Studiekompasset.dkKlasse: STX 2.g · Fag: SRO, Psykologi C, Samfundsfag B
Studieretningsopgave
Bandekriminalitet i USA
STX 2.g
Sorø Akademis skole
2.B
Psykologi – B
Vejleder: Helle Miritz
Samfundsfag – B
Vejleder: Erik Kjelsted
2
Abstract
This paper examines gang crime in The United States and to examine the problem analyses
and theories are to be included. First the paper examines what gang crime is, the different
types of gang crimes and how increased the amount of gangs and gang members was from
1980 to 1996. Furthermore the paper investigates different explanations for gang crime with
a starting point in relevant theories in psychology and social studies and gives a account from
each theory. The paper also analyses, based on social psychological theories, a case about a
former member of a gang. Also the paper gives an estimation of the United States damming’s
attempt of gang crime and gives an example from a damming’s attempt in Kansas City and
which result it gave.
Finally the paper conclude that the authorities in The United States should re-evaluate their
damming and look more at the persons in the gangs, the places they hang out, activities etc.
and look at where the gang members come from – which families the have and what
environment the live in. If they do that the authorities and police have a solid starting point
for helping the population.
3
Indholdsfortegnelse
Indledning 4
Undersøg med udgangspunkt i relevante teorier i samfundsfag og psykologi forskellige
forklaringer på bandekriminalitet i USA og hvordan amerikanerne har forsøgt at dæmme op
for den. 6
Lav en analyse af vedlagte case på baggrund af udvalgte psykologisk teori i socialpsykologi 9
Vurdér på grundlag af de fremsatte forklaringer på bandekriminalitet, de amerikanske
myndigheders opdæmningsforsøg 11
Konklusion 12
Litteraturliste 13
Primær litteratur 13
Sekundær litteratur 13
Links 13
Bilag 14
4
Indledning
Jeg har valgt at skrive om bandekriminalitet i USA.
I min redegørende del fokuseres på, hvad bandekriminalitet er, hvilke forskellige former, der
findes, og hvor udbredt bandekriminaliteten er i USA.
Derefter vil jeg undersøge, med udgangspunkt i relevante teorier indenfor samfundsfag og
psykologi, hvilke forklaringer der er på bandekriminaliteten i USA, og hvordan amerikanerne
har forsøgt at dæmme op for dette.
Dernæst vil jeg analysere casen ”Jeg var ultravoldelig nynazist og hellig kriger i kampen for
den hvide race” ud fra relevante socialpsykologiske teorier.
Endvidere vil jeg på grundlag af de fremsatte forklaringer på bandekriminalitet vurdere de
amerikanske myndigheders opdæmningsforsøg.
Afslutningsvis vil jeg konkludere på baggrund af det ovenfor anførte.
Gør rede for bandekriminalitet, dens udtryksformer og dens udbredelse
i USA. (Hvad er bandekriminalitet og hvilke forskellige former for
bandekriminalitet findes der? Hvor udbredt er de forskellige former for
bandekriminalitet i USA?)
Definitionen på bandekriminalitet er, at bandekriminalitet er en mere eller mindre fast
organiseret gruppe, hvor gruppemedlemmerne oftest er lovovertrædende unge mennesker
1
.
Det som adskiller bandekriminalitet fra andre grupper er, at kriminaliteten, som nævnt før, er
organiseret, altså at kriminaliteten bliver grundigt planlagt og udført, kriminaliteten er oftest
alvorligt, fx narkohandel og grov vold, og banden har kendetegn såsom navn og rygmærker
2
.
I USA er der blandt befolkningen, myndighederne og forskerne uenighed om, hvordan ordet
bande skal defineres. Det er en almindelig opfattelse i befolkningen, at bander udspringer fra
de medier, hvor der især lægges vægt på det at være opsigtvækkende og at der er tale om
organiserede unge, der er dybt involveret i farlige aktiviteter og handel med stoffer. Politikere
og retsvæsen i det amerikanske samfund støtter sig til loven, når de skal definere en bande.
Miami Police Department definerer en bande som: ”En gruppe personer der er gået sammen
1
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Kriminologi/bandekriminali
tet
2
http://www.dkr.dk/bandekriminalitet-0
5
for at udøve vold eller anden form for asocial adfærd”, ”Grupper af unge og/eller voksne i et
geografisk område, hvis aktiviteter indbefatter ulovlig brug af magt og vold eller trusler om
magtanvendelse og vold for at fremme deres formål”
3
.
En anvendt model til at inddele bandekriminalitet i forskellige former er, at gruppere dem i
tre kategorier, hvor banderne enten kan være korporative, territoriale eller opsamlende.
Ved de korporative bander forstås, at banderne er en sammenslutning med et bestemt mål.
Formålet er oftest at skaffe penge, og i disse bander er der en klar fordeling af arbejdet og
ligeledes i de kriminelle aktiviteter, der udelukkende handler om at skaffe profit.
I de territoriale bander handler det om at besidde og have kontrol over fx bestemte gader
eller kvarterer. Bandemedlemmerne er ikke bange for at bruge vold for at sikre og beskytte
det, som banden opfatter som deres. I disse bander er der en defineret leder, og der er nogle
fastlagte mål for bandens aktiviteter, men ikke ligeså organiseret som i de korporative
bander.
I den sidste kategori, opsamlende bander, er der stort set ingen organisationsstruktur, og
medlemmerne bliver karakteriseret som ballademagere. Disse medlemmer deltager
udelukkende i banden for at kunne tilhøre en gruppe. Medlemmerne begår oftest efter
pludselig indskydelse og i tankeløshed kriminelle aktiviteter uden at have et mål eller et
formål med handlingen. Der er heller intet mål eller formål med dannelsen af banden, og
bandemedlemmerne er oftest tilbøjelig til at udøve uberegnelig og voldelig adfærd
4
.
The National Gang Intelligence Center er en styrelse under det amerikanske
justitsministerium og har defineret nogle bande typer, blandt andet Prison Gangs, Motorcycle
Gangs, Organized crime gangs og Juvenile gangs.
Prison gangs er amerikanske fængselsbander der dannes, ligesom de fleste gadebander, til
beskyttelse mod andre bander både når medlemmerne er i fængslet og når de kommer ud fra
fængslet. Målet for de fleste bandemedlemmer er, at vinde respekt og den beskyttelse, der
følger med, når man er med i en Prison gang. Disse fængsels bander indlemmer
gadebandernes medlemmer i deres organisation og udvider derved deres egen magtbase da
de således rekrutterer nye medlemmer fra mange forskellige bande organisationer. Mange af
3
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/band/bandintr
4
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/band/bandorga
6
medlemmerne opnår en højere status i den kriminelle verden når de har opnået en Prison
gang status.
USA har en betydelig mængde af Motorcycle gangs, hvor bander, organisere sig i
motorcykelklubber i forbindelse med udførelse af kriminelle aktiviteter. Nogle af disse
motorcykelklubberne består udelukkende af kriminelle motorcykelbander, mens andre kun
delvist tager del i de kriminelle aktiviteter.
Organized crime gangs bander er en undergruppe af de bander, der har udviklet en hierarkisk
lederstruktur, og hvor den enkelte kun begår kriminalitet for egen personlig vinding. For de
fleste af bandemedlemmerne i de organiserede kriminelle bander udgør de kriminelle
aktiviteter hele deres erhverv.
Juvenile gangs er bander sammensat af unge mennesker og er ligesom gadebander dannet for
enten at yde beskyttelse eller af økonomiske og sociale grunde. Disse ungdomsbander kan
have en vigtig betydning for unge med økonomiske og sociale udfordringer. Banderne giver
en form for solidaritet og orden og giver medlemmerne en følelse af fællesskab og
beskyttelse
5
.
Væksten af antal bander i USA steg med 6,45% pr. år fra 1980 til 1996, hvor der i 1980 var
2.000 bandemedlemmer og i 1996 var tallet på 31.000. Ligeledes steg væksten af antal
bandemedlemmer med 11,82% pr. år fra 1980 til 1996 hvor der i 1980 var 100.000
bandemedlemmer og i 1996 var der 846.000 medlemmer. Tallene kan dog have været endnu
større, da personer kan have nægtet at have bandeproblemer af hensyn til deres image
6
.
Undersøg med udgangspunkt i relevante teorier i samfundsfag og
psykologi forskellige forklaringer på bandekriminalitet i USA og hvordan
amerikanerne har forsøgt at dæmme op for den.
(Hvilke forskellige forklaringer gives der på bandekriminalitet? Hvordan har
myndighederne i USA forsøgt på at dæmme op på bandekriminalitet?)
Inden for de samfundsvidenskabelige teorier opererer man med sociologiske teorier om
primærgruppens betydning for individet. I de primære grupper er der en tæt kontakt mellem
gruppernes medlemmer, og der er følelsesmæssige relationer tilstede. Der er endvidere
5
http://en.wikipedia.org/wiki/Gangs_in_the_United_States
6
http://www.faktalink.dk/titelliste/band/bandhele
7
sociale normer, som beskriver, hvilken adfærd, der forventes af gruppemedlemmerne.
Gruppemedlemmerne har også sociale roller, der bliver defineret af de forventninger, der er
til rollen. Der finder ligeledes en rolledifferentiering sted, som beskriver de forskellige
medlemmers forskellige roller i gruppen
7
.
Den engelske kriminolog Edwin H. Sutherland () mente, at kriminalitet er noget
mennesket lærer i sammenspil med andre personer. Det er noget, der foregår i de primære
grupper, og hvor den kriminelle adfærd vurderes til at være ønskværdig og prestigegivende.
Kammeratskabsgruppen har en stor betydning, især i forhold til ungdomskriminalitet, hvor
gruppens normer vedrørende kriminel adfærd er afgørende for, om unge bliver kriminelle.
En anden og mere bred sociologisk kriminalitetsteori er opsat af Robert Merton (f. 1910). Han
tager udgangspunkt i hele samfundets opbygning og funktion. De materielle goder er vigtige i
vores samfund, og Robert Merton mener, at hvis nogle mennesker ikke har mulighed for at nå
disse mål med legale midler, vil de vælge at tage illegale midler i brug. Denne forklaring kaldes
anomiteorien, idet anomi betyder normløshed. Den del af befolkningen, som begår sådan
kriminalitet mangler almindelige normer. Det er Robert Mertons opfattelse at disse personer
har de samme mål med tilværelsen som den del af befolkningen som ikke begår kriminalitet,
men de kan kun få deres mål opfyldt ved at begå kriminaliteten.
En tredje teori er den såkaldte interaktionistiske teoriretning, der lægger vægt på at betragte
den kriminelle i samspil med politi og myndigheder. Teorier, der arbejder med områder som
dette kaldes også stigmatiseringsteorier. Det centrale ved denne teori er, at den kriminelle
efterhånden lærer sin rolle som social afviger, og den kriminelle vil altid opfatte sig selv som
afviger i en evig konfrontation med politi og domstole. Dette vil også blive en del af den
kriminelles identitet og selvopfattelse. Den kriminelle vil hele tiden i sin adfærd have det
udgangspunkt, at politiet altid vil være på jagt efter vedkommende, som uden videre vil
fortsætte sin kriminalitet i et veldefinereret mønster.
De økologiske teorier opererer med, hvordan de fysiske rammer og hvor storbyernes
udvikling kan medføre stigning i kriminaliteten. Disse teorier har konstateret, at
7
Kriminalitet – forbrydelse og straf af Hans Hansen, Gyldendal, 2000; Kapitel 2 s. 24-35 / s.
26-27
8
kriminaliteten er større i de store byer end den er i små byer og i landsbyer. Kriminaliteten
varierer også afhængig af storbyernes forskellige kvarterer
8
.
I psykologien operer man med teorier som fx massehypnose, som den franske sociolog
Gustave Le Bon () har beskrevet. Han studerede marginaliserede grupper i
samfundet som fx kriminelle bander. Han mente, at når mennesker indgik i større grupper så
opstår der nogle psykologiske processer i gruppen, der ikke ville være opstået, hvis
gruppemedlemmerne var alene. Der opstår en form for flokmentalitet eller kollektivadfærd,
som gør de enkelte i gruppen i stand til at opføre sig på måder, de ikke vil gøre hvis de var
alene. Gustave Le Bon sammenlignede dette med den ubevidste adfærd, som man kan se i
forbindelse med en hypnose. Det er på baggrund af dette, at man bruger begreber som
massehypnose eller massepsykose i forbindelse med grupper, som går over gevind.
En anden teori indenfor psykologien, man kan bruge som forklaring på bandekriminalitet, er
gruppetænkning. Organisationspsykologen Irving Janis fandt på fænomenet gruppetænkning,
der handler om, at grupper når frem til en fælles beslutning uden at have evalueret
situationen tilstrækkeligt. Denne beslutning er i højere grad et resultat af pres, som hviler på
gruppens medlemmer for at vise enighed og leve op til de fælles normer, der er i gruppen, end
beslutningen er et resultat af grundige overvejelser.
Gruppetænkning kan opstå, fordi nogle af medlemmerne i gruppen, pga. deres magtposition i
gruppen, får de andre medlemmer til at tvivle på deres egne meninger. Resultatet af dette kan
være beslutninger, der senere kan vise sig at være indlysende forkerte. De enkelte
medlemmers forskelligartede tilgange og ideer, der kan kvalificere beslutningerne
undertrykkes til fordel for ønsket om enighed og for at undgå konflikter
9
. Irving Janis har via
sit gruppetænknings fænomen lavet en opsummering jf. bilaget
10
.
Fænomenet gruppepolarisering af James Stoner er også en måde at forklare
bandekriminalitet på. Her sætter man mennesker med samme holdninger sammen og lader
dem diskutere. I løbet af denne diskussion bevæger gruppen sig mod en mere ekstrem udgave
af den holdning, de startede med. Årsagen til dette kan være at de enkelte medlemmer får
”gode argumenter” i gruppen, hvilket kan være med til yderligere at bestyrke den enkeltes
8
Kriminalitet – forbrydelse og straf af Hans Hansen, Gyldendal, 2000; Kapitel 2 s. 24-35 / s.
28, 29, 31 og 32
9
Larsen, Ole Schulz: Psykologiens Veje. 1. udg. 8. oplag. Systime. S. 348 og 356
10
Se bilag af Irving Janis opsummering af fænomenet gruppetænkning
9
egen holdning. Accepten af ens synspunkter gør den enkelte mere sikker i sin sag og dermed
også mere parat til at radikalisere sit synspunkt
11
.
Mennesket udøver og udsættes hele tiden for social kontrol. Vi går rundt og påvirker og
påvirkes af hinanden – bevidst og ubevidst. Social kontrol omfatter alle de foranstaltninger og
forholdsregler, som hindrer eller forsøger at hindre, at afvigende adfærd og konflikter opstår,
og som sigter på tilbageføring af afvigende adfærd og konflikter til adfærd, som er i
overensstemmelse med dominerende værdi- og normsystemer.
Der opereres med to former for social kontrol. Ved præventiv kontrol, sigtes der mod at
forhindre eller forebygge afvigelser opstår, eksempelvis kriminalitet.
Den anden form, reaktiv kontrol, sigter på at bringe afvigelser til ophør efter, afvigelsen har
fundet sted
12
.
Et eksempel på hvordan USA har forsøgt at dæmme op på kriminaliteten stammer Kansas City
i USA. Her valgte man at undersøge, hvor meget politiets patruljering i gaderne betød for
kriminaliteten. Man undersøgte således virkningerne af formel social kontrol, der går på, at
selve kontrollen er et centralt formål med det sociale samspil. Man inddelte byen i mindre
distrikter, og ved lodtrækning fordelte man derefter distrikterne i tre kategorier. I den ene
kategori fortsatte man med at patruljere som normalt. I den anden ophørte man fuldstændigt
eller næsten fuldstændigt med patruljering af gaderne, og i den sidste kategori fordoblede
eller tredoblede man patruljeringsindsatsen. Kriminalitet i form af indbrudstyveri, overfald,
hærværk, røverier m.m., blev kortlagt før og under eksperimentet. Man fandt ingen forskel i
de tre distrikt kategorier efter forsøget. Kriminaliteten var hverken blevet påvirket af den
øgede patruljering eller af den mindskede
13
.
Lav en analyse af vedlagte case på baggrund af udvalgte psykologisk
teori i socialpsykologi
I casen ”Jeg var ultravoldelig nynazist og hellig kriger i kampen for den hvide race” fra
Politiken skrevet af Frank Hvilsom d. 16/9 2014 fortæller den 43-årig afhoppet stifter af
verden største racistiske skinhead-organisation Aron Michaelis om sit skift fra kriminel til
11
Larsen, Ole Schulz: Psykologiens Veje. 1. udg. 8. oplag. Systime. S. 357
12
Social kontrol og kriminalitet af Flemming Balvig, Columbus, 1995; s. 77-88 / s. 77
13
Social kontrol og kriminalitet af Flemming Balvig, Columbus, 1995; s. 77-88 / s. 79 og 82
10
foredragsholder og leder af organisationen Serve2Uinte, der arbejder med fredsstiftende
projekter.
I artiklen siger Aron Michaelis: ”Jeg var ultravoldelig nynazist og hellig kriger i kampen for
den hvide race. Den hvide races overlevelse var vores religion. Den store retorik var, at
jøderne var ved at ødelægge os, og handlede vi ikke, ville der ikke være flere af os tilbage. På
den måde havde vi en ekstremistisk og fundamentalistisk tankegang”. Ved hjælp af Irving
Janis teori om gruppetænkning og hans opsummering af fænomenet gruppetænkning kan
man analysere på de handlinger Aron Michaelis fortog, da han var kriminel. I Irving Janis’
første punkt siger han, at gruppen deler en illusion om at være usårlig. Idet Aron Michaelis
siger, at den hvide races overlevelse var deres religion, og at denne religion var større end
noget andet, var medlemmerne derfor usårlige. A.M siger videre ”Jeg kastede mig bare over
dem, jeg så. Jeg bankede livet ud af dem. Mindst en gang om ugen. Jeg hadede andre
mennesker og de skiderikker, som kiggede skævt til mig. Vi kørte rundt og ledte efter
antiracister” kan man også kæde punkt nummer 3 i Irving Janis’ opsummering af fænomenet
gruppetænkning, som siger, at gruppen begynder at tro på den indbyggede moral i det, den
ønsker at gøre
14
. Gruppen gør, som Le Bon siger i sin teori om massehypnose, at gruppen
påvirker hinanden til at gøre ting, som den enkelte person ikke ville gøre alene. Som i dette
tilfælde, at være voldlige overfor andre mennesker
15
.
Et vigtigt begreb inden for socialpsykologien er rollebegrebet. Til Aron Michaelis citat ”Den
gjorde mig faktisk mere voldelig. For jeg måtte lægge så meget afstand, som jeg kunne, mellem
det øjeblik og den person, som jeg prøvede at blive” kan man analysere Aron Michaelis’
rolleforventninger, rolleoplevelser og rolledistance. Rolleforventningerne er de uskrevne
regler, der er knyttet til rollen, og som handler om, hvad man kan forvente af den person, som
indtager rollen. Aron Michaelis ved hvilke forventninger, der ligger i hans rolle, og hvilke
forventninger andre personer har til ham som bandemedlem. Idet Aron Michaelis siger, at han
må lægge afstand mellem øjeblikket og den person, som han prøvede at blive, misforstår han
dermed rolleoplevelsen, da hans egne meninger til rollen som kriminel har forandret sig.
Eftersom hans rolleoplevelse ikke stemmer overens med andres oplevelser af rollen, skaber
Aron Michaelis også en rolledistance. Dette begreb er blevet indført af sociologien Erving
14
Larsen, Ole Schulz: Psykologiens Veje. 1. udg. 8. oplag. Systime. S. 356
15
Larsen, Ole Schulz: Psykologiens Veje. 1. udg. 8. oplag. Systime. S. 348
11
Goffman for at pege på, at en rolle ikke fuldstændig opsluger et menneskes personlighed. Aron
Michaelis føler ikke længere en identifikation til rollen og accepterer den ikke længere. Der er
blevet skabt et tomrum mellem ham og rollen som kriminel. Distancen kan betyde, at
personen forsøger at komme ud af rollen, hvilket er det, som sker for Aron Michaelis og hans
rolle som bandekriminel
16
.
Vurdér på grundlag af de fremsatte forklaringer på bandekriminalitet,
de amerikanske myndigheders opdæmningsforsøg
I forsøget på at dæmme op for bandekriminalitet har de amerikanske myndigheder ikke haft
den store succes. Som tidligere beskrevet på s. 4 har væksten i antallet af bander været
stigende gennem årene , ligesom antallet af bandemedlemmer har været stigende.
Den amerikanske antropolog James Diego Vigil og Professor of Social Ecology, University of
California, Irvine, er forfatter til adskillige artikler og bøger om gadebander, urban psykologi
og ghetto socialisering. Han er desuden konsulent og forsvarets ekspertvidne i sager om
bande relaterede drab. Han har i en artikel anført, at politiets og retssystemets
undertrykkelsesstrategier, der i forvejen bruges meget som løsning på et problem, ikke har
skabt løsninger, men kun har haft moderat og pletvis succes med at påvirke bandeproblemet.
Det gør ikke nogen forskel, hvor mange fængsler der bygges, eller hvor mange
ungdomsbander der sættes i fængslerne– den nuværende strategi har slået fejl. Det er hans
opfattelse, at den nuværende strategi har slået fejl, fordi den ikke er baseret på fakta,
videnskab, menneskets udvikling og sund fornuft. Han opfordre til, at man anerkender dette
forhold, og at man må være dristig og modig nok til at udstikke en ny kurs. Fokus på
problemets rødder vil skabe logiske løsninger og sigter ikke bare på at dæmme op for den
værste vold, men også på at indlede den lange, svære march mod genetablering af den sociale
kontrol
17
.
At myndighedernes tiltag har haft begrænset effekt underbygges ligeledes af Kansas City’s
forsøg, som jeg har beskrevet på s. 9, hvoraf det fremgår, at kriminaliteten ikke blev påvirket
af at man øgede patruljering eller såfremt man mindskede patruljeringen.
16
Larsen, Ole Schulz: Psykologiens Veje. 1. udg. 8. oplag. Systime. S. 363 og 364
17
https://www.lfs.dk/5250
12
Konklusion
Som beskrevet er der en stigende vækst i såvel antallet af bander og i antallet af
bandemedlemmer i USA. Endvidere er det ikke med succes lykkes USA at dæmme op for
kriminaliteten. Dette til trods for, at der er flere sociologske og psykologiske teoretiske
forklaringer på bandekriminalitet.
Som det er fremgået, er der flere forskellige teoretiske forklaringer på problemet med
bandekriminaliteten:
Kammeratskabsgruppens betydning, hvor den kriminelle adfærd vurderes som
ønskværdig, og hvor den er prestigegivende.
Gruppetænkningen med pres på gruppens medlemmer gennem nogle af
medlemmernes magtposition.
Fænomenet gruppepolarisering, hvor argumenter bestyrker holdningerne om
radikalisering.
Samfundets opbygning og funktion herunder at materielle goder er vigtige, og at
grupperne tager illegale midler i brug, hvis ikke de materielle goder kan opnås med
legale midler.
Stigmatiseringsteorien. Den kriminelle lærer efterhånden sin rolle som social afviger i
evig konfrontation med politi og domstole.
De psykologiske processer når mennesker indgår i større grupper.
Hvis man undersøger, hvordan disse personer, der lever som en del af en bande, udnytter
deres tid, hvem de gør det sammen med, og hvor de udnytter den og samtidig kigger på de
steder, hvor aktiviteten foregår, og på de mennesker, der er involveret, har man et solidt
udgangspunkt for at dæmme op for .kriminaliteten på en fornuftig måde. Det vil give en god
mulighed for på en fornuftig måde at arbejde med de kriminelle bandemiljøer med hensyn til
deres roller og erfaringer
18
.
18
https://www.lfs.dk/5250
13
Litteraturliste
Primær litteratur
Hvilsom, Frank, ”Jeg var ultravoldelig nynazist og hellig kriger i kampen for den hvide race”,
Politiken, 2014
Sekundær litteratur
Hansen, Hans, ”Kriminalitet – forbrydelse og straf”, Gyldendal, 2000; Kapitel 2 s. 24-35
- s. 26, 27, 28, 29, 31, 32
Balvig, Flemming, ”Social kontrol og kriminalitet, Columbus, 1995; s. 77-88
- s. 77, 79, 82
Larsen, Ole Schulz: Psykologiens Veje. 1. udg. 8. oplag. Systime
- s. 348, 356, 357, 363, 364
- Se bilag om Irving Janis’ opsummering af fænomenet gruppetænkning
Links
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Kriminologi/bandekriminalit
et
http://www.dkr.dk/bandekriminalitet-0
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/band/bandintr
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/band/bandorga
http://en.wikipedia.org/wiki/Gangs_in_the_United_States
http://www.faktalink.dk/titelliste/band/bandhele
https://www.lfs.dk/5250
14
Bilag
Irving Janis’ opsummering af fænomenet gruppetænkning