5
Åreforkalkninger
En for høj mængde LDL-kolesterol i blodet kan føre til såkaldte åreforkalkninger, som egentlig
burde kaldes åreforfedtning, da der sker en aflejring af kolesterol og andre fedtstoffer i karvæggen
på blodårerne. Når LDL-kolesterol strømmer gennem blodet, sætter det sig fast på forskellige
receptorer i celler som har brug for det. Overskydende kolesterol kan irritere de indre flader i
blodårerne og være udviklende til fedtbelægninger. Når LDL-kolesterol bliver angrebet af frie
radikaler, vil der ske en kemisk ændring som følge af de frie radikalers angreb. Man taler om
oxideret kolesterol, og det har en større tilbøjelighed til at blive aflejret i karvæggene. Disse
fedtaflejringer bliver efterhånden dækket af en skal, som blandt andet indeholder kalkaflejringer,
hvoraf det gamle navn åreforkalkning kommer fra. Resultatet af disse fedtaflejringer er, at
pulsårerne forsnævres og mister deres smidighed og elasticitet, som også kan have en indflydelse på
hjertets funktion.
Hjertet er en muskel, hvis funktion er at pumpe blod ud til lungerne og få det iltet, og derefter
pumpe det iltede blod ud til vores organer, så vores celler kan få ilt og næringsstoffer. Hjertet er
opbygget af fire kamre, venstre og højre forkammer samt venstre og højre hjertekammer. Hjertet
har to kredsløb, det store og det lille. Det store kredsløb starter i venstre hjertekammer, hvor blodet
bliver pumpet ud gennem aorta og via aterier og aterioler ud til de forskellige organers kapillærnet.
Herfra løber tilbage til hjertets højre forkammer via venoler og vener. Herefter løber blodet ned i
højre hjertekammer, hvor det lille kredsløb starter. Fra højre hjertekammer løber blodet via
lungeaterier og lungeaterioler ud til lungekapillærerne. I lungerne optager blodet ilt og udskiller
kuldioxid, hvorefter blodet løber ned i hjertets venstre forkammer og endvidere ned i venstre
hjertekammer, hvor processen så starter på ny.
Hvis man har et for højt indhold af det dårlige kolesterol i blodet, vil der opstå disse
åreforkalkninger i fx aterier hvilket vil føre til at der kommer mindre blod igennem karrene, og
tilførselen af ilt og næringsstoffer til de forskellige væv nedsættes. Dette kan betyde at organer og
væv fungerer dårligere end ellers og alt afhængigt af hvor åreforkalkningen finder sted, vil det have
forskellige konsekvenser