
[navn fjernet] 2. TM
Morsø Gymnasium Samfundsfag/Musik
Januar 2008 Side 9 af 13
Samfundet omkring 1960’erne
De sorte amerikaneres forhold havde længe været langt dårligere end de hvides. Skolerne for de
sorte, var i dårlig stand og manglede ordentligt undervisningsmateriale og busserne i sydstaterne var
delt så sorte skulle sidde omme bag i bussen og de hvide foran osv. Mange sorte levede også under
fattigdomsgrænsen. Tabellen på bilag 1 viser hvor mange hvide amerikanere der var under
fattigdomsgrænsen, mens tabellen på bilag viser det samme bare med sorte. Hvis man ser på tallene
fra 1959 kan man se at ca. 55,1 % af de sorte amerikanere var under fattigdomsgrænsen, mens kun
18,1 % af den hvide del af befolkningen der var under. Hvis vi ser på familierne er 16,4 % af de
hvide under fattigdomsgrænsen, men hvis man ser på familierne uden far eller mandligt overhoved
så ligger tallet oppe på 40,2 %. Af de sorte familier er tallet oppe på 54,9 % og af de sorte familier
uden mandligt overhoved er tallet helt oppe på 70,6 % der er under fattigdomsgrænsen. De her tal
viser at mange sorte amerikanere levede under fattigdomsgrænsen, dog også en del hvide, men det
at så mange sorte gjorde det, fik dem med på de protester der begyndte at komme i 50’erne. Mange
af de sorte, der var fattige gik også med, for at komme ud af den ”onde cirkel” de var i. Hvis en sort
familie først var fattig, var det næsten ikke til at arbejde sig op i systemet, fordi man var sort. Det er
som en slags social arv, at man blev det ens forældre var, for der var ingen andre muligheder.
Den første store protest kom i 1955, da en sort syerske ved navn Rosa Parks nægtede at give sin
plads i bussen til en hvid og derefter blev anholdt. Det førte til bus boykotten i Montgomery. Den
26-årige Martin Luther King Jr. Valgt til at lede boykotten. Han var fra Atlanta, Georgia og søn af
en baptist-præst. Boykotten varede i et år, hvor de sorte borgere gik eller skaffede sig anden
transport til arbejde. Der var terrorister der bombede Kings hjem, men King gik ind for ikke-voldige
metoder og gjorde derfor ikke andet end at fortsætte boykotten. Efter et år erklærede Højesteret at
byens love på transportområdet var ulovlige.
Året efter dannede Martin Luther King og andre præster SCLC (Southern Christian Leadership
Conference) som kom til at stå i spidsen for kampen for lige rettigheder i mange år og lavede flere
fredelige demonstrationer og lignende. I 1963 var den store March til Washington og flere tusinde
deltog og den store folkeskare gik til Lincolns mindesmærke og sang ”We shall overcome some
day” (vi skal sejre en dag), en sang om håb og så var det blevet en slags ”kampsang” for de sorte og
borgerrettighedsbevægelsen. Det var også her at Martin Luther King holdt sin berømte tale ”I have
a dream”.