#1
2g Studieretningsopgave 2011-12
STX 2.g
I fagene
Fag 1 : Musik A Lærer : IK
Fag 2 : Engelsk A Lærer : Eh
Titel : Modkultur i USA
#2
Modkultur i USA
The study investigates the counterculture present in America during the 1960's
and the different countercultural movements, e.g. hippies, beats, provo etc. Fur-
thermore, it stresses the important role of artists as pioneers in projecting the
struggles at hand by means of the stage. This study analyses Jim Morrison and
the values he embodies as depicted in the movie The Doors. His attitude toward
the materialism and inequity that was made apparent by the Vietnam War at the
time is analysed in excerpts from An American Prayer. Finally, the paper analyses
two compositions by The Doors, and concludes that The Doors have been a reso-
nating inspiration to both the concurrent movements and music and the poste-
rity.
#3
Indholdsfortegnelse
1 Forside s. 1
1.1: Abstract s. 2
2 Indholdsfortegnelse s. 3
3 Indledning og opgaveformulering s. 4
4 Historisk redegørelse for modkulturelle
manifestationer i 1960-70'erne s. 5
5 Analyse af filmen The Doors s. 6
2.1: The Doors' stiftes s. 6
2.2: Jim Morrisons barndoms indflydelse på hans voksenliv
- herunder bruddet med familien og indiansk indflydelse s. 6-7
2.3: livet på kanten s. 7-9
2.4: analyse af uddrag fra An American Prayer s. 9
2.5: The Doors effekt på eftertiden s. 9
6 Musikalsk analyse af nummeret, Hello, I Love You s. 10-11
Herunder:
3.1: formanalyse
3.2: melodisk analyse
3.3: harmonisk analyse
(3.4): rytmeanalyse vha. et grooveskema
7 Musikalsk analyse af nummeret, We Could Be So Good Together s. 11-13
Herunder:
3.1: formanalyse
3.2: melodisk analyse
3.3: harmonisk analyse
(3.4): rytmeanalyse vha. et grooveskema
8 Vurdering af de to numres plads i deres kulturelle
og musikalske samtid s. 13-14
9 Litteraturliste s. 15
10 Bilag s. 16-20
#4
SRO i musik A og engelsk A
Indledning
Jeg vil i følgende opgave redegøre historisk for de modkulturelle manifestatio-
ner, som kom til udtryk i USA i slutningen af 1960erne og begyndelsen af 1970-
erne. I forlængelse heraf vil jeg analysere og fortolke filmen The Doors samt ud-
drag af Jim Morrisons digte An American Prayer.
Fokus i analysen vil ligge på den modkultur Jim Morrison er en repræsentant for.
I min fortolkning vil jeg inddrage David Crosbys sang Morrison.
Dernæst vil jeg med udgangspunkt i musikalske analyser af numrene Hello, I
Love You, musik og tekst af The Doors, samt We Could Be So Good Together, musik
og tekst af The Doors vurdere, hvordan den analyserede musik passer ind i sin
kulturelle og musikalske samtid.
Min fremgangsmåde er valgt ud fra baggrundsviden fra de to kompendier, The
Decade of Tumult and Change og Revolution i Hovedet, som vi har fået udleveret,
samt diverse artikler på internettet. Jeg har derudover brugt noder til de to num-
re, hvoraf det ene sæt, We Could Be So Good Together, er hentet ned fra internet-
tet. Begge sæt er vedlagt i bilaget.
#5
Historisk redegørelse for modkulturelle manifestationer i 1960-70'erne
Det der karakteriserer fænomenet modkultur er, at den bliver så indflydel-
sesrig at den påvirker det etablerede samfund i en større grad. Alle bevægel-
serne: Beats, hippie, provo og studenterbevægelsen kan man samlet set kalde for
ungdomsoprøret, da det er de unges oprør mod den pæne og autoritære foræl-
dregeneration. Dette fænomen kunne ikke have fundet sted i forældregeneratio-
nen, fordi der dengang var en fast leder. Bevægelserne fik lov til frit at spire frem,
og de ønskede at bryde med samfundsnormerne. De var modstandere af det ka-
pitalistiske forbrugersamfund, raceadskillelse, kønsroller, autoriteter og ikke
mindst den militærindustrielle maskincivilisation - især krigen i Vietnam var
ildeset hos disse kulturer. Masseproduktion og småborgerlighedens ligegyldig-
hed var også stillet til regnskab. Disse bevægelser bragte en bred vifte af eksoti-
ske 'varer' med sig. Der var en stigende interesse for østens mystik, filosofier og
indianske kulturer - specielt det at eksperimentere med bevidsthedsudvidende
stoffer, marihuana og de indfødtes peyote, respekt for jorden og de oprindelige
kulturer og åndelig frigørelse, eller fri sex, var tiltagende fænomener. Det hele
skulle være mere løssluppent. Mange mænd fik også langt hår, fordi der så var
mindre forskel på tværs af kønnene. Man blev samtidig også mere bevidst om,
hvem man skulle være som person.
I hippie- og beatkulturen er det især kunstnerne, der har sikret modkulturen.
Nøglepersoner som John Kerouac, Allen Ginsberg og William Burrough og pop-
musikere der bryder med det konforme påvirket af disse, såsom The Beatles og
Bob Dylan har stået i front og været med til at tale for de førnævnte idiosynkra-
sier. Især bruddet med populærmusikken er et tegn på at man begynder at tage
mere afstand til samfundet. Man begynder således at inkludere de undertrykte
sorte ved at spille deres musik - blues og rock 'n roll - der gør, at hvide menne-
sker vænner sig til den sorte befolknings kultur og derfor accepterer de sorte
som en del af et fælles univers. Også de unge studenter får, med inspiration fra
specielt musikken, den idé at tingene kan ændres, og man får inden længe med-
bestemmelse på universiteterne.
Et band, der især har været et forbillede for hippiekulturens kerneværdier og
udviklingen af blues og psykedelisk rockmusik er The Doors med frontfiguren,
Jim Morrison, der havde nogle klare budskaber.
#6
Analyse af filmen The Doors
Filmen The Doors fra 1991 af instruktør Oliver Stone portrætterer Jim Morri-
son (Val Kilmer) som frontfigur for bandet The Doors i en yderst tumultuarisk
tid. Filmen finder sted i slutningen af 60'erne og følger "den elektriske poet" fra
hans dage som filmstuderende og til hans død som 27-årig. Allerede på filmskole,
træffer han det første bandmedlem i The Doors, Ray Manzarek og Manzarek fo-
reslår, efter at have hørt en af Morrisons tekster, at de starter et band.
De to andre bandmedlemmer hopper hurtigt til og selvom de er én enhed, sy-
nes Morrisons sceneoptrædener at være næsten sybaritiske overfor hans egne
kontroversielle tekster om kærlighed, smerte, død og sex. Bandmedlemmerne er
ham trofaste, trods hans altoverskyggende, men karismatiske og særdeles provo-
kerende opførsel, der også er med til at tilvejebringe en pladekontrakt.
Man kan tydeligt se i filmen, at et barndomsminde om et frygteligt trafikuheld
mellem indianere og hvide mennesker har haft ekstremt stor indflydelse på Jim
Morrison som person og hans digterkunst - hans første møde med døden. Gen-
nem hele filmen følger en indiansk shaman
1
og andre østlige ritualer ham. Det
kommer til udtryk i stammelignende danse på scenen og brugen af de sindsudvi-
dende peyoteknopper, som Jim også flere gange omtaler. Under den første scene
i filmen, bærer Jim en jakke med et motiv af en indiansk hovedbeklædning.
2
Han
har givet de døde indianske sjæl adgang til hans egen. Efter dette ser man et fir-
ben - firbenet er et symbol på død og genopståelse. Shamanen genopstår i ham.
"The reaction I get now looking back is the soul of the ghosts of those dead
Indians -- maybe one or two of them were just running around freaking out and
just leaped into my soul -- and they're still there."
3
Dette kommer også til udtryk
i det næste klip, hvor vi ser Jim Morrison - 16 år ældre - stadigvæk i ørkenen med
mindet om de døde indianere - men denne gang på egen hånd - han har brudt
med 50'erkonformen og den pæne familie. Han har lagt sin baggrund bag sig og
afskåret sit forhold til sine forældre med en far; en militærmand, der repræsen-
terer regler, pligter og lydighed, og en mor, der højst sandsynligt er hjemmegåen-
1
03:42, denne døende Shaman, han får øjenkontakt med følger ham
2
01:34, under interviewscenen
3
uddrag fra screenplay (se bilag), http://sfy.ru/?script=doors_1991
#7
de husmoder. Han søger at bryde med især hans far, der er deltagende i Vietnam-
krigen, og den materialisme og fremgang han repræsenterer.
Uddrag 1 fra bilag, Uddrag fra Jim Morrisons digt, An American Prayer.
I dette uddrag hylder han en mytisk fortid, forud for al krigen, materialismen og
meningsløsheden og hylder, trods alle hans referencer til døden, livet, spirituali-
teten og nyt liv gennem "great golden copulations", der refererer til det menings-
fulde dyriske instinkt i mennesket i modsætning til det meningsløse dyriske in-
stinkt han modsætter sig, krigen og det kaotiske.
Flere gange i filmen er der referencer til græsk teater og guder.
4
Han bliver
sammenlignet med Dionysos, vinens og ekstasens gud i græsk mytologi. Jim Mor-
rison befinder sig igennem størstedelen af filmen i en ekstatisk sindstilstand og
ses oftest med en flaske i den ene hånd.
Det er klart at Morrison er en del af den antiautoritære bevægelse. Han er tit
oppe og toppes med ordensmagten. Det ses tydeligst efter scenen, hvor han og
Patricia er backstage og snakker om hans forældre: Uddrag 1 fra bilag, Uddrag
fra filmen, The Doors.
5
Han antyder, at alle autoriteterne er ansat i en magtstil-
ling, så kan kompensere for deres kedelige, robotlignende liv ved at kunne udøve
magt mod andre.
Han svæver konstant mellem livet og døden; sådan som han vil have det: "I
feel most alive, when I'm confronting death,"
6
og døden følger ham også gennem
filmen.
7
Man får en fornemmelse af, at døden er noget, Jim Morrison ønsker på et
eller andet plan - han synger i ørkenen: "My wild love went ridin', she went to
the sea, she went to the devil, all that's left was we,"
8
hans elskede - døden. Dog
saboterer han dette lige bagefter ved at sige: "I'm lying, I am afraid." Efter dette,
tager døden ham med ned i underverdenen, hvor han har et møde med
4
49:50, der cross-fades fra Morrison til en græsk statue og til et publikum; 1:31:10, en blanding
af referencer; både til indiansk stammedans, Dionysosbål og 'funeral pyre' i Light My Fire
5
1:16:30, i New Haven (1968 i filmen: det er rent faktisk 1967)
6
12:55, med Pam
7
30:58, i deres ørkentrip; 57:02, hvor han hilser på Morrison; 1:56:12, hvor han danser rundt
efter Morrison;
8
30:49, i ørkenen
#8
shamanen fra sin barndom via sit trip og ser en vision - korte klip fra sin død.
9
"Where are you going, Jimmy? *efterfulgt af The End*"
10
Han er godt i sin
underbevidsthed klar over, at det er der han er på vej hen.
Især hans sidste koncert
10
, hvor de danser rundt i ring til Dead Cats, Dead Rats
følger døden ham ligeså snart han bliver smidt af scenen. Han danser rundt lige i
nakken af Jim Morrison og Morrison prøver at ryste ham af, men han bliver ved
med at danse efter med en hånd på hans ene skulder. Han har på dette tidspunkt
mere eller mindre givet op på sig selv og er blevet en form for narkoman - han
kan ikke længere styre sig selv og han er blevet fedladen.
Morrison begynder at give efter og pludselig giver verden efter - koncerterne
bliver aflyste og pressen vender sig for alvor mod dem. Bandet som live band dør
med den højtaler, der væltede på scenen.
11
"The band you love to hate." Og deres
æra er overstået.
Han møder igen døden til en børnefødselsdag, men denne gang har Jim ændret
sig fuldstændig. Nu er han den skæggede og fedladne julemanden, omgivet af
børn. Selvom han næsten er fuldstændig ude af sig selv, er der stadig en smule af
den karismatiske Jim Morrison tilbage. En af børnene får en dukke af Jim fra ham
selv, hvortil han kommenterer: "Forever young... The strangest life, I've ever
known."
12
Herefter, ser han tværs henover fødselsdagsfesten en lille dreng, der
er isoleret fra de andre børn på en mærkværdig måde - som om han ikke rigtig
hører til. Han kigger på Jim som han kiggede på den gamle shaman fra ulykken
og sætter sig i skødet på døden og så falder Jim ned i bordet i fuldskab. Dette er
et symbol på at døden er kommet for at tage Jim Morrison med sig - herefter ser
man et fly, der flyver mod den orange himmel. Endnu et tegn på døden, der altid
gennem filmen har været i et orange lys.
I den anden sidste scene, ser man døden komme fra badeværelset, hvor
Morrison døde - denne gang, kigger han på Pam. En sidste kontakt mellem Mor-
rison og Pam. Morrison går ud af verden som han kom ind - nøgen og ren. Man
ser ham til sidst med engleagtige, fredfyldte øjne.
Filmen slutter med en passage fra An American Prayer.
9
32:40, efter tigeren er løbet væk; 3:31, efter at have set shamanen i øjnene - en cliffhanger til
slutningen
10
31:47, voiceover
11
1:56:12
12
1:56:06
13
2:08:06
#9
-- Uddrag 2 fra bilag, Uddrag fra Jim Morrisons digt, An American Prayer.
Døden har langt om længe gjort en ende på livets besværligheder. Materialisti-
ske ting som penge og tøj skal han ikke længere bekymre sig om. Det findes ikke i
dette 'andet kongerige'. Det synes at være et utopi, indtil man ser den anden side
af det.
-- Uddrag 4 fra bilag, Uddrag fra Jim Morrisons digt, An American Prayer.
(l. 12-16) Han refererer her til en fjende, materialisme og urimelighed; men-
neskeudnyttelse. Han opstiller antiteser for rige; planten der fodrer sig selv med
blodet fra de fattige; sømændende, der arbejder hårdt og nogle gange dør ("pul-
ling blankets over our sailors,"). Han retter herefter et spørgsmål til læseren: (l.
4-6) er du udnytteren eller den udnyttede? Det også en kritik af krigen, hvor
soldaterne, der er udstationeret giver deres liv for noget så alment som penge og
magt. Dette får ham til at evaluere sit eget liv og den berømmelse, der er en del af
det ("sick of dour faces staring at me from the TV tower,").
-- Uddrag 3 fra bilag, Uddrag fra Jim Morrisons digt, An American Prayer.
Han vil gerne leve sit liv sammen med det han har, frem for at skulle tilbringe
en evighed sammen med en utallige andre ligesom ham selv, der nu er i det
næste kongerige.
I stedet for at leve for livet og vores verden, giver vi efterlivet usædvanlig
meget værdi og stræber efter dette kongerige, når det faktisk ("its other jaw") er
vores ideer om dette paradis, der er korrupte ("incest").
-- Uddrag 5 fra bilag, Uddrag fra Jim Morrisons digt, An American Prayer.
Mennesket har en tendens til at glorificere folk efter de er døde og ikke mens
de lever. Hvis ikke vi har gjort det godt i livet, kan vi gøre det godt efter. Det er
meget Nietzsche-inspireret, da Nietzsche ikke kunne bruge religion til noget
("God is dead."). Det er livet, der er interessant - og det finder Morrison efter at
have levet et liv med fokus på døden til sidst ud af.
Sangen Riders on the Storm omslutter filmen. Den spilles, da modkulturen
starter og da den ebber ud. The Doors har reddet på modkulturen og det er der-
for, folk som David Crosby skriver sange om dem senere. David prøver at sige, at
det kan godt være, at Morrison ikke har anet, hvad han har været gjort, men folk
efter hans tid kan tage ved lære af det The Doors har efterladt. Deres poesi og
musik giver genlyd ind i vores generation og forbliver "forever young."
#10
Analyse af Hello, I love You af The Doors
Formanalyse: Form: IAABC
Intro 4 takter I: a 2 takter, a 2 takter
Chorus 8 takter A: a 2 takter, a 2 takter, a' 2 takter, a' 2 takter
Vers 8 takter b 2 takter, b 2 takter x 2
Chorus 8 takter A: a 2 takter, a 2 takter, a' 2 takter, a' 2 takter
Vers 8 takter b 2 takter, b 2 takter x 2
2 takter (transponering) B: c 2 takter
Vers 8 takter b 2 takter, b 2 takter x 2
Outro 28 takter C: d 1 takt x 28
Melodisk analyse:
Tonearten er A-dur og dens taktart er todelt: fire-fjerdedele. Ambitusen er på en
lille decim og går fra bundtonen enstreget G (G') og til højtonen tostreget B
b
(B
b
'') efter transponering.
Melodien er - modsat af, hvad ambitusen antyder - meget cyklisk, den kredser
meget om grundtonen og tertsen, f.eks. i omkvædets hovedfrase, hvor melodien
bevæger sig fra grundtonen ned på den lille septim, op på den lille terts og til-
bage igen. I hver frase går den på en slags rejse fra grundtonen og vender tilbage
når frasen er færdig. Den bevæger sig meget indenfor den pentatone A-mol skala,
hvilket også, udover akkorderne, er med til at udtrykke modalharmonik/harmo-
nisk ligeværdi og en antydning af bluestonalitet med melodiens brug af mol-
tertsen over durakkorden. Melodien består for det meste af tonegentagelse, hvil-
ket også er et signal for ovenstående.
I a-stykket (omkvædet) bevæger melodien sig næsten udelukkende med otten-
dedelsnoder, med undtagelse af opholdsnoden: en punkteret fjerdedel. Den
bruger en fast multiplikativ rytme og benytter denne samme rytme over omkvæ-
dets to strofer.
14
I a-stykket (verset) er melodien også et gentagende mønster
bortset fra anden gang stykket optræder. De 6 første takter er nøjagtig det
samme motiv, men den forvarsler C-stykket ved at ændre det rytmiske mønster
til fjerdedele. Hele groovet ændres i a-stykket og bliver meget mere massivt -
betoning på alle slag.
15
14
se grooveskema 1
15
se grooveskema 2
#11
C-stykkets højdepunkt indledes ved tonegentagelse i tre takter med F, hvorefter
der foretages et kvartspring op til en konsekvent tonegentagelse på højtonen,
B
b
'' og ordet "Hello", der minder os om omkvædet - her bliver rytmen bare
varieret og der sker lifts inden hver takt, hvilket skaber fremdrift i sangen.
Udover de lifts der kommer i C-stykket, er det en melodi der helt klart vil noget i
rum. Den vender hele tiden tilbage til udgangspunktet, der er sjældent ledetoner
og sangen benytter sig kun af to funktioner. (se harmonisk analyse)
Harmonisk analyse af A's a-stykke:
A G | A G T = Tonika
T S | T S S = Vekselsubdominant
Denne harmonisering er gennemgående i alle melodiens transponeringer. Ud fra
dette kan jeg konkludere, at sangen er modalharmonisk. Der er ingen ledetoner i
akkorderne, og der sker ingen harmonisk udvikling i sangen.
Analyse af We Could Be So Good Together af The Doors (noder vedlagt i bilag)
Formanalyse: Form: IAA'AB
Intro 8 takter I: 2 x 4 takter
Chorus 8 takter A: a 2 takter, a 2 takter, a 2 takter, a' 2 takter
Vers 8 takter b 4 takter, b' 4 takter
Bro 8 takter c 2 takter, c 2 takter, d 2 takter, d' 2 takter
Chorus 8 takter A': a 2 takter, a 2 takter, a 2 takter, a' 2 takter
Solo 8 takter b 2 takter, b 2 takter, b 2 takter, b 2 takter
Mellemspil 4 takter c 2 takter, c' 2 takter
Chorus 8 takter A: a 2 takter, a 2 takter, a 2 takter, a' 2 takter
Vers 8 takter b 4 takter, b' 4 takter
Bro 8 takter c 2 takter, c 2 takter, d 2 takter, d' 2 takter
Chorus 8 takter B: a 2 takter, a 2 takter, a 2 takter, a' 2 takter
Melodisk analyse:
Melodiens toneart er G-mol og dennes taktart er også todelt: fire-fjerdedele. Am-
bitusen er på en stor none fra bundtonen, enstreget D (D'), til højtonen, tostreget
E (E'') efter transponering.
S
S
S
#12
Melodiens omkvæd er meget cyklisk. Den kredser, ligesom Hello, I Love You,
omkring nogle gennemgående toner, grundtonen, tertsen og kvinten. Melodien
består også for det meste af tonegentagelse.
I broen tager melodien et mere lineært udgangspunkt og er lidt mere varieret,
men den er stadigvæk overvejende cyklisk med de pentatone bevægelser.
Et stærkt melodisk særpræg, især i denne genre, er de kromatiske op- og ned-
gange, stykket benytter sig af i A-stykkets b-stykke og i mellemspillet.
Melodien benytter en multiplikativ rytme og vi kan næsten forudse, hvad der
sker hele tiden. Den benytter sig mest af fjerdedels- og ottendedelsnoder, men
der er også trioliserede ottendedele til at lave den swing-effekt, der benyttes i c-
stykket og d-stykket, broen. B-stykket bruger også trioler, men her en blanding
af fjerde- og ottendedele
16
- her bruges den som et atypisk rock-lift, der ellers
ville have været en ottendedel. Melodien benytter for det meste halvnoder til
ophold, men kan altså også bruge både fjerdedele og ottendedele ved breaks.
Rytmisk ville almindelige melodier kulminere i omkvædet, men vi kan tydeligt
se, at der er mest aktivitet under A's b-stykke med konsistente ride-bækkenslag,
betoning på et og tre, med en skomager-basgang og et særligt orgelgroove, og c-
stykket med konsistente, svingende ride-bækkenslag og en overordnet rytmisk
enighed om at betone alle taktslagene, samt et svingende vokalt motiv.
Melodien kulminerer ved den sidste bro, hvor der er meget aktivitet både i
melodistemmen (den når også sit højdepunkt, E'' her) og hos de andre instru-
menter.
Melodierne i de to sange, Hello, I Love You og We Could Be So Good Together er
begge meget simple, og bliver også sunget meget simpelt uden alt for meget
tjubang med undtagelse af A's c-stykke i We Could Be So Good Together, hvor han
synger med en hvis sikkerhed om, hvor gode de kunne være sammen, og om
hvordan de kunne ændre verden. Fælles for begge melodier er, at groovet er
mest massivt i versene og mest simple i omkvædet, hvilket er ret atypisk, da man
normalt gemmer fremdriften til omkvædet.
16
se grooveskema 3
#13
Harmonisk analyse af broen:
D G G# | A D A D = Dominant T = Tonika
D T Sn | Sp D Sp Sn = Neapolitansk subdominant
Sp = Subdominantparallel
Den harmoniske del af stykket er funktionsharmonisk - dominant til tonika og
den neapolitanske subdominant, der leder videre med alle akkordens toner som
ledetoner til subdominantparallel - men det er som om at melodien ikke vil
kendes ved det - i den melodiske del, er der nemlig ingen ledetoner, bortset fra
de føromtalte kromatiske op- og nedgange.
Vurdering af de to numres plads i deres kulturelle og musikalske samtid
The Doors søger ligesom meget anden musik fra 1960'erne hele tiden en form
for frem- og tilbagegående tilstand ved brug af ligeværdige akkorder. Til gen-
gæld er der mange ledetoner, men disse bliver sjældent brugt som dominant-
eller subdominant-ledetoner, men oftere som elementer til transponering. Der er
en gennemgående pentaton følelse ved brug af især grundtone, lille terts, kvint
og septim i stykkerne, og det er også kendetegnet for meget andet musik af The
Doors. Melodierne hviler stort set altid på et af disse trin og benytter blot de an-
dre skalatrin/akkordfremmede toner som gennemgangstoner.
Hello, I Love You og We Could Be So Good Together er begge to numre fra al-
bummet, Waiting For The Sun, der blev lavet og udgivet under The Doors' stor-
hedstid i 1968. De er et bevis på The Doors' indflydelse i 60'erne. Det er begge to
psykedeliske rocknumre med en snert af blues, der gør The Doors' musik så ene-
stående. Teksterne handler begge to om kærlighed, hvilket jo er universelt, men
gør sig gældende på en bestemt måde i 60'erne. Hello, I Love You handler om at
være besat af en smuk kvinde og ønske at vide hendes navn, men hun agter ikke
at skænke dig et sekunds opmærksomhed. Håbløs forelskelse. Han ved allerede
inden han kender hendes navn, at han er forelsket i hende. Melodien akkompag-
nerer teksten meget vel, da den er legende og akkorderne går i ring; præcis så-
dan som verden drejer rundt, når man er forelsket. Stemningen i 1960'erne run-
ger langt og længe i begge sange - Manzarek's psykedeliske orgelspil, John Dens-
#14
mores simple trommer, Robby Kriegers jazzede inputs og Morrisons meget sær-
egne stemme er alt sammen med til at bidrage til dette på grund af den periode
de stammer fra.
Mange numre fra denne periode - også fra andre kunstnere end The Doors -
besidder denne stemning, fordi al musikken blev stærkt påvirket af bryderier,
der gjorde sig gældende.
Men det vigtigste ved disse numre er ikke den stemning, der klinger når de
spilles. Det er den rolle de har haft i den tid, de var en del af. De to numre, Hello, I
Love You og We Could Be So Good Together, samt alle andre Doors-numre fra den
tid har været med til at kæmpe for alt det, der var under opsejling. Musikken var
med til at minde de unge om det, de kæmpede for; færre restriktioner.
Der er ingen tvivl om, at deres kamp har båret frugt. Men bevægelsernes suc-
ces slog kulturerne ihjel. Hippier er ikke noget man ser på hvert gadehjørne me-
re, og de andre kulturer er også uddøende 'racer', men de har uden tvivl opnået
det, de ville; friheden. Og The Doors var uden tvivl en stor inspiration for både
samtidens og eftertiden unge.
#15
Litteraturliste
Digte
Morrison, James Douglas: An American Prayer. Ukendt udgiver og årstal
Crosby, David Van Cortlandt: "Morrison" in CPR. Sampson, 1998
Film
Stone, Oliver: The Doors. Carolco Pictures, 1991
Kompendier
Anderson, Terry H.: "The Decade of Tumult and Change" in The Sixties. Longman,
2007
Nielsen, Per Reinholdt: "Revolution i hovedet" in Rebel og Remix - Rockens
Historie. Systime, 2003
Musik
The Doors: "Hello, I Love You" in Waiting For The Sun. Elektra Records, 1968
The Doors: "We Could Be So Good Together" in Waiting For The Sun. Elektra
Records, 1968
Internetmateriale
Jensen, Michael: Musik - The Doors. Dato ikke angivet, besøgt d. 13.1.2012
http://www.1960erne.dk/mudoors.php
Jahnson, Randall og Oliver Stone: The Doors (1991) movie script. Dato ikke
angivet, besøgt d. 12.1.2012
http://sfy.ru/?script=doors_1991
Ukendt forfatter: The Doors (film). Wikipedia, sidst ændret 1.1.2012, besøgt d.
13.1.2012
http://en.wikipedia.org/wiki/The_Doors_(film)
Ukendt forfatter: Beatgenerationen. Wikipedia, sidst ændret d. 12.1.2012, besøgt
d. 13.1.2012
http://da.wikipedia.org/wiki/Beatgenerationen
Ukendt forfatter: The Doors. Wikipedia, sidst ændret d. 12.1.2012, besøgt d. 13.1.2012
http://en.wikipedia.org/wiki/The_Doors
#16
Bilag
Uddrag fra Jim Morrison's digt, An American Prayer:
Uddrag 1:
"Let's reinvent the gods, all the myths
of the ages
Celebrate symbols from deep elder forests . . .
(Have you forgotten the lessons
5 of the ancient war)
We need great golden copulations,"
Uddrag 2:
"No more money, no more fancy dress
This other Kingdom seems by far the best
Until its other jaw reveals incest
And loose obedience to a vegetable law,"
Uddrag 3:
"I will not go
Prefer a Feast of Friends
To the Giant family,"
Uddrag 4:
"... dog-men & their mean women
pulling poor blankets over
our sailors
(& where were you in ourlean hour)
5 Milking your moustache?
or grinding a flower?
I'm sick of dour faces
Staring at me from the T.V.
Tower.
10 I want roses in
#17
my garden bower; dig?
Royal babies, rubies
must now replace aborted
Strangers in the mud
15 These mutants, blood-meal
for the plant that's plowed
Uddrag 5:
Death makes angels of us all
& gives us wings
where we had shoulders
smooth as raven's
5 claws"
Uddrag fra filmen, The Doors:
Uddrag 1:
"... and all of a sudden this little man came in, with a little blue hat, a little blue
suit [...] And he said -- "Whatcha doin' there?" I said, "nuthin'" and he said, "Well
you better get outta there or..." "Or what" I said [...] And he started pushing me...
yeah, so I started pushing back and he didn't like that so he reached back there
and got out his little can of mace. And sprayed it right in my eyes. Fucking
blinded me. Why? All because I was alone in the room with a girl, doing what
he'd like to be doing if he could only get it up without a gun."
Uddrag fra filmen, The Doors' screenplay:
JIM VOICE
...The reaction I get now looking back is the soul of the ghosts of
those dead Indians -- maybe one or two of them were just running around
freaking out and just leaped into my soul -- and they're still there.
(wind, music)
#18
Grooveskema 1 over Hello, I Love You: A's a-stykke, gennemsnitligt omkvæd
- lo, I love you, won't you tell me your name, Hel -
NB: Skemaet er lavet over et gennemsnitligt omkvæd, så vokalens sidste ottendedel er
"Hel-" og den første punkterede fjerdedel er "-lo". Det er altså ikke gældende for slut-
ningen af omkvædet.
Grooveskema 2 over Hello, I Love You: A's b-stykke, gennemsnitligt vers
walk - ing down the stre - et,___ blind to eve - ry eye she meets do you
NB: Skemaet er lavet over et gennemsnitligt vers, så vokalens sidste to ottendedele er
"do you" som fortsætter med den næste linje i verset.
#19
Grooveskema 2 over We Could Be So Good Together: A's a-stykke, takt 1 og 2
We could be so good to - geth _____ er,__
Grooveskema 3 over We Could Be So Good Together: A's b-stykke, takt 1, 2, 3 og 4
Tell________ you lies,__ tell you wick-ed lies,___
#20
Grooveskema 4 over We Could Be So Good Together: A's c-stykke, takt 1 og 2
Tell you 'bout the world that we'll in - vent,____
Grooveskema 5 over We Could Be So Good Together: A's d-stykke, takt 1 og 2
en - ter - prise, expedition, in - vi - ta - tion and in-ven - tion._