Studiekompasset.dkKlasse: STX 2.g · Fag: SRO, Fysik A, Kemi A
Studieretningsopgave
Kemi & fysik
[navn fjernet], 2. X
STX 2.g
Studieretningsopgave [navn fjernet], 2. x
Kemi/Fysik
6. november 2006
2
Introduktion og formål
I årene så langt tilbage som 10.000 f. Kr. levede menneskene i stenalder. Flere tusind år senere
gjorde bronzen sit indtog og gav navn til bronzealderen. Herefter var det jernet, som blev et nyttigt
stof for menneskeheden, hvoraf navnet jernalderen stammer. Og i vores plastificerede verden er vi
godt på vej ind i den såkaldte plastalder.
En billardspiller var i 1860’erne udlovede en dusør på 10.000 dollars til den person, der kunne
skaffe et materiale til skabelse af billardkugler. Disse blev dengang lavet af elfenben. Men de
mange uregelmæssigheder i naturstoffet gjorde, at kuglerne ikke altid løb i den helt rigtige retning.
Billardspilleren ønskede derfor et stof som var både billigere og bedre til formålet.
Da brødrene Hyatt i 1869 opfandt plasten, var det således udelukkende tiltænkt som en
erstatning af elfenben til at fremstille billardkugler. Forinden brødrene nåede frem til det stof, vi i
dag kalder plast, havde de fundet frem til skydebomuld, som består af bomuld behandlet med
salpetersyre. Dette er et yderst farligt og eksplosivt stof. Dette sprængstof blev ”tæmmet” med en
opløsning af alkohol og kamfer, hvorefter man fik en gennemsigtig, sej substans; plast!
Som følge af dets konsistens var materialet i disse tider helt spektakulært; gennemsigtigt som
glas, men sejere end læder. Det kunne smeltes ved lav temperatur, men blev, i modsætning til
metaller, til en sej masse, som kunne formes. Følgende blev plasten benyttet til utallige formål;
bordtennisbolde, knapper, spænder, tegne- og måleredskaber, til fotografisk film og, selvfølgelig,
billardkugler. Hermed lød startskuddet for vores tidsalder, som i fremtiden sikkert vil blive kendt
som plastalderen.
Plast er med tiden blevet en større og større del af vores hverdag, og nu til dags ville de
færreste mennesker kunne undvære plast, idet plast indgår i stort set alle materialer og
brugsgenstande; Biler, maskiner, flasker, fødevarematerialer, maskiner, vindmøller – ja listen synes
uendelig, plasten bliver brugt overalt. Dette skyldes plastens mange fordele, herunder den lave
vægt, den store styrke, de mange muligheder for formgivning, hurtig og billig fremstilling osv.
Men få ved hvorfra plasten stammer, hvordan den fremstilles og omfanget af dens egenskaber.
Formålet med denne rapport er derfor at undersøge samt redegøre for plastpolymerers opbygning og
mekaniske og termiske egenskaber samt redegøre for sammenhængen herimellem. Desuden
undersøges plasttypen polyester, egenskaberne herfor, fremstillingsmetode samt anvendelses-
områder.
Studieretningsopgave [navn fjernet], 2. x
Kemi/Fysik
6. november 2006
3
Indhold
Introduktion og formål……………………………………………………………………….. ...2
Definition på plast…………………………………………………………………………….… 4
Fremstilling af plastpolymerer……………………………………………………………….... 4
Additionspolymerisation…………………………………………………………………. ...4
Kondensationspolymerisation……………………………………………………………… 4
Polymermolekylernes opbygning og struktur
Kædelængde……………………………………………………………………………..... 5
Struktur………………………………………………………………………………….... 5
Materialekategorier………………………………………………………………………….... 6
Termoplast………………………………………………………………………………… 6
Hærdeplast………………………………………………………………………………… 6
Elastomer………………………………………………………………………………….. 7
Termiske egenskaber…………………………………………………………………………. .. 7
Glasovergangstemperatur………………………………………………………………...... 7
Smeltepunktstemperatur…………………………………………………………………… 8
Mekaniske egenskaber…………………………………………………………………………. 9
Krybning og deformation………………………………………………………………….. 9
Spændings-tøjningsdiagrammer………………………………………………………….. 10
Elasticitetsmodul…………………………………………………………………………. 10
Polyester……………………………………………………………………………………….. 11
Fremstilling………………………………………………………………………………. 11
Egenskaber……………………………………………………………………………….. 12
Anvendelse……………………………………………………………………………….. 13
Litteraturliste………………………………………………………………………………….. 14
Studieretningsopgave [navn fjernet], 2. x
Kemi/Fysik
6. november 2006
4
Definition på plast
Plast består af polymere, som er et meget stort molekyle, også kaldet makromolekyle, som består af
mange ens byggestene – monomerer. Plast består hovedsageligt af carbon- og hydrogenatomer,
hvorfor plast kan betegnes som et organisk materiale. Definitionen på plast er således:
Organiske materialer, som er opbygget af
Makromolekyler, polymerer, som opstår ved
Bearbejdning af naturprodukter som olie, naturgas eller kul.
Fremstilling af plastpolymerer
Polymererne dannes ud fra en eller flere monomerer ved en polymerisationsprocess. Der findes to
hovedtyper inden for polymerisationsprocesser:
Kædepolymerisation, herunder additionspolymerisation.
Trinvis polymerisation, herunder kondensationspolymerisation.
Additionspolymerisation
Ved additionspolymerisation adderes mange monomerer til hinanden og danner én lang kæde.
Denne polymerisation kaldes en kædepolymerisation. Reaktionen startes med en initiator
(igangsætter), som kan være et stof, som spaltes til to radikaler ved ophedning. Bindingen mellem
de to radikaler går midt over, og de to bindingselektroner fordeles med en til hver side.
R – R R + R
Radikalet fungerer hermed som initiator og reagerer med en monomer:
R + CH
2
= CH
2
R – CH
2
– CH
2
Kædedannelsen fortsætter herefter med endnu en monomer:
R – CH
2
– CH
2
+ CH
2
= CH
2
R – CH
2
– CH
2
– CH
2
– CH
2
Efter samme princip kan endnu flere monomerer indgå i reaktionen og polymeren derved vokse sig
meget lang – nogle tilfælde op til 100 000 carbonatomer.
Kondensationspolymerisation
Kondensationspolymerisation er en reaktion, hvorved to molekyler bindes til hinanden ved
fraspaltning af et mindre molekyle. Dette er hyppigst H
2
O, HCL eller NH
3
.
Et eksempel på en sådan kondensationspolymerisation kan være en reaktion mellem to alkoholer:
CH
3
- CH
2
- OH + H - O - CH
3
CH
3
- CH
2
- O - CH
3
+ H
2
O
Studieretningsopgave [navn fjernet], 2. x
Kemi/Fysik
6. november 2006
5
Her ses, at H
2
O fraspaltes, og der opstår en binding mellem oxygen- og carbonatomerne, hvorved
der fremkommer en ether, som kendes på formen R – O – R.
Et andet eksempel kunne være en kondensationspolymerisation mellem en alkohol og en syre, hvor
der ved fraspaltning af H
2
O fremkommer en ester, af formen
Polymermolekylernes kædelængde
Polymermolekylernes kæder er typisk bestående af en meget lang række Carbonatomer. Afhængig
af betingelserne under polymerisationsprocessen, herunder tryk og temperatur, er kæderne af meget
forskellige længder. Molekylerne i kæden er typisk bundet sammen af enkeltbindinger, men mellem
molekylekæderne findes primære tværbindinger. Disse opstår oftest i hærdeplast og er den
stærkeste binding mellem kæderne. Derudover findes der også sekundære bindinger mellem
kæderne. Disse er knap så stærke som de primære bindinger og er afhængige af polariteten i
monomeren. Optræder der en amid- eller OH-gruppe, giver det kæden en vis polaritet, hvilket er
med til at skabe sekundære bindinger mellem kæderne. Den svageste binding, som forekommer
mellem kæderne er den dispersive binding, som oftest består af London-bindinger – også kaldet
Van der Walls-bindinger. Disse bindinger opstår mellem elektrisk neutrale atomer eller molekyler.
På polymererne findes også en del forgreninger og sidekæder, hvilke er med til at afgøre molekylets
kemiske og termiske egenskaber, eftersom disse afhænger af sidekædernes antal og størrelser. For
eksempel glasovergangstemperaturen afhænger af sidekæder og forgreninger.
Struktur
Strukturen i polymererne kan enten være krystallinsk eller amorf. Er polymererne krystallinske,
betyder det, at kæderne, eller dele af dem, i polymeren er ordnet i tredimensionale gitre.
Molekylekæderne er for lange til at deltage med sin fulde længde i et sådant gitter, hvorfor
krystalliterne er meget små. Kædetætheden i krystalliske polymerer er større end i den amorfe
struktur, hvilket medfører en række fordele:
- Højere mekanisk styrke (Specielt ved høj temp.)
- Stivhed
- Modstand mod udmattelsesbrud
- Modstand mod opløsningsmidler
- Hurtigere fasthed
Krystallinske materialer er ugennemsigtige, da krystallerne bryder lyset.
C - O - R
1
O
R -
Delkrystallinsk struktur
Studieretningsopgave [navn fjernet], 2. x
Kemi/Fysik
6. november 2006
6
Er strukturen i polymeren amorf, indikerer det mangel på samme; kæderne i polymeren ligger
uordnet. Også den amorfe struktur har en række fordele:
- Optisk klart, da ingen krystaller bryder lyset
- Lavere massefylde
- Mindre afhængighed at temperatur (For mekaniske egenskaber)
- Bedre krybeegenskaber
- Lav, ensartet varmeudvidelse
Materialekategorier
Ud fra egenskaber og struktur opdeles plastmaterialer i tre hovedgrupper:
Termoplast
Hærdeplast
Elastomer
Termoplast
Termoplast er opbygget af lange lineære og evt. let forgrenede molekylekæder. I termoplast ligger
makromolekylerne mere eller mindre sammenfiltret mellem hinanden. Materialet betegnes derfor
som amorft. Nogle termoplaster kan dog have krystallinsk struktur. Karakteristisk for termoplast er,
at det ved opvarmning bliver blødt og modellerbart, idet de sekundære bindinger, som holder
molekylerne sammen til fast stof brydes. Ved efterfølgende afkøling gendannes bindingerne, og
stoffet størkner. Dette er en reversibel proces, idet stoffet vender tilbage til sin oprindelige form, og
kan i princippet gentages i det uendelige. Dog vil plastens kvalitet forringes, da der efterhånden sker
en nedbrydning af strukturen i plasten.
Hærdeplast
Hærdeplast er opbygget af et tredimensionalt netværksmolekyle, hvorfor det ved opvarmning ikke
vil smelte, idet alle delene sammenholdes af stærke primære bindingskræfter, hvilke bevirker at
hærdeplasten i modsætning til termoplast ikke kan smelte. Formen af materialet kan end ikke
ændres ved termisk påvirkning, uden der samtidigt sker en nedbrydning af molekylet. Under
formgivningsprocessen dannes nogle irreversible molekylebindinger, hvilket medfører, at
polymeren ikke på ny kan bringes i flydende form. Dette er en fordel, idet materialet får en stor
Amorf struktur
Studieretningsopgave [navn fjernet], 2. x
Kemi/Fysik
6. november 2006
7
overfladehårdhed, mekanisk styrke og bliver meget varmestabil. Hærdeplast er altid med amorf
struktur.
Elastomer
Elastomererne er en fællesbetegnelse for polymerer, der har en evne til at udvide sig lineært elastisk
langt ud over deres egen længde – op til flere hundrede procent og vende tilbage til den oprindelige
form. Gummielasticiteten opstår idet der sker en tværbinding mellem polymermolekylerne som i
hærdeplast. Der er dog meget lang afstand mellem bindingerne, hvorfor maskerne i
netværksmolekylet bliver meget store. Deraf den gummielastiske karakter. Elastomer er
lavkrystallinske.
Termiske egenskaber
Polymerers egenskaber påvirkes af temperaturen i højere grad end de fleste metaller og keramiske
materialer. De termiske egenskaber ved polymere kommer ikke blot til udtryk som forholdsvis store
egenskabs ændringer, men også ved at de kritiske temperaturer, glasovergangs- og
smeltetemperatur, er meget lave. Foruden de fysiske faktorer, som har stor betydning for
materialernes termiske egenskaber, gør også tiden sig gældende. Jo længere tid polymererne
udsættes for varme, des mere udpræget bliver forandringerne i polymerens struktur.
Som tidligere nævnt, har polymeren kritiske temperatur-punkter, hvorved der forekommer store
egenskabsændringer:
Glasovergangstemperaturen
Smeltetemperaturen.
Glasovergangtemperatur
Ved en tilstrækkelig lav temperatur kommer polymeren i en glasagtig tilstand, hvor den bliver hård,
sprød og elastisk. Dette skyldes, at den indbyrdes bevægelighed i kædemolekylerne i polymeren er
forhindret, hvorfor strukturen er fastfrosset.
Glasovergangstemperaturen afhænger af polymerens kædelængde, forgreninger samt
sidekæder, idet disse øger molekylernes indbyrdes afstand, hvorfor gensidig tiltrækning mellem
molekylerne nedsættes og deres bevægelighed øges. Stoffet må da køles længere ned, før
Studieretningsopgave [navn fjernet], 2. x
Kemi/Fysik
6. november 2006
8
glastilstanden opnås. Tilsat blødgøringsmiddel har samme effekt på stoffets
glasovergangstemperatur.
Når temperaturen øges, forøges ligeledes de atomare svingninger i stoffet. Ved
glasovergangstemperaturen, overskrides den energibarriere, som forhindrer bevægelighed af
kædemolekylerne. Stoffet bliver da blødt og gummiagtigt og ubrugeligt til mange formål. F.eks. til
fremstilling af Cd’er, behøves et stof, hvis glasovergangtemperatur ikke overskrides under
afspilning, idet en blød Cd naturligvis ikke vil være anvendelig.
Både amorfe og delkrystallinske polymerer udviser glasovergang. Fænomenet er dog knyttet
til den amorfe struktur, hvorfor det vil blive mindre tydeligt jo større krystalliniteten i stoffet er.
Glasovergangen illustreres
sædvanligvis ved bestemmelse af
volumenudvidelsen ved opvarmning
af en amorf polymer. Kurvens
hældning ændres dog ikke ved et
skarpt knæk, men ved jævn
overgang. Som det ses på grafen,
findes glasovergangstemperaturen T
g
som skæringspunktet mellem de to
lineære kurvestykkers forlængelse.
Smeltepunktstemperatur
Polymerer smelter over et temperaturinterval. En decideret smeltepunktstemperatur, kan defineres
som den temperatur, hvorved den sidste krystallit i polymeren smelter. Herefter optræder stoffet
som en højviskos (meget sejt flydende) væske med viskoelastiske egenskaber. (Forsinket
sammentrækning ved udvidelse). Amorfe stoffer smelter da over et bredt smelteinterval, hvilket
som regel strækker sig over 10-20 C. De amorfe stoffer har intet decideret smeltepunkt, idet der
ikke kan registreres nogle af de egenskabsændringer, som kendetegner en nedsmeltning. Disse
ændringer kan godt registreres ved delkrystallinske stoffer, hvorfor smelteintervallet bliver meget
smalt, og der forefindes et specifikt smeltepunkt.
Mekaniske egenskaber
Studieretningsopgave [navn fjernet], 2. x
Kemi/Fysik
6. november 2006
9
Polymerers reaktion ved mekanisk påvirkning afhænger af den kemiske sammensætning af stoffets
molekyler samt andre faktorer. Bl.a. krystallisation af stoffet vil, eftersom dette bevirker kraftigere
tiltrækning mellem molekylerne, medføre at polymerernes mekaniske styrke forøges. Også
temperaturen har en væsentlig indflydelse på polymerers opførsel ved mekanisk belastning.
Et materiales mekaniske egenskaber kan bestemmes ved, at en prøvestang af materialet
spændes op i en trækprøvebænk og derefter belastes med stadig større kraft, indtil stangen brydes.
Som følge af belastningen opstår der en spænding i materialet samtidig med at prøvestangen
forlænges. Vigtige mekaniske egenskaber for plast er bl.a. E-modulet, som beskriver stivheden af
plasten, trykstyrke og krybning, som viser hvorledes plasten påvirkes af tryk samt høj temperatur.
For at plasten skal have en høj mekanisk styrke og dermed være modstandsdygtig over for tryk og
varme og være stift og stærkt, skal det forarbejdes rigtigt, således at molekylerne har den rigtige
struktur.
Krybning og deformation
Når polymerer udsættes for mekanisk belastning, vil de deformeres, hvorved det er muligt at ændre
form eller størrelse af en genstand. Dette fænomen kaldes krybning, som er en deformation, eller
forlængelse, af materialet. Deformationen er tidsafhængig og øges med tiden ved konstant
belastning. Temperaturen har også ved krybning en indvirkning, idet deformationen foregår
hurtigere ved forøget temperatur. Krybning kan også beskrives som en udretning af
molekylekæderne i plasten. Denne egenskab er oftest uønsket, om end et meget kendt begreb for
plastemner.
Der findes tre typer af deformation:
Elastisk deformation
Viskoelastisk deformation
Plastisk deformation
Den elastiske deformation optræder med det samme, momentalt, ved mekanisk påvirkning af
materialet. Den er uafhængig af tiden, men proportional med spændingen (Hookes Lov). Ved
elastisk deformation sker en vis udretning af valensvinkler, som er vinkler mellem carbonatomerne i
kæden. Deformationen er i dette tilfælde reversibel, hvilket betyder, at kæderne efterfølgende
vender tilbage til sin oprindelige form.
Studieretningsopgave [navn fjernet], 2. x
Kemi/Fysik
6. november 2006
10
Viskoelastisk deformation er ligeledes en udretning af valensvinklerne, men også til vis grad
udretning af sammenkrøllede molekylekæder. Denne proces tager tid, hvorfor reaktionen forsinkes.
Deraf navnet viskoelastisk, idet det betyder forsinket sammentrækning. Også den viskoelastiske
deformation er reversibel.
Ved plastisk deformation glider kædemolekyler i forhold til hinanden. Denne ændring i
kædestrukturen er irreversibel, hvorfor deformationen er blivende, og kæden falder derfor ikke
tilbage til sin oprindelige struktur igen. Denne blivende deformation vil altid kunne observeres i et
materiale, som har været udsat for mekanisk belastning gennem nogen tid.
Spændings-tøjningsdiagrammer
Sammenhængen mellem deformationen af plastemnet og kraften, der benyttes til deformationen,
illustreres i et såkaldt spændings-tøjningsdiagram. Idet tværsnitsarealet på materialet er afgørende
for deformationen, omregnes kraften til en spænding – kraft pr. tværsnitsarealenhed. Ligeledes
omregnes deformationen til relativ deformation – også kaldet tøjning. Heraf navnet. Arbejdslinierne
i spænding-tøjningsdiagrammer illustrerer oftest trækbelastning, men kan også vise tryk-, bøjnings-,
vridnings- og forskydningsbelastning.
Elasticitetsmodul
Materialets stivhed aflæses som materialets
elasticitetsmodul, E-modul, der er
hældningen af den rette linie O-P i
spændings-tøjningsdiagrammet. Et stift
materiale er karakteriseret ved at have et
højt E-modul, mens et lavt E-modul betyder
at materialet er blødt. Idet kurvens første
stykke er retliniet, er der proportionalitet
mellem den påtrykte spænding og den
følgende relative forlængelse, hvis Hookes lov gælder for det pågældende materiale. Da kan
materialets E-modul, beregnes, idet den angiver forholdet mellem spændingen og tøjningen. Ved
brug af Hookes lov bestemmes E-modulet:
Studieretningsopgave [navn fjernet], 2. x
Kemi/Fysik
6. november 2006
11
,
ε
σ
E
hvor E er elasticitetsmodulen, er spændingen og er tøjningen.
Overskrider spændingen det Hookeske område, afviger kurven fra den rette linie. Dette betyder, at
elasticitetsgrænsen overskrides. Hos termoplast med delkrystalllinsk struktur og hos hærdeplast
gælder Hookes lov i det elastiske område. Dette er dog ikke tilfældet hos amorfe termoplast.
Helt grundlæggende er spændings-tøjningsdiagrammer illustrationer for:
- Er stoffet elastisk?
- Hvor langt kan det strækkes?
Polyester
Polyester er en plastgruppe, som både omfatter termoplast og hærdeplast. Der findes flere polyester.
Deriblandt polyethylenterephthalat (PET), polybutylenterephthalat (PBT) og umættet polyester
(UP). Vi har valgt at beskæftige os med PET.
PET findes som både amorf og delkrystallinsk termoplast. I amorf tilstand kaldes det A-PET
og er i upigmenteret tilstand transparent og farveløst. I delkrystallinsk tilstand kaldes det C-PET og
er ugennemsigtigt og mælkehvidt. Normalt er PET egentlig amorf og danner kun krystallitter ved
tilsætning af særlige kimdannere – såkaldte nukleatorer.
Hos de termoplastiske polyestere, i delkrystallinsk tilstand, kombineres stor styrke, stivhed
samt hårdhed. Derudover besidder materialerne egenskaber som gode slid- og friktionsegenskaber
(gnidningsmodstand). Derimod i amorf tilstand forøges sejheden i materialet, medens stivhed og
hårdhed formindskes.
Eftersom PET har en meget dårlig fugtoptagelse bibeholdes dens elektriske egenskaber over et
bredt temperatur- og fugtighedsområde. Derimod er PET med følsom overfor hydrolytisk
nedbrydning ved højere temperaturer end 50
o
C. Ved en hydrolyse spaltes polyesteren samtidig med
der optages vand.
Fremstilling
Polyester fremstilles ved en kondensationspolymerisation. Der findes naturligvis adskillige
synteseforskrifter for fremstillingen, eftersom der ligeledes findes adskillige typer polyester. Der er
Studieretningsopgave [navn fjernet], 2. x
Kemi/Fysik
6. november 2006
12
her udvalgt én, hvor 1,2,3-propantriol reagerer med benzen-1,2-dicarboxylsyreanhydrid, hvorved
H
2
O bliver fraspaltet og en polyester fremkommer:
Egenskaber
PET’s glasovergangstemperatur ligger på 70 C og det krystallinske smeltepunkt på 265 C. Er der
ikke tale om mekanisk belastning eller vandigt miljø, kan den dog anvendes ved temperaturer op til
100 C. I samspil med kombinationen af styrke, stivhed og hårdhed gør dette PET til en meget
anvendelig plast. PET er en både stærk, hård og god barriere mod ilt og kulsyre. Dog er
bestandigheden overfor syrer og baser begrænset.
Følgende de ovennævnte egenskaber har PET en række fordele:
Det kan forarbejdes ved både sprøjtestøbning, ekstrudering, blæsestøbning, rotationsstøbning
og termoformning.
Kan pga. den høje glasovergangtemperatur anvendes ved forhøjede temperaturer og ved
temperaturer under frysepunktet (mellem -40 og 100
o
C).
Resistente mod UV-stråling og de fleste kemiske stoffer ved stuetemperatur.
Lave friktionskoefficienter (gnidningsmodstand).
Har en god elektrisk isoleringsevne, idet den ikke er elektrisk ledende. Denne evne bevares
ved høj temperatur og høj luftfugtighed.
Ligeledes har PET også en række ulemper:
OH
OH CH
2
CH
2
CH OH
+
O
C
O C
O
+
OH CH
2
CH CH
2
OH
OH
+
. . .
Studieretningsopgave [navn fjernet], 2. x
Kemi/Fysik
6. november 2006
13
Er villigt brændende. Denne egenskab kan dog hæmmes vha. brandhæmmende
tilsætningsstoffer.
Er hydrolyse følsom.
På grund af følsomheden over for hydrolytisk nedbrydning, er fortørring af PET nødvendig
før bearbejdningen. Det maksimalt tilladelige vandindhold er 0,02 %.
Har tendens til statisk elektricitet, hvorfor fedt- og støvpartikler let hæfter på overfladen. Dette
kender vi f.eks. fra kunststoffet fleece, som er fremstillet af polyester.
Anvendelsesområder
Eftersom PET er en meget bestandig termoplast, benyttes det til mange forskellige formål.
Herunder i fødevaresektoren til glasklare flasker til kulsyreholdige produkter og bakker til
ovnretter. Derudover benyttes det til stikkontakter, håndtag, emballagemateriale, idet det kan
anvendes i mikrobølgeovne, til sodavandsflasker og lignende og til tekstilfiber som f.eks. fleece.
PET kan genbruges et vist antal gange. F.eks. sodavandsflasker kan nedsmeltes og spindes til
tråde, hvorefter tekstilfiber kan fremstilles. Som eksempel kan man af 50 sodavandsflasker lave en
fleecetrøje. Derudover kan PET nedbrydes ved fuldstændig forbrænding til CO
2
og vanddamp.
Studieretningsopgave [navn fjernet], 2. x
Kemi/Fysik
6. november 2006
14
Litteraturliste
Pedersen, Lars Borch: Plast og Miljø, teknisk forlag A/S, 1999
Mygind, Helge: Kemi 2, P. Haase & Søns Forlag as 1989
Jensen, Bjarne m.fl.: Plast Teknologi, Erhvervsskolernes Forlag 2000.
Skaarup, K.: Indledende polymerkemi og -teknologi, Danmarks
ingeniørakademi, kemiafdelingen, 1981.
Lilholt, Hans og Kjeld Karbæk: Materialekendskab – plast og fibre, undervisningsministeriet, 1998
Plastindustrien Danmark Viden om plast: det lille plast leksikon
Plastindustrien Danmark Plastens abz – en verden i plast.
Rasmussen, Lisa: Plast – kemisk set, Gyldendal, 1982