[navn fjernet] 2.k SRO 13. dec.
2011 Kalundborg Gymnasium SJ, MA, ML.
1
2.k SRO 2011
Spansk, Engelsk.
1. ”Latinos i USA”
Redegør for den latinamerikanske befolkningsgruppes forhold og vilkår i det moderne
USA.
Med udgangspunkt i tekster/film på spansk og engelsk ønskes en analyse af de kultu-
relle, sproglige, uddannelsesmæssige og/eller livsstilsmæssige karakteristika.
Endelig ønskes en vurdering af befolkningsgruppens betydning og status i USA i dag.
[navn fjernet] 2.k SRO 13. dec.
2011 Kalundborg Gymnasium SJ, MA, ML.
2
Indholdsfortegnelse
Abstract………………………………………………………………………………………………………………………..s. 3
Indledning…………………………………………………………………………………………………………………s. 3-4
Latinamerikanernes forhold og vilkår…………………………………………………………………………s. 4-5
De kulturelle, uddannelsesmæssige, sproglige og livsstilsmæssige karakteristika………….s. 5-9
Latinamerikanernes betydning og status……………………………………………………………………......s. 9
Konklusion……………………………………………………………………………………………………………….s. 9-10
Litteraturliste………………………………………………………………………………………………………….…..s. 10
[navn fjernet] 2.k SRO 13. dec.
2011 Kalundborg Gymnasium SJ, MA, ML.
3
This assignment is about migration from Middle and South America to the U.S. There is an
introduction to the assignment and a small presentation of the texts. I will come across topics
like the Latin Americans’ conditions and terms, how they are integrated in the society and
what social and cultural changes they’ve been going through. There will be an analysis of the
texts ”Estoy Enamorada”, ”Clash of Civilizations” and ”We Want You to Know”.
Which will be put into perspective of the currents situation in the U.S. And show how you can
see the clash of the cultures in the literature. There will be an assessment of the Latin Ameri-
cans’ meaning and status in the U.S. and how it’s developing, and how it will be in the future.
Then a conclusion will be made of the statements I’ve mentioned.
Indledning
Latinamerikanere (Latinos) er den største minoritet i USA. Der bor ca. 41 millioner latinos
rundt omkring i hele USA. 66,9% af de 41 millioner er fra Mexico, 8,6% er fra Puerto Rico,
14.3% er fra Mellem- og Sydamerika, 3,7% er fra Cuba og 6,5% kommer fra andre spanskta-
lende lande
1
. Der er store ghettoer i forskellige byer i USA, hvor der næsten kun bliver talt
spansk, og det er ikke unormalt at høre spansk, hvis man går ned ad gaderne i de større byer.
Latinos er i det hele taget blevet en stor del af USA’s hverdag, i Miami er der f.eks. så mange
cubansk-amerikanere, at ”Miami Herald”, byens største avis, bliver udgivet både på engelsk og
spansk
2
. I 2050 forventes befolkningsgruppen at udgøre 25% af USA’s befolkning. Latinobe-
folkningen er derved også blevet en vigtig brik i USA’s samfund. Latinoerne afholdt i 2006 en
aktionsdag kaldet: ”Un dia sin latinos”, (en dag uden latinamerikanere), hvor de ikke arbejde-
de. Det resulterede i at store dele af restaurationsbranchen og serviceindustrien måtte lukke
den dag
3
.
Latinamerikanerne er taget til USA i håb om bedre forhold og vilkår, men har de opnået disse
mål? Og hvordan er deres forhold/ vilkår i dag? Der er ingen tvivl om, at de har en stor indfly-
1
Somos Lations s. 7
2
http://usa.usembassy.de/society-hispanics.htm
3
Somos Latinos s. 7
[navn fjernet] 2.k SRO 13. dec.
2011 Kalundborg Gymnasium SJ, MA, ML.
4
delse på arbejdsmarkedet og samfundet, men hvor stor? Og hvorfor? Nordamerikas og Mel-
lem- og Sydamerikas kultur, værdier, traditioner og religioner er ikke helt ens, så der er sket
et kulturmøde mellem de to parter. Hvordan har de uddannelsesmæssige, sprogmæssige, kul-
turelle og livsstilsmæssige værdier ændret og udviklet sig ved dette kulturmøde? Det er
spørgsmål som disse, jeg vil forsøge at svare på i opgaven.
For at besvare disse spørgsmål vil jeg inddrage og analysere forskellige spanske og engelske
tekster. Jeg vil bruge følgende tekster: ”Estoy Enamorada”(s. 22-24, somos latinos), denne
tekst har jeg valgt, fordi den illustrerer kulturmødet mellem Mexico og USA, ”Clash of Civilaza-
tions”, har jeg valgt, for at vise hvilke faktorer der gør sig gældende for kulturer, og for at for-
klare indvandrernes adfærd, og ”We Would Like You to Know”(s. 53-54, somos latinos), har
jeg valgt, for at gøre opmærksom på, at ikke alle mexicanere er kriminelle og ufaglærte - man-
ge er velintegrerede og veluddannede. Jeg vil med teksterne forsøge at udpege eksempler på
kulturmødet og belyse, hvad der er sket, og hvorfor det er sket. Jeg vil i ”Clash of Civilisations”
analysere hans afsnit: ”Why Civilisations Will Clash” og de 5 argumentationer, og prøve at
perspektivere til situationen i USA i dag.
I opgaven vil jeg primært bruge den humanitære metode til at analysere og fortolke
teksterne. Det er umuligt at undgå noget samfundsfagligt med dette emne, så opgaven vil også
omhandle samfundsrelaterede emner.
Hvordan er den latinamerikanske befolknings forhold og vilkår i USA?
Folk fra Mexico og Mellemamerika rejser til USA for at opnå bedre levevilkår, for at forfølge
den såkaldte ”amerikanske drøm”, men hvad møder de egentlig på den anden side af Rio
Grande? Latinolitteraturen i USA omhandler typisk temaer som diskrimination i skoler og på
arbejdspladser, hårde livsbetingelser, ugæstfrihed og konflikter mellem det angelsaksiske og
det latinamerikanske folk. Det kunne tyde på, hvis man dømmer ud fra latinolitteraturen,
at græsset ikke var så grønt på anden side alligevel, og at sætte foden over grænsen ikke nød-
vendigvis betyder lykke. Men folk tager turen alligevel, velvidende at det er de færreste der
[navn fjernet] 2.k SRO 13. dec.
2011 Kalundborg Gymnasium SJ, MA, ML.
5
opnår succes, hvis de overhovedet kommer over grænsen. De rejsende har ofte et fjernt fami-
liemedlem i USA, hvor de kan bo, mens de leder efter et job.
Der forekommer store ghettodannelser i byerne, hvor levestandarden ikke nødvendig-
vis er bedre end i fædrelandet, og med ghettoer følger kriminalitet. Der findes mange krimi-
nelle latinobander i USA. Den største blandt disse bander er MS 13(Mara Salvatrucha 13), som
også er verdens største bande. Bandens oprindelse bunder i bl.a. diskrimination, fattigdom og
det ikke at have en identitet, fordi man er illegal immigrant. Den illegale indvandring medfø-
rer mange problemer, men det er dog ikke alle, der ender som kriminelle i en bande. Der er
rigtig mange velintegrerede latinos rundt omkring i Amerika, som gennemfører en uddannel-
se og lærer det engelske sprog. Lige netop dette har mexico-amerikaneren, Ana Castillo, skre-
vet et digt om, hvor hun forsøger at forklare de fordomsfulde amerikanere, at ikke alle mexi-
canere er stereotyper.
”We Would Like You to Know” hedder Ana Castillo’s digt. Ana Castillo er en forfatter født i
Chicago i 1953. Hun er en Chicana (mexicansk kvinde), og hun skriver meget om racisme,
identitet og feminisme. I digtet forsvarer hun de velintegrerede mexicanere, som er udsat for
diskrimination og fordømmelse. ”
4
We do not all pick lettuce, run assembly lines, clean restu-
rants tables, even if someone have to do it”. Hun starter alle sine strofer med ”We”, som selvføl-
gelig er de undertrykte mexicanere. Hun slutter digtet med at skrive: ”
5
We are going forward,
there is no going back”, simpelthen for at fortælle USA, at de er kommet for at blive, og det bli-
ver der ikke lavet om på, så USA’s nation må vænne sig til det deres tilstedeværelse, og glem-
me de konservative tanker.
Hvordan er de kulturelle, sproglige, uddannelsesmæssige og livsstilsmæs-
sige karakteristika?
Hver nation har sin kultur, sin historiske baggrund og sit sprog. Der er en form for fælles-
skabsfølelse blandt mennesker fra samme nation, og når man møder andre nationer med en
4
Somos Latinos s. 53
5
Somos Latinos s. 54
[navn fjernet] 2.k SRO 13. dec.
2011 Kalundborg Gymnasium SJ, MA, ML.
6
anden dagsorden, andre normer og i det hele taget forskellige synspunkter, opstår der hurtigt
uenighed og konflikter. Mødet mellem to civilisationer behøver ikke nødvendigvis at medføre
vold, men der opstår i hvert fald ofte uenighed. Immigranterne fra Mellem- og Sydamerika har
mere eller mindre tilpasset sig nogle nye omstændigheder i USA, og samtidig beholdt nogle af
deres fædrelandes værdier. I de store spanske ghettoer i USA er der opstået en slags dialekt,
som er en blanding af spansk og engelsk, kaldet spanglish, et rigtig godt eksempel på mødet
mellem de to kulturer. Spanglish er opstået hos de unge, der taler engelsk med venner og an-
dre unge og spansk med familien.
Et stort problem opstår også, når immigranterne ikke integrerer sig i det amerikanske sam-
fund, men i stedet holder 100% fast i deres gamle kultur og værdier. Så sker der nemlig en
ghettodannelse, og det bliver sværere for de pågældende at komme på arbejdsmarkedet, og så
er det, at fattigdommen og kriminaliteten opstår. Sammenstødet mellem civilisationerne sker
på mange forskellige områder, det økonomiske, det sociale, det politiske, det sproglige osv. Et
godt eksempel på det livsstilsmæssige og det sproglige der mødes, er teksten ”Estoy Enamo-
rada”.
”Estoy Enamorada” er en sang, som omhandler en ung mexicansk pige, der er blevet
forelsket i en amerikansk dreng, og det er hendes far ikke så glad for. Den synges af sangerin-
den Yolanda Pérez, og komiker og radiovært, ”Don Cheto”. Faderen og datteren taler spansk
sammen i teksten, men nogle gange kommer der et engelsk ord eller sætning. ”
6
No, no etsá
wrong number.” Det er tydeligt, at den mexicanske far bare er vant til at sige ”wrong number”,
når en amerikaner ringer. En far, der måske er lidt for konservativ, og ikke vil blandes ind i
den nye kultur, men i stedet sidder fast ved det han kender. Datteren, som er ung og åben over
for nye kulturer, og sikkert vokset op i USA, har fået en amerikansk kæreste og taler sikkert
engelsk med sine venner. Faren er skeptisk over for det nye, som han ikke rigtig kender og
mener, hun er for ung til at have en kæreste. Det er måske ikke en ting, der var normalt i Me-
xico. Andre ting, som de måske ikke har været vant til i Mexico, bliver også sagt på engelsk, så
som: Dishwasher, microwave og whatever. De har nok ikke haft en opvaskemaskine og mi-
krobølgeovn i Mexico.
6
Somos Latinos s. 22
[navn fjernet] 2.k SRO 13. dec.
2011 Kalundborg Gymnasium SJ, MA, ML.
7
Andre problemer, der også kan opstå ved kultursammenstød, er diskrimination, fordømmelse
og undertrykkelse. Det kan nemlig være svært for latinamerikanere at integrere sig, hvis de
aldrig bliver accepteret som ligemænd i samfundet og på arbejdsmarkedet. Men illegale ind-
vandrere kan jo ikke komme ind på arbejdsmarkedet uden at have papirerne i orden, så de
bliver hurtigt udnyttet, de begynder at arbejde sort, eller griber måske til kriminalitet. Det er
en ond cirkel. Denne diskrimination foregår mest i sydstaterne nede ved Texas, som grænser
op til Mexico. De er nemlig meget konservative i sydstaterne, og de forsøger at holde fast ved
nationalismen, for ikke at blive en nation af helt forskellige kulturer. Ironisk nok stammer folk
fra USA faktisk også fra indvandrere, fra bl.a. England. Verden globaliseres mere og mere, og
det udvider bevidstheden om andre kulturer og andre folkefærd. Kultur får altså større og
større betydning for lande og nationer.
Clash of Civilizations
Samuel P. Huntington har skrevet en tekst om dette fænomen kaldet ”Clash of Civilizations”.
Huntington , som er en kontroversiel forsker fra USA, har en hypotese om, at kultur vil være
grunden til kommende stridigheder i historien, og ikke økonomi eller politik. Han skriver og-
så om globaliseringens konsekvenser, og hvorfor civilisationers identitet bliver vigtig i frem-
tiden. Han argumenterer for sin hypotese med bl.a. fem punkter. Hans hypotese kan måske
forklare noget om situationen i USA i dag.
Det første punkt omhandler civilisationers adskillelse fra hinanden, ”
7
Civilizations are
differentiated from each other by history, lauguage, culture, tradition, and most important, reli-
gion. The different civiliazations have different views on the relations between God and man, the
individual and the group, the citizen and the state, parents and children, husband and wife,
rights and responsibilities, liberty and authority, equality and hierarchy. These differences is the
product of centuries”. En civilisation har altså forskellige synspunkter på disse forhold, og det
er derfor, at et møde mellem civilisationer, kan skabe uenighed. Så når folk fra Mellem- og
Sydamerika, kommer med andre opfattelser af disse helt grundlæggende forhold, kan der op-
stå konflikter, men på den anden side, hvis det latinamerikanske befolkningstal kommer op på
25% i 2050, vil deres kulturelle meninger også komme til udtryk. Der vil altid være uenighed
7
Clash of Civilizations s. 16
[navn fjernet] 2.k SRO 13. dec.
2011 Kalundborg Gymnasium SJ, MA, ML.
8
om disse forhold, selv om man er fra den samme civilisation, vi har jo f.eks. ikke bare et parti i
dansk politik, men mange, for at alles synspunkter kan blive repræsenteret.
Den anden faktor er globaliseringen, og at interaktioner mellem forskellige civilisationer
er stigende. Dette skaber bevidsthed om andre kulturer, og forskellene mellem civilisationer-
ne. Hans hypotese går ud på, at konflikter i fremtiden vil være kulturelle, men vil en udvidet
viden om andre kulturer ikke skabe forståelse overfor dem? Jeg tror derimod dette vil forhin-
dre fremtidige konflikter. Han nævner dog, at man også bliver oplyst om forskellene mellem
egen og andres kultur, og dette lader til at have gjort sig gældende for konflikterne, vi ser i dag
mellem latinamerikanerne og amerikanerne.
Tredje punkt omhandler identitetsskabelsen, som med samspillet mellem forskellige
civilisationer, ikke længere har oprindelse i egen nation. Han mener, at man skaber sin identi-
tet ud fra verdenssamfundet. ”
8
The economic modernization and social change throughout the
world are seperating people from longstanding local identities”. Så han mener, at man bliver
adskilt fra sin lokale identitet, som følge af f.eks. moderniseringen af økonomien. Hvis dette er
tilfældet, tror jeg det direkte vil modvirke konflikter mellem indvandrere og befolkningen i
USA. Hvis indvandrere, i stedet for at danne deres identitetsgrundlag ud fra fædrelandets
værdier, danner det på baggrund af deres omgivelser i USA, vil de blive bedre integreret og
tilpasse sig bedre.
Fjerde grund er, at den vestlige verdens dominans, og vores ønske om at vestliggøre
verden, har resulteret i øget nationalfølelse hos ikke vestlige nationer. Og de ikke vestlige na-
tioner, har så ønsket at komme tilbage til deres rødder og ikke blive vestliggjort, men skabe
egne løsninger og ideer om samfund og udvikling. Dette kunne godt skabe en kulturel konflikt,
mellem vestlige lande og ikke vestlige lande. Han nævner også, at den vestlige verden er ved
et vendepunkt nu. Denne tekst blev skrevet i 1993, og det lader ikke til at den vestlige verden
har toppet endnu. Denne hypotese kan være svær at perspektivere til situationen i USA, for
der er situationen jo netop den, at indvandrerne søger hen til den vestlige verden, og derfor i
nogen grad indretter sig efter dens præmisser.
Som femte grund forklarer han, at de kulturelle meninger og synspunkter ikke lige så let
kan ændres som politiske og økonomiske. Politiske og økonomiske synspunkter er et spørgs-
mål om, hvilken side du er på. Kulturelle synspunkter er mere et spørgsmål om, hvem du er.
8
Clash of Civilizations s. 16
[navn fjernet] 2.k SRO 13. dec.
2011 Kalundborg Gymnasium SJ, MA, ML.
9
En person kan være halv dansk og halv afghaner, men ikke halv muslim og halv kristen. Dette
kan man på mange måder se i situationen i USA, hvor det er meget vigtigt for immigranterne
at holde fast ved deres oprindelige kultur. Dog vil jeg mene, at kulturelle og politiske syns-
punkter går hånd i hånd. En civilisation har sine normer og moraler, som har dannet bag-
grund for det politiske.
Hvilke betydning og status har latinamerikanerne i USA i dag?
Latinamerikanerne er en befolkningsgruppe på 41 millioner, og de har stor betydning, men
ofte lav social status. De lavtlønnede jobs er jo lige så nødvendige i et samfund, som de højt-
lønnede jobs. Men da latinamerikanerne ofte er ufaglærte, er det primært de lavtlønnede jobs,
de kan få. Illegale indvandrere arbejder ofte sort, og gør det væsentlig billigere, end hvis man
skal have fat i en amerikansk statsborger, som i hvert fald skal have mindstelønnen. Selv en
uddannet latinamerikaner kan have svært ved at få et job, grundet vedkommendes baggrund,
og herkomst. De lavtlønnede latinamerikanere har en kæmpe betydning for restaurations-
branchen og serviceindustrien, og da de 2006 afholdt ”Un dia sin latinos”, måtte store dele af
disse brancher lukke ned. Så de er en vigtig byggesten i det amerikanske samfund. Den store
indvandring til USA har både fordele og ulemper. En fordel er den billige arbejdskraft, men
det medfører også arbejdsløshed. Sundheds- og socialsystemet bliver også belastet, fordi den
store indvandring har tvunget USA’s regering til at bygge flere skole, hospitaler og andre insti-
tutioner. Indvandringen af mennesker uden uddannelse skaber faldende niveau i skolerne og
øger presset på offentlige hospitaler. Latinamerikanerne vil få større betydning i fremtiden i
takt med stigende indvandring og nye generationer.
Konklusion
Det kan være svært at konkludere, hvordan latinamerikanernes forhold og vilkår er, da det er
meget forskelligt. I de store ghettoer lever nogle under kummerlige forhold, mens andre kan
[navn fjernet] 2.k SRO 13. dec.
2011 Kalundborg Gymnasium SJ, MA, ML.
10
have ganske normale forhold, med hus og gode indkomster. Nogle kan være rige og have op-
nået stor succes. Man kan dog konkludere, at de fleste lever i fattigdom, og har lavtlønnede
jobs. Vilkårene er, at de må leve med diskrimination og undertrykkelse. Dette har de fleste
tilfælles, men en veluddannet mexicansk-amerikaner i et jakkesæt, vil nok ikke være udsat for
dette. Det er fordi, de kommer til USA ufaglærte og må tage til takke med de lavtlønnede jobs,
og får måske aldrig råd til en uddannelse. Man kan konkludere at forholdene og vilkårene ikke
bliver bedre af at der kommer flere, og at en stor del griber til kriminalitet. Det kan ødelægge
rigtig meget for de velintegreredes muligheder. Man kan også konkludere, at dette ikke er et
ukendt fænomen, vi kender det f. eks. også herhjemme.
Der er ingen tvivl om, at latinamerikanerne har gået igennem en kulturel ændring. De
har lært det engelske sprog og fået indsigt i det amerikanske samfund. Ud fra teksterne kan
man konkludere, at det er forskelligt, hvor velintegrerede de er, og i hvor høj grad de har
holdt fast ved deres gamle kultur. Man kan konkludere, at det er yderst svært for dem, at være
en del af to kulturer. Jo mere de holder fast ved den gamle kultur, jo sværere vil det være at
blive accepteret i samfundet, men jo mere de integrerer sig, jo mere vil de føle et tab af fædre-
landsfølelsen og de gamle kulturelle værdier. Det kan være svært at finde en god balance
imellem de to ting.
Man kan konkludere, bare ud fra ”Un dia sin latinos”, at latinamerikanerne har stor be-
tydning i det amerikanske samfund. Der kan også drages den konklusion, at de har en lav so-
cial status, fordi de fleste er ufaglærte og lavtlønnede. I takt med der kommer flere immigran-
ter til USA, vil de få større betydning, og der vil helt sikkert komme en form for kulturel kon-
flikt i fremtiden.
Litteraturliste
Aase Kledal & Berenice Lara Laursen: Somos Latinos in the U.S. Sysime A/S, 2007.
Samuel Phillips Huntington: Clash of Civilizations, 1993.
http://usa.usembassy.de/society-hispanics.htm, besøgt d.16 dec.