STX 2.g
Gymnasium og HF-kursus
SRO
Emne: Syrienskrigere
Fag 1:____Psykologi____________ Niveau:_B__ Vejleder:
St
Fag 2:____Samfundsfag_________ Niveau:_B__ Vejleder:
MN
STX 2.g
STX 2.g
STX 2.g
2.c SRO - Syrienskrigere 24.04.15
1
Abstract
The following assignment is written with focus on the subjects of psychology and social
studies. This assignment will be evaluated and answered with focus on the three taxonomic
levels of classification; the exposition presents sociological theories about youth identity
with ethnic backgrounds and a psychological theory about morally dissonance behaviour,
along with theory about people who participate in extremist movements and terror
organizations. An analysis of the article by Jacob Sheikh named ‘’Fra barndommens gade
til kalifatets frontlinje’’ will also be presented. The article by Jacob was published
21/7/14. The article is about Jacob’s friend Amir, by being radicalized becomes a
member of the Islamic state. At the end, an assessment will be presented, covering the
question if better integration, could have an impact on young Muslims longing for war in
their home countries. Ultimately, there will be a finalized conclusion, which answers the
problems stated in this assignment.
Problemformulering:
Hvorfor tager unge danskere med anden etnisk baggrund til Syrien for at kæmpe
for Islamisk Stat?
Der ønskes en redegørelse for sociologisk teori om identitetsdannelse hos unge
med anden etnisk baggrund. Derudover ønskes en psykologisk redegørelse for
moralsk frakobling, samt teori om, hvem der går ind i ekstreme bevægelser og
terroristorganisationer.
Lav derefter en samfunds- og psykologifaglig analyse af, hvorfor unge danskere med
anden etnisk baggrund tager til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. Analysen skal
tage udgangspunkt i bilagene og inddrage teorierne fra redegørelsen.
Til sidst laves en vurdering af hvorvidt bedre integration kunne have en betydning
for, om de unge vil tage til Syrien.
Bilag: ”Fra barndommens gade til kalifatets frontlinje”, Politikken, 21. sep. 14
2.c SRO - Syrienskrigere 24.04.15
2
Indholdsfortegnelse
Indledning .................................................................................. 1
Teori ........................................................................................... 1
Moralsk frakobling ............................................................................................... 1
Frakobling gennem moralsk retfærdiggørelse: ............................................................. 1
Frakobling gennem fordelagtige sammenligninger: ..................................................... 2
Frakobling gennem brug af eufemismer: ...................................................................... 2
Frakobling gennem dehumanisering: ............................................................................ 2
Thomas Hylland Eriksen ...................................................................................... 3
Anthony Giddens .................................................................................................. 4
Pierre Bourdieu ..................................................................................................... 4
Axel Honneth ......................................................................................................... 4
Analyse ....................................................................................... 5
Fra barndommens gade til kalifatets frontlinje ............................................................. 5
Kan bedre integration have betydning for, om de unge vil tage til Syrien?.................. 7
Konklusion ................................................................................. 8
Litteraturliste ............................................................................. 9
2.c SRO - Syrienskrigere 24.04.15
1
Indledning
Udviklingen af det senmoderne samfund, præger skabelsen af identiteten, som mere er en
individuel proces nu. Når det gælder identitetsdannelsen hos unge med anden etnisk
baggrund, så er det en endnu større proces, som jeg vil analysere nærmere i opgaven. Jacob
Sheikh skriver i sin artikel om sin barndomsven Amir, som han ved en tilfældighed stødte
ind i på Istedgade. Amir er en mand på 27 år, som har været i hellig krig i Syrien, for at
kæmpe sammen med Islamisk stat. Amir er blevet radikaliseret, og denne radikalisering
analyseres med fokus på Albert Banduras, Thomas Hylland Eriksens, Anthony Giddens,
Pierre Bourdieus og Axel Honneths forskellige teorier om identitetsdannelse. Dette
benyttes så til en tværfaglig vurdering af, hvorvidt bedre integration, kan have en
betydning for, om de unge vil tage til Syrien. Dette emne er essentielt, da mange unge fra
Danmark har tilsluttet sig den berygtede bevægelse islamisk stat.
Teori
Moralsk frakobling
Ifølge psykologen Albert Bandura, udfører ingen mennesker noget amoralsk uden at
retfærdiggøre det med sig selv først via kognitiv omstrukturering. Med moralsk frakobling
kan man retfærdiggøre en ond handling overfor sig selv, så den ikke virker så ond som den
er. Man kan vælge at agere i overensstemmelse med moralske standarder, eller man kan
frakoble dem og handle ondt. Det er nogle psykologiske påvirkningsstrategier, som
fremmer onde handlinger. Man overbeviser og giver sig selv en gyldig god grund, til at
handle amoralsk. Ifølge Albert Bandura er der 6 af disse påvirkningsstrategier; Frakobling
gennem moralsk retfærdiggørelse, frakobling gennem fordelagtige sammenligninger,
frakobling gennem brug af eufemismer, frakobling gennem ansvarsfralæggelse, frakobling
gennem ignorering eller fordrejning af konsekvenserne og frakobling gennem
dehumanisering.
Frakobling gennem moralsk retfærdiggørelse:
Mennesker har normalt ikke lyst til at skade andre, men hvis de for sig selv overbevist om,
at det er i orden, at gøre det af fair eller nødvendige grunde, så er der større sandsynlighed
for at de gør det. Dette ses tit i krige, hvor de andre fremstilles som en trussel mod ens
kultur eller en selv. Helt almindelige mennesker kan altså forvandle sig til dedikerede
soldater.
2.c SRO - Syrienskrigere 24.04.15
2
Frakobling gennem fordelagtige sammenligninger:
Hvis man sammenligner sine egne onde handlinger, med andres mere grusomme
handlinger, så kan ens egen handling, fremstå mere acceptabel og rimelig. Et eksempel på
dette kunne være ” Det de andre gjorde mod os var meget værre - derfor er det helt ok”. Jo
værre andres handlinger er eller fremstilles, jo nemmere er det for en selv, at udrette noget
grusomt.
Frakobling gennem brug af eufemismer:
Eufemismer er ord der formindsker moralske barrierer, det er en slags omskrivning af
uønskede eller tabubelagte ord. Man bruger eufemismer for at fjerne det negative ved
ubehagelige og brutale handlinger, så man kan se sig selv i øjnene og ikke stå i dårligt lys
overfor andre. Måden vi opfatter omverdenen på, er i stor grad styrret af sproget, da
forskellige handlinger kan opfattes på flere måder, alt afhængigt af beskrivelsen og
ordvalget af selve handlingen. Et eksempel på disse forskønnede omskrivninger kunne
være at gå bort i stedet for at dø.
Frakobling gennem dehumanisering:
Det er svære at skade mennesker, som man opfatter være de samme som en selv, end det er,
at skade nogen man ikke identificerer sig selv med. Hvis man ser de andre som værende
mindre humane og mangle menneskelige kvaliteter, kan det være nemmere at frakoble
moralen, og nemmere at påfører dem skade. Dehumaniseringen sker gennem
kategoriseringen af de pågældende personer. Man kan opfatte personerne som dyr, farlige,
sindssyge og skelne mellem ”os” og ”dem” i høj grad.
Social indlæringsteori - Bandura
Bandura mener, at det som påvirker indlæringen af adfærd er forstærkning, og at adfærden
også er styret af kognitive processer. En betydelig del af menneskers adfærd fås gennem
imitering, iagttagelse og observering af andre personer. Man har især tendens til at imitere
folk, som minder om en selv i forhold til fx alder og køn. Hvis man kan se at en person har
fået noget positivt ud af, at gøre som vedkommende har gjort, så vil man især tilegne sig de
egenskaber, som man så, som værende til nytte for en selv. Vores adfærd reguleres af det
sociale miljø og ifølge Bandura kan det også reguleres, af det man ser i fjersynet, hvilket
kan give negativt feedback, da man kan komme til, at udvise fx samme voldelig adfærd,
som den man så i fjersynet.
2.c SRO - Syrienskrigere 24.04.15
3
Mennesker der går ind i ekstreme bevægelser, er typisk nogle der befinder sig i en kritisk
fase i deres liv, har en svag jeg-identitet og savner mening med livet. Nemme ofre kan
være nogle med aktuelle personlige problemer, i forhold til fx kærlighed eller tab af en
elsket person, nemme ofre kan også være nogle med familiære problemer, fx hvis man har
voldelige eller alkoholiserede forældre. Flere eksempler på nemme ofre kan være, unge
som befinder sig i en overgangsfase, eller folk der søger efter en mening med tilværelsen.
Hvis samfundet har en hurtig forandring, hvor de grundlæggende værdier nedbrydes, kan
det også spille en rolle for nogle folk. Mennesker der er arbejdsløse, fattige eller ikke har
mulighed for uddannelse, eller har en tro på at verdenens undergang findes, kan også have
større tendens til at gå ind i ekstreme bevægelser.
Der er fire forskellige overordnede typer, man kan dele terrorister og radikaliserede ind i,
som siger noget om typer af motivation til at gøre som de gør. Der er ideologerne som for
deres motivation fra politik og ideologi, de er ofte ressourcestærke og er derfor i stand til,
at tage ansvar eller gøre sig gældende, de tillægger sig ofte lederpositionen. Så er der de
sociale som søger tilknytning, fællesskab og identitet, de vil gerne være i
overensstemmelse med andre, tilhøre en gruppe og identificere sig selv med den. Så er der
de frustrerede som har en fortid med sociale problemer, de søger sikkerhed i radikale
miljøer, hvor der bliver sat pris på deres erfaringer af vold og kriminalitet, de er ofte
tilbøjelige til at bruge vold og er dem som udfører aktionerne. Til sidst er der de
eventyrende som vil have ekstreme og spændende oplevelser, de vil gerne være meget
mandlige og de vil gerne blive lagt mærke til.
Thomas Hylland Eriksen
Eriksen taler om 3 identitetsvalg for etniske minoritetsunge. Der er den rene identitet, med
kun en kultur, hvor man ser sig selv som modsætning til majoriteten, dette giver tegn på
segregation, man er stolt af sine rødder og man holder fast i traditionelle værdier. Denne
identitet skaber et parallelsamfund og gør integrationen i landet vanskelig. Så er der
bindestregsidentiteten som indeholder, at man har 2 identiteter, en traditionel kultur
hjemme og en nydansk kultur ude, her er man bevidst om hvornår man er hvad. Til sidst er
der den kreolske identitet hvor man har kultur blanding uden grænser mellem dem, her er
fordelen at man kan det man vil, ulempen er at man har en splittet identitet og er måske i
konflikt med den oprindelige kultur og med familien.
2.c SRO - Syrienskrigere 24.04.15
4
Anthony Giddens
Giddens mener at samfundsforandringer har stor indflydelse på menneskers
identitetsdannelse. Mennesker styres ikke mere af familien og traditionerne, som de gjorde
førhen i det traditionelle og moderne samfund, i senmoderniteten bestemmer det enkelte
individ selv, hvordan de vil tage stilling til livets små og store spørgsmål. Alles identitet
konstrueres konstant ud fra de forskellige sociale arenaer, man befinder sig i og gennem de
mennesker man møder. Vi mennesker skal selv finde mening og reflektere over vores egne
valg, de valg vi så tager, vil have indvirkning på måden vi opfatter os selv på. Giddens
mener altså, at alle mennesker er unikke og ikke kan sættes i kategori med andre og at
individet aldrig, ville kunne have skabt en fuldent identitet, fordi der sker forandringer i de
sociale og kulturelle arenaer hele tiden. Dette brud med de traditionelle værdier og normer
har forøget individualiseringen, da man som individ bliver tvunget til at tænke selv, for at
kunne leve i et samfund, med så mange forandringer som man skal tilpasse sig i.
Pierre Bourdieu
Bourdieu opererer med flere typer kapitaler, om den sociale baggrundsviden for ulighed.
Jeg vil inddrage den sociale, den økonomiske og den kulturelle kapital. Den sociale kapital
er det enkeltes individs sociale netværk og kontakter. Ved at deltage i forskellige sociale
forhold, kan det give pote, fordi man får adgang til noget udover selve fælleskabet. Desto
bredere netværket og de sociale relationer er desto højere social kapital har man, som kan
resultere i, at man fx lettere kan få arbejde og en god uddannelse gennem kontakter. Den
økonomiske kapital er udtrykket for det enkeltes individs økonomi, som siger noget om
hvor meget man ejer af materielle goder og penge. Jo mere man ejer, jo højere oppe i
hierarkiet befinder man sig i det økonomiske kapital. Den kulturelle kapital handler om
sprog og uddannelsesniveau, man skal fx være velinformeret om det kulturelle. Den måde
børn lærer at formulere sig på af forældrene, deres normer og værdier er alt sammen et
udtryk for den kulturelle kapital. Det handler altså om den mængde af viden man har, som
man først og fremmest får via en uddannelse. Man skal dog huske, at ingen af kapitalerne
alene er, et grundlag for det enkeltes individs position i et samfund, der er nemlig
sammenhæng mellem kapitalerne, man kan nemlig bruge den ene kapital, til at tilegne sig
de andre kapitaler.
Axel Honneth
Honneth siger at anerkendelse spiller en stor rolle for alle, specielt folk der er i arbejde,
fordi vi lever i et senmoderne samfund, hvor arbejde giver anerkendelse. Alle vil gerne
2.c SRO - Syrienskrigere 24.04.15
5
have ros, og man bliver belønnet for den person man er. Når man er på arbejde, indgår man
med hele sin personlighed, så derfor er det vigtigt med anerkendelse der. Hvis man så til
gengæld er arbejdsløs, så kommer man til at mangle anerkendelse, og vil så begynde at
søge om det andre steder.
Analyse
Fra barndommens gade til kalifatets frontlinje
Islamisk stat er en sunni-muslimsk terrorbevægelse, som kæmper for at oprette et islamisk
kalifat i Mellemøsten, med brug af brutale metoder. Et kalifat er en slags styreform, som
indeholder at der kun er en leder, som så er kaliffen. Kaliffen skal styre samfundet på
baggrund af sharialoven, som tager udgangspunkt i en stram fortolkning af Koranen. Amir
som artiklen handler om, er medlem af denne terrororganisation.
Ifølge Koranen så vil dommedagen komme, og man kan sikre sig en plads i paradis, hvis
man er villig til at dø for islam og for Allah. Amir siger selv ”Hvis jeg bare bliver hjemme ,
vil Gud straffe mig”
1
, måden han vil straffe ham på, kunne være at sende ham i helvede eller
lade ham blive dømt på dommens dag, i stedet for at lade ham komme direkte til paradis.
Mennesker der tror på at jordens undergang findes, kan have en tendens til at gå ind i
ekstreme bevægelser, Amir er i forhold til dette et nemt offer. Amir siger ”Fjenderne er de
vantro. Ukrudt, der skal fjernes fra jordens overflade”
2
, han ser altså de vantro, som en trussel
mod hans religion og kultur, og finder det derfor retfærdigt, at slå dem ihjel. Amir ser
mange af internettets videoer af kamphandlinger og det går mere og mere op for ham, at
det er hans muslimske brødre og søstre der dør, og han føler at det er hans pligt at hjælpe
dem. ”Det er min pligt at hjælpe dem. Det er min pligt at hjælpe med at udrydde de vantro”
3
.
Amir ser de vantro som at være mindre humane, og kan af den grund, have det lettere ved
at dræbe dem ”Vi sparkede til deres kroppe, og vi smurte dem ind i deres eget blod. De er hunde,
forstår du? De er dyr, de fortjener at dø.”
4
Han dannede altså et hurtigt billede af ”os”
og ”dem”, dette er frakobling gennem dehumanisering. Amir er selv Sunnimuslim, og
derfor gør det ham meget vred, at der førhen i tiden har været så mange dræbte
sunnimuslimere i hele verdenen, og han kan derfor også have det nemmere med at påfører
andre mennesker skade. ”Uskyldige civile sunnimuslimer blev forfulgt, torteret, voldtaget,
1
J. Sheik, 14, s. 5, linje 4.
2
J. Sheik, 14, s. 2, linje 9.
3
J. Sheik, 14, s. 5, linje 2.
4
J. Sheik, 14, s. 3, linje 2.
2.c SRO - Syrienskrigere 24.04.15
6
lemlæstet, dræbt, imens omverdenen så på. Ingen greb ind. Det var det samme, der var sket i Irak, i
Afghanistan, I Gaze og på Balkan”
5
, det var hvad Amir tænkte, han sammenlignede altså sine
egne onde handlinger, med nogle som var mere grusomme, for at få sig selv i bedre lys og
få sine egne handlinger til at fremstå rimelige og acceptable. ”Hellig” er et ord som er
forbundet med det guddommelige, det er et positivt ord og i Jakob Sheikhs artikel er et
andet ord for det ”Jihad”. Fadi som er ven af Amir, ringer en dag og siger ”Jeg tager af sted.
Ned til Syrien. For Jihad”
6
, med andre ord skal han ned og være hellig kriger, og det lyder
ikke som en, der skal ned og dræbe en masse folk, men mere som en der skal redde folk.
Men man siger jo at den ene mands terrorist, er den anden mands frihedskæmper. Med
brug af ordet ”jihad” eller ”hellig krig”, formindsker man moralske barrierer i brug af
eufemismer, så man kan stå i bedre position både for andre og for sig selv.
Amir og Jakob voksede fra hinanden i 13-års-alderen, hvor Jakob så begyndte at hænge ud
med kernedanske skolekammerater og Amir begyndte at hænge ud med en mere rå slæng.
Amir begyndte at gå med skaterbukser, kasketter og halskæder i metal, alt sammen noget
som viser begyndende tegn på dårlig integration i Danmark, hvor sådan noget tøj afspejler
ghetto drenge. Amirs venner interesserede sig for biler, som var lette at brække op og
nogle af vennerne røg i spjældet, det er en negativ omgangskreds for en som burde
integrerer sig i det danske samfund. Da Amir så blev 17 år, droppede han ud af teknisk
skole, hans forældre blev skilt og han ragede uklar med sin ene storebror
7
som resulterede i,
at han søgte tryghed andre steder. Efter at ens forældre bliver skilt og man har andre
familie problemer, så står man i en kritisk fase i livet. Amir var også i overgangsalderen og
var nu et nemt offer for de fire mænd, som gav ham tryghed i den periode hvor han søgte
om tilhørsforhold. Efter at have været sammen med dem, var han sikker på hvem han
var ”Amir var ikke et sekund i tvivl om sine religiøse holdninger”
8
, han var 100 procent
radikaliseret. Han havde nu den rene identitet som Eriksen talte om, han var en
modsætning til majoriteten, helt segregeret og stolt af sine traditioner. Jakob siger ”Jeg har
det fint med at være dansker-agtig. Vi er født og opvokset her. Vi er jo danskere.”
9
Amir er selv
muslim, men ser sig selv som dansker, han har altså en bindestregsidentitet, en traditionel
kultur hjemme og en nydansk kultur ude, og er bevidst om hvornår han er hvad.
5
J. Sheik, 14, s. 4, linje 25.
6
J. Sheik, 14, s. 11, linje 22.
7
J. Sheik, 14, s. 9, linje 15.
8
J. Sheik, 14, s. 11, linje 10.
9
J. Sheik, 14, s. 14, linje 15.
2.c SRO - Syrienskrigere 24.04.15
7
Radikaliseringsprocessen tog flere år, det begyndte da Amir begyndte at komme fast til
moskeen på Amerikavej. Giddens siger, at alles identitet konstrueres konstant ud fra de
forskellige sociale arenaer man befinder sig i, man kan nemt komme i et uhensigtsmæssigt
miljø, som Amir gjorde. Amir siger selv ”Men alle mennesker må træffe valg, du ved. Sådan er
det bare”
10
, det er også hvad Giddens siger, at vi som mennesker selv skal reflektere og
tage stilling til livets store og små spørgsmål. De fire mænd var nogle som Amir imiterede
og så op til, og det er på den måde, at mennesker får en betydelig del af deres adfærd fra
ifølge Bandura. De fire mænd gav ham også teksthæfter og dvd’er med citater fra Kuranen
og en hjemmeside der bekender sig til al-Qaedas militante ideologi, fra de steder kan
adfærd også reguleres, og man kan få samme voldelige adfærd som det man ser, det var
netop det der skete for Amir. I forhold til de tre kapitaler Bourdieu opererer med, så kan
man se, at Amir højest sandsynligt er lavt stillet i alle tre kapitaler og det giver ham mangel
på anerkendelse. Amir har ikke et arbejde, men har nok fået anerkendelse fra de fire mænd.
Amirs forældre har begge et arbejde uden en videregående uddannelse, derfor også lav
kulturelkapital og på grund af deres arbejde, så har de også lav økonomisk kapital. Amir
han har hængt ud med de forkerte, og har fået forkerte kontakter, men dog mener han selv,
at kontakterne er gode. Fadi som er Amirs ven, havde en kontakt i Tyrkiet og det gav pote
for både Amir og Fadi. ” Forinden havde Amir gennem en anden dansk Syrienskriger, ’Fadi’,
lavet en aftale med en ung tyrker, som sympatiserede med de militante islamistiske oprørere og
som lod Amir låne et gæsteværelse i sin lejlighed i grænsebyen Reyhanli.”
11
, hans kontakt hjalp
ham altså gennem det sociale netværk, god social kapital.
Kan bedre integration have en betydning for, om de unge vil tage til Syrien i krig?
Jakob Sheikh skrev ”Amir og jeg har med andre ord haft nogenlunde ens forudsætninger for at
finde os til rette i det danske samfund.”
12
og ”Amir gik på den samme kommuneskole på Vesterbro,
som hans storesøster og to storebrødre også havde gået på, mens mine forældre flyttede mig til en
privatskole i Valby efter 1. klasse.”
13
. Jakobs forældre prioriterede uddannelse meget højere
end hvad Amirs forældre gjorde, og de havde nok også større økonomisk overskud, siden
de kunne sætte Jakob på privatskole. Det er meget svært, at blive bedre integreret, hvis ens
omgangskreds ikke selv er integreret. En af de ting som er kendetegn for indvandrere er, at
deres forældre er arbejdsløse, derfor har de nok også dårlige danske sprogkundskaber, at
10
J. Sheik, 14, s. 10, linje 18.
11
J. Sheik, 14, s. 5, linje 9.
12
J. Sheik, 14, s. 3, linje 15.
13
J. Sheik, 14, s. 8, linje 6.
2.c SRO - Syrienskrigere 24.04.15
8
give børnene. Amirs forældre har begge et arbejde, og de kan i forhold til deres arbejde
ikke have en god indkomst, og derfor heller ikke have råd til en privatskole, ligesom
mange andre indvandre heller ikke kan. Det resultere så i, at rigtig mange danske unge med
anden etnisk baggrund ender i en folkeskole. Det er en nødvendighed, at børn med anden
etnisk baggrund, kommer i kontakt med etniske danskere, for ikke at hæmme integrationen.
Eleverne skal give hinanden motivation til at udfører en god uddannelse, og ikke gå i
bander med samme tanker om, at de ikke hører til det danske samfund. Den prestige som er
anerkendt af samfundet, er en prestige gennem en høj lønnet karrier, og den skal man ikke
miste håbet om at opnå. Jakob skriver ”Når jeg enkelte gange var sammen med Amirs nye
venner, stod det lysende klart for os alle, at jeg i forhold til dem var en tøsedreng, og
tøsedrenge kunne de ikke bruge til noget.”
14
Ifølge Amirs venner opnår man prestige
gennem småkriminalitet og ikke gennem uddannelse, så der kunne Amir ikke få
anerkendelse. Men ja, bedre integration kan godt have indflydelse på, om unge tager til
Syrien krigen,. Hvis Amir måske havde haft en anden omgangskreds i folkeskolen, havde
han måske fået en videregående uddannelse og senere fået arbejde. Han ville ikke blive
udstødt og marginaliseret på arbejdet men i stedet få anerkendelse og han ville så fastholde
tilknytningen til arbejdet, i stedet for at søge det andre steder.
Konklusion
Der er rigtig mange grunde der spiller ind for, at en ung dansker med anden etnisk
baggrund vil tage til Syrien, for at kæmpe for islamisk stat. Når de først er blevet
radikaliseret, så ønsker de en martyr død, og den kan de få ved at tage til Syrien. Der er
ikke kun et enkelt svar på om hvorfor de unge tager derned, men multikausale forklaringer
på det. Nogle af dem der tager derned er måske tiltrukket af vold og spænding, mens andre
kommer fra kriminelle miljøer og så er der nogle som er idealistiske og vil kæmpe imod
præsidenten Assad. Der er unge der føler sig fremmedgjorte i det danske samfund og tager
derned eller måske fordi de kommer fra familier som støtter den militante idelogi i forvejen.
Det er typisk unge som ikke rigtigt har et tilhørsforhold og ikke har sin egen identitet som
så begynder at søge dette andre steder, de finder en gruppe individer som også er udelukket
af det øvrige samfund og med dem udvikler de egne normer og ideer ligesom Amir gjorde
med de fire mænd.
14
J. Sheik, 14, s. 8, linje 14.
2.c SRO - Syrienskrigere 24.04.15
9
Litteraturliste
Sproget : http://sproget.dk. Besøgt d. 15.04.15.
Samfundsfaget - Islamisk stat :
http://www.samfundsfaget.dk/temaer/i-terrorens-
skygge/islamisk-stat/?logintime=97. Besøgt d.
Pierre Bourdieu - Kapitaler :
http://2esa.wikispaces.com/Pierre+Bourdieu+-+Kapitaler.
Besøgt d.
Ritzau : Støjberg: Skoler med mange indvandrere bør lukkes.
Politikken, 29. Juli 14. Besøgt d.
http://politiken.dk/indland/politik/ECE2352626/stoejberg-
skoler-med-mange-indvandrere-boer-lukkes/ .
Ertmann, Berit: Unge indvandrere på Nørrebro giver op
allerede i folkeskolen. Indland, 8. September 14.
http://jyllands-
posten.dk/indland/kbh/ECE7006275/Unge+indvandrere+på+N
ørrebro+giver+op+allerede+i+folkeskolen/ .
Sheikh, Jakob: Fra barndommens gade til kalifatets frontlinje.
Politiken, 21. September 14.
Ole Schultz Larsen : Psykologiens veje : Kapital og habitus. 1.
Udgave.