Immigration og integration
Med fokus på novellen Chameleon af Ranbir Sahota
Studieretningsopgave
Engelsk og samfundsfag
Maj 2014
2
Abstract
This paper examines the short story Chameleon written by Ranbir Sahota in 2003 and brings
immigrants and their integration as well as their life strategies and choices of identities into focus.
Exactly life strategies and choices of identities are themes that are emphasized in the short story
while it also deals with mixed marriages, family affairs, and expectations. By viewing the short
story from a societal theoretic aspect and through an analysis based on the New Criticism and
particularly focusing on the character sketch and social relations, it is clear that immigration and
integration can be complex for the individual. To a great extent the main character of the short story
experiences how a hyphened identity can create doubt, frustration, and a divided self, and it is
attempted to estimate whether the post-modern society has been an influencing factor on the
difficulties creating an identity that many immigrants experience. Furthermore mixed marriages are
brought in and elucidated via a review of a Danish book dealing with this exact theme. It can be
concluded that immigration and integration is not only about adapting to a whole new country, it is
also about adapting yourself to the new environment and creating an identity that harmonizes with
your own perception and the expectations of your surroundings.
3
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og problemformulering 4
1.1 Indledning 4
1.2 Problemformulering 4
2. Redegørelse for identitetsdannelse og familiens rolle 5
2.1 Identitetsvalg 5
2.2 Livs- og blandingsstrategier 6
2.3 Familiens rolle og indflydelse på identitetsdannelsen 6
3. Analyse og fortolkning af Ranbir Sahotas novelle Chameleon 7
3.1 Ritas integration og personkarakteristik 7
3.2 Ritas sociale relationer – familien og Mark 9
3.3 Paralleller til novellen Karma 10
3.4 Titel, tema og budskab 11
4. Perspektivering til blandede ægteskaber 11
5. Konklusion 12
6. Litteraturliste 14
4
1. Indledning og problemformulering
1.1 Indledning
I århundreder er immigranter strømmet til Vesten i håbet om at skabe en tilværelse med bedre
livsvilkår og fremtidsudsigter, og især i de senere år har immigration og integration været genstand
for stor debat i langt størstedelen af de vestlige lande. Diskussionerne går på, i hvor høj grad
immigranter bør accepteres, hvorledes de skal håndteres, og hvordan de integreres på bedst mulig
vis med henblik på så vidt muligt at undgå problematiske kultursammenstød. Men ikke kun for
politikerne er integrationen et stridspunkt, også for immigranterne selv kan den være vanskelig: i
hvor høj grad har man som immigrant krav på at assimilere i et nyt samfund, og er det muligt at
holde fast i sine traditionelle værdier og normer og stadig opnå et kulturelt tilhørsforhold?
Denne opgave beskæftiger sig med netop integrationen og de vanskeligheder den, særligt for
individet, kan medføre. Der tages udgangspunkt i novellen Chameleon, som er skrevet af indisk-
britiske Ranbir Sahota, og denne analyseres på grundlag af den nykritiske analysemetode med
særligt fokus på personkarakteristik og relationen mellem karaktererne. Der drages paralleller
mellem de to noveller Chameleon og Karma af Kushwant Singh. Desuden inddrages
samfundsfaglig teori, der er relevant for emnet, mens der afslutningsvis perspektiveres til blandede
ægteskaber ud fra anmeldelsen Om at få pigen, mens svigerfar beholder sit overskæg, som
beskæftiger sig med netop dette tema.
1.2 Problemformulering
Opgaven er skrevet på baggrund af problemformuleringen, der lyder:
Der ønskes en redegørelse for samfundsfaglige teorier om familiens rolle og identitetsdannelsen.
Dernæst ønskes en analyse og fortolkning af Ranbir Sahota ”Chameleon” med fokus på
hovedpersonens identitet og integration. I analysen og fortolkningen skal relevante samfundsfaglige
teorier inddrages. Endvidere ønskes en kort perspektivering til blandede ægteskaber med
udgangspunkt i Marie Louise Kjølbyes anmeldelse ”Om at få pigen, mens svigerfar beholder sit
overskæg” (http://www.information.dk/87548).
5
2. Redegørelse for identitetsdannelse og familiens rolle
2.1 Identitetsvalg
I mødet med et nyt samfund og dets tilhørende kultur, religion og normer gennemgår immigranter
en proces præget af utryghed og ustabilitet. For immigranterne er alt ukendt, og de tvinges til en
stillingtagen til, i hvor høj grad de er villige til at give afkald på deres forhenværende traditioner og
vaner, og samtidig står de over for en revurdering af, hvem de er, og hvad de står for – med andre
ord konfronteres de med et identitetsvalg. Den norske professor og socialantropolog Thomas
Hylland Eriksen har beskæftiget sig med netop etniske minoritetsunges livsstrategier og
identitetsvalg, og han er af den opfattelse, at der eksisterer tre identiteter inden for kategorien: den
rene identitet, bindestregsidentiteten og den kreolske identitet.
1
Det er i denne sammenhæng mest
de to førstnævnte, der har relevans, og den kreolske identitet bliver således ikke uddybet.
Unge med en ren identitet er præget af en streng moral, og er ofte konservative og i høj grad
religiøse. De vælger at følge én kultur og dens tilhørende traditioner fuldstændigt, og er således
indforstået med hvilke krav, normer og værdier, der gør sig gældende. Set fra den enkeltes
synsvinkel er fordelen ifølge Eriksen, at der skabes en orden og forudsigelighed, der fritager
individet fra vanskelige dilemmaer, der måtte opstå i mødet med en fremmed kultur. Der kan
argumenteres for, at rene identiteter neutraliserer det kaos, der præger omgivelserne, mens
identiteten kan være et middel til at skaffe sig et positivt selvbillede i en tilværelse, hvor majoriteten
af omgivelserne lever et komplet anderledes liv, der bygger på helt andre strukturer. Eriksen hævder
imidlertid, at rene identiteter vil gennemleve stor frustration og mangelfuld integration og opleve et
konfliktfyldt møde med moderne og mere frigjorte individer. Anderledes vil det være for
bindestregsidentiteterne, der forsøger at danne en bro mellem to eller flere adskilte kulturer. I
hjemmet vil den enkelte være traditionsbunden og rette sig efter de oprindelige normer og værdier,
der gør sig gældende, mens vedkommende til en vis grad vil tilpasse sig den kultur og de normer,
der hersker i det offentlige rum, når vedkommende befinder sig her. Der er således tale om en slags
situid, der tilpasser sig situationen og omstændighederne. Bindestregsidentiteten forudsætter en
udvælgelsesprocedure, der kan kombinere elementerne fra to forskellige kulturer.
1
Mørck, Y: Dansk, tyrkisk eller noget helt tredje? I: Ungdomssociologi. 2005. side 204-206. (Afsnit i bog)
6
2.2 Livs- og blandingsstrategier
At de unge immigranter kan ses som pendlende mellem to kulturer, er der bred enighed om blandt
teoretikerne på området, og heri opstår begrebet kulturpendlere
2
. Idet de unge skaber kendskab til
og indsigt i flere kulturelle rum, er der tale om, at pendlingen skaber blandingsmuligheder: i de
unges identitetssøgning og grænseprøvning skabes en ny kultur, der opstår i de forskellige
netværker, de bevæger sig i. Der kan være tilfælde, hvor etniske minoritetsunge lever en
dobbelttilværelse: én arena udgøres af uddannelsesinstitutionen, hvor kontakt med etniske
majoriteter og lærere er hverdag. Her gælder specifikke koder, og her hersker en individualistisk
menneskeopfattelse der indebærer, at egne ambitioner, ønsker og mål er i højsædet. En anden arena
kan være udgjort af hjemmet, hvor en traditionel familiestruktur gør sig gældende. Her findes faste
normer, en kollektivistisk menneskeopfattelse og specifikke idéer om opdragelse og anstændig
adfærd. Ydermere kan sproget være et andet, end hvad der tales i de øvrige arenaer. Endelig består
tredje arena i de sportsklubber, foreninger mv., som eksisterer uden for uddannelsesinstitutionen.
Her eksisterer igen specifikke normer og forventninger. Den enkelte unge skaber således sit eget
kulturmix gennem en udvælgelsesprocedure, der kombinerer elementer fra de idé-, norm- og
værdisystemer, vedkommende er i berøring med i hver af de tre arenaer – hver af de tre
socialiseringer.
2.3 Familiens rolle og indflydelse på identitetsdannelsen
Det traditionelle samfund, der eksisterede i Danmark fra ca. , var generationsfamiliernes
tid. Individet var i høj grad traditionsstyret og med faste normer og værdier.
3
Familien var tæt
knyttet, og fulgtes normen, boede familier som oftest to eller tre generationer sammen. Traditionen
var, at børnene skulle gå i forældrenes fodspor, og den sociale mobilitet var næsten
ikkeeksisterende: man var født ind i en social rolle og en gruppe, der var umulig at bryde fri af.
Blev man gift, var det i få tilfælde af kærlighed men langt oftere af praktiske årsager, og
fællesskabet og slægten var i højsædet. Skønt det traditionelle samfund ligger flere hundrede år
tilbage i Danmarks historie, er den endnu en realitet i en lang række ikke-vestlige lande i større eller
mindre omfang, om end også disse lande efterhånden bevæger sig mere og mere mod det
senmoderne samfund, vi i Vesten lever i.
Anthony Giddens, britisk professor i sociologi, har analyseret det senmoderne samfund, og i den
forbindelse observeret nogle tendenser, der gør sig gældende. Ifølge Giddens bliver individet i kraft
2
Mørck, Y: Dansk, tyrkisk eller noget helt tredje? I: Ungdomssociologi. 2005. side 207-209. (Afsnit i bog)
3
Brøndum, Peter : 4 - Samfund og individ. I: Luk samfundet op!, 2012. side 57-59. (Afsnit i bog)
7
af den såkaldte individualisering i højere grad selvstændigt og i stand til at frigøre sig af sin gruppe
og slægt, og i lavere grad afhængig og påvirket af de normer og værdier, der blev tillagt i
socialiseringen.
4
Giddens argumenterer for, at der foregår en aftraditionalisering: individet er ikke
længere bundet og hæmmet af traditionerne, men i stedet frit stillet til at vælge sin religion,
omgangskreds, seksualitet mv. Aftraditionaliseringen kan ligeledes ses som et opgør med de
forhenværende traditioner, værdier og normer, der har eksisteret.
Hvor langt størstedelen af socialiseringen i det traditionelle samfund foregik i den primære sfære er
der i dag tale om en udlejring af de sociale relationer. De sociale relationer flyttes i større omfang
ud af den private sfære og ind i den offentlige sfære – i opdragelsen vil dette betyde, at en større del
overlades til den sekundære socialisation frem for den primære.
Tendensen er således, at familien langsomt, og i takt med Giddens’ teorier om individualisering,
aftraditionalisering og udlejring af sociale relationer, får en mindre og mindre rolle i det
senmoderne individs liv, og dermed en mindre betydning i identitetsdannelsen. I ikke-vestlige
familier, der endnu lever i samfund, der i højere grad minder om det oprindelige traditionelle
samfund end det senmoderne, vil familien altså stadigvæk have en større indflydelse på
identitetsdannelsen, end det er tilfældet i Vesten. Når traditionelle ikke-vestlige familier immigrerer
til Vesten og møder det senmoderne samfund, er det derfor ikke overraskende, at der kan dannes
grobund for konflikt og frustration. De ikke-vestlige individer vil opleve et pres fra samfundet og de
normer, der hersker – der er ikke i så høj grad accept af og tradition for, at familien influerer på
identitetsdannelsen: i Vesten er det, som tidligere omtalt, i langt større omfang op til individet
selvstændigt at danne sig en identitet og træffe beslutninger på egne vegne, og det lægger op til en
stillingtagen hos den enkelte nyankomne immigrant.
3. Analyse og fortolkning af Ranbir Sahotas novelle Chameleon
I år 2003 udgav Ranbir Sahota novellen Chameleon, der bygger på den konflikt og de frustrationer,
der opstår, når to moderniserede unge mennesker fra to vidt forskellige kulturer ønsker at leve
sammen. Sahota er selv datter af en indisk sikh, men er født i England.
5
3.1 Ritas integration og personkarakteristik
Rita er novellens hovedkarakter og førstepersonsfortæller. Hun er en indisk pige på 24 år, bosat i
England; hendes forældre er indiske, men flyttede til England for mange år siden. Trods sin mørke
4
Brøndum, Peter : 4 - Samfund og individ. I: Luk samfundet op!. 2012. side 60-64. (Afsnit i bog)
5
Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog)
8
hudfarve anser Rita sig selv for værende fuldstændigt hvid i den forstand, at hun lever som en
hvilken som helst anden ung, britisk pige; hun er iført traditionelt vestligt tøj, spiser vestlig mad,
mens bandeord er en fast del af hendes ordforråd. At Rita hyppigt gør brug af den såkaldte Fair and
beautiful blegecreme, understreger hendes ihærdige forsøg på at indsvøbe sig i den vestlige kultur i
så stort omfang, det er muligt.
6
Trods Rita er yderst velintegreret i det britiske samfund, er hendes
familie til hinder for, at hun kan blive assimileret fuldstændigt, idet de i høj grad er orienteret mod
det traditionelle indiske samfund – dette vil blive yderligere uddybet senere i opgaven. Rita føler sig
for pligtig og tæt knyttet til sin familie til at vriste sig fri af forældrenes faste greb, og hun
accepterer, at integrationen til dels må foregå på familiens traditionelle præmisser. Det er af den
grund ikke muligt, at hun kan blive fuldt assimileret i det engelske samfund. I sit forsøg på at følge
sin egen mavefornemmelse og opbygge en vestlig identitet, men samtidig tilfredsstille sin familie
og tilgodese deres ønsker og visioner for hende, opbygger Rita en bindestregsidentitet, der dog har
en overvægt mod den britiske side af bindestregen. I det offentlige rum er hun i høj grad britisk,
men så snart hun træder inden for husets fire vægge tilpasser hun sig, således at hun i et
tilstrækkeligt omfang formår at leve op til sine forældres hårde krav. Ritas indre lyst til at bryde fri
af familiens indiske traditioner tager imidlertid overhånd på enkelte tidspunkter, som eksempelvis
når Rita udbryder: ”Dad?” […] ”Why didn’t you just bloody stay in India?”, hvortil Ritas far løfter
et øjenbryn og i ophidselse svarer: ”How many times have I told you not to swear, behta?”.
7
Rita
holdes fast af de elementer af det strikse traditionelle indiske samfund, der stadig gør sig gældende i
hendes familie, men lader sig alligevel drage og fascinere af det britiske senmoderne samfunds
mange muligheder, som Giddens beskriver med de førnævnte teorier om individualisering,
aftraditionalisering og aflejring af sociale relationer. Samvittigheden nager dog Rita flere gange i
novellen, blandt andet i følgende citat, hvor det er tydeligt, at hun ikke føler, at hun kan stå inde for
og identificere sig med den indiske del af den bindestregsidentitet, hun har opbygget:
”For a few moments I sat staring at myself in the mirror. Rita Patel, the Indian, looked back
at me. Pretending. Lying.”
8
Rita lever et dobbeltliv bestående af to kulturer, der ikke passer sammen, og hun er derfor præget af
frygt, frustration, tvivl og usikkerhed. Hun har svært ved at håndtere de mange valg, hun er blevet
stillet over for ved at bo i det senmoderne samfund, der præger England, og hun er indebrændt over,
at hendes forældre ikke blot blev i Indien, hvor valgene for den enkelte er færre.
6
Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 1 l. 13-15.
7
Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 2 l. 27-30.
8
Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 2 l. 9-10.
9
3.2 Ritas sociale relationer – familien og Mark
Ritas familie er, som kort før nævnt, stadig stærkt forbundet med det indiske samfund og dets
traditioner, normer og værdier, mens de tager stor afstand til og stiller sig uforstående over for det
britiske. Antages det, at Thomas Hylland Eriksens integrationsteorier om etniske minoritetsunges
identitetsvalg kan gælde for alle etniske minoriteter uanset alder, kan Ritas forældre siges at have en
ren identitet, hvor de tager stor afstand til de moderne, kulturelt blandede omgivelser og det
senmoderne samfunds mange valgmuligheder. Eriksen peger som tidligere nævnt på frustration og
mangelfuld integration som en konsekvens af dette identitetsvalg, og det er da også, hvad Ritas
familie oplever, i særdeleshed i samværet med Rita, der lever et liv, der ligger langt fra deres eget.
Det udtrykkes i novellen, hvordan Ritas mor er skuffet over Ritas manglende entusiasme i forhold
til husholdningsfærdigheder, og med Ritas fars citat:
”Now sit down, betha, we only want the best for you. Your future is very important to us. You
need an Indian boy from a good family who will respect and look after you, not like those
white boys”,
tydeliggøres det, hvorledes Ritas forældre ikke blot klynger sig selv fast i det indiske samfund, men
hvordan også deres datter holdes tilbage og hæmmes i udviklingen af sin identitet.
9
Samtidigt
afholder de, med deres traditionelle og konservative holdninger, Rita fra at fortælle dem sandheden
om sit kærlighedsliv. Rita er dybt forelsket i den britiske og katolske fyr Mark, som hun bor
sammen med, men som hun, i frygt for deres reaktion, aldrig har fortalt sine forældre om. Det har til
følge, at Ritas forældre påtager sig det ansvar at arrangere Ritas ægteskab, om end Rita i et modigt
øjeblik udtrykkeligt erklærer, at hun ikke har lyst til et arrangeret ægteskab: ”Mum, I’m not ready.
I’ll get married to whoever I want, whenever I want”.
10
Det er imidlertid ikke Rita, der har det
sidste ord, og trods hun er i et forhold med Mark, må hun møde Sanjay, en ung indisk mand, der
leder efter en hustru. Under mødet tænker Rita kun på Mark, og hun forsøger ihærdigt at finde fejl
og mangler ved Sanjay, så hun kan sige, at hun har prøvet ”the Indian way”, og gå tilbage til Mark,
som er ham, hun elsker.
11
For Rita fungerer Mark som et holdepunkt, der kan give hende tryghed i hendes ellers forvirrende
liv, hvor identitetsvalg og integration har skabt kaos og frustration. Samtidig medvirker han til at
danne grundlag for den splittelse, Rita føler, idet han trækker hende i den modsatte retning af, hvad
hendes familie ønsker for hende. Også Mark har sine udfordringer i forholdet med Rita: selv
kommer han fra en meget rettroende katolsk familie, der ikke accepterer, at han indleder et forhold
9
Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 4 l. 22-25.
10
Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 4 l. 7-8.
11
Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 8 l. 36.
10
med en ikke-katolsk pige, og i særdeleshed ikke en hindu. Der kan på den måde drages tydelige
paralleller mellem Ritas og Marks liv, hvad Mark selv har indset og udtrykker i følgende citat:
”Your parents and mine, they’re the same.”
12
. Forskellen på Rita og Mark er dog, at Mark er villig
til at give op på sin familie og kæmpe for kærligheden, som det ses af det lige på følgende citat:
”Why do we still need to answer to them? We’re not children anymore!”
13
. Rita adlyder i højere
grad end Mark sin familie i frygten for at miste dem, og samtidig fristes hun til at give op på sin
store kærlighed.
3.3 Paralleller til novellen Karma
I 1950 – mere end 50 år før Ranbir Sahota skrev sin novelle Chameleon – udgav forfatter Kushwant
Singh novellen Karma
14
. Trods det senmoderne samfund og dets uendelige valgmuligheder endnu
ikke var blevet udbredt i 1950, gennemlever hovedpersonen i Karma, Sir Mohan Lal, ligesom Rita
en større identitetskrise. Sir Mohan Lal er en indisk mand, der har boet, og er uddannet i England,
men som benægter sin indiske identitet, og afskyr, og ser ned på alt, der har med Indien at gøre, og
som blot ønsker at tage tilbage til England. Han forsøger med alt, hvad han har at skabe en engelsk
identitet: han har påtaget sig en iøjnefaldende britisk accent, læser britiske aviser, og bærer trofast
sit slips fra Oxford College – alt dette for at tage så stor afstand til Indien som muligt og for at
udstråle sin interesse i at omgås andre englændere i Indien. Han laver om på sin identitet for at
passe ind i et bestemt miljø, fuldstændigt som Rita gør det i novellen Chameleon. Hvor Rita ikke
fuldkommen fornægter sin indiske identitet, men har en bindestregsidentitet med en indisk og en
britisk side, forsøger Sir Mohan Lal at udviske hele sin indiske baggrund og have en ren britisk
identitet. Begge konfronteres de med, at de, trods deres ihærdige forsøg, ikke er hundrede procent
britiske: Rita i sit forhold, hvor Marks mor afviser hende, fordi hun ikke er katolik, og Sir Mohan
Lal på en togtur på første klasse, hvor han forsøger at skabe kontakt til to britiske soldater, der med
vilje overser hans forsøg på at være britisk, og kvitterer med at smide ham ud på perronen. At Sir
Mohan Lal har satset på den britiske identitet gør, at konfrontationen slår ham hårdest: han har ikke
den indiske identitet at falde tilbage på, ligesom Rita har det, og fremstår dermed mere sårbar. Med
sin bindestregsidentitet kan hun i højere grad springe mellem de to identiteter, hvilket hun også gør:
når Rita bliver afvist af Marks mor, vælger hun i stedet at acceptere at deltage på mødet med sine
forældre og Sanjays familie.
12
Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 13 l. 33.
13
Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 13 l. 34.
14
Singh, Kushwant: Karma. 1950. (Bog)
11
3.4 Titel, tema og budskab
Novellens titel Chameleon refererer selvsagt til kamæleonen, der er kendt for at skifte farve
afhængigt af de omgivelser, den befinder sig i: på denne måde formår den at camouflere sig således
at den ikke stikker ud og bliver for bemærkelsesværdig og anderledes i forhold til miljøet. Samtidig
er kamæleonen billedet på den sociale karakter, der er karakteristisk for det senmoderne samfund,
som netop tydeligt gør sig gældende i novellen
15
. Rita ændrer sig ligesom kamæleonen i forhold til,
hvor hun befinder sig, og bliver med sin bindestregsidentitet et såkaldt situid, der er afhængigt af,
om hun er i samvær med sin familie eller i det offentlige rum. Netop identitetsvalget og
kultursammenstødet er novellens overordnede omdrejningspunkter og temaer, men også
familieforhold, kærlighed, ægteskab, forventninger og samvittighed bringes i spil.
Novellen slutter med, at Ritas forældre, fordi Ritas lillebror har fortalt dem om Ritas forhold til
Mark, diskret og udspekuleret konfronterer hende med det dobbeltliv, hun lever under påskud af, at
de har kendskab til, at Ritas gamle indiske veninde har et forhold til en hvid:
”Rita, it’s a terrible thing about Meena, isn’t it? […] Girls like that are left with fatherless
children without an identity. I don’t know how she could do that to her parents, […] stop her
from ruining her life”.
16
Da det går op for Rita, at de kender til Mark og hendes forhold, åbner hun døren og råber: ”Mum,
Dad, I’d like you to meet someone.”.
17
Novellen rummer således et budskab, der lyder, at man bør
følge sit hjerte: frem for at pendle mellem to kulturer, hvoraf kun den ene bidrager positivt til ens
liv, bør man vælge den identitet og den vej i livet, som føles rigtig og givende. Samtidigt gør Ranbir
Sahota en indsats for at fremme og støtte blandede ægteskaber.
4. Perspektivering til blandede ægteskaber
Lige børn leger bedst, siger ordsproget. Kigger man sig omkring vil man hurtigt kunne se en
generel tendens til, at der er hold i den gamle talemåde fra 1970’erne – gymnasiets flotteste fyr
danner par med den nyudklækkede fotomodel, mens den ufaglærte finder en anden ufaglært og to
rettroende jøder går hånd i hånd.
18
Der er imidlertid tilfælde, der afkræfter reglen, som det også ses
i novellen Chameleon. I artiklen Om at få pigen, mens svigerfar beholder sit overskæg anmeldes
bogen Bag sløret, som er en historie om et pakistansk-dansk blandingsægteskab, der ligesom Rita
15
Brøndum, Peter : 4 - Samfund og individ. I: Luk samfundet op!, 2012. side 58. (Afsnit i bog)
16
Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 15 l. 6-9.
17
Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 16 l. 19.
18
Ordforklaring.dk: Lige børn leger bedst. Internetadresse:
http://ordforklaring.dk/ordforklaring.php?forklaring=lige_boern_leger_bedst - (Internet)
12
og Marks forhold ender med at blive, er en succes
19
. Bogens forfattere, Rushy Rashid og Jens
Harder Højbjerg har sammen fundet kærligheden trods deres helt forskellige baggrunde. Hun er tæt
knyttet til sin far og til det stærke pakistanske værdisæt, hun er opvokset med, mens han kommer
fra en gennemsnitlig dansk familie, hvor hverken religion eller regelsæt er mere end almindeligt
gennemtrængende. Det er af netop denne grund ham, der i høj grad må indrette sig og ofre sig for
parrets ægteskab: han indvilliger i at blive muslimsk gift, konvertere til islam og lade sin søn
omskære. Man kunne stille sig uforstående over for hans vilje til at ofre sig – fokusere på alt det,
han giver afkald på og alle de vidt fremmede ting, han involverer sig i. På den anden side kunne
man fokusere på de smukke facetter ved hans beslutning om at lade sig indrette: den store
kærlighedserklæring det er at give så meget slip på sine forhenværende værdier, normer og idéer og
i høj grad ændre sin identitet for blot én person, som man har kastet al sin kærlighed på, og sat sin
lid til. Et blandet ægteskab kræver meget af begge parter, og den lette løsning er at give op, som
også Rita på enkelte tidspunkter i novellen føler sig fristet af, eller i hvert fald nødsaget til:
”I didn’t know if I wanted to be white any more. At that moment, I wanted to be married to
Sanjay, dripping in gold jewellery and pregnant with his child. Now I was paying the price
for my wicked Western ways”.
20
De store krav et blandingsægteskab stiller, kan imidlertid også være givende: med alt det arbejde,
det kræver at få sammenstødet mellem to kulturer til at fungere, er man i sådanne forhold sikret, at
der hersker ægte kærlighed. Der bliver ikke truffet nogen hurtige beslutninger, og som forfatteren af
artiklen også er inde på, ”kunne man unde alle par den samme alvor, den samme beslutsomhed og
dybe interesse for hinanden og for at udvikle fælles værdier”
21
. Men den helt unikke kærlighed,
hengivenhed, dedikation, der opstår i blandingsægteskaber oplever kun dem, der som Rita og Mark
og Rushy og Jens tør begive sig ud på dybt vand, give afkald på nogle værdier mod at få nogle
andre igen og sammen med sin partner skabe en helt ny identitet og et helt nyt liv.
5. Konklusion
Der findes ingen opskrift på, hvordan en immigrant på bedste vis integreres i et nyt samfund. Nogen
vil, for at beskytte sig selv, holde sig til sine traditionelle værdier og vaner, andre vil assimileres
fuldstændigt, mens andre igen vil vælge en mellemløsning, der gør det muligt at ændre identitet
19
Kjølbye , Marie Louise: Om at få pigen, mens svigerfar beholder sit overskæg. I: Information, ,
s. 1-2. Internetadresse: http://www.information.dk/87548 (Artikel)
20
Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 13 l. 18-21.
21
Kjølbye , Marie Louise: Om at få pigen, mens svigerfar beholder sit overskæg. I: Information, ,
s. 1-2. Internetadresse: http://www.information.dk/87548 (Artikel) S. 1 l. 31-32.
13
afhængigt af omstændighederne. Hovedpersonen Rita i Ranbir Sahotas novelle Chameleon vælger
sidstnævnte løsning, den såkaldte bindestregsidentitet, og det er i novellen tydeligt, hvordan hun
oplever frustration, tvivl og usikkerhed i sin integration som følge af hendes identitetsvalg. Hun
bliver et situid, der tilpasser sig omstændighederne fuldstændig som en kamæleon, som også
novellens titel lægger op til. Også Ritas forældre, som benytter en anden strategi og i høj grad
holder sig til deres oprindelige indiske traditioner, oplever, hvordan integrationen kan være
vanskelig. Vestens senmoderne samfund og de mange valgmuligheder, det stiller individet over for
er medvirkende til Ritas – og til en vis grad hendes forældres – identitetskrise, men ud fra
hovedpersonen i Kushwant Singhs novelle Karma fra 1950, altså før det senmoderne samfunds
opståen, ses det, at identitetskriser også kunne opstå dengang, hvor valgene var færre og
individualiseringen mindre. Med sin novelle har Sahota givetvis ønsket at sætte fokus på, at
individet bør vælge den vej i livet, der føles rigtig, og samtidig har hun villet støtte op om og
fremme blandede ægteskaber. I artiklen Om at få pigen, mens svigerfar beholder sit overskæg
fokuseres der netop på disse blandede ægteskaber og hvorledes de kræver vilje, omstillingsparathed
og hengivenhed, men hvordan man ved ikke at give op kan opnå et ægteskab, der er helt unikt og
ægte.
14
6. Litteraturliste
Brøndum, Peter : 4 - Samfund og individ . Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: I: Luk
samfundet op!. 1. udg. Columbus , 2012. side 57-84. (Afsnit i bog)
Kjølbye , Marie Louise: Om at få pigen, mens svigerfar beholder sit overskæg. I: Information,
, s. 1-2. Internetadresse: http://www.information.dk/87548 Besøgt d.
(Artikel)
Mørck, Yvonne: Dansk, tyrkisk eller noget helt tredje? . Mørck, Yvonne m.fl.: I:
Ungdomssociologi. 1. udg. Columbus, 2005. side 204-209. (Afsnit i bog)
Ordforklaring.dk: Lige børn leger bedst . Udgivet af Ordforklaring.dk. Internetadresse:
http://ordforklaring.dk/ordforklaring.php?forklaring=lige_boern_leger_bedst - Besøgt d.
(Internet)
Sahota, Ranbir: Chameleon . 1. udg. Ukendt, 2003. (Bog)
Singh, Kushwant: Karma. 1. udg. Ukendt, 1950. (Bog)
Forsidebilledet kommer fra denne hjemmeside:
http://youngagropreneur.wordpress.com/2011/10/19/chameleon-breeding-agribusiness/