Fejlkilder:
Der kunne være ineffektive enzymer i laktoseopløsningen, hvilket nok skal betragtes som en
fejlkilde, men vi lavede forsøget to gange. Men ellers kan jeg ikke se noget, som har glippet.
Forklaring med diskussion og metode:
Hinden om ægget: Rundt om æggene, lige under æggeskallerne, sidder der en tynd hinde. Man
kan se og mærke hinden, når man har fjernet æggeskallerne med eddike. Som regel kan man
også trække hinden af på et kogt æg. Hinden består af celler og fungerer som et finmasket net,
en membran, som tillader vand at trænge igennem. Vandet kan trænge ind i æggene og ud af
æggene. Men andre stoffer, som har salt og sukker, kan ikke trænge gennem membranen.
Ægget suger vand: Når æggene ligger i eddikeopløsningen, bliver det større, fordi der trænger
vand fra eddiken ind i æggene. Vandet bevæger sig fra den side af membranen, som har den
højeste koncentration af vand til den side, som har den laveste koncentration af vand. Inde i
æggene er der mange forskellige stoffer, som gør, at vandkoncentrationen inde i æggene er lille
sammenlignet med koncentrationen af vand udenfor i eddiken. Derfor trænger der vand ind i
æggene, og æggene svulmer.
Ægget udskiller vand: Når æggene ligger i sukkeropløsning, trænger der vand fra æggene og
ud i sukkeropløsningen. Koncentrationen af vand er større inde i æggene end ude i
sukkeropløsningen. Derfor trænger vandet fra æggene ud i sukkervandet, og æggene skrumper.
Osmose i forsøget: Når æggene svulmer op, udspændes membranen, og det skaber et større
tryk inde i æggene. Det øgede tryk forsøger at presse vandet ud af æggene. Omvendt betyder
den lavere koncentration af vand inde i æggene, at vandet vil trække ind i æggene. Når de to
mekanismer udligner hinanden, er der ligevægt, og vandet strømmer hverken ud af eller ind i