Rysensteen gymnasium
Mexicanske
indvandrere i USA
Studieretningsopgave – Spansk / Engelsk
Anna Vogel 2.B
Abstract:
This written assignment is about Mexicans illegal immigration to USA. It will first be explained
why the Mexicans choose to leave their native country, for something they have only seen pictures
of, by using the push-pull method. Afterwards the book “Tortilla Curtain” will be analyzed with
special reference to the characterization of the main characters, symbols and central themes in the
book. Parts of the analysis will be put into perspective with a Spanish text, the lyrics to the song
“Frijoleres” made by the group Molotow. By using the push-pull method it is clear that the
Mexicans are crossing the border because of the awful conditions of life some have to deal with in
Mexico, they are crossing the border in hope of something better. They are filled up with dreams
and illusions from the media about how the Americans have a perfect live which effects the
Mexicans. By analyzing the book “Tortilla Curtain” this paper also focus on the Americans general
view of the increasing numbers of illegal Mexican immigrants who enter their country every year.
And how the Mexicans feel about their human rights being ignored. It shows that the Mexicans
would like to be seen as a human just like everyone else, even though they know that they are
illegal immigrants, and not just as a Mexican.
Indholdsfortegnelse:
Præsentation af problemformulering side 1
Indledning side 1
Besvarelse af det redegørende spørgsmål side 1
Besvarelse af det diskuterende, perspektiverende -
og analyserende spørgsmål side 2
Konklusion side 7
Litteraturliste side 8
Præsentation af problemformulering:
1. Forklar kort hvilke forhold, der ligger bag udvandringen fra Mexico til USA. Brug begreberne
push-pull. Du skal inddrage tekster fra spansk- og engelskundervisningen som dokumentation.
2. Herefter ønskes en analyse og fortolkning af T. C. Boyles roman The Tortilla Curtain (1995) med
særligt henblik på personkarakteristik, paralleller og modsætninger mellem de to par
Delaney/Kyra og Cándido/América, samt romanens temaer. Sammenlign / perspektiver til
spansksproget materiale fra undervisningen.
Indledning:
I USA øges befolkningen bestående af mexicanere kraftigt. I opgaven vil mit udgangspunkt være
mexicanere der immigrerer til USA. Jeg vil kigge nærmere på hvorfor mexicanerne vælger at tage
chancen og krydse grænsen, og senere i opgaven tage et specifikt udgangspunkt i romanen ”Tortilla
Curtain”. I opgaven er der ikke rettet særligt opmærksomhed på historien omkring Mexico og USA,
og hvorfor landene står hvor de står i dag. Det afgrænser selvfølgelig min opgave på den måde, at
der ikke bliver fremlagt en længere baggrundsviden om, hvordan forholdet fx var mellem de to
lande for 100 år siden og dets udvikling. Min opgave tager derimod sit udgangspunkt, i historien,
som den er nu.
Besvarelse af det redegørende spørgsmål:
Mange af de Mexicanere der vælger at rejse fra deres hjemland Mexico, gør det i håb om en højere
levestandard. Mexicanerne kommer fra en hverdag med elendige levevilkår, og for nogen kan blot
det, at skaffe penge til føden være svært. Mexicanerne drømmer om noget der er bedre. Mexico og
USA deler grænse, hvilket medfører at mexicanerne vælger at immigrere til lige netop USA. USA
har lige siden ”tidernes morgen” været en nation af indvandrere. Siden Amerika i 1492 blev opdaget
af Christopher Columbus har mange stormagter rejst dertil og oprettet kolonier i håb om en lys og
rig fremtid. I dette land var der mulighed for at opnå en rigdom, som aldrig før har været mulig for
disse stormagter, den såkaldte ”American Dream”. Det er dét billede mange fattige lande har af
USA, specielt Mexico. Derfor er det oplagt at mexicanerne vælger at immigrere til USA, når de
blandt andet også er nabolande. I USA har indvandringen fra Latinamerika været stødt stigende og
de lande indvandrerne primært kommer fra er Mexico, Cuba og Puerto Rico. Af USA’s befolkning
består 12.50% af latinamerikanere, og ud af alle de latinoer udgør mexicanere 66,9 % af den
befolkningsgruppe. Man regner med at tallet vil blive ved med at stige, og at latinoerne i år 2050 vil
udgøre 24.40% af USA’s befolkning. Mexicanerne vælger at indvandre til USA på grund af mange
medspillende faktorer. Der er tale om nogle begreber kaldet push-pull effekten, som kan være en
afgørende faktor for, hvorfor mexicanerne vælger at immigrere til lige netop USA.
Push-faktorer kan være: Pull-faktorer kan være:
Befolkningsvækst, mangel på landbrugsjord, Mulighed for jord til disposition,
mangel på arbejdskraft, Naturkatastrofer, gode økonomiske muligheder,
lav levestandard – arbejdsløshed og fattigdom, familierelationer, fx ægteskab,
politisk forfølgelse eller krig, positiv information om forholdne i det nye
religiøs undertrykkelse land og politisk frihed
1
Push faktoren forklarer hvad der er med til at drive folk ud af deres land. Hvorfor de drives på flugt,
og hvorfor de selv vælger at flygte. Pull faktoren er den der påvirker mexicanernes liv, så de får
idéen til at flytte. På den anden side af grænsen påvirker USA, mexicanernes syn på USA ved hjælp
af mange positive egenskaber ved deres land, hvilket fremstår som en voldsom drivkraft for
mexicanerne, når de skal afgøre, om de virkelig vil flygte eller ej. Hvis man sammenligner nogle af
faktorerne, som Mexico der har en høj arbejdsløshed, og USA der har mangel på arbejdskraft”, er
det meget tydeligt hvorfor USA er et tiltalende land for mexicanerne. De søger efter noget der er
bedre, og det kan være svært, at modstå lysten til at bane vej mod noget bedre, lige meget hvor
meget det kræver.
Besvarelse af det diskuterende og analyserende spørgsmål:
1
”Citat”/Fakta taget fra bogen: Al Otro Lado –El sueño americano - Af Helene Balslev Clausen og Line Flintholm,
gyldendal
Delaney er den første person der optræder i bogen. Han er en mand i starten af fyrrene og han er gift
med konen Kyra, og har boet sammen med hende og hendes søn Jordan i Los Angeles i 2 år. Den
lille familie bor i et luksus villakvarter kaldet ”Arroyo Blanco”. Derhjemme er Delaney den, der
tager sig af madlavning, børnepasning, og alt det praktiske. Han lever i en meget moderne familie,
hvor han har overtaget moderrollen. Delaney er en naturelsker, hvilket også kommer til udtryk ved
placering af deres hjem, som ligger ved en skov, som Delaney ofte benytter til at gå ture i. Hans
kærlighed for naturen ses også i form af hans job. Han arbejder for et blad, hvori han hver måned
skal skrive en klumme om naturen. Han arbejder hjemmefra, hvilket giver ham frihed til at bevæge
sig ud i naturen når som helst. Han er stor tilhænger af sin frihed, og er ”liberal humanist”. Derfor
bliver han meget forarget, da boligbyggeriet foreslår at bygge en mur, rundt om Arroyo Blanco, for
at holde mexicanere og andre ”dyr” ude. Han bliver klar over at hvis denne mur bliver opført, vil
han få begrænsede muligheder for at tage et smut i skoven. Hans syn på denne mur og de illegale
mexicanere, der skal holdes ude, ændres gennem bogen. I starten kalder han sig selv, som før
nævnt, en liberal humanist, der er interesseret i naturen og vilde dyr. Og han mener ikke, at
mexicanerne som første udgangspunkt er dårlige for USA, tværtimod. Dette ”livssyn” bliver sat på
prøve, da han kører en mexicaner ned. Resultatet af denne ulykke skal ændre hans livssyn for evigt.
Han bærer på en enorm skyldfølelse, som senere ændrer sig til had mod alle mexicanerne. ”It was
people like this Mexican or whatever he was who were responsible, thoughtless people, stupid
people, people who wanted to turn the whole world into a garbage dump, little Tijuana.”
2
Og
pludselig ændres hans syn på den muren boligbyggeriet foreslog. Nu støtter han idéen om, at sikre
Arroyo Blanco mod uvelkomne gæster. Delaneys kone Kyra er i midten er trediverne, hun er en
meget succesfuld kvinde. Hun arbejder som ejendomsmægler og sælger kun de fineste huse man
kan forestille sig. Hun tager tidligt af sted om morgenen og kommer sent hjem om aftenen, og
overlader børnepasningen af sin søn Jordan til Delaney, så hun kan bruge meget tid på sit job. Kyra
forholder sig meget skeptisk til mexicanernes nærmest ”invasion” af USA. Hun mener, at de
skræmmer hendes kunder væk fra de områder, hvori hun sælger boliger. Hun gør alt, hvad hun kan,
for at få dem af vejen. En ting hun får gennemført er blandt andet at få fjernet arbejdsanvisningen,
dermed mener hun at hun kan sælge flere ejendomme. Kyra er mor til drengen Jordan på 6 år som
hun sjældent ser. Mest af sin tid sidder han begravet mod hovedet nede i sin computer, eller leger
med hundene. I krattet ude bag Arroyo Blanco bor en mexicansk familie bestående af gravide
América og Cándido. América er kun 17 år gammel. Hun valgte at rejse med Cándido til USA i håb
2
The tortilla curtain. T.C. Boyle – 1995 Bloomsbury. S. 11
om forbedrede levevilkår. Hun drømmer om at få sin egen lejlighed med Cándido. Men hun indser,
at alting må blive ved drømmene. Det er svært at få arbejde i USA, og dert er kun Cándido der kan
få arbejde. De bliver tvunget til at slå sig ned i krattet tæt på arbejdsanvisningen, da de ikke har råd
til noget sted at bo. De lever under forfærdelige forhold og kan dårligt nok tjene til føden, samtidig
med de konstant skal være på vagt for politiet. Hvis de bliver fundet vil de blive sendt tilbage til
hjembyen Tepótzlan. Politiet er ikke de eneste de frygter for, tyve og slyngler kan også finde vej til
deres lejr i krattet. Og det gør de. América og Cándido bliver bestjålet flere gange og må starte
forfra igen. América ved ikke hvordan hun skal håndtere graviditeten, da hun selv stadig kun er
teenager. Det bliver for meget for hende og hun vil hjem. Hun begynder at opbygge et had mod
Cándido, fordi han ikke holdt, hvad han lovede med hensyn til et bedre liv. Hun ved ikke, hvad hun
skal stille op da hun er ung og uvidende: ”América. The thought of her brought her face back to
him, her wide innocent face, the face of a child still, with the eyes blend into you and the soft lisping
breath of a voice that was like the first voice you’d ever heard.”
3
Men denne barnlige forestilling af
América ændres brat, da hun en dag bliver overfaldet alene i lejren af to modbydelige mænd der
derefter voldtager hende. Hun kan nu se alvoren i verden, og er lige pludselig meget hurtigt blevet
voksen. Da hun føder sin datter Socorro, er hun alt América kan tænke på. Hun ved at barnet ikke
har mulighed for at overleve i deres varetægt i USA, og er nu fast besluttet på, at rejse hjem. Men
de har ikke engang penge til bussen tilbage til grænsen, så de kan sendes hjem. América bebrejder
Cándido for det hele. Cándido er ikke selv stolt af den situation han har sat América og ham selv i.
Han er flov over sine fejltrin. Hans største ønske og mission i livet er at tage sig af sin kone, men
det kan han ikke, når der ingen penge er: ”What legacy did he have to leave his unborn son? Three
hundred and twenty dollars in a peanut butter jar? A house of sticks even the prehistoric Indians
would have rejected? A broken-down father who couldn’t feed himself, left alone his family?”
4
Han
er en mand i trediverne og er født og opvokset i Mexico. Han har været gift før, med Américas
søster Resurrección, hun kunne ikke få børn, hvilket var en stor skuffelse for Cándido. Senere
forlod hun ham til fordel for en anden mand, hvilket fik Cándido til at begynde at drikke. Hans syn
på byen Tepotzlan og på naboerne ændres, og han begynder at tænke på USA. Efter et stykke tid
møder Cándido, América. De forelsker sig og beslutter at rejse til USA sammen. Cándido
gennemgår en lang række ulykker i deres første tid i USA. Han bliver kørt ned, får tæsk, bliver
bestjålet og er skyld i en ildebrand i krattet hvor de bor. Da hans datter bliver født, bliver Cándido
skuffet,da han regnede med et hankøn. For at skaffe føde, er Cándido nødt til at stjæle mad fra
3
The tortilla curtain. T.C. Boyle – 1995 Bloomsbury. S. 50
4
The tortilla curtain. T.C. Boyle – 1995 Bloomsbury. S. 200
amerikanerne. Et princip han aldrig har ønsket at overtræde er, at han ikke vil være kriminel, lige
meget hvor sulten han så end bliver. Men Cándidos syn på amerikanerne ændres også med tiden,
ligesom Delaneys syn på mexicanerne ændres, og derfor begynder han også at stjæle fra dem. Med
tiden vokser også en stor selvmedlidenhed, han ikke kan tage sig af hans kone og barnet, og han får
dårlig samvittighed. Han tænker på at løbe fra ansvaret som far og mand, eller på at lægge sig til at
dø. Alt han har i verden er América, han ved at risikoen ved at tage hjem til Tepotzlan, vil være at
miste hende, men hvis de bliver i USA dør de måske? ”América would certainly leave him, if they
went back to Tepotzlan, mewed up behind the gate at her father’s house till she was a hag
scrubbingthe floors”.
5
Igennem bogen gennemgår Cándido også en stod udvikling. Efter ulykken
med branden i krattet, dør hans drømme langsomt om et bedre liv i USA. Troen på det der er bedre,
er forsvundet, og han ser alt som ligegyldigt. Til slut i bogen, da han mister sin datter i en
oversvømmelsesulykke, indser han, at der måske er andet i livet end penge og velstand, det er
måske også derfor han, rækker hånden ud og redder Delaney trods alt. Den mexicanske familie
føler sig ikke velkomne I USA, Cándido føler at amerikanerne ser på ham som en uværdig
genstand: “They didn’t want to hire him, they didn’t want to see him warm, they didn’t want to see
him fed and clothed and with a place to sleep at night that was better than a ditch or a shack hidden
in the weeds. They wanted him dead. Or no, they didn’t want to see ham at all.”
6
(…) You hit a
man, are you out of your mind? - (...) I told you – he was Mexican.”
7
Et helt centralt tema i bogen er Mexicansk immigration i USA. Plottet i denne novelle
er nemlig, at følge nogle mexicaneres rejse ind til et andet land, og deres evne til at behandle dem.
halvdelen af bogen handler lige netop om et par der immigrerer til USA. Og den anden halvdel af
bogen handler om amerikanerne der skal tage stilling til denne immigration. Et andet tema i bogen
der medvirker til personernes udviklingsproces, er fordomme. Hvis fordomme bliver bekræftet i
bogen og hvis ændres? Delaneys syn på de mexicanske indvandrere ændres med tiden. Han har sine
fordomme, de er ikke forfærdelige negative, det bliver de dog gennem tiden. Delaney opbygger et
had til mexicanerne, og ændres fuldstændig mening omkring deres indtrængen på amerikansk jord.
Hans fordomme ændrer sig til noget mere negativt. Også hans kone Kyras fordomme om de illegale
mexicanere bliver bekræftet, ”Two blocks up at Shoup, she noticed a group of men gthered round
the 7-Eleven parking lot. They were Mexicans, looking for job. There were too many of them here
5
The tortilla curtain. T.C. Boyle – 1995 Bloomsbury. S.327
6
The tortilla curtain. T.C. Boyle – 1995 Bloomsbury. S. 328
7
The tortilla curtain. T.C. Boyle – 1995 Bloomsbury. S. 15
and that was the sort of things that scared buyers away from the area.
8
(…) Kyra had cleaned up
the corner of Shoup and Ventura.”
9
Da der er manglende købere på grund af det stigende antal af
mexicanere.
Cándido vil gerne opfattes som en mand på lige fod med alle andre. Se fodnote 6 og7.
Cándido’s opfattelse af amerikanernes syn på mexicanerne kommer også til udtryk I den
mexicanske sang ”frijoles” skrevet af gruppen Molotov. Når Cándido omgås hans eget folk føler
han sig hjemme, og når han ses af amerikanerne er han en mexicaner. Det samme sker med
mexicanerne i musikvideoen ”frijoles”, her fremstilles mexicanerne i det mexicanske flags farver,
rød, grøn og hvid hver gang en amerikaner kigger på dem. Det musikvideoen prøver at illustrere, er
det samme som Cándido føler, nemlig at de bare vil være ”normale” mennesker, lige meget hvilket
folkefærd de omgås. De føler at de bliver set på som et objekt.
Det at de bliver gjort til et objekt er der et eksempel på i bogen. Delaney skriver som
før nævnt en klumme om naturen og vilde dyr, i et blad, hver måned. Han skriver på et tidspunkt en
klumme om coyotes, hvor han forklarer deres adfærd og levemåder i forhold til menneskenes, med
andre ord kunne dette tolkes til at være en klumme om mexicanerne. Han skriver blandt andet:
”And yet, increasingly, this author has begun to feel that same sort of control must be applied if we
continue to insist on encroaching on the coyotes territory with our relentless urban and suburban
development, if we invade his territory, then why indeed should web e surprised when he invades
ours.” (…) “Even if traps were to be set in every backyard in the country – as countless studies
have shown. The population will simply breed up to fill in the gab, the bitches having litters of
seven or even more pups – and with our interference, those times must seem limitless to the
coyote”. (…)”The coyote is not to blame – he is only trying to survive, trying to take advantage of
the opportunities available to him”
10
Disse citater hænger godt sammen med Delaney’s ændrede
syn og voksende had mod mexicanerne. Han ser på dem på en helt anden måde end han tidligere
har gjort, hvilket kommer til udtryk i hans klumme om disse såkaldte coyotes.
En stor modsætning mellem de to par, er deres meget forskellige levemåder og
værdier. Jeg har sat to citater fra bogen. De to par, op mod hinanden for at have belæg for min
påstand om deres store forskellighed med hensyn til levemåder. América og Cándido: ”No matter
how small the place, no matter how dirty it was, with rats and cockroaches and gunshots outside
8
The tortilla curtain. T.C. Boyle – 1995 Bloomsbury. S. 157
9
The tortilla curtain. T.C. Boyle – 1995 Bloomsbury. S. 193
10
The tortilla curtain. T.C. Boyle – 1995 Bloomsbury. S. 214 – 214
the window, it had to be better that this
11
.” Delaney og Kyra: ”It was a private community,
compressing a golf course, ten tennis courts, a community center and some two hundred and fifty
homes”
12
(…) “I need the mirror. And yes, we are taking the car, of course we’er taking the care,
whit this wind? My hair would be all over the place.”
13
(…) “
14
People would kill for a listing like
this, she said, literally kill for it.” Imens América of Cándido bekymrer sig om, hvor de nu skal bo,
og forklarer hvilke kummerlige levevilkår de accepterer, bekymrer Delaney og Kyra sig om
småting, som hår, store lejligheder, og penge. Samtidig har de en masse overflødige goder som
tennis- og golfbaner.
En sammenligning mellem de to par er, at begge mænd, på ét tidspunkt i bogen, føler
sig overgået af deres koner. Kyra er den der tjener til føden hjemme i Arroyo Blanco og den der får
det hele til at køre rundt. Da Cándido bliver kørt ned, er det América, der skal tage sig af sin mand
Cándido, hun skal forsørge ham, så godt hun nu kan. Og det ender også med, at hun imod Cándidos
vilje finder vej til arbejdsanvisningen og får arbejde to dage i træk. Her er det América der sørger
for Cándido, ligesom Kyra sørger for Delaney.
Det sidste kapitel i bogen hedder ”Socorro”, præcis det samme som América og
Cándidos barn bliver kaldt. ”Socorro” betyder hjælp eller nødhjælp. Og det er dét mexicanerne har
brug for til sidst i bogen. Måske kunne det være en slags ledetråd til forudbestemmelse for hvad
bogen ender med? Bogen har en åben slutning. Man ved ikke om América og Cándido ender med at
få et bedre liv, men det kan ordet ”socorro” måske hjælpe med at finde ud af. Delaney kommer til
sidst i bogen ud for et uheld sammen med América og Cándido, hvor det ender med at Cándido
redder Delaney. Måske ønsker Delaney at hjælpe de to fattige mexicanere til sidst? Det at barnet
Socorro faktisk dør til sidst kan også symbolsk betyde at al hjælp nu er ude for rækkevidde.
Bogens komposition kan også være en metafor, for hvad der vil ske med de to lande i
fremtiden. I bogen skifter forfatteren med at beskrive parrenes verden i kapitlerne. De to par
besøger hinandens ”verdener” et par gange i løbet af bogen. Parrene får lov til at snuse rundt i de
andres ”verdener” og få indsigt i hinandens liv. Det ender med at de to verdener smelter sammen i
form af en forening mellem de to mænd, som indser at for at klare sig, har de brug for hinanden.
Kan dette være et symbol på at se hvad der sker i fremtiden med de to lande? Og om i hvilket
omfang landende skal blandes eller separeres fuldstændigt?
Konklusion:
11
The tortilla curtain. T.C. Boyle – 1995 Bloomsbury. S. 203
12
The tortilla curtain. T.C. Boyle – 1995 Bloomsbury. S. 30
13
The tortilla curtain. T.C. Boyle – 1995 Bloomsbury. S. 261
14
The tortilla curtain. T.C. Boyle – 1995 Bloomsbury. S. 246
Mexicanerne skal ud på en farlig rejse, når de skal krydse grænsen. Trods den farlige rejse
mexicanerne vælger at begive sig ud på for at komme til USA, ”vælger” de altså alligevel at gøre
det. Men ved hjælp at push-pull effekten er det nu blevet klart, at de altså ikke altid frivilligt vælger
rejsen, men nogen gange bliver tvunget til at begive sig ud på den, på grund af de elendige
omstændigheder i deres hjemland. Dårlige levevilkår, arbejdsløshed og fattigdom kan være
eksempler på dette. Fra mexicanernes side kan jeg fra udarbejdelse af de ovenstående spørgsmål, og
med særlig opmærksomhed på analysedelen konkludere, at mexicanerne ønsker at være mennesker
på lige fod med amerikanerne, når de er kommet til USA, selvom de ved, at de er illegale
immigranter. Selv om alle har deres fordomme, mexicanere såvel som amerikanere, er det blevet
bevist gennem analysen, at alle har brug for hinanden. Amerikanerne har brug for at mexicanerne
kommer og tager deres lavtlønnede jobs, og mexicanerne har brug for, at USA giver dem
muligheden for at få en mere human tilværelse.
Literaturliste:
Tekster:
Aase Kledal & Berenice Lara Laursen - Somos Latinos In the U.S - Systime 2007
Helene Balslev Clausen & Line Flintholm - Al Otro lado - 2004 Gyldendal
T.C. Boyle - The tortilla curtain - 1995 Bloomsbury
Musik:
Molotov - Musikvideoen ”Frojoleres” - 2003