SRO i matematik og samfundsfag om kriminalitet i Danmark

SRO – Ma/Sa

Studieretningsopgave

Matematik og Samfundsfag

SRO 2j februar 2012

STX 2.g

Klasse:

Fag:

Samfundsfag og matematik

Emne:

Kriminalitet i Danmark

Redegør for dit emnevalg og for det datamateriale og de artik(ler) du bruger i opgaven. Beskriv

endvidere hvordan du analyserer materialet, og hvordan din afsluttende diskussion stilles op og hvad

den baseres på.

Ved hjælp af den deskriptive statistik skal du systematisere og beskrive et eller flere af dine datasæt

om kriminalitet i Danmark. Her tænkes på blandt andet

 Typetal

 Middelværdi

 Frekvens

 Kummuleret frekvens

 Diverse grafer og plot

 Kvartilsæt

Derudover skal du for mindst et datasæt lave et χ

-test – enten χ

–Goodness of fit eller χ

Uafhængighedstest. Her skal du tydeligt gøre rede for din nulhypotese, modhypotese, χ

teststørrelsen, p-værdien, signifikansniveau, frihedsgrader samt dit testresultat.

Analyser dine datasæt ud fra kriminalitetsteori. Hvordan kan du forklare den udvikling som tallene

viser udfra f.eks kontrolteori og teori om normløshed? Inddrag valgfrit andre relevante

begreber/teorier ud fra hvilke tal du analyserer.

Diskutér hvordan man bedst kan bringe kriminalitetsraterne ned. Inddrag din artikel i diskussionen.

SRO – Ma/Sa

Abstract

The study investigates the connection between crime and national origin. Through statistical mathematical

analysis of rates of crime, the part of the population with Danish origin, and the part with alternate origin,

are described and considered regarding the differences in between. A statistical test of independence is

used, in order to gain a statistical fundament for the study. The test examines whether or not, the crime

frequency is independent of the origins. Test result indicates that the crime frequency is definitely

dependant of origin. A graphical diagram displaying the crime frequency of each origin reflects that there is

a significantly larger amount of crimes per citizen regarding people with alternate origin than Danish.

Through sociological theory and various terms, the causes of higher frequency of crime is described and

explained in a deductive way of studying. An important percentage of the population with alternate origin

is suffering from exclusion from the Danish society. Poor opportunities of work and education are

motivating the excluded individuals to seek, what is economically needed for basic living, through crime.

Ways of solving the described problems is discussed from two opposing political perspectives, through

comparative text analysis. The first point of view speaks of utilizing punishment and discarding people with

alternate origin. While the other aspect is talking in the opposite direction, by utilizing constructive

consequences for criminal persons, in order to get them activated and integrated in the Danish society.

Considering the sociological theory and factors, it’s concluded that a proper way of solving the problems is

something in between the two perspectives. A solution consistent of ideas of constructive consequences,

but with a more realistic aspect to it, in order to make it function properly in the Danish society.

SRO – Ma/Sa

Indholdsfortegnelse

Opgaveformulering............................................................................................................................................ 1

Abstract ............................................................................................................................................................. 2

Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................................... 3

Indledning .......................................................................................................................................................... 4

Deskriptiv statistik – Aldersfordeling for indsatte og klienter ........................................................................... 5

Hypotesetest – Kriminalitetshyppighed for personer af dansk- og anden oprindelse ..................................... 8

Mørketal .......................................................................................................................................................... 12

Korrigerede- og ukorrigerede tal ..................................................................................................................... 12

“vi” og “de andre” ........................................................................................................................................... 14

Kulturkløft og motivationsteorien ................................................................................................................... 15

Hvad skal der ske? ........................................................................................................................................... 16

Dansk Folkepartis stramme udlændingepolitik er helt nødvendig ................................................................. 16

Gensidig respekt er det bedste udgangspunkt ................................................................................................ 17

Hvad er den bedste løsning? ........................................................................................................................... 18

Konklusion ....................................................................................................................................................... 19

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 21

Bilag ................................................................................................................................................................. 22

SRO – Ma/Sa

Indledning

Overemnet for opgaven er kriminalitet i Danmark, med underemnet national oprindelse i forbindelse med

kriminalitet. Opgaven skal undersøge og have en statistisk vinkel på kriminaliteten udført af henholdsvis

personer med dansk- og med anden oprindelse. De statistiske resultater skal derefter beskrives og

analyseres, med henblik på at kunne forklare og have en indsigt i hvorfor de konkrete udfald vises statistisk.

Hernæst diskuteres og vurderes hvad der skal gøres for at løse problematikken og få sænket

kriminalitetsraterne. Diskussionen sker på baggrund af to politiske partiers løsningsforslag til

problemstillingerne.

Der gøres rede for et datasæt omhandlende aldersfordelingen af indsatte og klienter for personer med

dansk- og anden oprindelse, gennem deskriptiv statistik. Hernæst redegøres for, gennem en χ2-

Uafhængighedstest, om hvorvidt der er tale om uaf- eller afhænighed når det kommer til

kriminalitetsafgørelser efter national oprindelse. For at have en anden vinkel på datasættet til

hypotesetesten, laves en grafisk oversigt som der kommenteres, med henblik på hvordan kriminaliteten

afhænger af oprindelsestype.

Herefter analyseres vigtige elementer ved datasættene og udfaldet af min hyposetest. Her er fokus på

faktorer og variabler der kan have indflydelse på statistikken, og elementer der er relevante at beskrive når

man arbejder med tal, i denne sammenhæng. Der anvendes stof fra bogen Ungdomssociologi

og en artikel

fra Berlingske

Til analysen af statistikkens udfald anvendes kultur- og motivationsteorierne samt andre baggrunde for

problemstillingens eksistens

. Denne årsagsanalyse og forklaring fører til en diskussion og vurdering

baseret på løsninger af problemstillingerne og måder at få sænket kriminalitetsraterne. Diskussionen tager

udgangspunkt i artikler og politiske udtalelser fra henholdsvis Dansk folkeparti

og Enhedslisten

. Udfra en

komparativ analyse af udtalelserne, drages vurderingen af den bedste løsning, set i lyset af kultur- og

motivationsteorierne.

Studieretningsopgaven er sammensat af fagene matematik og samfundsfag, som hver har forskellige

metodiske arbejdsformer. I matematik anvendes matematisk modellering, i form af statistisk metode.

Matematikken anvendes til at lave udregninger, og grafiske statistik oversigter som deskriptiv statistik.

Derudover laves en statistisk hypotesetest, der sammen med den deskriptive statistik danner grundlaget

for arbejdet med nogle af de samfundsfaglige metoder. Samfundsfagligt arbejdes der ud fra den deduktive

metode, idet der anvendes allerede eksisterende teori til at beskrive konkrete datasæt og artikler. Den

sociologiske teori anvendes som grundlag til den endelige diskussion.

I opgaven skrives kildehenvisningerne ved kildens navn i fodnoter. Kildens yderligere oplysninger kan findes

i litteraturlisten.

Bogen ungdomssociologi, mere præcist beskrevet I litteraturlisten. Sidetal beskrevet i opgavens afsnit.

Mere præcist beskrevet I litteraturlisten.

Flere kilder, hver enkelt beskrevet præcist I litteraturlisten.

SRO – Ma/Sa

Deskriptiv statistik – Aldersfordeling for indsatte og klienter

Til den første del omhandlende deskriptiv statistik, tager jeg udgangspunkt i datamateriale fra

kriminalforsogen

. Tabellen er fra 2006 og beskriver den procentvise aldersfordeling for indsatte

klienter

, for henholdsvis personer med dansk oprindelse

og personer med anden oprindelse

For statistisk at kunne holde tallene op mod hinanden, omformulerer jeg taldataen til 2 tabeller:

Da den givne datatabel fra kriminalforsogen, ikke oplyser hyppigheden for det enkelte aldersinterval. Har

jeg skrevet frekvensen direkte ind, som de står på den oprindelige datatabel. Den kummulerede frekvens er

udregnet i nederste række af tabellerne, ved at addere den kumm. Frekvens for det forrige aldersinterval

med frekvensen for det næste interval.

Fra tabellerne kan nu fremstilles et diagram, med to sæt søjler der viser frekvensfordelingen:

Kriminalforsogen: Statistik 2006. Bilag 1

Indsatte: personer I fængsler og arresthuse

Klienter: Personer anbragt I pensioner under tilsyn, og personer der udstationeres i pensioner for at afsone

frihedsstraf

Anden oprindelse: omhandler invandrere og efterkommere. Invandrere er personer der har fast ophold i

Danmark, som er født i udlandet, og hvis forældre begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet.

Efterkommer er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger eller født i Danmark.

Dansk oprindelse: Øvrig befolkning i Danmark.

Aldersfordeling for Indsatte og klienter med dansk oprindelse

Dansk

oprindelse

15-19

år

20-24

år

25-29

år

30-34

år

35-39

år

40-44

år

45-49

år

50-54

år

55-59

år

60+

år

Frekvens i %

Kumm.frekvens

i %

Aldersfordeling for Indsatte og klienter med anden oprindelse

Anden

oprindelse

15-19

år

20-24

år

25-29

år

30-34

år

35-39

år

40-44

år

45-49

år

50-54

år

55-59

år

60+

år

Frekvens i %

Kumm.frekvens

i %

SRO – Ma/Sa

100

120

0 50 60 70

Kummulerede frekvenser i %

Alder i år

Sumkurve over aldersfordelingen for personer med dansk- og anden

oprindelse

Dansk

oprindelse

Anden

oprindelse

25%

50%

75%

Det er tydeligt udfra de to sæt søjler, at der er en markant større frekvensfordeling af indsatte og klienter

af anden oprindelse end dansk, i den unge ende af aldersintervallerne. For intervallerne 15-19 år og 20-24

år er værdierne 20% og 26% for anden oprindelse end dansk. Hvor de tilsvarende værdier for personer med

dansk oprindelse er 9% og 16%.

Værdierne for de kummulerede frekvenser indsættes nu i et diagram med alderen hen ad x-aksen, og de

kummulerede frekvenser op ad y-aksen. For at finde kvartilsættet indsættes tre streger der indikerer

værdierne for henholdsvis 25%, 50% og 75% på y-aksen.

På de to grafer kan tendensen fra søjlediagrammene ligeledes ses. På den første sumkurve kan vi se

hvordan der er en jævn og mere regelmæssig udvikling mellem aldersintervallerne, hvor det på den anden

krummer meget, og der er mere vægt på intervallerne i den unge ende.

15-19

år

20-24

år

25-29

år

30-34

år

35-39

år

40-44

år

45-49

år

50-54

år

55-59

år

60+ år

Frekvenser i %

Aldersinterval

Aldersfordeling for klienter og indsatte med henholdsvis dansk- og

anden oprindelse

Dansk Oprindelse

Anden oprindelse

SRO – Ma/Sa

Kvartilsættet aflæses:

Dansk oprindelse

Anden oprindelse

Nedre kvartil - 25%

24 år

21 år

Median - 50%

32 år

24 år

Øvre kvartil - 75%

43 år

32 år

Begge beskrivende sæt har det samme typeinterval. Typeintervallet er det interval der har den største

hyppighed i det givne datasæt. Som her for begge data sæt, med en hyppighed for dansk oprindelse på

16%, og for anden oprindelse med 26%, er:

Typeinterval = 20-24 år

For at finde frem til middelværdien for de to sæt grupperede observationer anvendes følgende formel:

Hvilket giver os følgende værdier for middelværdien eller gennemsalderen:

Dansk oprindelse =34,53 år

Anden oprindelse = 27,88 år

Gennemsnitsalderen for indsatte og klienter med dansk oprindelse er godt og vel 8 år ældre, end indsatte

og klienter med anden oprindelse end dansk. Denne middelværdi understøtter ligeledes den højere tyngde

i de unge aldersintervaller, sammenlignet med personer med dansk oprindelse. På trods af at

typeintervallet er det samme for de to sæt varierer gennemsnitsværdien væsentligt.

SRO – Ma/Sa

Billedet på forrige side illustrerer boksplottet for de to sæt data, udfra kvartilsættet. Det lyseblå plot er for

anden oprindelse, og det mørkere blå er for dansk oprindelse. Kvartilsættet for det mørkeblå plot er meget

bredere og dækker over et større aldersinterval end det lyseblå, som har et mere koncentreret kvartilsæt.

Derudover illustrere det lyseblå plot, ligesom de andre diagrammer og tal, at der er rigtig mange

observationer af ung alder. Medianen for dansk oprindelse svarer til den højeste kvartil for anden

oprindelse, og nedre kvartil af dansk oprindelse svare til anden oprindelses median. Det betyder at hele

nederste kvartil i det lyseblå plot, befinder sig lavere end det mørkeblå plot rækker.

Heraf kan vi gøre rede for hvad der kan udledes af den deskriptive statistik, udformet på baggrund af

tallene fra Kriminalforsogen om indsatte og klienter. Der er en langt større procentdel af unge indsatte og

klienter, med anden oprindelse end dansk, i forhold til det samlede antal indsatte og klienter med anden

oprindelse. Det ses tydeligt på søjlediagrammet over frekvenser, samt i den første datatabel. Det medfører

en ligeledes yngre gennemsnitsalder. Det er også tydeligt at der er færre i den ældre ende, hvor der

derimod er en mere bred procentfordeling for personer med dansk oprindelse. For personer med dansk

oprindelse er der kun 1% frekvensforskel på aldersintervallet 30-34 år og 20-24 år, for personer med anden

oprindelse er denne frekvensforskel på 14%. Denne forskel i fordeling ser vi også tydeligt ved

gennemsnitsalderen, hvor der er 8 års forskel på de to oprindelsessæt. Både sumkurven og boksplottet

understøtter ligeledes tyngden i de unge aldersintervaller, for personer med anden oprindelse end dansk.

Udfra datasættene kan udledes, i forhold til den samlede mængde indsatte og klienter af anden oprindelse

end dansk, er der en meget større procentdel af indsatte og klienter der er unge. Hvor det for indsatte af

dansk oprindelse, er meget mere spredt ud over forskellige aldre.

Hypotesetest – Kriminalitetshyppighed for personer af dansk- og anden oprindelse

For at komme med en anderledes kriminalitetsvinkel på emnet vil jeg inddrage et datasæt der beskriver

kriminalitet for personer med dansk-

og anden oprindelse

. Tallene omhandler antallet af

Kriminalitetsafgørelser for år 2006

, udarbejdet af Danmarks Statistik. Derudover anvender jeg, også fra

Danmarks Statistik, befolkningstal for national oprindelse i Danmark, ligeledes fra 2006

Straffelovsforbrydelser:

Kriminalitet omhandlende sexforbrydelser, vold, ejendomskriminalitet og andre forbrydelser som salg og

smugling af narkotika.

Færdselsforbrydelser:

Kriminalitet omhandlende, spirituskørsel, manglende udstyr på køretøj og færdselsuheld ved spirituskørse

Dansk oprindelse: samme definition som datasæt til deskriptiv statistik

Anden oprindelse: samme definition som datasæt til deskriptiv statistik

Danmarks Statistik: Publikation: kriminalitet 2006. Bilag 3

Danmarks Statistik: NYT - fra Danmarks Statistik, 6. november 2006. Bilag 2

SRO – Ma/Sa

Særlovsforbrydelser:

Kriminalitet omhandlende lov om euforiserende stoffer, våbenloven og skatte og afgiftslove.

De brugte talværdier indsættes i en samlet tabel:

For bedre at kunne bearbejde tallene i en hypotesetest, samt et diagram, omskrives tallene til antal

afgørelser pr. 10000 indbyggerer af den konkrete oprindelse:

Her ser vi derfor at der f.eks. er 62 afgørelser for straffelovsforbrydelser, pr. 10000 indbyggerer med dansk

oprindelse i Danmark.

Med datasættet i tabellen vil jeg undersøge om der hersker uafhænighed ved antal afgørelser, mellem

personer med dansk- og med anden oprindelse. Til det vil jeg udføre en χ²-uafhængihedstest I CAS-

værktøjet Maple15. testen udføres med følgende indstillinger:

Nulhypotese: Mængden af kriminalitetsafgørelse, er uafhængig af oprindelsestype.

Modhypotese: Mængden af kriminalitetsafgørelser afhænger af oprindelsestype.

Signifikansniveau: 5%

Frihedsgrader: (s-1)(r-1) = 2

χ²-uafhængihedstest udført i maple15:

Oprindelse

Personer I

Danmark ialt

Straffelovsforbrydelser

færdselslovsforbrydelser

Særlovsforbrydelser

Dansk

4968870

30900

100640

17298

Anden

475333

6497

8908

3021

Oprindelse

Straffelovsforbrydelser

færdselslovsforbrydelser

Særlovsforbrydelser

Dansk

200

Anden

137

187

SRO – Ma/Sa

Chi-Square Test for Independence

--------------------------------

Null Hypothesis:

Two attributes within a population are independent of one another

Alt. Hypothesis:

Two attributes within a population are not independent of one

another

Dimensions: 2

Total Elements: 685

Distribution: ChiSquare(2)

Computed statistic: 25.56

Computed pvalue: 2.8165e-06

Critical value: criticalvalue

Result: [Rejected]

There exists statistical evidence against the null hypothesis

P-værdi = 165

χ²-Teststørrelse = 25.56

Kritisk værdi = 5.99

P-værdien er mange gange lavere end signifikansniveauet på 5%, og χ²-Teststørrelse er langt større end den

kritiske værdi. Dermed forkastes nulhypotesen, om at antallet af kriminalitetsafgørelser er uafhængig af

oprindelsestype. Idet at χ²-Teststørrelse er over 4 gange større end den kritiske værdi, tyder testen på at

antallet af kriminalitetsafgørelser helt klart afhænger af oprindelsestype. Ved at sammenligne tallene for de

to oprindelsestyper, kan det blive mere tydeligt på hvilken tallene afhænger af oprindelsestypen.

SRO – Ma/Sa

100

120

140

160

180

200

1 2 3

Dansk oprindelse

62 200 35

Anden oprindelse

Antal indbyggerer

1: Straffelovsforbrydelser, 2:Færdselslovsforbrydelser, 3: Særlovsforbrydelser

Fordeling af kriminalitetsafgørelser pr. 10000

indbyggerer

Derfor sætter jeg de samme tal, der blev brugt til hypotesetesten, ind i et diagram der viser 6 søjler i alt. 3

for hver oprindelsestype, fordelt på de tre kriminalitetsvarianter. Op ad y-aksen er antallet af afgørelser pr.

10000 indbyggere, og hen ad x-aksen er de tre former for kriminalitet;

I diagrammet kan man se at de røde søjler, for personer med anden oprindelse, er højere for henholdsvis

straffelovsforbrydelser og særlovsforbrydelser. I søjle 1 er den røde søjle 121% større end den blå søjle,

hvilket er over dobbelt så stor. For særlovsforbrydelser er den røde søjle 83% større. Ved

færdselslovsforbrydelser, er det personer med dansk oprindelse der har det største antal afgørelser. Den

blå søjle er 7% større end den røde. Hypotesetesten pegede i retning af at antallet af afgørelser afhængede

af oprindelsestype, hvilket diagrammet også viser. Her kan vi se hvordan det er afhængigt, fordi den lille

forskel på søjlerne i færdselsloven ikke spiller nogen stor rolle, når man ser på de store forskelle for

straffelovsforbrydelser og særlovsforbrydelser. Derfor kan vi udlede af hypotesetesten og diagrammet, at

kriminalitetsafgørelser afhænger af oprindelsestype, og at personer med anden oprindelse end dansk har

flere kriminalitetsafgørelser pr. indbygger i alt. Dog hvis man inddeler det som i diagrammet, er det ikke for

alle kriminalitetstyper at det er gældende.

SRO – Ma/Sa

Mørketal

Konklusionerne draget fra hypotesetesten og de statistiske beregninger kan give et godt billede på hvordan

sammenhængen er. Tal kan dog også være misvisende og kan i nogle sager manipuleres med for at få et

konkret udfald. En faktor man skal huske på, ved f.eks. kriminalitetsstatistik er mørketal

. Det omhandler

de kriminelle handlinger som ikke er registrerede, eller ikke gøres noget ved. Datasættet om

kriminalitetsafgørelser skal derfor ikke forveksles med et datasæt om den reelt begåede kriminalitet, men

netop kun som tal om afgørelser. Hvis det var muligt at lave samme data oversigt over den reelle

kriminalitet, ville det måske se fuldstændig anderledes ud.

Et eksempel på en skjult variabel når det kommer til reel kriminalitet kontra afgørelser kan være økonomisk

kriminalitet og brud på særloven. Ved denne kriminalitetstype kan det være meget vanskeligt at få øje på

kriminaliteten. Ved brud på straffeloven er der som regel et tydeligt offer. Det kan være et offer for vold

eller røveri, eller en tøjforretning der udsættes for tyveri. Men ved økonomisk kriminalitet er der mange

overtrædelser der slet ikke opdages, og derfor bare svinder hen. Forbrydelserne kan forsvinde i den måde

et virksomhedsregnskab er bygget op på, hvor det er kvalificerede folk som revisorer og andre der skal

kunne gennemskue det. Ligeledes sådan noget som skattesvindel og –unddragelse.

Offeret er nu ikke

længere en virksomhed eller en person, men det er samfundet. Det bliver svært at se forbryderen direkte

og, derved svært at anmelde forbrydelsen. Højtuddannede jurister eller økonomer, kan muligvis udføre

kriminalitet der ikke er lige så ”nem” at opdage som butikstyveri eller vold, og derved slippe afsted med det

uden at blive opdaget. Hvis man så går ud fra at der er flere højtuddannede jurister og økonomer i

Danmark, af dansk oprindelse end af anden oprindelse, kan det gå hen og blive en væsentlig skjult variabel.

Der kunne give et andet billede af kriminaliteten, hvis det blev opdaget og der faldt dom. Man kan ikke vide

det, og derfor er det vigtigt at bl.a. at tage forbehold for mørketallene når man arbejder med

kriminalitetsstatistik.

Korrigerede og Ukorrigerede tal

Når man arbejder med tal, svarende til de anvendte i hypotesetesten, har man med ukorrigerede tal at

gøre. Der er ikke taget forbehold for nogle sociologiske eller andre faktorer, det er rå faktuelle tal. Det giver

et reelt grundlag for, i denne sammenhæng, hvor mange kriminalitetsafgørelser der er pr. 10000

indbyggere for henholdsvis dansk oprindelse og anden oprindelse. Det giver et meget sort hvidt udfald, der

ikke er nuanceret. Det nuancerede billede af statistikken er brugbart, når man søger en forklaring på

hvorfor tallene viser hvad de gør, og hvilke årsager der ligger til grund for et givent udfald. I denne

Bog: Ungdomssociologi. Side 160

GF.dk - Indgang til samfundet: Kriminalitet

SRO – Ma/Sa

sammenhæng kan man arbejde med korrigering, hvor man tager højde for nogle demografiske- og sociale

forhold for de to oprindelstyper.

En ting man kan have fokus på er alderen. Man ved at kriminaliteten er mest udbredt i den yngre del af

befolkningen omkring 15-30 års alderen, og at folkepensionister ikke er særlig kriminelle

. Idet at tallene i

hypotesetesten er lavet ved at kigge på antallet af afgørelser i forhold til den samlede gruppe af

oprindelsen, giver det jo en meget lavere kriminalitetshyppighed for dansk oprindelse. Der er en meget

større andel af befolkningen med dansk oprindelse, der er ældre mennesker, end hvis man kigger på

befolkningen for anden oprindelse. Ved så at korrigere for forskellen i aldersstrukturen, kan man få et nyt

sammenligningsgrundlag som kan vurderes til mere præcist. Korrigeringen kunne så ske, ved kun at kigge

på den specifikke aldersgruppe som f.eks. 15-30 år i stedet for hele befolkningen. Man ved også at

kriminalitet hænger tæt sammen med sociale- og økonomiske forhold

, som er et andet sociologisk aspekt

der kan være relevant at bruge ved denne korrigering. Det kunne være socioøkonomisk stilling, man ville

kigge på og bringe ind som faktor, fordi man også er klar over at kriminaliteten er højere i en

befolkningsgruppe der står udenfor arbejdsmarkedet. Ved så også at tage højde for at gruppen bestående

af personer af invandrere og efterkommere indeholder flere individer på offentlige ydelser, er der nu skabt

et grundlag der kan siges at være mere præcist for sammenligning, end de rå tal. Herfra ville man så kunne

lave en ny statistisk undersøgelse ved at korrigere tallene udfra alder og socioøkonomisk stilling. Der er

adskillige faktorer der kan inddrages i korrigeringen, alt efter hvad man vil undersøge.

Tabellen på forrige side illustrerer et eksempel hvor man har anvendt demografiske- og social forskelle til at

korrigere nogle ”rå” tal. Den procentvise overhyppighed for kriminalitet falder, jo mere tallene korigeres

efter de forskellige faktorer, og ender på en overhyppighed på 4%. Afsenderen gør opmærksom på, at ikke

samtlige faktorer er brugt til at korrigere, og det derfor ikke er muligt at fastligge forskellen på

kriminalitetshyppigheden mellem henholdsvis personer med dansk- og med anden oprindelse. Tabellen

giver et rigtig godt billede på hvor stor en rolle de sociologiske aspekter og faktorer har på

kriminalitetshyppigheden, og særligt på usikkerheden i at bruge de ”rå” ukorrigerede tal som et

sammenligningsgrundlag. Overhyppigheden daler fra + 50% til + 4%, og beskrives som at kunne blive

formindsket yderligere ved fortsat korrigering.

Jan Plovsing: Tørre tal om indvandrere og kriminalitet

Bog: Ungdomssociologi. Side 181

SRO – Ma/Sa

”vi” og ”de andre”

Der er tre hovedområder indenfor kriminalitetsteori. Kontrolteorierne, motivationsteorierne og

kulturteorierne.

De beskriver en tilgang til kriminalitets opståen og udvikling, og kommer med en

forklaring her til. Kontrol- og motivationsteorierne beskriver individet i relation til samfundet, hvor

kulturteorierne – ”vi og ”de andre” beskriver individet i relation til andre individer og omgivelser.

Mennesket påvirkes og dannes udfra dets omgivelser, og samspillet med andre individer. Menneskets

normer og adfærdsmønster bliver det samme som omgivelsernes gængse normer og adfærdsmønster. I

takt med denne dannelse, formes mennesket i opposition til de herskende normer hos majoriteten. Derved

skabes man som enten afvigere eller normale. Normal er man i sit eget miljø og sin omgangskreds, mens

man står som afviger i forhold til de herskende normer og regler hos den herskende majoritetsgruppe. Et

vigtigt element i menneskets dannelsesproces, er tildelingen af negative og positive værdier til andre

individer. Man tildeler andre værdier, mens andre tildeler én selv værdier, der placerer individet højt eller

lavt i statushierakiet. Denne kategorisering sker udfra aspekter som uddannelse, økonomisk tilstand,

arbejde, nabolag og fritidsinteresser. Hvad der er godt og skidt, bliver defineret af at man i samfundet har

en holdning til at det er bedre at tjene meget, og have en god uddannelse, end det er at være fattig og have

en dårlig eller ingen uddannelse. Derfor skabes der en kløft, et ”os” og ”dem”. Hvor dem der har hvad der

defineres som godt distancerer sig fra ”dem”, der ikke tilhører den ”finere” gruppe. I uddannelsesystemet

f.eks. sker denne polarisering især, fordi det anses for at være vejen til god uddannelse og derved gode

økonomiske forhold samt god placering i samfundets statushieraki. Hvis man ikke er uddannet havner man

som en af ”dem”, én af ”taberne” der bliver placeret lavt nede i statushierakiet. Teorien er interessant i

denne sammenhæng, da den forklarer reaktioner på denne værditildeling som værende taber og værdiløs.

Hvis man bliver tildelt en lavere status i hieraktiet fordi man ikke har en gennemført uddannelse, man går

anderledes klædt og man bor måske i et belastet område hvordan reagerer mennesket så? Man kan bide

det i sig, protestere, blive selvdestruktiv og få psykiske lidelser og nogle vælger at gå sammen med andre

”tabere”, i et fælleskab af afvigere. Her opnås accept, respekt og anerkendelse gennem alternative måder

end dem ”de fine” og samfundet stiller til rådighed. F.eks. straffelovskriminalitet som tyveri, vold og

hærværk. Man bekræfter hinanden som afvigere i fælleskabet om kriminaliteten. ”os” mod ”dem” i en

fælles enhed af ”tabere”.

Datasættet for indsatte og klienter afspejler en tendens der minder om hvad teorien beskriver. Når vi ser

på det faktum vi brugte til at talkorrigere, at der er flere på sociale ydelser og som står uden for

arbejdsmarkedet, med anden oprindelse end dansk. Kan det jo efter teorien betyde at menneskerne i de

Bog: Ungdomssociologi s. 147-148

Bog: Ungdomssociologi. Side 150-151

SRO – Ma/Sa

omgivelser dannes efter værditildelingen og ”os” og ”dem”. Derved er reaktionen at man eksluderes fra

den ”finere” del af samfundet og finder sammen i grupperinger, med omdrejningspunktet kriminalitet. Da

det er en dannelsesproces er der flest personer i den unge alder, der vil være del af disse afviger grupper.

Det kan være en medvirkende forklaring på den høje frekvens af unge indsatte og klienter af anden

oprindelse i forhold til personer af dansk oprindelse. De samme processer sættes ikke i gang i samme grad

for unge af dansk oprindelse. De fleste vil f.eks. opleve at de andre børn meget groft sagt ”ligner” og ”taler”

som dem selv i skolen, og de vil være en del af den normale befolkning, hvor det omvendte kunne ske for et

barn af anden oprindelse, der kunne føle sig som afviger. Skoleeksemplet er én ud af mange steder hvor

processerne kan skubbes i gang, kunne også være i sportsklubber eller ved andre fritidsinteresser mm.

Kulturkløft og motivationsteorien

Når en familie kommer til Danmark fra et land med meget anderledes kultur end dansk uden at kende

nogle, vil det være naturligt at man som menneske bevare og fortsætter den måde at leve på man gjorde i

sit hjemland. Dette vil naturligvis i de fleste tilfælde glide gradvist over i dansk kultur og adfærdsmønster,

gennem integration via. Eksempelvis uddannelse og arbejdsmarkedet. Men fundementale kulturer og

opfattelser af livet kan hænge ved, som kan blive vanskeligt når de unge i familierne skal ud og blandes med

omgivelserne. Hvis man hjemme i sin familie har et helt andet sæt normer og opfattelser, end dem man

møder ude i samfundet, opstår der en konflikt. I nogle lande er vold, det at slå børn og æresdrab noget der

bliver gjort og ikke direkte opfattet som noget skidt. Derfor kan børnene i familier med anden oprindelse

end dansk, havner i konflikter med ordensmagten hvis de er opdraget til noget som er imod den danske

straffelov. Det kan få dem placeret i en retssag, på baggrund af noget de egentlig ikke ved hvordan de skal

forholde sig til, da det groft sagt er kommet ind med modersmælken.

En anden bevæggrund, der hænger sammen med kulturteorien, er at de unge pga. sprogproblemer kan

have vanskeligt ved at begå sig i det danske uddannelsessystemet. Da det er her de fleste gode

jobmuligheder findes, kan det skabe en afviger holdning, der motiverer til kriminalitet. Hvis ikke

samfundets tilbud matcher individets muligheder for at indgå, findes der alternative veje til det materielle.

Denne tendens kan kobles til motivationsteorien, fordi det er samme udvikling der sker. Samfundets legale

veje til at få stillet de alment accepterede behov er blokerede, derfor bliver kriminaliteten en løsning på at

nå målet.

Derudover kan der ske det at personer af anderledes udseende end dansk, kan gå hen at få øget

mistænksomhed rettet på sig. Det vil så medfører politites opmærksomhed i højere grad end for personer

Bog: Ungdomssociologi. Side 148

SRO – Ma/Sa

af dansk oprindelse. Igen et resultat af ”os” og ”de andre” mentaliteten udfra kulturteorien. Den øgede

opmørksomhed fra ordensmagten skaber naturligvis større registreringshyppighed end for personer med

dansk oprindelse. Hvilket også kan være medvirkende faktor for en forskel i kriminalitetshyppigheden.

Hvad skal der ske?

Det er altså muligt udfra teorier og formodninger, at sætte ord og tal på de faktorer og forskelle der ligger i

kriminalitetsmønstret mellem personer af anden oprindelse og personer af dansk oprindelse. Man kan

korrigere tallene efter sociale- og demografiske forhold, og give et bud på hvilke samfundsmæssige

problemstillinger der eksisterer. Men hvad skal der så gøres for at regulere de tidligere beskrevede

tendenser, og hvordan skal man få nedsat kriminalitetsraterne? Der er vidt forskellige holdninger til netop

dette, og to modsatrettede holdninger kan findes i to danske politiske partier; Dansk folkeparti og

Enhedslisten.

Dansk Folkepartis stramme udlændingepolitik er helt nødvendig:

” gruppen af indvandrere og udlændinge, der er i opposition til det trygge land, vi alle sammen gerne vil

leve i, er i vækst.”

Både tal fra dommervagten og fængslerne, viser en tydelig vækst i kriminaliteten for

invandrere og udlændinge. De står i opposition til det trygge land Danmark, og en stram udlændinge politik

er nødvendig. Denne pressemeddelelser er et eksempel på anvendelsen af ukorrigerede tal. Tallene

anvendes til at påvise en udvikling, udfra faktuelle tal. Denne fremgangsmåde stiller problemet meget sort

hvidt op, og understreger ”os” og ”dem” forholdet i vores samfund. ”vi” er danskere og ”de” er

udlændinge, hvis kriminalitetshyppighed faretruende stiger. Derfor mener DF at udlændinge skal optages i

det danske samfund, under forudsætning af at det ikke sætter tryghed og folkestyre på spil.

Der skal

strammes op på udvisningsreglerne for kriminelle invandrere, og ”Det er et problem, at dommerne i det

her land mange gange er alt for blødsødne. De retter sig ikke efter, at der rent faktisk skal nogle udvisninger

til”

. Fra dette synspunkt lyder løsningen, at Danmark ikke skal tage flere invanderer ind, end samfundet

kan bære. Derudover skal man være bedre til at få fjernet de kriminelle invandrere, der begår kriminalitet i

Danmark, ved udsmidning fra landet.

Bog: Ungdomssociologi. Side 183

Dansk Folkeparti: Antallet af kriminelle invandrere vokser

Udlændingepolitik. Udgivet af Dansk Folkeparti

Udvis kriminelle indvandrere. Udgivet af Pia Kjærsgaard

SRO – Ma/Sa

Gensidig respekt er det bedste udgangspunkt:

Enhedslisten mener modsat Dansk Folkeparti, at starthjælpen har direkte negative konsekvenser for

integrationen. Den ydelse starthjælpen indeholder, er ikke nok til at skaffe mad på bordet og tøj på

kroppen. Det ville kunne føre til at udlændinge kunne tvinges ud i kriminalitet, f.eks. ved sort arbejde for at

få tilstrækkeligt med midler. Invandrere skal ligestilles med andre borgere i det danske samfund, for at

fremme integrationen socialt. Starthjælpen skaber en isoleret tilværelse fra resten af samfundet, og danner

en forhindring for integrationsprocessen.

Motivationsteorien kan kobles på udtalelsen fra Enhedslisten,

idet starthælpen kan ses som samfundets tilbud der ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme alment

accepterede behov. Derfor motiveres et individ til at søge andre veje at opnå disse behov, uden om

systemet. Ligestilling er et vigtigt element i samfundet, og ved gensidig respekt kan tingene bedre fungere.

Modsat straf, og eventuel udvisning senere hen, skal der være konstruktiv konsekvens af kriminelle

handlinger. ”Unge der begår kriminalitet (dog ikke grov kriminalitet) skal mærke en hurtig konsekvens af

deres handlinger”

Konsekvensen skal være hurtig indskrivning i et ungdomsprojekt, der skal gå hen og

give muligheder på længere sigt. Projektet skal medvirketil en stabil plads på arbejdsmarkedet eller på en

uddannelse, som samtidig skal fjerne individerne fra den kriminelle løbebane. Hvis vedkommende så

gennemføre det givne projekt skal pletten, fjernes fra straffeattesten. Enhedslisten peger på en løsning der

siger, at personer med anden oprindelse end dansk skal ligestilles med danske borgere, og derved ikke

tvinges ud i kriminaliteten af økonomiske årsager.Konsekvensen af en kriminel handling skal vær hurtig, og

skal aktivere den kriminelle til at få en stabil placering indenfor enten arbejdsmarkedet eller en uddannelse,

processen skal gavne samfundet, og få personen væk fra den kriminelle løbebane.

Hvad er den bedste løsning?

Det er derfor to vidt forskellige tilgange og opfattelser af kriminaliteten, og dens årsager. Straf og udvisning,

kontra ”hjælpende” konsekvens. Starthjælp til de ”dovne” kontra afskaffelse af starthjælp, og højere

ydelser for ligestilling. Set ud for den beskrevede kultur teori, tidligere i opgaven, vil Dansk folkeparti’s

håndtering af situationen ikke komme til gavn. Idet at personer uden anden oprindelse end dansk, der er

uden for arbejdsmarkedet og uddannelse, vil få skåret i sine sociale ydelser, bliver de stemplet som afvigere

i et samfund blandt normale. Det at de ikke har et arbejde, eller ikke er istand til at kunne gennemføre en

uddannelse gør dem til afvigere fra den generelle norm. Det skaber en kløft, der kan være årsag til øget

Udlændinge . Udgivet af Enhedslisten

Forebyggelse og konstruktiv konsekvens. Udgivet af Enhedslisten

SRO – Ma/Sa

kriminalitet, bl.a. ved de tidligere nævnt grupperinger af ”tabere”. At appelere til øget

udsmidningshyppighed af kriminelle med anden oprindelse, vil det så hjælpe på problemet? Isoleret set,

fra kulturteorien, vil den nu fjernede kriminelle ganske enkelt bare blive erstattet af en ny kriminalitet. Hvis

nedgraderingen til starthælpen er vedvarende, vil det være en cyklus af dannelse af kriminelle som så

smides ud. Når der så engang er smidt nok folk ud, kan samfundet igen ”bære” nye udlændinge, der

muligvis kommer uden for uddannelse eller arbejdsmarkedet, for så at blive sat på starthjælp, og cyklussen

påbegyndes igen. På baggrund af teorien er Dansk folkepartis politik derfor ikke nogen langsigtet løsning på

at få sænket kriminalitetsraterne, da udtalelserne både passer på det der ligger til grund for kulturteorien

samt motivationsteorien. Enhedslistens politik derimod taler for en forebyggelse af både hvad motivations-

og kulturteorien beskriver. Ved at undgå at nedgradere folk til starthjælp, kommer personer med anden

oprindelse på mere lige fod med den øvrige befolkning, og der motiveres ikke til kriminalitet for at kunne

opnå sine basale behov. Kulturteoriens tilgang til kriminalitet, tages i betragting fordi der er fokus på den

ligestilling som de sociale ydelser bidrager. Man bliver på den måde ikke presset endnu fattigere, og bliver

ikke stemplet som afviger. I stedet for at straffe og udvise kriminelle, bliver de aktiveret og bliver hurtigt sat

ind i projekter, der skal placere dem stabilt i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Det mindsker

kulturkløften og integrere de kriminelle med anden oprindelse, i det danske samfund. I forhold til det

teoretiske ligger, modsat DF, Enhedslisten inde med nogle ”rigtige” politiske holdninger, men et spørgsmål

der meler sig er; Har vi som samfund råd til denne fremgangsmåde? Hvis alle invandrerer skal modtage

fuld kontanthjælp, selvom de hverken uddanner sig eller er på arbejdsmarkedet, vil det så ikke komme til at

skade andre vigtige elementer i samfundet? Det kunne være områder som sundhedssektoren og

transportssektoren der ville stå for skud, til fordel for denne prioritering. Det handler om at få det

overordnede regnskab til at gå op, som sker ved en prioritering af de vigtigste samfundsområder. Løsningen

med konstruktiv konsekvens i stedet for straf og fængsel, kan stilles samme spørgsmål, har vi råd til en

sådan løsning? Fængsler og udvisninger, koster samfundet en masse penge, men ville det at skulle følge op

på de kriminelle og få dem fjernet fra de kriminelle miljøer koste mindre? De skal aktiveres, uddannes samt

ud på arbejdsmarkedet. Det vil også kræve rigtig mange nye arbejds- og uddannelsespladser. På papiret er

det gode forslag, men om vil det kunne gøres til virkelig uden lempelse af det danske samfunds yderligere

velfærdsydelser og standarder er vanskeligt at sige.

Både Dansk folkeparti og Enhedslisten giver udtryk for, at integration er meget essentielt i forhold til

invandringen. Det er vigtigt at individerne aktiveres og inddrages i samfundet. DF mener at en nedgradering

til starthjælp skaber motivation til at komme i gang, ved at man får et behov for flere midler. Hvor

Enhedslisten udtrykker at god integration sker på baggrund af ligestilling, gennem sociale ydelser på lige

fod med yderligere borgere i samfundet.

SRO – Ma/Sa

Målet for både DF og Enhedslisten er god integration, men vejen dertil varierer. På baggrund af

motivations- og kulturteorien, samt andre beskrevede baggrunde for kriminalitet, vil løsningen på

kriminaliteten blandt personer med anden oprindelse end dansk, pege mod Enhedslistens politiske

udtalelser. Dansk folkeparti’s ståsted afspejler hvad teorierne beskriver, med hensyn til

kriminalitetshyppigheden. De årsager der teoretisk beskrives kommer delvist af de samfundsmæssige

rammer, som Dansk folkeparti taler for. Om enhedslistens forslag, vil kunne realiseres, udfra en bevarelse

af de yderligere goder i vores samfund, er vanskeligt at bedømme. Hvis Enhedslistens planer tages for

værende i en utopisk grad, kan man derfor argumentere for en løsning et sted imellem de to partiers.

En løsning der indeholder elementer der forebygger hvad teorierne beskriver, men med et mere realistisk

aspekt. Forstået på den måde at der så vidt økonomisk muligt stræbes mod enhedslistens politiske

budskaber. På den måde kan baggrunde og årsager for kriminaliteten blandt personer med anden

oprindelse end dansk imødekommes, i en grad som er mulig for samfundet. Løsningenformen og vejen til

lavere kriminalitetshyppighed blandt personer med anden oprindelse ville indebære, god integration

baseret på økonomisk ligestilling, så man ikke får mindre sociale ydelser fordi man er arbejdsløs eller uden

uddannelse. Konstruktiv konsekvens, der så vidt muligt for samfundet går ind og aktiverer og inddrager de

kriminelle samfundet i form af stabile pladser indenfor uddannelse eller arbejdspladser. Det vil være en

slags gylden mellemvej der tilstræbes, for at nedsætte kriminalitetsraterne og skabe bedre integration.

Konklusion

Den deskriptive statistisk fortæller at der eksisterer en højere frekvens af unge med anden oprindelse end

dansk der er indsatte eller klienter, sammenlignet med hvilken aldersfordeling der er for dansk oprindelse.

Det vil sige der er flere unge indsatte og klienter i forhold til det samlede antal indsatte og klienter med

anden oprindelse. Udfaldet af hypotesetesten er en tydelig indikator på at antallet af

kriminalitetsafgørelser afhænger af oprindelsestype, og ved søjlediagrammet udtrykkes på hvilken måde

det afhænger. Personer med anden oprindelse har et markant højere antal afgørelser pr. indbygger ved

straffelovsforbrydelser og ved særlovsforbrydelser. Personer med dansk oprindelse har et lidt større antal

afgørelser pr. indbygger ved færdselslovsforbrydelser. Samlet set har personer med anden oprindelse end

dansk, flere antal afgørelser pr. indbygger end personer med dansk oprindelse. Vigtige elementer at tage i

betragtning når man arbejder med statistik er mørketal og skjulte variabler. Det er her de kriminelle

handlinger sker som politiet enten ikke registrerer eller tager sig uformelt af. Mørketallene er en

udefinerbar størrelse, og hvis det var muligt at vide hvad de indebærer kunne statistikken se helt

anderledes ud. I hypotesetesten anvendtes der ukorrigerede tal. Det er vigtigt for at danne en nuanceret

vinkel på problemstillingen at være bevidst om hvordan der kan korrigeres for f.eks. sociale- og

demografiske forskelle ved nogle tal. Det kan give et indblik i nogle af de aspekter der er betydelige for den

SRO – Ma/Sa

konkrete problemstilling. Hypotesetesten og den deskriptive statistik kan beskrives udfra kulturteorierne,

motivationsteorierne samt andre årsager der kan ligge til grund for udfaldene. Hvad der kan gøres ved

denne række problemstillinger er der vidt forskellige meninger om, og to politiske partiers holdninger

diskuteres komparativt. Løsningen fra dansk folkeparti indbærer straf , udsmidning fra Danmark og

nedgradering til starthjælp hvis ikke individet er aktiv på arbejdsmarkedet eller uddannelsesområdet.

Enhedslistens løsning tager højde for, modsat DF’s, de processer som kultur- og motivationsteorierne

beskriver, og anses på baggrund heraf for at være den mest korrekte løsning. Da det er vanskeligt at vide

om det økonomisk kan lade sig gøre for samfundet at fuldføre løsningen fra Enhedslisten, kan den anses for

at have utopiske træk. Det er derfor en gylden mellemvej der vurderes til at være en mere optimal indsats

for at få sænket kriminalitetsraterne og få skabt bedre integration. En løsning der stræber mod

Enhedslistens idéer, men med et mere realistisk økonomisk aspekt for samfundet, konkluderes at være den

bedste.

SRO – Ma/Sa

Litteraturliste

Forside:

 Arbejdsgivere må gerne afvise tidligere kriminelle, Foto, Billede. 2010. Set:

http://vu.dk/2010/05/arbejdsgivere-ma-gerne-afvise-tidligere-kriminelle/. (Billede)

 Straf giver ikke tryghed. Foto, Billede. Set: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/420024:Leder--Straf-

giver-ikke-tryghed. (Billede)

Statistik:

 Danmarks Statistik: NYT - fra Danmarks Statistik, 6. november 2006. Udgivet af DST. Internetadresse:

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/11133/helepdf.pdf - Besøgt d. (Internet) Bilag 2

 Danmarks Statistik: Publikation: Kriminalitet 2006. Udgivet af DST. Internetadresse:

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/11133/helepdf.pdf - Besøgt d. (Internet) Bilag 3

 Kriminalforsogen: Statistik 2006. Udgivet af www.kriminalforsogen.dk. Internetadresse:

http://www.kriminalforsorgen.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fStatistik%2f

statistik_2006.pdf - Besøgt d. (Internet) Bilag 1

Resten af opgaven:

 Antallet af kriminelle invandrere vokser. Udgivet af Dansk Folkeparti. Internetadresse:

http://www.danskfolkeparti.dk/Antallet_af_kriminelle_indvandrere_vokser.asp - Besøgt d.

(Internet)

 Christoffersen, Mogens Nygaard m.fl.: Ungdomssociologi. 2. udg. Columbus, 2008. (Bog)

 GF.dk - Indgang til samfundet: Kriminalitet. Udgivet af Gregers Friisberg. Internetadresse:

http://www.gf.dk/kriminalitet.htm - Besøgt d. (Internet)

 Plovsing, Jan: Tørre tal om indvandrere og kriminalitet. I: Berlingske nr. 2004, , s. 1.

Internetadresse: http://www.b.dk/din-mening/toerre-tal-om-indvandrere-og-kriminalitet- Besøgt d.

(Artikel)

 Udlændingepolitik. Udgivet af Dansk Folkeparti. Internetadresse:

http://www.danskfolkeparti.dk/Udl%C3%A6ndingepolitik614.asp - Besøgt d. (Internet)

 Udvis kriminelle indvandrere. Udgivet af Pia Kjærsgaard . Internetadresse:

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/2011/08/30/145944.htm - Besøgt d. (Internet)

 Udlændinge . Udgivet af Enhedslisten. Internetadresse: http://enhedslisten.dk/content/udl%C3%A6ndinge -

Besøgt d. (Internet)

 Forebyggelse og konstruktiv konsekvens. Udgivet af Enhedslisten. Internetadresse:

http://enhedslisten.dk/forebyggelse-og-konstruktiv-konsekvens - Besøgt d. (Internet)

SRO – Ma/Sa

Bilag

Bilag 1:

Bilag 2:

Bilag 3: