[navn fjernet], 2.F
Studieretningsopgave 2008
Valgkamp i USA
1
Indholdsfortegnelse:
Abstract : side 2
Indledning : side 2
Redegørelse : side 2
Analyse : side 4
Diskussion : side 7
Konklusion : side 7
Kildehenvisning : side 8
[navn fjernet], 2.F
Studieretningsopgave 2008
Valgkamp i USA
2
Abstract:
This paper focus on the U.S. presidential election and on one of the candidates for the
Democratic nomination in 2008, Barack Obama. The presidential election in the U.S.,
is much more advanced than the Danish prime minister election. This paper analyses
one of Barack Obama’s speeches, where his values are being interpret. His positions
to poverty and elderly are one of the main subjects in his speech. He substantiates it
with the American dream, which should be able to every American. He is neither
populist nor ideological, but mainly populist to catch as many votes as possibly.
Indledning:
Formålet med denne opgave er at blive klogere på den amerikanske valgkamp. Der
tages hovedsagligt udgangspunkt i valget 2008 og nærmere demokraternes kandidat,
Barack Obama. Jeg vil gå kritisk til værks med at analysere Barach Obamas
grundholdninger og værdier igennem en af hans taler, samt en præsentation af,
hvordan en amerikansk præsident bliver valgt. Dette gøres ud fra min primære
litteratur.
1. Redegørelse for hvordan en amerikansk præsident bliver valgt.
Præsidentvalget i USA afholdes hvert 4. år. Valget skal foregå på den første tirsdag
efter den første mandag i november måned, næste gang d. 4. november 2008.
For at blive valgt som USA's præsident, skal præsidentkandidaten, ifølge forfatningen,
opfylde visse krav: Præsidentkandidaten skal være fyldt 35 år, have amerikansk
statsborgerskab og have boet i USA de seneste 14 år. For at afgive sin stemme ved et
præsidentvalg, er de mest almindelige valgretskrav, at man skal være amerikansk
statsborger og være fyldt 18 år. Derudover skal man være registreret som vælger, før
man kan afgive sin stemme. Dog med undtagelse af North Dakota, der som den
eneste stat ikke har dette krav. Visse stater kræver, at vælgeren skal have boet et vis
antal dage i den stat, hvorfra stemmen afgives. Derudover er der visse stater, der
fratager mentalt syge og straffede personer stemmeretten.
I Danmark får vi automatisk et stemmekort tilsendt til det efterfølgende valg, efter
man er fyldt 18 år. Dette fungerer vha. vores CPR-register. Det fungerer ikke sådan i
[navn fjernet], 2.F
Studieretningsopgave 2008
Valgkamp i USA
3
USA. Her skal borgene lade sig registrere som vælgere, i den stat de bor i. Udover at
registrere sig som vælger tilhørende en bestemt stat, skal man også tilkendegive til
partitilhørsforhold. Selvom man lader sig registrere tilhørende et bestemt parti
betyder ikke, at man kun kan stemme på det parti man har tilkendegivet. Der er ikke
tale om et medlemskab i samme stil som i Danmark hvor vi f.eks. betaler kontingent
til det parti, vi melder os ind i.
Primærvalgene bruges til at udvælge de endelige kandidater, der i sidste ende stiller
op som præsidentkandidater. Er der f.eks. fire, der ønsker at stille op som præsident
for republikanerne, afholdes der primærvalg, hvor de vælgere der har ladet sig
registrere som republikanere stemmer om, hvem af de fire, der skal være partiets
kandidat. I 2008 blev det første primærvalg afholdt i Nevada. På denne dag, hvor der
afholdes primærvalg må der ikke afholdes andre officielle eller offentlige
arrangementer på dagen.
Primærvalgene kan afholdes på forskellige måder; ved et åbent primærvalg kan en
registreret vælger stemme på begge kandidater uanset partimedlemskab, derimod
ved de lukkede primærvalg kan en registreret vælger kun stemme på det parti, som
vælgeren er tilknyttet.
Hvert parti har forskellige metoder til, hvordan de delegerede udpeges. Demokraterne
anvender en proportional metode til at udnævne de delegerede. Den procentdel af
delegerede som hver kandidat får tildelt, er repræsentativ for antallet af stemmer til
den enkelte kandidat.
Republikanerne derimod bruger forskellige metoder fra stat til stat. Den ovennævnte
metode, samt en metode der kaldes ”winner-takes-all”. Her får kandidaten, der har
flertallet, alle statens delegerede.
Når primærvalgene rundt omkring i staterne er overstået, afholder det demokratiske
parti og det republikanske parti deres nationalkonventer med deltagelse af
delegationer fra alle stater. Formålet med nationalkonventerne er; 1. at fastlægge
ledelsen af partiet for de næste fire år indtil næste konvent, 2. at vedtage et
partiprogram, 3. at samle partiet til en valgkamp mod det andet parti og dets
præsidentkandidat, 4. at nominere præsident- og vicepræsidentkandidaterne. Herefter
er valgkampen om præsidentembedet reelt i gang. Dog starter den officielt først på
Labour Day, den første mandag i september.
[navn fjernet], 2.F
Studieretningsopgave 2008
Valgkamp i USA
4
På valgdagen, den første tirsdag efter den første mandag i november måned,
stemmer knap halvdelen af de amerikanske vælgere. Men dette er ikke dagen, hvor
præsidenten formelt set vælges. Dette sker først i januar. På valgdagen stemmer
vælgerne på nogle valgmænd, som så senere vil stemme på den kandidat, de
repræsenterer.
Antallet af valgmandsstemmer, som staten har ved præsidentvalget, er antallet af de
pladser i Repræsentanternes Hus, som staten har fået tildelt i forhold til statens
indbyggertal, dog yderligere to som stammer fra senatorerne. Den kandidat, som får
flest stemmer i staten vinder alle statens valgmandsstemmer, undtagen i delstaterne
Maine og Nebraska. Når det kan konstateres, at en kandidat har fået over halvdelen af
de 538 valgmandsstemmer, træder taberen frem og erkender sit nederlag, samtidig
med han lykønsker vinderen. D. 20. januar tages den valgte præsident i ed og
tiltræder præsidentembedet.
2. Analyse af Barack Obamas tale mht. udtryksform, ideologiske grundholdninger og
værdier.
Barack Obama er født d. 4. august 1961 på Hawaii. Han er søn af en amerikansk mor
og en kenyansk far. Han er senator i staten Illinois. Han er USA's eneste farvede
senator og samtidig den første farvede præsidentkandidat. Obama er uddannet jurist
fra Harvard og har bl.a. hjulpet Bill Clinton i hans vej til præsidentembedet. Han fik sit
gennembrud i Det Demokratiske parti, da han inden partikonventet i 2004 holdt
hovedtalen for daværende præsidentkandidat, John Kerry.
I talen ”Remarks of Senator Barack Obama: Reclaming the American Dream”, starter
Obama ud med at tale om hans egen familie og opvækst. Hans bedsteforældre blev
forelsket i El Dorado (hvor talen i øvrigt blev holdt), men da krigen brød ud i Europa
meldte hans bedstefar sig til hæren efter bombningen af Pearl Harbor. Obamas mor
blev født på Fort Leavenworth basen, og senere flyttede familien vestpå, til Hawaii,
hvor Obamas mor kunne gå på universitetet. Hun blev forelsket i en und mand fra
Kenya. Selvom Obamas mor kæmpede med opgaven som enlig mor, da hans far
havde forladt dem, blev Obama og hans søster sendt på de bedste skoler i landet.
[navn fjernet], 2.F
Studieretningsopgave 2008
Valgkamp i USA
5
Dette er den samme historie, der bliver fortalt vidt omkring i USA, fra forskellige
racer, forskellige religioner, køn osv. Det er samtidig et bevis på den amerikanske
drøm, som er det gennemgående tema i Barack Obamas tale. Han taler om drømmen
ikke skal ødelægges af de forskelle amerikanerne har. Drømmene skal være ens for
alle, uanset race og sted.
Barack Obama taler meget om skellet i den amerikanske befolkning. Han mener ikke
det er mellem folks hudfarve, religion, køn, velstand eller lignende, men mellem folk
og dets ledere i Washington DC. Det er her den fælles drøm bliver sat på standby. Det
er her flere planer om bedre vilkår på amerikanerne konstant bliver udsat. Det ses
bl.a. i linierne her:
That’s where the money and influence of lobbyists kill our plans
to make health care more affordable or energy cleaner year after
year after year.
1
Barack Obama er i mod præsident Bush forslag om at give skattelettelser, til dem der
i virkeligheden ikke behøver det, altså veluddannede og vellønnede folk, men at det er
på tide at give skattelettelser til dem, der virkelig behøver dem. Til de
middelklassefamilier, der behøver dem lige nu.
Der er flere ting Obama, nævner han vil ændre på, når han bliver præsident. Han vil
stoppe med at give skattepauser til de firmaer, der flytter produktionen til udlandet,
putte en skattelettelse i lommerne på arbejderfamilier fra middelklassen. Han vil
forsyne de kæmpende husejere med lettelser, så deres pantværdi bliver dækket med
10 %. Han vil give de ældre en pause ved at fjerne en del af indkomstskatten, så de
har muligheden for, at gå på pension med værdighed og respekt: ”.. because every
single American should be able to retire with dignity and respect.”
2
Han vil samtidig
hjælpe amerikanerne med at spare op til deres pension, mens de er i arbejde. Han vil
lave et register, der påbyder alle arbejdsgivere at indskrive alle arbejdere i et register,
hvor der placeres en procentdel af lønnen på en opsparingskonto. Denne konto skal
være muligt at have i behold, selvom man skifter arbejder. Obama vil ikke vente
endnu 10 år med at hæve mindstelønnen, men gøre det med det samme og herefter
følge op på den hvert år, så arbejderne ikke halter bagud. Han vil ikke længere gøre
det muligt for kreditkortvirksomhederne at ændre på den aftale, man i første omgang
1
Kilde 2: side 2, linie 18-20
2
Kilde 2: side 3, linie 25-26
[navn fjernet], 2.F
Studieretningsopgave 2008
Valgkamp i USA
6
har skrevet under på, såsom at ændre rentesatsen eller tage renter for, for sent
betalte gebyrer. Obamas holdning til dette tager sig til udtryk i dette citat: ”Americans
should pay what they owe, but they should also pay what’s fair, not just what’s
profitable for some credit card company.”
3
Når Barack Obama bliver præsident vil han vedtage en universel sundhedsplan, der
gør det sikkert for hver eneste amerikaner, at de kan få den samme form for
sundhedspleje, som den medlemmer af kongressen får. Han vil skaffe alle børn en
verdensklasseuddannelse, fra den dag de bliver født, og til den dag de får den sidste
eksamen. Obama vil ikke længere tale om, hvor gode lærerne er, men i stedet sætte
pris på deres indsats med bedre løn og mere støtte. Ved at støtte amerikanerne med
en skattelettelse, gør det det samtidig muligt at have råd til en universitetsuddannelse
for alle.
Barack Obama henvender sig til folket på en måde, der virker meget troværdig. Først
og fremmest tager han udgangspunkt i hans egen familie og dens fremgang, for
derefter at overføre eksemplet til hele USA's befolkning. Han vil have forandringer på
mange store områder, som har stor betydning for USA i dag. Sundhedssystemet er et
meget omtalt emne, hvor diskussionen går verden over. Barack Obama vil her indføre
en mere universel velfærdsmodel, i stil med den vi har i Skandinavien. USA’s
velfærdsmodel, som den ser ud i dag, kaldes for den residuale model, hvor det først
og fremmest er personer i akut nød, der dækkes ind af systemet.
Den amerikanske drøm, som Obama egen familie og opvækst, er et godt eksempel
på, går ud på, at mennesker kan alt, hvis bare de er villige til at arbejde. Håbet om at
drømmen kan gå i opfyldelse eksisterer, uanset om man tigger sig til brød på gaden,
eller får drømmen serveret på et sølvfad. Samfundet giver muligheder til individet. En
mulighed for at nå til tops og muligheder for at forfølge sine drømme. Barack Obama
gør det meget klar og tydeligt i sin tale, at han vil gøre det muligt for amerikanerne,
at få deres drømme opfyldt.
Det Demokratiske Parti er det mest venstreorienterede parti i USA. Partiet mener, at
regeringen skal forsøge at forhindre fattigdom og social uretfærdighed, også selvom
det måske skulle betyde, at det offentlige bliver nødt til at spille en større rolle i
samfundet og et progressivt skattesystem for at sikre finansieringen. Disse holdninger
kommer også meget til udtryk i Obamas tale, hvor han netop taler om at forhindre
3
Kilde 2: side 3, linie 34-36
[navn fjernet], 2.F
Studieretningsopgave 2008
Valgkamp i USA
7
fattigdom og social uretfærdighed, ved bl.a. at hæve mindstelønnen, samt at gøre
velfærdsstaten mere universel.
Hvis man skulle sammenligne Det Demokratiske Parti med den gamle danske højre-
venstre skal skulle partiet ligge bredt i midten, fra at omfavne visse af
Socialdemokraternes værdier til visse af de Konservatives værdier.
3. Diskussion om hvorvidt Barack Obamas grundholdninger og værdier er ideologiske
eller populistiske, samt årsagerne hertil.
Barack Obamas grundholdninger og værdier er en blanding af at være ideologiske og
populistiske. Til dels henvender mange af hans holdninger sig til de generelle
dominerende holdninger i Det Demokratiske Parti, nemlig liberalistiske. Liberalisme
betyder ikke det samme i USA, som det gør i Danmark. Selvom Obamas holdninger
kan være ideologiske, er de også overvejende populistiske. Dette kan næsten ikke
undgås i USA i dag, hvor medierne har en større betydning end tidligere. Obama
favner bredt i sine udtalelser for at ramme flest mulige vælgere. Hans primære formål
er jo i sidste ende at vinde præsidentvalget. Derfor kan det ikke betale sig at udvælge
sine mærkesager til en meget lille gruppe af USA’s befolkning, da det ikke udløser nok
stemmer til at slå en modstander, der måske favner en del bredere end ham selv. På
baggrund af dette er det forståeligt nok, at Obamas grundholdninger og værdier er
overvejende populistiske.
Konklusion:
Barack Obama kan blive den første afroamerikanske præsident i USA nogensinde. Han
har et bredt politisk program, hvor han henvender sig til en meget stor del af den
amerikanske befolkning, og han står meget fast på sine værdier. Han mener det er tid
til forandringer og det er på tide, at alles drømme endelig kan blive realiseret. Obama
har selv en historie, der er meget lig mange andre amerikaneres og dette gør ham
meget troværdig i sine standpunkter. Han er ikke blevet født med en guldske i
munden og har ikke et kendt bagland i modsætning til Demokraternes anden
topkandidat, Hillary Clinton. Hun har langt flere fordele end Barack Obama, men det
bliver uden tvivl et tæt løb i sidste ende mellem disse to kandidater.
[navn fjernet], 2.F
Studieretningsopgave 2008
Valgkamp i USA
8
Kildehenvisning:
1. Primærlitteratur:
Bøger:
Kilde 1:
Sunesen, Finn Sune: USA efter 9/11 – Hvordan vælger amerikanerne? Colombus,
1. udgave 1. oplag 2007. Kapitel 1-3
Links:
Kilde 2:
http://www.barackomaba.com/2008/01/29/remarks_of_senator_barack_obam_44
.php
Kilde 3:
http://da.wikipedia.org/wiki/Demokratiske_parti_%28USA%29
2. Sekundærlitteratur:
Bøger:
Jacobsen, Benny m.fl.: Liv i Danmark. Colombus, 1. udgave, 3. oplag, 2005. Side
98
Links:
www.faktalink.dk/doc/publish.php?linknavn=praevalg