den maksimale puls side 8

 Den oprindelige løbedistance side 9

 Diskussion side 10

 Konklusion side 10

 Abstract side 10

 Litteraturliste side 11

 Bilag side 12 - 13

Konditallet

Næstved Gymnasium og HF Matematik & Idræt - SRO

SRO 2.t

Side 2 af 13

Problemformulering

Gør rede for hvad konditallet er et udtryk for, og vurder om det er vigtigt at have et højt kon-

dital, hvis man konkurrerer i løb på distancerne 100 m og 10 km.

Konditallet kan findes på både en direkte og indirekte måder (som eksempelvis vi har gjort).

Udregn konditallet for forsøgspersonen beskrevet i bilag 1, der har foretaget en direkte må-

ling.

Resultaterne fra vores egne konditalsmålinger (to-punkt test, 15-15 test og yo-yo test) frem-

går af bilag 2. Vurder ved udregning om de aflæste værdier for den maximale effekt i to-

punkts testen er korrekte

Figuren i bilag 3 viser diagrammet vi benyttede til omregning af løbedistancen til kondital.

Find ligningerne for linjerne. Benyt ligningerne til at beregne konditallet ud fra den opnåede

løbedistance.

Diskuter hvilke fejlkilder der kan være forbundet med vores forsøg.

Konditallet

Næstved Gymnasium og HF Matematik & Idræt - SRO

SRO 2.t

Side 3 af 13

Indledning

I denne opgave er der lagt fokus på konditallet og dets virkninger på mennesker. Der fore-

kommer en redegørende den, hvor begreberne ”kondital” og ”den maksimale iltoptagelse”

bliver gennemgået grundigt. Hvor under eksempler på nogle direkte og indirekte test indgår.

Disse testresultater giver et overblik over forsøgspersonernes kondital og/eller iltoptagelse.

Her efter kommer der nogle udregninger af diverse forsøg, der er blevet lave i gymnasieklas-

sen 2.t, med blandt andet en udregning af maksimaleffekten i en to-punkts test.

Konditallet

Næstved Gymnasium og HF Matematik & Idræt - SRO

SRO 2.t

Side 4 af 13

DEN MAKSIMALE ILTOPTAGELSE

Konditallet hos os mennesker er et kortere ord for den maksimale iltoptagelse. Den maksima-

le iltoptagelse er også er udtryk for hvor mange liter ilt kroppen kan optage i minuttet. Hvis

man skal yde et stort arbejde over længere tid er man nødt til, at have et godt kondital (en

stor iltoptagelse).

Hvis man vil have en høj maksimale iltoptagelse er man nødt til at være ustyret med en stor

”aerob-motor”. Hvor ens maksimale iltoptagelse strække sig fra 2 liter/minuttet for de utræ-

nede til topatleterne helt op til over 7 liter/minuttet. I hviletilstand kan man trække 6 liter luft

ned i lungerne pr. minut. Alle disse liter luft, som bliver suget ned i lungerne, ligeledes i hvile-

tilstand som i den maksimale ydelse, kommer gennem kroppens komplicerede transportsy-

stem. Det maksimale antal liter luft en utrænet ung mand kan indånde ned i lungerne er 130

til 140 liter i minuttet. I forskel til en ekstremt veltrænet mand, som kan hive helt op til over

200 liter luft ned i lungerne i minuttet. I begge tilfælde gælder det dog, at hver gang der bliver

indåndet ca. 20 liter luft, optages han 1 liter til energiproduktion.

Det førnævnte transportsystemet indsamler noget af det al den ilt, der er i luften, og sender

det ud i cellerne. Denne ilt bliver derefter brugt til produktion af energi til kroppen. Dette

komplicerede transportsystem består i store træk af hjertet, lungerne, blodet og blodårerne i

kroppen. Hele systemet forløber således: lungerne bliver fyldt med luft via indånding, der bli-

ver efterfulgt af et undertryk i brysthulen. Alt dette skabes af kroppens åndedrætsmuskler.

Efter denne proces sker det ovenstående, at ilten bliver optaget i blodet, ved hjælp at krop-

pens pumpe, hjertet, pumpet ud til cellerne hvor det bliver brugt til energiproduktion.

I nogle sportsgrene er det mere ideelt at have et højt kondital and andre. Dette kan godt lyde

ulogisk for de uvidende, men sportsgrene hvor man bruge eksplosive muskler, behøver man

ikke et højt kondital. For eksempel i 100 meter sprint behøver man ikke have det højeste kon-

dital, da kroppen ikke skal være på sit maksimale over længere tid. For at være at mere nøjag-

tig, faktisk kun 9-10 sekunder for sprinterne til olympiaden, Verdens Mesterskabet osv. Kon-

ditallet giver, som sagt, et tal om hvor mangle liter det enkelte menneske kan optage. Til

olympiaden har 100 meter sprinterne en teknik hvor de slet ikke trækker vejet under alle 100

meter. Men derimod skal 10 kilometer løberne have et højt kondital for at kunne præstere en

Konditallet

Næstved Gymnasium og HF Matematik & Idræt - SRO

SRO 2.t

Side 5 af 13

god tid. På en sådan distance, på for eksempel 10 km, skal man kunne yde sit bedste over læn-

gere tid. Derfor har man, modsat 100 meter sprinterne, brug for en høj maksimal iltoptagelse.

KONDITALLET

Sin maksimale iltoptagelse finder man ved enten en direkte eller en indirekte undersøgelse.

Efter én af de ovennævnte undersøgelser, finder man forsøgspersonen kondital ved, at divide-

re sin maksimale iltoptagelse med kropsvægten. Konditallet angivet i enheden: ml/kg/min.

Den indirekte test:

Forskellen fra den direkte test til den indirekte test er, at man ikke måler direkte på iltopta-

gelsen, men finder den ved hjælp at kendskabet til hvor mange liter ilt det behøves for at kun-

ne udføre et bestemt arbejde. Selvfølgelig er de indirekte tests langt fra så præcise som de

direkte tests, altså en laboratorietest. Dog er fordelen at man ikke skal bruge noget avanceret

laborant udstyr.

Den indirekte test er inddelt i to faser. Den første er under maksimalt arbejde, hvor den anden

er under submaksimalt arbejde.

Den submaksimale test:

I denne undersøgelse laver man et moderat arbejde over en bestem tid. Herudfra

tager man f.eks. pulsen og anslår hvor meget fysik arbejde forsøgspersonen mu-

ligvis ville kunne udføre. Her kommer et eksempel på en submaksimal indirekte

test: En forsøgsperson bliver anbragt på en kondicykel, som selvfølgelig har den

egenskab at kunne vise belastningen i watt. Inden forsøgets start kan forsøgsper-

sonen også monteres med et pulsur. For en nemmere udregning skal forsøgsper-

sonen holde sin belastning på 50, 75, 100 eller 150 watt gennem undersøgelsen.

Der findes den passende belastning for forsøgspersonen, ved at holde øje med

pulse, der skal være i intervallet 110 – 150 slag/min efter en 5 minutters cykling.

Denne belastning må ikke føles for hård at arbejde med, da det er en submaksi-

mal test. Men skal alligevel give anledning til en lettere til moderat forpustelse.

Den maksimale test:

Ved den maksimale test er formålet, logisk nok, at arbejde til maksimal anstren-

gelse. Efter arbejdes størrelse bliver omsætningen af iltoptagelsen anslået.

Konditallet

Næstved Gymnasium og HF Matematik & Idræt - SRO

SRO 2.t

Side 6 af 13

Et eksempel på en maksimal test er Watt-max testen. Udførelsen af denne test fo-

regår således ved: man starter med at køre på en ergometercykel

, hvilket er det

eneste specielle udstyr testen behøver, samt adgang til internet. Kør i 5 minutter

på 100 watt for mænd og 70 watt for kvinder. Efter det opgraderes der med 35

watt hvert andet minut. Dette gentager sig indtil forsøgspersonen ikke kan holde

belastningen oppe på det afsatte niveau. Nedskriv belastningen i watt, som var

den sidste der blev kørt på, og hvor mange sekunder belastningen på holdt. Ind-

sæt resultaterne ind i skemaet på hjemmesiden

Den direkte test:

I den direkte test bliver resultatet meget mere nøjagtigt, da det skal udføres i et laboratorium

med en masse ustyr. Dette udstyr kræver at man kan måle ilt- og CO

-koncentrationer ligeså

volumen på ind- og udåndingsluften. Der skal selvfølgelige også bruges et ergometer, der of-

test vil være et løbebånd eller en kondicykel. Med alle disse midler kan man starte testen. Hele

formålet er naturligvis at finde forsøgspersonens iltoptagelse. Dette sker ved, at man beregner

hvor meget ilt, som kommer ind i forsøgspersonen og måler hvor meget ilt han puster ud igen.

Der kommer en forskel mellem disse to tal, den mængde af til der er til forskel er blevet opta-

get i forsøgspersonens krop og er herved iltoptagelsen.

Eksempel på en direkte test:

Se forsøgsperson i Bilag 1.

Uregning af indåndingen:

min7155,124

8,0

8277,0min*/120

8277,0min*/1208,0*

min71206*20

min/140

•





En speciel kondicykel, som kan vise belastningen i watt.

http://www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/watt-max_test/

Konditallet

Næstved Gymnasium og HF Matematik & Idræt - SRO

SRO 2.t

Side 7 af 13

Udregning af den direkte iltoptagelse:

 

min)/(** Lseiltoptagelmaksimaliltprocentudåndingiltprocentindånding 

min/min*/155,4

min/155,4676,20831,24

1723,0min*/1202,0min*/155,124

mlL

XLL





Uregning af konditallet:













 min)//( kgmlkondital

kropsvægt

seiltoptagelmaksimaleden

min//3571,59

min/4155

kgml



Da forsøgspersonens alder ikke bliver opgivet kan jeg ikke se hvor godt hans kondital er. Men

hvis man tager udgangspunkt i min egen alder (18 år), vil hans kondital være middel. Se ske-

maet i Bilag 2. Dog hvis man taget et andet eksempel, såsom en ældre mand mellem intervallet

60-69 år. Her ville hans kondital være ubegribelig højt, næsten uopnåelig. For ifølge skemaet i

Bilag 2, er et meget højt kondital >40.

Maksimaleffekten

I det tredje bilag vise der et skema over 2.t’s kondital fra forskellige kondition tests. Nogle få

fra klassen fik muligheden for at afprøve deres kondi i en to-punk-test. I denne test kan man

finde sit kondital ved hjælp af belastningen på den benyttede kondicykel samt din maximale

puls.

Jeg vil vise et eksempel på sådanne udregning. Forsøgspersonen jeg bruger er Astrid fra 2.t

Hos Astrid var maksimaleffekten 270 Watt.

ingNyttevirkn

1174100*

23,0

270



WWW

WWkg

kift eHvilestofs

722,1*60





min/373860*

/3,62

/20

1246

smL

mLJ





min//62

min/3738

kgmL

Kondital



Konditallet

Næstved Gymnasium og HF Matematik & Idræt - SRO

SRO 2.t

Side 8 af 13

Eksempel på en udregning af maksimaleffekten

Man finder maksimaleffekten med et forsøg som er kaldt to-punkts testen. Denne tests resul-

tater findes i Bilag 3.

Den maksimale puls:

Finde ved en simpel udregning, hvor man tager 220, som er en konstant, og minusser med

forsøgspersonens alder. I dette tilfælde 18 år.

pulsårpuls 

Maksimaleffekten:

Her skal den maksimale effekt findes i watt (W). Dette findes ved hjælp af en ret linjes ligning

(y = ax + b). maksimaleffekten (x

) findes ved at sætte 202 ind på y’s plads og x

ind på x’s

plads. Men først findes a og b disse findes ved hjælp af de aflæste belastninger og pulseringer i

Bilag 3.

At finde a og b

Forsøgsperson: Dagan.

5,34120*6125,0108

6125,0

120200

108157















xayb

Udregning af maksimaleffekten (x

)

Wx 296,2955,34

6125,0

202

















Efter de ovenstående udregninger kan jeg se at aflæsningen på bilaget ikke er korrekt. Dagan

havde på bilaget 274 W og i min udregning stod det højere, 295,296 W. Aflæsningen er ikke

korrekt.

Konditallet

Næstved Gymnasium og HF Matematik & Idræt - SRO

SRO 2.t

Side 9 af 13

Den opnåede løbedistance

På grafen i Bilag 4 ses 2 linjer. En linje (den røde) for mændene og en linje (den blå) for kvin-

derne. Disse to linjer er parallelle med hinanden, og derfor vil der kun være et eksempel på en

hældningsudregning - da hældningen er præcis den samme i linjerne.

Linjernes ligninger findes ved samme udgangsmåde som i den maksimale effekt findes. a og b

findes hver for sig, med efterfølgende at de regnes efter om de stemmer.

Udregning af linjens ligning

Kvinder:

Mænd:

372,190333,0

372,191160*0333,058

0333,0

5862

















xyderforerligningLinjens

xayb

92,9036,0

92,9780*036,038

036,0

7801000

3846

















xyderforerligningLinjens

xayb

Konditallet

Næstved Gymnasium og HF Matematik & Idræt - SRO

SRO 2.t

Side 10 af 13

Diskussion

Der blev fundet en fejl i den sidste udregning, med løbedistancen. Der kom ikke den samme

hældning på hver af de to linjer, som der ellers skulle. Denne fejl kan forekomme, fordi aflæs-

ningen af grafen i Bilag 4. Det er en ærlig fejl, da det kan være svært at tage det præcise punkt

ud af grafen. Da det er mennesker vi har at gøre med og ikke en avanceret computer, kan re-

sultatet være upræcist. For eksempel kan vores to-punkts test forekomme upræcist, da for-

søgspersonerne ikke har givet sig fuldt ud. Hvis dette er tilfældet vil det ikke gøre nogen for-

skel i selve udregningen, selvfølgelig vil tallene være anderledes, men fejlkilden er at man må-

ske ikke finder den optimale maksimaleffekt. For som sagt, hvis der ikke er ydet det arbejde

som testen kræver, vil det giver et skævt resultat.

Konklusion

Der kan efter opgaveskrivningen konkluderes at min viden om begrebet kondital og maksimal

iltoptagelse er blevet udvidet. Et højt kondital er vigtigst for de lang tids ydende sportsmænd

og kvinder. Det har ikke den største betydning for, som eksempelet i redegørelsen, 100 meter

sprinterne. Konditallet kan findes på to måder, en indirekte og en direkte måde. Den direkte

måde er meget mere præcis end den indirekte, da man burger avancerede laboratorudstyr til

forsøgene.

Abstract

This paperwork is about the human condition and how it will affect your sports and capacity. I

answered some questions. One of them was how important it is to have a good condition

when you run a 100 meters sprint or run 10 kilometres distance. I should find the methods for

finding condition. The max effect should be found with some calculations. The answer to the

100 meters of sprint and a run at 10 kilometres is that a 100 sprinter does not have to be that

fit but the runner who runs 10 kilometres has to.

Konditallet

Næstved Gymnasium og HF Matematik & Idræt - SRO

SRO 2.t

Side 11 af 13

Litteraturliste:

Bøger:

B-for bedre idræt – gyldendal, forlag – Troels Wolf og Jørn Hansen, forfattere.

Links:

Træningsfysiologi

http://fronter.com/naestved-

gym/links/files.phtml/$5$/Indhold/SRO/Ressourcerum/Tr_prcent_E6ni

ngsfysiologi.pdf

Sport, sundhed og identitet

http://fronter.com/naestved-

gym/links/files.phtml/$5$/Indhold/SRO/Ressourcerum/Sport+sundhed

+og+ide_prcent_5B1_prcent_5D.pdf

Håndbog for fitnesscentre

http://fronter.com/naestved-

gym/links/files.phtml/$5$/Indhold/SRO/Ressourcerum/Fitnesshndbog

_2009_sec_tilweb_prcent_5B1_prcent_5D.pdf

Konditallet

Næstved Gymnasium og HF Matematik & Idræt - SRO

SRO 2.t

Side 12 af 13

Bilag

Bilag 1.

En forsøgsperson på 70 kg ønsker at finde sit præcise kondital ved en direkte metode. Han

sætter sig på en kondicykel og cykler til udmattelse. I slutningen af arbejdet opsamles udån-

dingsluften i en Douglassæk over 1 min og 10 sek. Sækken analyseres for indhold, der viser

sig at være på 140 liter luft med et CO

indhold på 4,45 % og et O

indhold på 17,23 %.

Bilag 2.

Skema over den normale mands kondital.

Bilag 3.

Skema over en den to-punkts test vi lavede i klassen.

Forsøgsperson 1. Belastning/puls 2. Belastning/pul max. Effekt aflæst

Astrid

80/120

150/150

270

Dagan

120/108

200/157

274

Dennis

120/135

170/160

254

Jakob

100/108

200/143

370

Line

75/120

171/160

266

Natascha

72/123

135/163

203

Nicoline

72/123

150/158

269

Søren

71/118

152/152

298

Konditallet

Næstved Gymnasium og HF Matematik & Idræt - SRO

SRO 2.t

Side 13 af 13

Bilag 4.

Et diagram, som benyttes til omregning af løbedistancen til kondital i en Bib-test.